En konto skifter ejerkreds, når ejerne træder ind eller ud af kontoen i løbet af indberetningsperioden.
I skal oplyse en kontoperiode for hver ejerkreds, der har været i indkomståret.
Hver kontoperiode skal have en kontohaverliste med oplysning om ejerkredsen.
Indberetter I om en konto med flere end to ejere, skal I mindst oplyse en ejer.
Oplys et rentebeløb for hver kontoperiode.
Summen af rentebeløb for alle kontoperioder skal være lig den samlede rente på kontoen, I indberetter for indkomståret - ellers vil indberetningen blive afvist.
Se eksempel i afsnit 10, bilag 2.