Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "A.A.8.2.1.1.4 Kort frist for borgere med enkle økonomiske forhold" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Indhold

Dette afsnit handler om den korte frist for Skatteforvaltningens ændringer af ansættelsen for fysiske personer med enkle økonomiske forhold.

Afsnittet indeholder:

Kort frist for borgere med enkle økonomiske forhold
Regel - frister
Personkreds
Undtagelser til reglen
Følgeændringer hos ægtefælle
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Kort frist for borgere med enkle økonomiske forhold

Den korte frist er en undtagelse til den ordinære frist, når Skatteforvaltningen varsler forhøjelser af indkomstskat, ejendomsværdiskat, grundskyld eller dækningsafgift.

Se evt. A.A.8.2.1.1.1. om den ordinære frist.

Eksempel
Hvis borgeren er omfattet af den korte frist, og Skatteforvaltningen efter udløbet af den korte frist modtager kontroloplysninger fra arbejdsgiver, pensionskasse, banker, Lønmodtagernes Garantifond m.fl., kan Skatteforvaltningen som udgangspunkt ikke forhøje skatteansættelsen.

Se dog nedenfor i afsnittet "Undtagelser til reglen".

Regel - frister

Reglerne om den korte frist fremgår af BEK 1305 af 14. november 2018 om kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold (BEK om kort frist).

BEK om kort frist er fastsat i medfør af SFL § 26, stk. 1, 5. pkt.

Varslingsfrist: Kort frist betyder, at Skatteforvaltningens forslag om forhøjelse af en skatteansættelse skal sendes senest den 30. juni i det andet kalenderår efter udløbet af indkomståret. Se BEK om kort frist, § 1, stk. 1.

Ansættelsesfrist: Ændringen skal gennemføres senest den 1. oktober i det andet kalenderår efter udløbet af indkomståret. Se BEK om kort frist, § 1, stk. 2.

Fristforlængelse: Skatteforvaltningen skal imødekomme en anmodning om rimelig forlængelse af ansættelsesfristen, hvis det har betydning for borgerens mulighed for at varetage sine interesser. Se BEK om kort frist § 1, stk. 2. Se evt. A.A.8.2.1.1.3. om fristforlængelse.

Personkreds

Den korte frist gælder for fysiske personer, som har enkle økonomiske forhold.

Bemærk
Hvis en borger ikke tilhører personkredsen, som er omfattet af kort frist, er ingen del af borgerens ansættelse omfattet af kort frist. Se BEK om kort frist § 2, stk. 2.

Eksempel
Hvis borgeren skal bruge - eller selv vælger at få tilsendt - oplysningsskema (blanket 04.003), oplysningsskema for begrænset skattepligtige (blanket 04.009), eller oplysningsskema for udenlandsk indkomst (blanket 04.012), er borgeren ikke omfattet af kort frist.

Bemærk
Modtagelse af en årsopgørelse i stedet for et oplysningsskema er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at borgeren er omfattet af kort frist.

Eksempel
En selvstændig erhvervsdrivende, hvis virksomhedsresultat udgør 25 procent eller mindre af den personlige indkomst, modtager en årsopgørelse i stedet for et oplysningsskema, men er ikke omfattet af kort frist.

Se A.C.2.1.2.1.5.2 om selvstændigt erhvervsdrivende, der modtager en årsopgørelse i stedet for et oplysningsskema.

Eksempel
I SKM2023.630.BR fastslog byretten, at når skattemyndighederne finder, at en skatteyder har været erhvervsdrivende, er det den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, som finder anvendelse for varsling og ændring af skatteansættelsen. Det var således ikke afgørende for vurderingen, at skatteyderen ikke havde modtaget et oplysningsskema (dengang en selvangivelse) i stedet for en årsopgørelse.

Reglerne for, hvem der er omfattet af kort frist, findes i:

BEK om kort frist (BEK nr. 1305 af 14. november 2018 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold) og
BEK om ÅROP (BEK nr. 1302 af 14. november 2018 om fysiske personers modtagelse af en årsopgørelse i stedet for et oplysningsskema)

Efter BEK om kort frist § 2, anses følgende borgere ikke for at have enkle økonomiske forhold, og er derfor ikke omfattet af kort frist:

Borgere, som ikke modtager en årsopgørelse i stedet for et oplysningsskema
Visse borgere, som modtager en årsopgørelse i stedet for et oplysningsskema
Hovedaktionærer
Borgere, som har aktiver/passiver i udlandet, på Færøerne eller i Grønland af betydning for skatteansættelsen i Danmark.
Grænsegængere

Ad 1) Borgere, som ikke modtager en årsopgørelse i stedet for et oplysningsskema

Selv om de fleste borgere modtager en årsopgørelse i stedet for et oplysningsskema, er der følgende undtagelser:

1: Fysiske personer modtager ikke en årsopgørelse i stedet for et oplysningsskema, hvis de for indkomståret forventes at skulle give Skatteforvaltningen oplysninger om

1) selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. dog BEK om ÅROP § 2

2) indkomst fra udlandet, jf. dog BEK om ÅROP § 3

3) ejendom i udlandet, jf. dog BEK om ÅROP § 3

4) indkomster, der helt eller delvist er fritaget for indeholdelse af dansk skat, medmindre fritagelsen angår indeholdelse i dansk pension

5) indkomster, der optjenes som vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført uden for landet, og for hvilke der gives nedslag i skatteberegningen efter en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning eller efter danske regler.

2: Fysiske personer modtager ikke en årsopgørelse i stedet for et oplysningsskema, hvis

1) de har været både fuldt og begrænset skattepligtige i løbet af indkomståret

2) de er fuldt skattepligtige her til landet og samtidig er skattemæssigt hjemmehørende i et andet land

3) de anvender forskudt indkomstår (kun muligt for selvstændigt erhvervsdrivende)

4) de er omfattet af SKL § 8, stk. 2, (sambeskattede ægtefæller til personer, som modtager oplysningsskema efter SKL § 5. Se A.C.2.1.2.1.5.3 om ægtefæller.

5) de anmoder Skatteforvaltningen om at få tilsendt et oplysningsskema i stedet for en årsopgørelse, jf. SKL § 8, stk. 3. Se A.C.2.1.2.1.5.4 om tilvalg af oplysningsskema

Se BEK om ÅROP § 1

Se A.C.2.1.2.1.5.1 om fysiske personer, der modtager en årsopgørelse i stedet for et oplysningsskema

Ad 2) Visse borgere, som modtager en årsopgørelse i stedet for et oplysningsskema

Der er tale om borgere, som er omfattet af § 2 stk. 1 eller 3, eller § 3 i BEK om ÅROP.

Gruppen omfatter borgere, der forventes at skulle give Skatteforvaltningen oplysninger om:

selvstændig erhvervsvirksomhed, Se BEK om ÅROP § 2,
indkomst fra udlandet, Se BEK om ÅROP § 3,
ejendom i udlandet, Se BEK om ÅROP § 3

Denne gruppe borgere modtager årsopgørelse i stedet for oplysningsskema, men er ikke omfattet af kort frist.

Se A.C.2.1.2.1.5.2 om selvstændigt erhvervsdrivende, der modtager en årsopgørelse i stedet for et oplysningsskema.

Ad 3) Hovedaktionærer

Denne gruppe omfatter hovedaktionærer i overensstemmelse med aktieavancebeskatningslovens bestemmelser herom.

Ad 4) Borgere, som har aktiver/passiver i udlandet, på Færøerne eller i Grønland af betydning for skatteansættelsen i Danmark

Hvis en borger modtager renter af indestående på en udenlandsk bankkonto, er borgeren ikke omfattet af den korte frist.

Hvis en borger har udenlandske aktier i Værdipapircentralen, er borgeren ikke omfattet af den korte frist, da det er udenlandske aktier uanset registreringen i Værdipapircentralen.

Udbytte af udenlandske børsnoterede aktier i dansk depot indberettes til Skatteforvaltningen. Uanset udbyttet er indberettet til Skatteforvaltningen, er ansættelsen ikke omfattet af den korte frist, da der er tale om indkomst vedrørende aktiver i udlandet.

Ad 5) Grænsegængere

Hvis en begrænset skattepligtig borger med enkle økonomiske forhold vælger at benytte grænsegængerreglerne i KSL afsnit 1 A (blanket 04.031), er borgeren ikke omfattet af den korte frist.

Undtagelser til reglen

I nogle tilfælde finder den korte frist ikke anvendelse, selvom borgeren er omfattet af kort frist.

Bemærk

Hvis en borger som udgangspunkt er omfattet af kort frist, skal Skatteforvaltningen i de tilfælde, hvor den korte frist alligevel ikke finder anvendelse, angive en begrundelse herfor.

Se nedenfor om:

Nedsættelse af en ansættelse,
Ekstraordinær genoptagelse,
Genoptagelse på borgerens initiativ og
Helt tilsvarende forhold.

Nedsættelse af en ansættelse

Den korte frist gælder ikke, når Skatteforvaltningen agter at nedsætte en ansættelse. Se BEK om kort frist § 1, stk. 1 nr. 3.

Den korte frist gælder ikke for den skatteberegning, som er en følge af ansættelsen. Det er grundlaget for ansættelsen, som skal nedsættes.

Er der tale om en nedsættelse, gælder den ordinære frist i SFL § 26, stk. 1, 1. pkt., for det/de punkter i skatteansættelsen, som nedsættes.

Hvis Skatteforvaltningen træffer afgørelse om, at indberettede lønoplysninger er falske, er der tale om en nedsættelse af skatteansættelsen. Se SKM2022.209.LSR om nedsættelse af fiktiv indkomst.

Ekstraordinær genoptagelse

Hvis betingelserne for ekstraordinær skatteansættelse er opfyldt, gælder den korte frist ikke. Se BEK om kort frist § 3.

Den korte frist gælder dog stadig for de punkter i skatteansættelsen, som ikke er omfattet af den ekstraordinære skatteansættelse.

Østre Landsret har i SKM2017.623.ØLR fastslået, at de tidsmæssige betingelser for en ekstraordinær genoptagelse i SFL § 27, stk. 2, også gælder ved en ekstraordinær ansættelse omfattet af BEK om kort frist § 3.

I SFL § 27, stk. 2, 1. og 2. pkt., bestemmes følgende: En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles … senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt.

Reaktionsfristen og de øvrige tidsmæssige betingelser i SFL § 27, stk. 2, skal derfor iagttages ved ekstraordinær genoptagelse omfattet af BEK om kort frist § 3, uanset om ansættelsen foretages inden for ordinær frist i SFL § 26, stk. 1.

Ansættelsesfrist: Den varslede ansættelse skal foretages senest 3 måneder efter varslingen.

Fristforlængelse: Hvis det har betydning for borgerens mulighed for at varetage sine interesser, skal Skatteforvaltningen imødekomme en anmodning om en rimelig fristforlængelse.

Se fx SKM2019.388VLR, SKM2017.467.ØLR, SKM2017.623.ØLR, og SKM2023.617.LSR om tilfælde, hvor kort frist ikke var gældende, fordi betingelserne for ekstraordinær genoptagelse var opfyldt.

Se evt. A.A.8.2.2.1 om ekstraordinær varsling og ansættelse på Skatteforvaltningens initiativ.

Genoptagelse på borgerens initiativ

Kort frist gælder ikke, når borgeren selv beder om genoptagelse. Se BEK om kort frist § 1, stk. 1, nr. 2.

Den ordinære frist i SFL § 26, stk. 2, gælder for borgerens anmodning.

Den ordinære frist i SFL § 26, stk. 1, 1. pkt., gælder for den del af Skatteforvaltningens ændringer, som er en følge af genoptagelsesanmodningen.

For resten af skatteansættelsen gælder den korte frist stadig.

Se SKM2013.240.LSR om Skatteforvaltningens varsling af ændringer, der var en følge af borgerens anmodning om genoptagelse.

Helt tilsvarende forhold - definition

Hvis Skatteforvaltningen foretager ændringer indenfor den korte frist, og helt tilsvarende forhold begrunder ændring for tidligere år, så gælder den ordinære frist i SFL § 26, stk. 1, 1. pkt., for ændringer af de tidligere år. Se BEK om kort frist, § 1, stk. 1, nr. 4.

Et helt tilsvarende forhold er den samme skatteretlige vurdering af de samme civilretlige forhold mellem de samme parter. Se SKM2009.477.VLR.

Eksempler

Beskatning af fri bil i samme ansættelsesforhold.
Ændringer i henhold til lagerbeskatningsprincippet vedrørende samme værdipapirsbeholdning.
Befordringsfradrag vedrørende kørsel for samme arbejdsgiver. Se SKM2009.477.VLR.
Ejendomsværdiskat på samme ejendom.
Skattepligtig værdi af benyttelse af lejlighed. Se SKM2021.662.LSR.

Følgeændringer hos ægtefællen

Hvis en ægtefælles skatteansættelse ændres som en direkte følge af den anden ægtefælles skatteansættelse for samme eller tidligere år, skal ændringen varsles senest 30 dage efter skatteansættelsen er lavet for den første ægtefælle. Se BEK nr. 1305 af 14. november 2018 § 4.

Det er et krav, at ægtefællerne var samlevende ved indkomstårets udløb. Se KSL § 4.

Ansættelsen skal gennemføres senest 3 måneder efter varslingen.

Ansættelsesfristen kan dog forlænges efter anmodning fra borgeren, hvis det har betydning for borgerens mulighed for at varetage sine interesser. Se A.A.8.2.1.1.3.

Bemærk

En ændring af skatteberegningen, der er en konsekvens af fx overførsel mellem ægtefæller af uudnyttet underskud, bundfradrag eller personfradrag, og som ikke ændrer grundlaget for ansættelsen, skal ikke varsles.
Se evt. A.A.7.4.5.1 Generelt om høring, Ubetinget høring efter skatteforvaltningsloven

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området.

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsretsdomme
SKM2019.388.VLR	A havde modtaget en række indbetalinger fra udenlandske selskaber. A havde ikke godtgjort, at der var tale om lån. Landsretten udtalte bl.a., at A var omfattet af den korte frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold, og at varsel om ændring blev sendt efter udløbet af den korte frist. Landsretten fandt, at der kunne ske ekstraordinær genoptagelse, jf. SFL § 27, stk. 1, nr. 5. Landsretten fandt videre, at reaktionsfristen i SFL § 27, stk. 2, var overholdt.	Stadfæster SKM2017.530.BR.
SKM2017.623.ØLR	SKAT havde ikke anset en borgers avance ved salg af en ejerlejlighed for skattefri efter parcelhusreglen. Landsretten udtalte bl.a., at borgeren var omfattet af den korte ligningsfrist, og at varsel om ændring af skatteansættelsen ikke blev udsendt inden udløbet af denne frist. Landsretten lagde til grund, at SKAT kunne foretage ekstraordinær ansættelse ifølge bekendtgørelsens § 3, jf. SFL § 27, stk. 1, nr. 5. Landsretten fandt, at efter ordlyden og sammenhængen mellem de to bestemmelser, måtte bestemmelsen i bekendtgørelsens § 3 forstås således, at samtlige betingelser for ekstraordinær ansættelse efter SFL § 27 skal være opfyldt. De tidsmæssige betingelser i SFL § 27, stk. 2, gælder således også ved en ekstraordinær ansættelse omfattet af bekendtgørelsens § 3.	Stadfæster SKM2017.91.BR.
SKM2017.467.ØLR	SKAT nedsatte en borgers rentefradrag på baggrund af en bodelingsoverenskomst indgået mellem de tidligere ægtefæller. Det var ubestridt, at borgeren var omfattet af den korte frist. Imidlertid var betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter SFL § 27, opfyldt. Som følge heraf fandt Landsretten, at SKAT havde været beføjet til at genoptage borgerens skatteansættelser som sket. Skatteyderen havde drevet uregistreret virksomhed uden at oplyse om sin indkomst. Skatteforvaltningen havde foretaget en skønsmæssig ansættelse.	Stadfæster SKM2016.598.BR.
SKM2009.477.VLR	Sagen drejede sig om befordringsfradrag for en tolk, som i begge indkomstår både havde fast arbejde og arbejdede freelance forskellige steder. Landsretten fandt, at ændringen af skatteansættelsen for 2002 var begrundet i samme forhold som ændringen af skatteansættelsen for 2003, og ændringen var derfor ikke omfattet af den korte frist.	Stadfæster SKM2008.636.BR.
Byretsdomme
►SKM2023.630.BR◄	►Skatteyderen havde drevet uregistreret virksomhed uden at oplyse om sin indkomst. Skatteforvaltningen havde foretaget en skønsmæssig ansættelse. Retten udtalte, at når skattemyndighederne finder, at en skatteyder har været erhvervsdrivende, er det fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, som finder anvendelse for varsling og ændring af skatteansættelsen.◄	Dommen er anket.
►SKM2023.625.BR◄	►Skattemyndighederne fandt det dokumenteret, at skatteyderen havde arbejdet et væsentligt antal timer i en vikarvirksomhed i løbet af en seksårig periode og modtaget vederlag herfor. Skatteyderen var omfattet af kort frist. As skatteansættelse for 2019 var genoptaget indenfor den korte frist. A måtte under de foreliggende omstændigheder i hvert fald ved grov uagtsomhed have indset, at lønindkomsten for 2014-2018 skulle have været oplyst til skattemyndighederne. ◄
SKM2015.301.BR	Borgeren havde handlet groft uagtsomt, jf. SFL § 27, stk. 1, nr. 5, og SKAT var derfor berettiget til at forhøje ansættelsen, uanset borgeren var omfattet af kort frist.
SKM2011.735.BR	Borgeren havde handlet groft uagtsomt, jf. SFL § 27, stk. 1, nr. 5, og SKAT var derfor berettiget til at forhøje ansættelsen, uanset borgeren var omfattet af kort frist.
Landsskatteretskendelser og -afgørelser
►SKM2023.617.LSR◄	►En lønmodtager omfattet af kort frist havde selvangivet fradrag for dobbelt befordring pr. arbejdsdag for indkomstårene 2012 til 2020. Landsskatteretten anførte, at klageren havde handlet forsætligt eller i hvert fald groft uagtsomt i henhold til SFL § 27, stk. 1, nr. 5, ved at have selvangivet befordringsfradrag, som klageren ikke var berettiget til. Endvidere fandt Landsskatteretten, at Skattestyrelsen havde overholdt varslings- og ansættelsesfristerne i § 27, stk. 2.◄
SKM2022.209.LSR	Klageren var lønmodtager og omfattet af kort frist. Skattestyrelsen havde nedsat klagerens lønindkomst for indkomstårene 2014 og 2015 og tilbageført tilhørende A-skat og AM-bidrag, idet Skattestyrelsen ikke fandt, at der var realitet bag indberetningerne. For indkomståret 2015, som var indenfor den ordinære frist, kunne Skattestyrelsen foretage en nedsættelse af klagerens lønindkomst. For indkomståret 2014, som var udenfor den ordinære frist, kunne Skattestyrelsen ikke med hjemmel i SFL § 27, stk. 1, nr. 5, foretage ekstraordinær genoptagelse med henblik på at nedsætte klagerens lønindkomst, da bestemmelsen efter praksis alene kan anvendes til at foretage forhøjelser.
SKM2021.693.LSR	Klageren var hovedaktionær efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, hvorfor den korte ligningsfrist ikke fandt anvendelse, jf. bekendtgørelsens § 1, jf. § 2, nr. 3.
SKM2021.662.LSR	Klageren blev for indkomstårene 2017, 2018 og 2019 beskattet af vederlagsfri benyttelse af en andelslejlighed. Landsskatteretten fandt, at skatteansættelsen for 2019 var foretaget indenfor den korte ligningsfrist, og da ansættelserne for 2017 og 2018 vedrørte tilsvarende forhold og var foretaget indenfor den ordinære ligningsfrist, var ansættelserne for alle tre indkomstår foretaget rettidigt.
SKM2021.652.LSR	Landsskatteretten fandt ud fra en ordlydsfortolkning af § 1, stk. 2, nr. 4, i bekendtgørelse om modtagelse af en årsopgørelse i stedet for en selvangivelse, at en forudsætning for at være omfattet af bestemmelsen var, at klageren havde haft en indkomst. Eftersom klageren ikke havde haft en indkomst som følge af salg af bitcoins i indkomståret 2017, fandt Landsskatteretten ikke, at klageren skulle have en selvangivelse i stedet for en årsopgørelse i medfør af bekendtgørelsens § 1, stk. 2, nr. 4. Klageren ansås således for at have enkle økonomiske forhold. Skattestyrelsen havde ikke godtgjort, at betingelsen for fristgennembrud i SFL § 27, stk. 1, nr. 5, var opfyldt, samt at den lille fristregel i stk. 2 var iagttaget.
SKM2013.240.LSR	Årsopgørelse nr. 1 blev udskrevet 22. marts 2009. I januar 2011 indberettede borgeren via tast selv yderligere renteudgifter. Denne indberetning var en anmodning om genoptagelse. Fristen i SFL § 26, stk. 1 var derfor gældende for SKATs varsling af ændringer i forhold til de ændringer, der var en følge af genoptagelsesanmodningen.
SKM2009.810.LSR	Sagen drejede sig for indkomståret 2005 om renteindtægter fra en konto med flere ejere. Da renteindtægterne var dækket af rubrikkerne på oplysningskortet, fandt Landsskatteretten, at borgeren var omfattet af den korte frist.