Dette afsnit beskriver, den generelle mulighed for, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan tillade, at dækningsrækkefølgen fraviges.

Gældsinddrivelseslovens § 4, stk. 11, giver restanceinddrivelsesmyndigheden mulighed for, efter anmodning fra skyldner, at tillade at et beløb, der inddrives fra skyldner, går til dækning af et bestemt krav. Reglen er tiltænkt de tilfælde, hvor der til et krav er knyttet særlige inddrivelsesmidler eller andre tilfælde, hvor manglende betaling vil medføre urimelige retsvirkninger for skyldner.

Tilladelse kan fx gives med henblik på at sikre, at skyldner kan afvikle krav, der er særligt byrdefulde. Eksempelvis vil der efter omstændighederne kunne gives tilladelse til, at et krav på spiritusafgift afvikles, hvis manglende betaling af kravet vil kunne medføre fratagelse af bevilling til salg af spiritus, og dermed indkomstgrundlaget.

Muligheden for fravigelse af dækningsrækkefølgen er underlagt den begrænsning, at restanceinddrivelsesmyndigheden ikke kan tvinges til at acceptere forældelse af fordringer.

Se gældsinddrivelseslovens § 4, stk. 11