Alm. aktionær

(Angivet i pct.) 

Moder-/ datterselskabsforhold

(Angivet i pct.)

Stat, offentlige institutioner m. fl.

(Angivet i pct.)

Pensionskasse og lignende

(Angivet i pct)

Bemærk

►Algeriet◄

Argentina

15

10*

*Ejertid, se artikel 10, C.F.9.2.1.6.2

Armenien

15

0 eller 5 pct.*

*Ejerandel, se artikel 10, C.F.9.2.1.7.2

Retmæssig ejer**, se artikel 10, C.F.9.2.1.7.2

Aserbajdsjan

15*

5**

*Retmæssig ejer, se artikel 10, C.F.9.2.1.9.2

**Ejerandel samt krav om investering, se artikel 10, C.F.9.2.1.9.2

Australien

15

15*

Bangladesh

15

10^*

Belarus (SNG)

15

15

Belgien

15

0*

Brasilien

25

25

Bulgarien

15

5*

Canada

15

5*

*Ejertid, *retmæssig ejer, se artikel 10 og 30, jf. C.F.9.2.3.2.2

Chile

15

5

Cypern

15

0^*

0**

0**

* Ejerandel, *ejertid og *retmæssig ejer, se artikel 10, C.F.9.2.3.9.2.
 **Retmæssig ejer, se artikel 10, C.F.9.2.3.9.2

Egypten

20

15*

Estland

15

5

Filippinerne

15

10*

Finland (Norden)

15 

0^* 

*Ejerandel, se artikel 10, C.F.9.2.14.8.2

Særregel for personsammenslutninger og dødsboer, se artikel 10, C.F.9.2.14.8.2

►Frankrig◄

►15◄

►0*◄

*Ejerandel, se artikel 10, C.F.9.2.6.4.2

Færøerne (Norden)

15 

0^*

*Ejerandel, se artikel 10, C.F.9.2.14.8.2.

Særregel for personsammenslutninger og dødsboer, se artikel 10, C.F.9.2.14.8.2

Georgien

10

0/5*

0

Ghana

15

5*

5**

*Ejerandel, se artikel 10
**Retmæssig ejer, se artikel 10, C.F.9.2.7.3.2.
Subsidiær beskatningsret, se artikel 23, C.F.9.2.7.3.2.

Grækenland

18

18

Grønland

15

0

Indien

25

15

Indonesien

20

10*

Irland

15*

0*

*Retmæssig ejer og *ejertid, se artikel 10.Subsidiær beskatningsret, se artikel 23, stk. 5, C.F.9.2.9.4.2.

Island (Norden)

15

0*

Israel

10

0^*

0

0

*Ejerandel og ejertid, se artikel 10, C.F.9.2.9.7.2.

Italien

15

0*

Jamaica

15

10*

Japan

15

0*

Jugoslavien

15

5*

Kenya

30

20*

Kina

10

5*

Korea (Syd)

15

15

Kroatien

10

5*

5**

 *Retmæssig ejer, se artikel 10. C.F.9.2.11.7.2.

**Retmæssig ejer, se artikel 10, C.F.9.2.11.7.2.

Kuwait

15

0*

5**

*Ejertid og retmæssig ejer, se artikel 10, C.F.9.2.11.8.2

**Retmæssig ejer, se artikel 10, C.F.9.2.11.8.2.

Letland

15

5*

Litauen

15

5*

Luxembourg

15

5*

Makedonien

15

5*

0**

*Retmæssig ejer og ejertid, se artikel 10, C.F.9.2.13.2.2.

**Retmæssig ejer, se artikel 10, C.F.9.2.13.2.2.

Malaysia

0

0

Se artikel 10 om betingelse for skattefritagelse i DK, C.F.9.2.13.3.2.

Subsidiær beskatningsret, se artikel 21 A, C.F.9.2.13.3.2.

Malta

15

0*

*Retmæssig ejer og ejertid, se artikel 10, C.F.9.2.13.5.2.

 
Subsidiær beskatningsret, artikel 24, C.F.9.2.13.5.2.

Marokko

25

10*

Mexico

15

0*

Montenegro (Jugoslavien)

15

5*

Nederlandene

15

0^*

New Zealand

15

15

Nordirland (Storbritannien)

15

0

Norge (Norden)

15

0^*

*Ejerandel og ejertid, se artikel 10, C.F.9.2.14.8.2.

Særregel for personsammenslutninger og dødsboer. Se artikel 10, C.F.9.2.14.8.2.

Pakistan

15*

15

*Gælder ikke fysiske personer.

Se C.F.9.2.15.1.2.

Polen

15

0*

5

*Retmæssig ejer og ejertid, se artikel 10, C.F.9.2.15.6.2.

Portugal

10

0*

Rumænien

15

10*

Schweiz

15

0^*

0**

*Ejerandel, retmæssig ejer og ejertid, se artikel 10, jf. C.F.9.2.18.4.2. **Retmæssig ejer, se artikel 10,  jf. C.F.9.2.18.4.2.

Serbien

15

5*

Singapore

10

0*

5

*Ejertid og retmæssig ejer, se artikel 10, jf. C.F.9.2.18.8.2.

Det er en betingelse for afkald på beskatning eller reduktion af skat på indkomst fra kilder i Danmark, at indkomsten hjemtages til Singapore, se artikel 22, stk. 1, jf. C.F.9.2.18.8.2.

Slovakiet (Tjekkoslovakiet)

15

15

Slovenien

15

5

5**

**Retmæssig ejer, se artikel 10, jf. C.F.9.2.18.11.2.

Sri Lanka

15

15

Storbritannien

15

0*

*Ejertid. Danmark er som kildeland ikke forpligtet til at nedsætte skat på indkomst, som ikke er overført til Storbritannien og ikke er beskattet der, se artikel 10 og 28, stk. 1, jf. C.F.9.2.18.17.2.

Sverige (Norden)

15

0^*

Sydafrika

15

5*

Taipei/Taiwan

10

10

Tanzania

15

15*

Thailand

10

10*

*Retmæssig ejer og ejerandel.

Subsidiær beskatningsret. Se artikel 10 og 24, jf. C.F.9.2.19.4.2.

Tjekkiet

15

0^*

*Retmæssig ejer, ejertid og ejerandel, se artikel 10, C.F.9.2.19.5.2.
**Retmæssig ejer, se artikel 10, C.F.9.2.19.5.2.

Tunesien

15

15

Tyrkiet

20

15*

Tyskland

15

5*

Uganda

15

10*

0

Ukraine

15

5

Ungarn

15

0*

USA

15

0/5*

Venezuela

15

5^*

Vietnam

15

5/10^*

Zambia

15

15*

Østrig

15

0*

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteret

►SKM2023.456.HR◄

SKM2023.251.HR

Moderselskaber, der var hjemmehørende henholdsvis på Cypern og i Luxembourg, var i medfør af SEL § 2, stk. 1, litra c, skattepligtige af udbytter fra deres danske datterselskaber, idet der hverken efter moder-/datterselskabsdirektivet eller dobbeltbeskatningsoverenskomsterne mellem Danmark og henholdsvis Cypern og Luxembourg skulle ske nedsættelse af eller fritagelse for kildeskatten, fordi der forelå retsmisbrug efter direktivet, og fordi moderselskaberne ikke kunne anses for at være retmæssig ejer af de udloddede beløb efter dobbeltbeskatningsoverenskomsterne.

I den ene sag (sag 69/2021), der angik to udbytter, fandt Højesteret, at det ene udbytte var fritaget for beskatning efter SEL § 2, stk. 1, litra c, sammenholdt med den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Højesteret tiltrådte, at SEL § 2, stk. 1, litra c, 5. pkt., om transparente moderselskaber, må forstås således, at fritagelse for skattepligt forudsætter, at også betingelsen om, at beskatning skal frafaldes eller nedsættes efter moder-/datterselskabsdirektivet eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst, er opfyldt.

En indsigelse om, at en beskatning stred imod en bindende administrativ praksis, blev ikke taget til følge. I sag 69/2021 blev det indeholdelsespligtige selskab anset for ansvarlig for den manglende indeholdelse af udbytteskat, jf. KSL § 69, stk. 1, jf. KSL § 65, stk. 1.

Kravet på betaling af det ikke indeholdte beløb skulle tillægges renter efter opkrævningsloven. EMRK artikel 6 og EU’s Charter om grundlæggende rettigheder kunne ikke føre til et andet resultat.

Tidligere instanser: SKM2012.26.LSR og SKM2021.409.ØLR.

SKM2021.353.HR

Udenlandske investeringsinstitutter havde ikke krav på fritagelse for kildeskat af udbytter fra danske selskaber, selvom EU-Domstolen havde underkendt betingelsen om, at en investereringsforening skal være hjemmehørende i Danmark for at kunne opnå kildeskattefritagelse, som værende i strid med TEUF- artikel 63 om kapitalens fri bevægelighed. Kravene i LL § 16 C, som en investeringsforening også skulle opfylde for at opnå kildeskattefritagelse, var ikke i strid med EU-retten. De omhandlede investeringsforeninger, som ikke opfyldte kravene i LL § 16 C, havde derfor ikke krav på tilbagebetaling af indeholdte kildeskatter.

Tidligere instanser: SKM2009.452.LSR og SKM2019.383.ØLR.

Landsretsdomme

►SKM2023.404.ØLR◄

►Et moderselskab hjemmehørende i Y1-land var skattepligtig af renter og udbytter, som det havde oppebåret fra sit danske datterselskab. Der skulle hverken efter moder-/datterselskabsdirektivet henholdsvis rente-/royaltydirektivet eller efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Y1-land ske nedsættelse af eller fritagelse for kildeskatten, da hverken moderselskabet eller dette selskabs eget Y1-landske moderselskab kunne anses for retmæssig ejer af udbytterne og renterne i direktivernes og overenskomstens forstand, og da der forelå misbrug. Landsretten fandt således, at de Y1-landske selskaber var gennemstrømningsselskaber for renterne og udbytterne, der blev ført videre til bagvedliggende selskaber i skattelyene Y2-ø og Y3-ø.

Landsretten fandt, at der ikke var ført sikkert bevis for, at selskaberne på Y2-ø også var gennemstrømningsselskaber, og at den retmæssige ejer af renterne og udbytterne var en bagvedliggende trust eller investorer hjemmehørende i Y4-land. Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Y4-land kunne derfor ikke give grundlag for nedsættelse af eller fritagelse for kildeskatten af renterne og udbytterne.

Landsretten fandt heller ikke, at der var ført bevis for, at der var grundlag for at foretage en delvis nedsættelse af kildeskattekravet som følge af, at en af investorerne i selskabet på Y3-ø var hjemmehørende i Y5-land, hvormed Danmark også havde en dobbeltbeskatningsoverenskomst.◄

Landsskatteretten

SKM2022.485.LSR

Det fulgte af artikel 10, stk. 1, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 13. juli 1998 mellem Danmark og Malta, at udbytte, som udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i en anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

Det fulgte af artikel 10, stk. 2, litra b, at sådant udbytte også kan beskattes i den kontraherende stat, hvor det selskab, der udbetaler udbyttet, er hjemmehørende, og i overensstemmelse med lovgivningen i denne stat, men når udbyttet udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i Malta, til en i Danmark hjemmehørende person, som er den retmæssige ejer deraf, må den maltesiske skat af udbyttets bruttobeløb ikke overstige den skat, der kan pålignes den fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.

Selskabet H2 Ltd. ansås for at være hjemmehørende i Danmark, da det ansås at have ledelsens sæde i Danmark. Da der således var tale om udbytte, der udbetaltes fra et selskab, der var hjemmehørende i Danmark, til en person, der var hjemmehørende i Danmark, havde Malta ikke beskatningsretten til udbyttet i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 10.

Skatterådets afgørelse blev stadfæstet.

Tidligere instans:

SKM2015.533.SR

Skatterådet

SKM2023.4.SR

Skatterådet bekræftede, at den danske lovgivning var EU-stridig, og at den danske udbyttebeskatning skulle frafaldes. Sagen vedrørte dansk kildeskat i relation til investering gennem et tysk investeringsfond, der ejede datterselskabsaktier i et dansk selskab. Den pågældende investeringsfond var begrænset skattepligtig af udbytte fra det danske datterselskab, og der kunne ikke ske en nedsættelse af udbytteskatten efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten eller efter den interne regel i selskabsskatteloven, der ikke gælder for udbytte af datterselskabsaktier. En tilsvarende dansk investeringsfond ville imidlertid være helt skattefritaget af datterselskabsudbytter. Denne forskelsbehandling kunne ikke begrundes med tvingende almene hensyn, og der syntes ikke at foreligge omgåelse, hvorfor der kunne ske en nedsættelse af udbytteskatten til 0 med henvisning til bestemmelsen om etableringsfrihed i TEUF artikel 49. Derudover bekræftede Skatterådet, at der efter de interne danske regler heller ikke skulle ske en beskatning af renter.

SKM2022.551.SR

Spørger, H4, var ejet af en fond i Luxembourg. Spørger investerede i ejendomme og ejede en række selskaber i Danmark. Spørger havde bl.a. opkøbt en ejendom gennem det danske selskab, H3. Spørger vil herefter modtage udbytte fra sin investeringer i Danmark. Spørger ønskede på den baggrund bekræftet, at spørger skulle anses for at være den reelle ejer af modtaget udbytte fra det helejede danske ejendomsselskab og derfor ikke skulle anses for at være skattepligtigt i Danmark i henhold til den danske SEL § 2, stk. 1, litra c. Skatterådet bekræftede i overensstemmelse med spørgers ønske, at spørger var den reelle ejer af modtaget udbytte fra det danske ejendomsselskab. Skatterådet lagde i sin vurdering vægt på, at udbyttet ikke blev videreudloddet til den bagvedliggende fond.

Spørger ønskede endvidere bekræftet, at den luxembourgske fonds administrationsselskab, H6, ikke ville blive begrænset skattepligtig i henhold til SEL § 2, stk. 1, litra d, som følge af modtagne rentebetalinger, fra det danske selskab H1. Skatterådet bekræftede, at H6 ikke ville blive begrænset skattepligtig af rentebetalingerne. Skatterådet fandt at der ikke var tale om kontrolleret gæld, hvorfor SEL § 2, stk. 1, litra d, ikke fandt anvendelse.

SKM2022.471.SR

C påtænkte at udlodde 800.000 euro til moderselskabet, B i X-land. 50.000 euro af udbyttet skulle anvendes til drift og nye investeringer i B. De resterende 750.000 euro forventedes at skulle udloddes til den personlige aktionær. Spørger ønskede derfor at vide, om B ville blive begrænset skattepligtig af udlodningen.

Hvis Skatterådet svarede nej til dette, ønskede Spørger bekræftet, at B ikke blev skattepligtig til Danmark af den del af udbyttet, som ikke blev udloddet til den personlige aktionær.

Skatterådet fandt, at B blev begrænset skattepligtig til Danmark af udlodningen.

Skatterådet bekræftede, at B ikke var begrænset skattepligtig til Danmark af den del af udbyttet, som ikke blev udloddet til den personlige aktionær. Hvis Skatterådet svarede nej til det første spørgsmål, men ja til det andet spørgsmål, ønskede Spørger bekræftet, at den del af udbyttet, der blev videreudloddet til den personlige aktionær, var omfattet af art. 10 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og W-land, så udbytteskatten for denne del kunne nedsættes til skattesatsen her. Det bekræftede Skatterådet.

SKM2022.97.SR

Sagen omhandlede en tysk alternativ investeringsfond (Spørger), der ejede 100 % af anparterne i et dansk ejendomsselskab (datterselskab).

I spørgsmål 1 kunne Skatterådet bekræfte, at Spørger ikke skulle anses som begrænset skattepligtig til Danmark i relation til udbytte udloddet fra det danske datterselskab.

Skattepligten omfatter ikke udbytter af datterselskabsaktier, når beskatningen af udbytter skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, jf. SEL § 2, stk. 1, litra c, 5. pkt.

Idet Spørger som udgangspunkt vurderedes at være berettiget til nedsættelse af udbytteskatten efter den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst artikel 10, stk. 3, havde Spørger således en fordel (skattefritagelse) efter den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

I spørgsmål 2 kunne Skatterådet bekræfte, med henvisning til begrundelsen i spørgsmål 1, at Spørger ikke skulle anses som begrænset skattepligtig til Danmark i relation til renter af kontrolleret gæld, hvor låntageren var det danske datterselskab.

SKM2021.647.SR

Ved anvendelsen af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Schweiz udgør udbytte fra et selskab i Spanien en tredjelandsindkomst. Bestemmelsen i artikel 10 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten vedrører imidlertid alene udbytte fra et selskab i et af de to lande, som har indgået dobbeltbeskatningsoverenskomsten.

Beskatningsretten til indkomst i form af udbytte fra et spansk selskab til Spørger som retmæssig ejer tilkom herefter Schweiz ifølge artikel 21 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Schweiz.