Indhold

Dette afsnit beskriver reglen, der imødegår omgåelse af udbyttebeskatningen som følge af koncerninterne omstruktureringer. Se SEL § 2 D. Afsnittet er i store dele en kort gengivelse af lovbemærkningerne til § 2 D (L 81) og SEL § 2 D, stk. 2, 2. pkt., og stk. 4 (L 237 A).

Afsnittet indeholder:

  • Lovbestemmelsens baggrund, formål og historik
  • L 81 - Udvidelse af SEL § 2 D
  • Vederlag
  • Koncernforbindelse
  • Tomme selskaber
  • Virkningstidspunkt
  • Selskaber, foreninger mv. omfattet af reglen
  • L 237 A - Udvidelse af SEL § 2 D, stk. 2, 2. pkt., og stk. 4
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Lovbestemmelsens baggrund, formål og historik

Ved lov nr. 1254 af 18. december 2012 (L 10 Folketingsåret 2012/2013) blev der indført en værnsregel i SEL § 2 D med det formål at sikre udbyttebeskatningen, og at imødegå særligt kapitalfondenes omgåelse af kildebeskatningen af udbytter.

Den model, som kapitalfondene benyttede til at omgå udbyttebeskatningen, gik ud på, at kapitalfondene umiddelbart før en påtænkt udbytteudlodning foretog en skattefri aktieombytning.

Ved den skattefrie aktieombytning blev et nyt selskab indskudt mellem kapitalfonden og det udbytteudloddende selskab. Som vederlag modtog kapitalfondsejerne aktier i det nye selskab kombineret med en skattefri kontant udligningssum svarende til det påtænkte udbytte.

Selskabsskattelovens § 2 D medførte, at det vederlag, der ikke bestod af aktier i det nyindskudte selskab m.v., som aktionærerne modtog ved den skattefrie aktieombytning, ansås som udbytte. Bestemmelsen fandt anvendelse, hvis der i aktionærkredsen var en koncernforbindelse før og efter den skattefri aktieombytning.

Skatteministeriet fik efterfølgende kendskab til dokumenter, hvor skatterådgivere markedsførte en ny omgåelse af udbyttebeskatningen ved igen at benytte skattefrie aktieombytninger, hvor ejerkredsen vederlægges med aktier kombineret med en kontant udligningssum.

Dokumenterne omhandlede et konkret selskab, hvis ejerkreds er spredt og uafhængig af hinanden og sammensat af såvel danske som udenlandske selskabsaktionærer samt fysiske personer. Aktionærernes ejerandel varierer, således at der er aktionærer med mere end 10 pct. og aktionærer med mindre end 10 pct. En udbytteudlodning direkte fra det udloddende selskab vil potentielt indebære, at en række af aktionærerne skal betale udbytteskat, fordi ejerandelen er mindre end 10 pct.

L 81 - Udvidelse af SEL § 2 D

For at hindre, at aktionærer kan tømme selskaber for overskudskapital, samtidig med at de bevarer ejerskabet, indførtes det ved lov nr. 274 af 26. marts 2014 (lovforslag L 81), at alle kontante udligningssummer, der modtages i forbindelse med overdragelse af aktier, andelsbeviser og andre lign. værdipapirer, beskattes som udbytte, forudsat at aktionæren efter omstruktureringen ejer aktier i et af de indskydende eller modtagende selskaber eller selskaber, som er koncernforbundne med de nævnte selskaber. Forslaget medfører, at aktionærer, der opretholder ejerskabet til selskaberne, bliver udbyttebeskattet af den kontante udligningssum på samme måde, som hvis den kontante udligningssum var udloddet som sædvanligt udbytte.

Ændringerne forhindrer ikke omstruktureringer, hvor der sker fuld vederlæggelse med aktier.

Vederlag

Hvis en aktionær delvist vedlægges med aktier i det erhvervende selskab, det modtagende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber, vil reglen finde anvendelse.

Dette indebærer, at alt vederlag, som ikke består af sådanne aktier, anses for udbytte.

Udvidelsen af SEL § 2 D vil fortsat finde anvendelse ved alle former for skattefrie og skattepligtige omstruktureringer, hvor der opnås kontante udligningssummer.

Det forhold, at vederlaget anses som udbytte, indebærer at udbyttet er omfattet af LL § 16 A, og at udbyttet dermed er omfattet af den begrænsede skattepligt i SEL § 2, stk. 1, litra c.

Koncernforbindelse

I modsætning til den førgældende SEL § 2 D, stk. 1 og 2, bliver det ikke et krav, at der i ejerkredsen er en koncernforbindelse.

I de tilfælde, hvor en aktionær i forbindelse med fx en skattepligtig aktieombytning fuldt ud vederlægges med aktier, finder reglen ikke anvendelse. Ligeledes gælder det, hvis en aktionær fuldt ud vederlægges med andet end aktier i det erhvervende selskab, det modtagende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber, idet aktierne dermed må anses for afstået, forudsat at der efter overdragelsen ikke ejes aktier mv. i et eller flere af disse selskaber.

Tomme selskaber

Bestemmelsen finder kun anvendelse, hvis overdragelsen sker til et tomt selskab, jf. SEL 33 A, stk. 3. Det vil sige, at bestemmelsen ikke finder anvendelse i de tilfælde, hvor der fx er tale om en aktieombytning, hvor det erhvervende selskab er i besiddelse af en økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet.

Efter § 2 D, stk. 3, skal aktiviteter, der er erhvervet fra koncernforbundne selskaber, ikke indgå i vurderingen af det tomme selskabs erhvervsmæssige aktivitet. Endvidere vil den aktivitet, der er i det tomme selskabs datterselskaber før og efter omstruktureringen, heller ikke indgå.

Ved skattepligtig fusion og spaltning skal vederlag i andet end aktier i det modtagende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber anses som udbytte, såfremt aktionæren efter omstruktureringen ejer aktier i det modtagende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber.

Virkningstidspunkt

Loven får virkning for vederlag i forbindelse med afståelse af aktier, der foretages fra den 20. november 2013. Ved afståelse forstås, at der er indgået en endelig bindende aftale om overdragelse af aktier.

Hvis afståelsen sker i forbindelse med omstrukturering, hvor beslutningen kræver vedtagelse på en generalforsamling, fx fusion eller spaltning, har loven virkning for vederlag, hvor omstruktureringen vedtages den 20. november 2013 eller senere. Dette gælder også vederlag, der modtages i forbindelse med en omstrukturering, hvor det indskydende selskab ikke ophører, dvs. grenspaltning.

Selskaber, foreninger mv. omfattet af reglen

De selskaber, foreninger mv., der er omfattet af reglen, er juridiske personer hjemmehørende i Danmark eller hjemmehørende i udlandet.

Med juridiske personer sidestilles selskaber og foreninger mv., som er hjemmehørende i udlandet, som efter danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt, men hvis forhold er reguleret af selskabsretlige regler, en selskabsaftale eller en foreningsvedtægt.

Bestemmelsen omfatter således også tilfælde, hvor flere udenlandske selskaber, foreninger mv. deltager i et kommanditselskab, som overdrager aktier i et dansk koncernforbundet selskab.

L 237 A - Udvidelse af SEL § 2 D, stk. 2, 2. pkt., og stk. 4

Ved lov 2018-09-11 nr. 1130 (lovforslag 237 A) om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love er bestemmelserne i SEL § 2 D, stk. 2, 2. pkt., og stk. 4, ændret, således, at værnsreglerne finder anvendelse, hvis fysiske eller juridiske personer, der har en sådan forbindelse med overdrageren som nævnt i LL § 2, efter overdragelsen ejer aktier i det erhvervende selskab, det modtagende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber.

Dette vil hindre, at der kan ske en omgåelse af beskatningen af udbytter ved, at overdrageren tilrettelægger det således, at ejerskabet til aktierne placeres i et koncernforbundet selskab eller hos en fysisk person med nær tilknytning til det overdragende selskab. Afgørende er, om det reelt er et led i den samlede transaktion, at ejerskabet til det overdragne selskab direkte eller indirekte bevares. Det vil derfor ikke udløse beskatning som udbytte efter bestemmelsen, hvis overdrageren, et koncernforbundet selskab eller en fysisk person med nær tilknytning til det overdragende selskab på et senere tidspunkt og uafhængigt af den oprindelige aktieoverdragelse opnår et direkte eller indirekte ejerskab til aktierne i det overdragne selskab.

Henvisningen til LL § 2 indebærer, at det afgørende er, om de pågældende fysiske og juridiske personer har en sådan tilknytning til hinanden, at de i relation til skattelovgivningens almindelige regler anses for interesseforbundne.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelser

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Skatterådet

SKM2023.459.SR

►Skatterådet bekræftede, at det ikke udløste udbyttebeskatning af Spørger 1 ApS og Spørger 2 ApS, hvis Spørger 1 ApS og Spørger 2 ApS accepterede et endnu ikke kendt tilbud om at erhverve aktier i G1 AB. Det skyldtes, at transaktionen hverken var omfattet af selskabsskattelovens § 2 D, om omgåelse af udbyttebeskatning eller af ligningslovens § 3, om den generelle omgåelsesklausul.

I forbindelse med transaktionen var der ikke tale om, at aktiesalget skete til et tomt selskab, så aktiesalget omfattedes ikke af selskabsskattelovens § 2 D. Efter en konkret vurdering omfattedes arrangementet ej heller af ligningslovens § 3, da arrangementet forekom reelt og afspejlede den økonomiske virkelighed.◄

 
SKM2023.421.SR

►De to Spørgere, A2 Holding ApS og B2 Holding ApS, ejede hver 30 pct. af anparterne i M1, der ejede 30 pct. af anparterne i M2, der igen ejede 25 pct. af anparterne i Topco. Som led i en samlet overtagelse af X-koncernen erhvervede Bidco alle anparterne i Topco direkte, og indirekte ved køb af en række medarbejderholdingselskaber - herunder M1. Ved Spørgernes overdragelse af anparterne i M1 til Bidco modtog Spørgerne delvist vederlag i kontanter og delvist i anparter i Nyt Midco, der ejede 100 pct. af Bidco.

Skatterådet fandt, at Spørgernes kontante afståelsessum ved salg af deres anparter i M1 skulle anses for udbytte i henhold til selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2, 1. pkt., idet Bidco udgjorde et selskab, der på overdragelsestidspunktet i det væsentlige var uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet, jf. selskabsskattelovens § 33 A, stk. 3.

A2 Holding ApS (Spørger 1) var ejet med 75 pct. af den fysiske person, A, via A1 Holding ApS, mens B2 Holding ApS (Spørger 2) var ejet med 75 pct. af den fysiske person, B, via B1 Holding ApS. A1 Holding ApS og B1 Holding ApS skulle efter mellemholdingreglen i aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, anses for at eje mindre end 10 pct. af anparterne i Topco direkte, og derfor også anses for at have solgt anparterne i Topco direkte. Undtagelsen til selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2, 1. pkt., hvorefter den kontante del af vederlaget ikke skal anses for udbytte, hvis det overdragende selskab opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte efter § 13, stk. 1, nr. 2, såfremt vederlaget havde været udbytte af aktier i det overdragede selskab umiddelbart inden overdragelsen, fandt derfor ikke anvendelse. Svaret var ikke i overensstemmelse med Spørgernes opfattelse.◄

 
SKM2023.309.SR

Skatterådet bekræftede, at et dansk selskabs erhvervelse af kapitalandele i et udenlandsk selskab ikke udløste kildeskatter efter SEL § 2 D.

Skatterådet kom frem til, at undtagelsen i SEL § 2 D, stk. 1, 2. pkt., også omfattede tilskud, fordi tilskud skulle anses for at et udbytte, jf. SEL § 2, stk. 1, litra c, 3. pkt., jf. SEL § 2 D, stk. 1, 2. pkt.

I den konkrete situation kunne det danske selskab yde skattefrit tilskud til det selskab der ejede det udenlandske selskab. Det betød, at SEL § 2 D ikke fandt anvendelse.

Skatterådet bekræftede endvidere, at det ingen betydning havde for besvarelsen af spørgsmål 1, at der eventuelt blev udløst tysk beskatning ved overdragelsen af aktierne.

 
SKM2023.278.SR

I forbindelse med salg af G4 via Target til en ny kapitalfond overdrog Spørger først sine anparter i G1 til Target mod vederlag dels i kontanter og dels i anparter i Target. Efterfølgende foretog Spørger 4 anpartsombytninger til et selskab længere oppe i akkvisitionsstrukturen, hvor Spørger alene blev vederlagt med anparter. Skatterådet bekræftede, at overdragelse af anparter i G1 til Target hverken var omfattet af SEL § 2 D, stk. 1 eller § 2 D, stk. 2. Endelig bekræftede Skatterådet, at overdragelsen ikke var omfattet af LL § 3, eftersom et af de væsentligste formål med arrangementet ikke var at opnå en skattefordel som virker mod formålet og hensigten med skatteretten. Der blev herved henset til, at Spørger forud for salget ejede ca. 5,4% og indirekte ca. 1,3% af anparterne i G1, mens Spørger efter overdragelsen indirekte ejede 2,85%. Der blev særlig lagt vægt på, at der ikke blev anvendt midler fra G1 eller dets datterselskaber til at finansiere opkøbet af anparterne i G1, så der ikke skete en indirekte hævning af selskabets indtjening. Der var således tale om reelt salg af anparter i G1, og ikke udlodning af udbytte fra selskabet.

 
SKM2023.63.SR

H4 var 100 % ejet af H3 i Mauritius. H3 var 100 % ejet af H2 på Cayman Islands, som var ejet 100 % af H1 i DBO-land 1. Koncernen planlagde at gennemføre en omstrukturering i to trin. Først skulle H3 opløses ved likvidation, hvorved aktierne i H4 udloddedes til H2. Derefter skulle der gennemføres et rettet tilbagesalg til udstedende selskab i H2, hvorved aktierne i H4 udloddedes fra H2 til H1. H4 ville derefter være ejet direkte af H1. Spørger ønskede derfor bekræftet, at transaktionerne ikke ville blive omfattet af SEL § 2 D.

Ved overdragelsen af H4 fra H3 til H2 i forbindelse med likvidationen af H3 bestod vederlaget ikke helt eller delvist i andet end aktier. Der var desuden økonomisk aktivitet i flere af H2's datterselskaber og datterselskabers datterselskaber, hvorfor betingelsen om overdragelse til selskaber, der i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet, ikke var opfyldt. Ved overdragelsen af H4 fra H2 til H1 i forbindelse med kapitalnedsættelsen i H2, bestod vederlaget ikke helt eller delvist i andet end aktier. Transaktionerne var derfor ikke omfattet af SEL § 2 D, stk. 1. Skatterådet bekræftede derfor, at SEL § 2 D ikke anvendtes. Omgåelsesklausulen i LL § 3 anvendtes heller ikke på arrangementet.

 
SKM2023.46.SR

X-koncernen ejede TopCo, der ejede MidCo, der ejede BidCo. BidCo købte ved aftale den 23. juni år 1, ca. 90% af aktierne i G1. En række ledende medarbejdere i G1, der ejede aktier i G1 enten direkte eller via personlige holdingselskaber, solgte en del af deres aktier. Ved aftale den 4. august år 1 købte X-koncernen via G1 selskabet F. Ledende medarbejderaktionærer i F blev delvist vederlagt med aktier i Midco. Købet blev gennemført 30. november år 1. Ca. et halvt år efter købet af F ønskede X-koncernen, at de tilbageværende medarbejderaktionærer i G1 skulle ombytte deres aktier i G1 med aktier i MidCo. Man ventede dog med at gennemføre aktieombytningerne, da der blev afventet bindende svar. Skatterådet bekræftede, at aktieombytningerne ikke medførte at afståelsessummen modtaget den 31. august år 1, skulle udbyttebeskattes i henhold til selskabsskattelovens § 2, stk. 2, eftersom salget den 23. juni år 1 og aktieombytningerne i år 2 ikke skulle anses som sammenhængende transaktioner. Skatterådet bekræftede endvidere, at transaktionerne ikke var omfattet af ligningslovens § 3, eftersom de ikke var i strid med formålet med selskabsskattelovens § 2 D, da der forelå et reelt salg af aktier.

 
SKM2022.537.SR

H-koncernen påtænkte at foretage en transaktion, der bestod i, at H3, der ejer H4, ville køb eller etablere H5, og at H3 herefter ville overføre aktierne i H4 til H5 mod et sælgerlån, som repræsenterede de overførte aktiers markedsværdi. X % af dette sælgerlån ville straks blive indskudt i H5's egenkapital, hvorimod den resterende del fortsat ville bestå som lån og forrentes på markedsvilkår (lånebrev). Spørger ønskede derfor bekræftet, at transaktionen ikke var omfattet af SEL § 2 D, stk. 1. Skatterådet bekræftede i overensstemmelse med Spørgers ønske dette.

 
SKM2022.267.SR

En aktieombytning mod vederlag i både aktier og kontanter samt forudgående og efterfølgende strukturtilpasninger var hverken omfattet af ABL § 4 A, stk. 3, SEL § 2 D, eller LL § 3.

H1 var ejet med 40% af A, med 20% af H2, med 20% af H3 og med 20% af H4. H1 ejede 32% af H5. H1 var derfor et mellemholdingselskab efter ABL § 4 A, stk. 3. Køber ønskede at erhverve aktierne i H5. A skulle geninvestere/bevare en ejerandel via H1, H2 skulle geninvestere/bevare en ejerandel udenom H1, og H3 og H4 skulle udelukkende vederlægges kontant, hvorfor der før og efter købet blev gennemført en række strukturtilpasninger. Spørger havde anført, at den anvendte fremgangsmåde var eneste mulighed for at imødekomme købers krav. Skatterådet bekræftede, at strukturtilpasninger gennemført før og efter købet med henblik på at opnå den ønskede struktur medførte, at hverken ABL § 4 A, stk. 3, eller SEL § 2 D fandt anvendelse på transaktionerne.

Skatterådet bekræftede endvidere, at LL § 3, ikke fandt anvendelse.

 
SKM2022.225.SR

H1 påtænkte at overdrage kapitalandele i en række selskaber på mindst 10 % og mindre end 10 % til et nystiftet selskab (NewCo), hvorefter NewCo, som vederlag, ville udstede et gældsbrev. H1 ejede 1-10 % af A-anparterne i NewCo. H1 ønskede med det bindende svar bekræftet, at overdragelsen af kapitalandelsposterne til NewCo ikke udløste udbyttebeskatning efter selskabsskattelovens § 2 D. For så vidt angår kapitalandelsposten på mindst 10 % kunne Skatterådet bekræfte at der ikke ville ske udbyttebeskatning af vederlaget. Skatterådet lagde i sin vurdering vægt på, at H1 forud for overdragelsen ville kunne modtage udbytte skattefrit, hvorfor undtagelsesbestemmelsen i selskabsskattelovens § 2 D, stk. 1, 2. pkt. fandt anvendelse. For så vidt angår kapitalandelsposten på mindre end 10 % fandt Skatterådet, at H1 ikke opfyldte betingelserne for at modtage skattefrit udbytte, forud for overdragelsen. Skatterådet fandt herefter at SEL § 2 D, stk. 2, fandt anvendelse hvorfor denne del af gældsbrevet skulle anses for udbytte. Skatterådet fandt dog, at overdragelsen af kapitalandelsposten på mindre end 10 % ikke ville udløse udbyttebeskatning. Skatterådet lagde vægt på at udbyttet skulle anses for at komme fra NewCo. Da H1 havde bestemmende indflydelse over NewCo, i kraft af at H1 ejede 1-10 % A-anparter som var stemmeberettigede, stammede udbyttet fra koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 B. På den baggrund fandt Skatterådet at betingelserne for skattefrit udbytte var opfyldt, hvilket medførte at der ikke skulle ske udbyttebeskatning ved overdragelsen.  

Skatterådet fandt afslutningsvist at der ikke var grundlag for at bringe LL § 3 i anvendelse, da der ikke forelå misbrug af skattelovgivningen. Skatterådet lagde vægt på at udbytte fra Target til NewCo ville være skattepligtig, hvorfor gældsbrevet ikke kunne tilbagebetales via skattefrie udbytter.

 
SKM2022.169.SR Kapitalfonden H1 havde en ejerandel på ca. 70 % af H3. H1 ønskede at afhænde 20 % af investeringen i H3. En af de investorer, som kommanditselskabet ønskede at sælge til, var G1, som efter danske regler var skattemæssigt transparent. G1 ønskede at erhverve ejerandelene igennem det nystiftede G3, der ville være et såkaldt "tomt selskab". I nogle situationer ville aktieavancer omkvalificeres til udbytte efter SEL § 2 D, når der blev overdraget aktier til et "tomt selskab". Spørger ønskede derfor bekræftet, at provenu fra salget af aktierne i H3 ikke ville blive omkvalificeret til udbytte i medfør af SEL § 2 D, stk. 2, for investorer i H1, der var skattepligtige i Danmark. Skatterådet bekræftede i overensstemmelse med spørgers ønske, at provenuet fra salget af aktierne i H3 ikke ville blive omkvalificeret til udbytte efter SEL § 2 D, stk. 2.  
SKM2021.313.SR

H-koncernen påtænkte at gennemføre en række transaktioner for at reducere antallet af juridiske enheder i koncernen. En af transaktionerne var et koncerninternt salg af aktierne i et dansk selskab fra et selskab i Storbritannien til et selskab i Schweiz (Spørger). Vederlaget for overdragelsen af aktierne ville ske som kontantbetaling.

Vederlaget skulle efterfølgende udloddes op gennem koncernstrukturen og slutteligt ende hos Spørger.

Spørger ønskede at vide, om provenuet ved salget af aktierne kunne anses som udbytte, jf. reglerne i SEL § 2 D. Desuden ønskede Spørger at vide, om omgåelsesklausulen i LL § 3 ville finde anvendelse på transaktionen.

Skatterådet kunne bekræfte, at SEL § 2 D ikke ville finde anvendelse, idet det sælgende selskab opfyldte betingelserne for at modtage skattefrit udbytte fra det danske selskab umiddelbart inden den påtænkte overdragelse, jf. undtagelsesbestemmelsen i SEL § 2 D, stk. 1, 2. pkt. Der var endvidere ikke tale om salg til et tomt selskab, jf. SEL § 2 D, stk. 2.

Endelig kunne Skatterådet bekræfte, at LL § 3 ikke ville finde anvendelse, idet der ikke blev opnået skattemæssige fordele ved arrangementet, som strider mod hensigten med hverken direktiverne, dobbeltbeskatningsoverenskomsten eller dansk skatteret.

 
SKM2021.280.SR

Spørger er dansk, og har boet i X-land i en årrække. Spørger er flyttet tilbage til Danmark.

Spørger ønsker at gennemføre en skattepligtig ombytning af kapitalandele af sine ejerandele i et dansk, et y-landsk og et x-landsk selskab med anparter i et dansk holdingselskab, som spørger har stiftet i 20XX. I forbindelse med ombytningen modtager spørger vederlag delvist i anparter, delvist ved udstedelse af et gældsbrev (kontantvederlag).

Det ønskes bekræftet, at vederlaget i sin helhed kan anses for aktieavance omfattet af aktieavancebeskatningsloven, således at kontantvederlaget ikke skal beskattes som udbytte.

Spørger har tidligere fået et bindende svar fra Skattestyrelsen, hvor Skattestyrelsen har taget stilling til værdiansættelsen (indgangsværdierne) på spørgers anparter og svaret bekræftende på, at spørger ved den påtænkte aktieombytning kan anvende indgangsværdien som handelsværdien.

Aktieombytningen blev imidlertid aldrig gennemført. I den mellemliggende periode var der sket ændringer i værdien af selskaberne. Dette ville medføre en øget aktieavance, og det kunne lægges til grund, at ombytning ville ske til handelsværdien på overdragelsestidspunktet.

Spørger ønskede sikkerhed for, at Skatterådet ikke anså den beskrevne disposition for omfattet af LL § 3.

Skatterådet bekræftede, at hele vederlaget skulle beskattes som aktieavance, og at hverken SEL § 2 D eller LL § 3 fandt anvendelse.

 
SKM2021.192.SR

H1, der var ejet af A, ombyttede i 20XX sine aktier i H3 med anparter i H6, hvorefter anparterne samme dag solgtes til H7. XX måneder efter salget af anparterne til H7 havde A modtaget et købstilbud på aktier i H2, hvorefter A ville eje aktier i et selskab, der var koncernforbundet med det erhvervende selskab.

Spørger anmodede derfor om bindende svar på, om A´s nytegning af aktier i H2 ville udløse udbyttebeskatning af H1 efter SEL § 2 D, stk. 2. Skatterådet bekræftede, i overensstemmelse med spørgers ønske, at nytegningen ikke udløste udbyttebeskatning af H1.

 
SKM2021.48.SR

Skatterådet bekræftede, at provenuet fra H1´s salg af ejerandele i H7 ikke skulle omkvalificeres til udbytter efter SEL § 2 D, stk. 1.

H1 ønskede at afhænde 20% af investeringen i H7 til tre købere (en tredjedel til hver).

SEL § 2 D, stk. 1, finder anvendelse, når (1) en juridisk person (2) overdrager (3) aktier, andelsbeviser og lignende (4) i et koncernforbundet selskab (5) til et andet koncernforbundet selskab, og (6) vederlaget herfor består helt eller delvis i andet end aktier i det købende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber.

Hvis alle seks betingelser var opfyldt, ville den del af vederlaget for overdragelsen, der bestod af andet end aktier i det erhvervende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber blive anset for udbytte.

Skatterådet fandt i alle tre spørgsmål, at overdrageren og erhververen ikke var koncernforbundne, hvilket var en betingelse for, at SEL § 2 D, stk. 1, kunne finde anvendelse.

 
SKM2020.274.SR

Skatterådet bekræftede, at en påtænkt ændring af ejerstrukturen i A A/S ikke medfører udbyttebeskatning af aktionærerne, jf. reglerne i SEL § 2 D eller LL § 3.

 
SKM2019.232.SR

Spørger var dansk, men havde boet i X-land i mange år. Spørger flyttede nu tilbage til Danmark med sin familie og ønskede at fortsætte sine erhvervsaktiviteter gennem et dansk anpartsselskab. Spørger ønskede derfor at gennemføre en skattepligtig ombytning af kapitalandele i sit helejede x-landske selskab med anparter i et nystiftet dansk holdingselskab. I forbindelse med ombytningen modtog spørger vederlag delvist i anparter, delvist i kontanter (kortfristet lån) eller ved udstedelse af et gældsbrev. Spørger opnåede ved den påtænkte disposition dels vederlæggelse med anparter, dels et betydeligt kontantvederlag.

Skatterådet bekræftede, at hele vederlaget skulle beskattes som aktieavance. Da spørgers anskaffelsessum på aktierne svarede til handelsværdien på tilflytningstidspunktet, blev der ingen - eller i hvert fald kun en meget begrænset - avance at beskatte. Skatterådets besvarelse indebar, at hverken SEL § 2 D eller LL § 3 fandt anvendelse. Skatterådet fandt heller ikke, at domstolspraksis om tilsidesættelse kunne finde anvendelse i den konkrete sag.

 
SKM2018.189.SR

Skatterådet bekræftede, at en række ændringer i strukturen i en koncern, der har hovedsæde i udlandet, ikke ville få skattemæssige konsekvenser i Danmark. Herunder bekræftede Skatterådet, at et apportindskud af aktier ikke ville medføre begrænset skattepligt i Danmark, jf. SEL § 2, stk. 1, litra c, jf. SEL § 2 D. Skatterådet afviste dog at svare på, om der ville være begrænset skattepligt ved fremtidige udbytter fra Danmark, idet dette er en transaktionsmæssig vurdering.

SKM2014.673.SR

Spørger solgte ved aftale den x-dato 2014 sin ejerandel på 2 % i selskabet G A/S, og vederlaget herfor udgjorde efter det oplyste x kr. En måned efter spørgers salg af aktierne i G A/S fik spørger et tilbud om køb af kapitalandele i K ApS, som er en del af koncernen under kapitalfonden J Spørgsmålet var herefter, om dette købstilbud indebar, at spørgers salg af aktier i G A/S dermed omfattedes af SEL § 2 D, således at dette tidligere salg indebar udlodningsbeskatning for spørger, i stedet for en skattefri aktieavance efter ABL § 4 C (porteføljeaktier).

Skatterådet bekræftede, at det ved salg af aktier i G A/S modtagne vederlag ikke kunne anses for udbytte, selv om spørger efterfølgende accepterede tilbuddet af y-dato 2014 om at erhverve anparter i K ApS, eller accepterede et endnu ikke kendt tilbud om at erhverve anparter i K ApS eller et andet selskab, der er koncernforbundet med K ApS. Til det af SKAT anførte i begrundelsen fremhævede Skatterådet yderligere, at Skatterådet således ud fra en konkret vurdering af samtlige momenter i sagen fandt, at det efterfølgende afgivne tilbud til spørger om køb af anparter i K ApS måtte anses for et uafhængigt købstilbud og uden sammenhæng til det foretagne salg af aktier i G A/S. Skatterådet var derfor enig i, at der i den konkrete situation ikke var grundlag for at statuere udbyttebeskatning efter SEL § 2 D.