Offentliggøres i redigeret form

Spørgsmål:

1. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger ikke skal betale skat i Danmark af arv modtaget fra en amerikansk trust?
2. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger har erhvervet ret til trustkapitalen ved broderens død, og at han fra dette tidspunkt vil være skattepligtig af eventuel kapitalindkomst af kapitalen?

Svar:

1. Nej, se indstilling og begrundelse
2. Nej, se indstilling og begrundelse

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er dansk statsborger bosat i Danmark. Spørgers bror, A, der har været bosat og haft hjemting i USA i 55 år, afgik ved døden den [dato udeladt]. Spørger er enearving i boet.

Broren havde ved sin død ingen aktiver i Danmark, og bobehandlingen foregår i USA.

A stiftede i 2005 en amerikansk "Living Trust" - "The [A] Family Trust".

Trusten er oprettet i Y og underlagt amerikansk lovgivning.

Det fremgår af art. 1, at A er både Trustor og Trustee, og af art. 3, at Trustee skal uddele trustens aktiver efter Trustors anvisning.

Det følger af art. 5, at ved Trustors død, kan Trustors udestående gæld betales af trustens hovedstol.

Det fremgår videre af art. 7, stk. 1, at trustens formue ved Trustors død skal udbetales til Spørger og i tilfælde af Spørgers død til Spørgers to børn.

Trustor kan på hvilket som helst tidspunkt tilbagekalde trusten og få trustens aktiver udleveret, jf. art. 10 og kan ifølge art. 11 til hver en tid ændre i trustens bestemmelser.

Den amerikanske advokat har oplyst, at den af A oprettede Living Trust efter amerikansk ret ikke udgjorde et selvstændigt rets/eller skattesubjekt, mens A var i live, idet A som stifter til hver en tid kunne disponere frit over trustens midler.

Efter amerikansk ret kan en "Living Trust" kun eksistere i stifterens levende live. Formålet med oprettelsen er testamentarisk for stifteren med henblik på fordeling af stifterens formue ved dennes død. Ved oprettelsen af en Living Trust undgås efter amerikanske regler en langvarig proces ved afviklingen af boet.

I den konkrete sag fremgår den testamentariske bestemmelse i art. 7 i trustens vedtægter:

"Distribution of Trust Estate at Trustor’s Death

On the Trustor’s death if and to the extent that the Trustor shall not have effectively disposed of all property of the trust estate through a valid and effective exercise of a power of appointment, the Trustee shall distribute the trust estate to [Spørger], provided however, if he is deceased the equally divided between [B] and [C].

The share allocated to a beneficiary of the Trustor shall be distribute to that beneficiary, free of trust" (repræsentantens fremhævning).

Det vil sige, at hele trustens kapital skal udbetales til Spørger ved brorens død. "Free of Trust" medfører således, at arvingerne arver selve formuen og ikke trusten.

Efter amerikansk ret skal en Living Trust således afvikles ved stifterens død, og hele kapitalen udbetales til arvingerne efter stifterens bestemmelse. Når kapitalen er udbetalt til arvingerne, ophører trusten.

Udbetalingen af formuen anses efter amerikansk ret for udbetaling af kapital og ikke uddelinger.

Ifølge trustens vedtægter indtræder Spørger som Successor Trustee ved brorens død. Det vil sige, at han er Successor Trustee under afviklingsperioden. Han kan ikke træffe nogen beslutninger, da hele trustkapitalen skal udbetales som bestemt af stifteren, og han har således ingen beføjelser over formuen, da trusten alene består i den periode, det tager at fordele formuen efter A’s testamentariske bestemmelse i art. 7.

Trustens formue består af en kapital på omkring XXX USD placeret i F1-bank. Den amerikanske advokat i boet foretager det administrative arbejde i forbindelse med afviklingen af trusten, og udbetalingen af kapitalen til Spørger.

I den konkrete situation har de amerikanske og danske bankregler forsinket selve processen med at overføre kapitalen fra den amerikanske bank til Spørgers danske bank.

Følgebrev til anmodning om bindende svar

Jeg har tidligere i brev af [dato udeladt] anmodet om bindende svar vedrørende beskatning af en arv min klient får udbetalt fra en amerikansk trust […].

Vi anmodede på daværende tidspunkt om at få lejlighed til at indhente yderligere oplysninger fra den amerikanske advokat, hvilket ikke blev imødekommet. Sagsbehandleren oplyste, at vi skulle trække anmodningen tilbage og fremsende en ny anmodning af hensyn til Skattestyrelsens interne retningslinjer.

Således fremsendes anmodning om bindende svar på ny.

Uddrag af vedtægter

“ARTICLE ONE

1.1 Trustor is Sole Trustee

[A], the Trustor and the Trustee, declares that he has set aside property to be held in trust."

(…)

“ARTICLE THREE

3.1 Payment of Income and Principal to Trustor

The Trustee shall distribute or retain the principal and net income of the trust estate as the Trustor directs."

(…)

“ARTICLE FIVE

5.1 Deceased Trustor's Expenses

On the Trustor's death, the Trustee may in the Trustee's discretion pay out of the principal of the trust estate the Trustor's debts outstanding at the time of his death.

ARTICLE SIX

6.1 Accounting by Trustee

During the Trustor's lifetime, the Trustee shall account only to the Trustor, and his written approval shall be final and conclusive for transactions disclosed in the account concerning all beneficiaries of the trust, including unborn, unascertained, and contingent beneficiaries. After the death of the Trustor, the Trustee shall render an accounting, from time to time but not less frequently than every one year after any prior accounting, regarding the transactions of any trust created in this instrument. Accounting shall also be rendered by any Trustee or the Trustee's representative within sixty days after his or her resignation, death, disability, or removal by a court of competent jurisdiction.

Accountings shall be made by delivering a written accounting to each beneficiary entitled to current income distribution or if there are no current income beneficiaries, to each beneficiary entitled to current distribution from income or principal in the Trustee's discretion and to each remainder interest. If any person entitled to receive an accounting is a minor or is disabled, the accounting shall be delivered to his or her parents or the guardian of his or her person if a minor or to the guardian or conservator of his or her person if disabled.

Unless any beneficiary, including parents, guardians, or conservators of beneficiaries, shall deliver a written objection to the Trustee within ninety days after receipt of the Trustee's account, the account shall be final and conclusive for transactions disclosed in the account concerning all beneficiaries of the trust, including unborn, unascertained, and contingent beneficiaries.

After settlement of the account by agreement of the parties objecting to it or by expiration of the ninety day period, the Trustee shall no longer be liable to any beneficiary of the trust, including unborn, unascertained and contingent beneficiaries, for transactions disclosed in the account, except for the Trustee's intentional wrongdoing or fraud.

ARTICLE SEVEN

7.1 Distribution of Trust Estate at Trustor's Death

On the Trustor's death, if and to the extent that the Trustor shall not have effectively disposed of all property of the trust estate through a valid and effective exercise of a power of appointment, the Trustee shall distribute the trust estate to [Spørger], provided however, if he is deceased then equally divided between [B] and [C].

The share allocated to a beneficiary of the Trustor shall be distributed to that beneficiary, free of trust.

ARTICLE EIGHT

8.1 Trustee's Powers

To carry out the provisions of the trusts created by this instrument, the Trustee shall have the following powers besides those now or later conferred by law:

8.1.1 Broad Investment Powers

To invest and reinvest all or any part of the trust estate in any common or preferred stocks, shares of investment trusts and investment companies, bonds, debentures, mortgages, deeds of trust, mortgage participations, notes, real estate, or other property the Trustee in the Trustee's discretion selects.

8.1.2 Power to Retain Property

To continue to hold any property and to operate al the risk of the trust estate any business that the Trustee receives or acquires under the trust as long as the Trustee considers advisable.

8.1.3 Power to Retain or Purchase Unproductive Property

To retain, purchase, or otherwise acquire unproductive property.

8.1.4 Power to Manage Securities

To buy, sell, and trade in securities of any nature.

8.1.5 Power to Sell, Exchange, Repair

To manage, control, grant options on, sell (for cash or on deferred payments), convey, exchange, partition, divide, improve, and repair trust property.

8.1.6 Power to Lease, Including Oil and Mineral Development

To lease trust property for terms within or beyond the term of the trust for any purpose, including exploration for and removal of gas. oil, and other minerals: and to enter into community oil leases, pooling, and unitization agreements.

8.1.7 Power to Adjust for Tax Consequences

To take any action and to make any election, in the Trustee's discretion, to minimize the tax liabilities of this trust and its beneficiaries. The Trustee shall have the power to allocate the benefits among the various beneficiaries, and shall have the power to make adjustments in the rights of any beneficiaries, or between the income and principal accounts to compensate for the consequences of any tax election that the Trustee believes has had the effect of directly or indirectly preferring one beneficiary or group of beneficiaries over others.

8.1.8 Power to Loan, Borrow and Encumber

To loan and borrow money and to encumber trust property by mortgage, deed of trust, pledge, or otherwise.

8.1.9 Power to Initiate or Defend Litigation and to Compromise

To initiate or defend, at the expense of the trust, any litigation relating to the trust or any property of the trust estate the Trustee considers advisable, and to compromise or otherwise adjust any claims or litigation against or in favor of the trust.

8.1.10 Power to Insure

To carry insurance of the kinds and in the amounts the Trustee considers advisable, at the expense of the trust, to protect the trust estate and the Trustee personally against any hazard.

8.1.11 Power to Withhold Payment if Conflicting Claims Arise

To withhold from distribution, in the Trustee's discretion, at the time for distribution of any property in this trust, all or any part of the property, if the Trustee determines in the Trustee's discretion that the property may be subject to confficting claims, to tax deficiencies, or to liabilities, contingent or otherwise.

8.1.12 Broad Powers of Distribution

To partition, allot, and distribute the trust estate on any division or partial or final distribution of the trust estate, in undivided interests or in kind, or partly in money and partly in kind, at valuations determined by the Trustee, and to sell any property the Trustee considers necessary for division or distribution. In making any division or partial or final distribution of the trust estate, the Trustee is not obligated to make a prorata division or to distribute the same assets to beneficiaries similarly situated."

(…)

“ARTICLE TEN

10.1 Revocation by Sole Trustor

The Trustor may at any time revoke this instrument in whole or in part by written instrument. If the Trustor revokes this instrument, the Trustee shall deliver promptly to the Trustor or his designee all or the designated portion of the trust assets. If the Trustor revokes this instrument entirely or with respect to a major portion of the assets subject to the instrument, the Trustee shall be entitled to retain sufficient assets reasonably to secure payment of liabilities the Trustee has lawfully incurred in administering the trust, including Trustee's fees that have been earned unless the Trustor shall indemnify the Trustee against loss or expense.

10.2 Amendment

The Trustor may at any time amend any terms of this trust by written instrument signed by the Trustor. No amendment shall substantially increase the Trustee’s duties or liabilities or change the Trustee's compensation without the Trustee's consent, nor shall the Trustee be obligated to act under such an amendment unless the Trustee accepts it. If a Trustee is removed as a result of refusal to accept an amendment, the Trustor shall pay to the Trustee any sums due and shall indemnify the Trustee against liability the Trustee has lawfully incurred in administering the trust."

(…)

“ARTICLE ELEVEN

11.1 Trustee has Power to Appoint CoTrustee

During any period that the Trustor serves as Trustee of this trust, the Trustor shall have the power to appoint an additional Trustee to act as coTrustee with the Trustor. The Trustor shall also have the power to remove any coTrustee and to appoint a new coTrustee to act with the Trustor. Any appointment of coTrustee (and revocation of appointment) shall be made in a written instrument signed by the Trustor. The appointment of a coTrustee becomes effective on the new coTrustee's written acceptance of the trust and the delivery of the acceptance to the Trustor.

11.2 Trustee has Power to Designate or Appoint Successor Trustee

Any Trustee in office may resign at any time. If [A] for any reason fails to qualify or ceases to act as Trustee, [Spørger] shall act as Trustee. If [Spørger] fails to qualify or ceases to act as Trustee then [B] shall act as Trustee.

Notwithstanding the preceding paragraph, each person designated or acting from time to time as a Trustee of any trust established by this instrument shall have the power to designate successor Trustees to act when he or she becomes unable or unwilling to act as Trustee of the trust. Each person may designate the same or different persons or entities, including corporate fiduciaries, to act as successor Trustee of the trust. If all individuals appointed as Trustee and any successors designated by them are unable or unwilling to act as Trustee, any reputable Trustee shall act as Trustee of the trust. Any person acting as Trustee of any trust may from time to time revoke any designation of any successor to himself (whether that designation shall have been made by him or by his antecedent in interest), and that person may designate other persons or entities, or one or more of the same persons or entities, or all the same persons or entities previously designated in a different order, as successor Trustee to him.

All designations or revocations shall be exercised in writing and are effective on delivery to the Trustee of the trust for which they are designated.

11.3 Trustee is Replaced in Emergency

If a Trustee cannot administer the trust because of physical or mental incapacity, or otherwise cannot act, during any period of incapacity, the successor Trustee named herein shall act as Trustee, having all rights and powers granted to the Trustee by this instrument. Physical or mental incapacity shall be conclusively established if two doctors, authorized to practice medicine in the State of [Y], issue written certificates to that effect."

(…)

Oplysninger i forbindelse med tidligere anmodning om bindende svar

Skattestyrelsen anmodede den [dato udeladt] Spørgers repræsentanten om følgende:

• Oplysning om, hvorvidt A Family Trust er et selvstændigt skattesubjekt i USA
• Oplysning om, hvorvidt A Family Trust er ophørt eller om den fortsat består.

Spørgers repræsentant oplyste den [dato udeladt] følgende:

"Som aftalt telefonisk kan jeg hermed oplyse, at trusten er et selvstændigt skattesubjekt ifølge amerikanske regler, og den eksisterer indtil boet er afviklet i USA."

Den [dato udeladt] anmodede Skattestyrelsen om yderligere oplysninger:

• Vi forstår pkt. 11 i trustens vedtægter således, at Spørger blev trustee i A Family Trust ved A’s død samt at der ikke er andre trustees.
  Det ønskes bekræftet, at Spørger er den eneste trustee i A Family Trust.
• Såfremt Spørger ikke er den eneste trustee i A Family Trust ønskes det oplyst, hvem der er trustees i A Family Trust.

Spørgers repræsentant sendte den [dato udeladt] følgende oplysninger:

"Skattestyrelsen har anført, at det er styrelsens opfattelse, at Spørgeren blev Trustee i trusten ved [A’s] død i medfør af art. 11 i den tilsendte "Trust Agreement".

Det er uklart, hvilket afsnit i art. 11 Styrelsen henviser til, men det kan oplyses, at Spørger efter brorens død fungerer som Successor Trustee, jf. vedlagte brev af [dato udeladt] fra den amerikanske advokat.

Det kan endvidere bekræftes, at der ikke er andre Trustees i Trusten - [A] var eneste Trustee."

Indhold af brev fra advokat [GR], dateret den [dato udeladt]:

“In response to your recent inquiries regarding the [A] Family Trust created [dato udeladt] 2005 (the "Trust"), please accept this letter as my response.

The Trust is an independent tax entity in the United States. The Trust has a Taxpayer Identification Number […]. The Trust is required to file a tax return with the United States Department of the Treasury and the [Y] Franchise Tax Board for income earned, if any, in [20XX]. I do not expect any income tax to be owed by the Trust for its activities in [20XX] as the expenses incurred for legal and real estate services will probably exceed the amount of interest earned buy the Trust.

The Trust continues to exist following the death of your brother, [A]. The Trust will continue to exist until you, in your capacity as Successor Trustee, distribute all of the assets to the Beneficiaries of the Trust."

Oplysninger modtaget i forbindelse med den nuværende anmodning om bindende svar

Indhold af brev fra advokat GR til repræsentanten, dateret den [dato udeladt]:

“Thank you for your letter of [dato udeladt]. I agree with your assessment of the estate of [A]. The Trust Agreement dated [dato udeladt] 2005 (the “Trust"), created a “revocable" trust that could be modified at any time before [A]’s death. At that time, the Trust was not treated as a separate entity under United States’ law and did not have a Taxpayer Identification Number (“TIN"). [A] was free to add or subtract assets from the Trust as long as he was alive.

Upon [A]’s death, the Trust became irrevocable. At that point it was necessary to obtain a TIN. Now, the Trust exists for the sole purpose of executing [A]’s testamentary intent. That is to say, the Trust exists only to distribute the assets to the intended beneficiary. No assets may be added to the Trust. The Trust is not conducting any business. [Spørger] is both the successor trustee and the beneficiary of the Trust. His only role is to distribute the assets of the Trust to himself.

We will need to file a [Y] and US tax return for the Trust for calendar year [20XX] before [dato udeladt]. I do not believe any significant amount will be owed as the Trust has incurred expenses and not had any significant income. All of that activity has occurred here in [Y] and is typical in the ordinary settling of an estate. The only income to the Trust was interest earned on the money in the bank account [A] opened in the name of the Trust. We have been actively trying to close that account and disburse the funds - free from the Trust - to [Spørger]. All of the capital of the Trust is at [Spørger]’s disposal and all of the Trust assets of any kind belong to [Spørger]. The interplay between Danish and U.S. banking laws and procedures has made the process of distributing funds to [Spørger] inordinately difficult. We expect, however, that transfer to be complete in [dato udeladt].

It seems clear to me that the only “management" of the Trust has occurred here in [Y]. And that management has been limited to winding up the affairs of [A] as he directed in his Will and the Trust."

Spørgers opfattelse og begrundelse

Lovgivning

Den skattemæssige behandling af en trust er ikke lovreguleret efter dansk lovgivning, men fremgår af praksis.

For så vidt angår indkomstskattepligt, har det betydning, om trusten efter danske regler kan betragtes som et selvstændigt skattesubjekt eller skal anses for at være transparent.

Efter praksis skal en trust, hvor kapitalen er definitivt og endeligt udskilt, skattemæssigt behandles som enten en fond eller en båndlagt kapital, selv om alle formkrav ikke er opfyldt, jf. Den Juridiske Vejledning 2023-1, C.B.2.15.2.

Det følger af boafgiftslovens § 9, stk. 2, at arv modtaget fra udlandet ikke er afgiftspligtigt her i landet:

"Stk. 2. Havde afdøde ikke hjemting her i landet, omfatter afgiftspligten faste ejendomme og tilbehør hertil samt formue tilknyttet faste driftssteder her i landet."

Tidligere afgørelser - praksis

Skatterådet har tidligere truffet afgørelse i en lang række sager vedrørende living trusts:

I SKM2023.10.SR modtog en herboende amerikaner et beløb fra en amerikansk living trust. Trusten var stiftet af forældrene, og kapitalen blev ved længstlevendes død fordelt mellem Spørgeren og dennes søskende. Skattestyrelsens fandt, at Spørgeren ikke skulle beskattes af de modtagne båndlagte aktiver, som blev anset for arv.

Skattestyrelsen udtalte følgende i sagen:

"Henset til at midlerne i trusten, efter at Spørgers mor døde, skulle fordeles ligeligt mellem Spørger og Spørgers to søskende, var det på det tidspunkt, hvor Spørgers mor døde sikkert, hvem der skulle have penge fra trusten. Da trustee desuden ikke havde indflydelse på fx størrelsen af udbetalingerne, idet der i den konkrete situation skulle ske en lige fordeling af formuen mellem Spørger og Spørgers to søskende, er der efter Skattestyrelsens opfattelse ikke tale om en fondslignende trust, men derimod om en båndlagt kapital med tre udlagte kapitalejere."

Skatterådet bekræftede i SKM2023.96.SR, at Spørgeren ikke var skattepligtig af arv fra en moster og onkel. Arven var udbetalt fra en amerikansk Trust, hvor det ved stifternes død var forudsat, hele kapitalen skulle uddeles. Det var to amerikanske advokater, der var indsat som Trustees, der forestod udbetalingen af arven til den pågældende Spørger. Skattestyrelsen udtalte følgende i sagen:

"Da Trustens formue skal uddeles, og det er fastsat præcist, hvilket beløb Spørger skal have fra Trusten, når Spørgers onkel dør, er det, på baggrund af ovenstående praksis, Skattestyrelsens opfattelse, at det ikke er nødvendigt at kvalificere Trusten i forhold til Spørger. Efter Spørgers onkels død kan ejerskabet af Spørges onkels ejendele ved overgangen fra levende live til død sammenlignes med arv."

Samme resultat følger af SKM 2021.293.SR, der vedrørte en amerikansk living trust. I den pågældende sag havde Spørgers forældre, der begge var bosiddende i USA, stiftet en amerikansk living trust. Skatterådet fandt, at trusten var skattemæssig transparent. Ved længstlevendes død skulle trustens midler fordeles til de to sønner med halvdelen til hver. Skatterådet fandt, at udbetalingerne fra trusten ved moderens død ikke var skattepligtige, men omfattet af reglerne i boafgiftsloven. Skatterådet udtalte videre, at Spørgeres ejerskab af sin andel af trustformuen efter længstlevendes død kunne sammenlignes med den danske behandling i et dødsbo.

Samme resultat kom Skatterådet frem til i SKM2021.420.SR.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det er Spørgers opfattelse, at spørgsmålene skal besvares bekræftende.

Det er Spørgers opfattelse, at den amerikanske trust ikke kan anses for at udgøre et selvstændigt skattesubjekt efter danske regler i relation til Spørgers bror. Der henvises til, at Spørgers bror som stifter til hver en tid havde mulighed for at tilbagekalde eller ændre trusten i levende live, og at han havde fuld råderet over trustens midler.

Efter danske regler er trusten transparent i forhold til Spørgers afdøde bror, og formuen i trusten må anses for at være ejet af ham personligt.

Spørgsmålet er herefter, hvorledes trusten skal vurderes skattemæssigt ved stifterens død.

Da der er tale om en living trust, bliver stifterens bestemmelser over trustformuen uigenkaldelige ved stifterens død, og hele kapitalen skal fordeles til arvingerne i overensstemmelse med stifterens bestemmelser i vedtægterne.

Efter praksis, jf. beskrivelsen ovenfor, anses en Living Trust ikke for et selvstændigt skattesubjekt ved Trustors død, idet fordelingen af kapitalen er fastsat i vedtægterne.

Ifølge trustens bestemmelser tilfalder hele trustens formue Spørger ved brorens død. Det bemærkes, at Spørger er enearving i brorens bo.

Efter amerikansk ret er kapitalen derfor overgået til Spørger ved brorens død. Ved en Living Trust sker der, jf. ovenstående, ikke en egentlig bobehandling, men kapitalen fordeles direkte efter stifterens ønske. Dette er hele formålet med en Living Trust.

Det er ligeledes Spørgers opfattelse, at trusten i afviklingsperioden ikke skal betragtes som et selvstændigt skattesubjekt efter fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4.

Det forhold, at Spørger i afviklingsperioden indtræder som Successor Trustee, har efter Spørgers opfattelse ingen betydning, da Trusten efter praksis ved stifterens død ikke anses for at udgøre et selvstændigt skattesubjekt, men en del af boet, jf. ovenfor. Det bemærkes i den forbindelse, at trusten er under afvikling, og Spørger som arving allerede har erhvervet ret til kapitalen, jf. de amerikanske regler.

Spørger udfører ingen opgaver eller ledelse som Trustee, og han træffer ingen beslutninger som Trustee, idet trusten skal opløses ved stifterens død. I afviklingsperioden må trusten sidestilles med et dødsbo, da det eneste formål er at udbetale kapitalen til arvingerne efter stifterens bestemmelse.

Der opstår derfor ikke en dansk fond efter fondsbeskatningslovens regler i afviklingsperioden.

Jf. SKM2022.430.SR, hvor Skatterådet fandt, at Spørgeren erhvervede endelig ret til trustkapitalen, da moren døde, samt Skattestyrelsens udtalelse i SKM2023.10.SR, hvor Skatterådet fandt, at der ikke var tale om en fondslignende trust henset til, at det ved stifterens død var sikkert, hvem der skulle have kapitalen udbetalt. Der var derimod tale om en båndlagt kapital, hvor arvingerne blev anset for kapitalejere.

På baggrund af ovenstående er det Spørgers opfattelse, at han ikke er skattepligtig af den udbetalte kapital fra den af broren stiftede trust, men at han er skattepligtig af et eventuelt afkast fra det tidspunkt, han har erhvervet ret til beløbet ved brorens død.

Der skal endvidere ikke betales boafgift af arven, da afdøde havde hjemting i USA, jf. boafgiftslovens § 9, stk. 2.

Høringssvar af 18. september 2023

Det bemærkes, at Skattestyrelsens indstilling ikke kan tiltrædes.

Skattestyrelsen har i indstillingen forudsat, at der efter Trustors død eksisterer en fortsættende Trust, hvor Spørgeren som successor Trustee kan beslutte, hvornår trustens midler skal fordeles til de begunstigede, jf. side 13 i udkastet til bindende svar, hvor Skattestyrelsen har henvist til forskellige udpluk af vedtægterne herunder art. 5 og art. 6. Der vedrører betaling af Trustors gæld samt art. 6 om aflæggelse af regnskab.

Skattestyrelsen udleder af disse bestemmelser, at Trusten fortsat kan eksistere, indtil Spørgeren beslutter sig for at uddele kapitalen.

Dette er imidlertid ikke korrekt. Som det fremgår af den amerikanske advokats brev af [dato udeladt], skal trusten afvikles efter stifterens død.

Dette fremgår ligeledes direkte af trustens vedtægter art. 7, hvor følgende er bestemt:

"Distribution of Trust Estate at Trustor´s Death

On the Trustors death, if and to the extent that the Trustor shall not has effectively disposed of all property of the trust estate through a valid and effective exercise of a power of appointment, the Trustee shall distribute the trust estate to [Spørger], provided however, if he is deceased then equally divided between [B] and [C].

The share allocated to a beneficiary of the Trustor shall be distributed to that beneficiary, free of trust." (repræsentantens fremhævning)

Der er derfor taget stilling til, hvad der skal ske med trusten ved stifterens død, og Spørgeren har ikke mulighed for at beholde sin arv i trusten. Han arver ikke trusten - men kapitalen free of trust.

Trusten er derfor nu under afvikling svarende til et dødsbo. Spørgeren har uanset han er successor Trustee ikke mulighed for at disponere over trusten, hvor kapitalen i forbindelse med afviklingen skal fordeles efter stifterens anvisning. Som det ligeledes fremgår af advokatens brev, skal midlerne fordeles free of Trust.

Det forhold, at han både er successor Trustee efter brorens død og begunstigede, kan ikke føre til et andet resultat. Han opnår kun fuld rådighed over kapitalen ved, at han er begunstiget, og derved får fuld ejendomsret over midlerne ved stifternes død. Der eksisterer derfor i praksis ikke længere nogen Trust, idet Spørgeren i overensstemmelse med trustbestemmelserne, skal have udbetalt hele kapitalen ved stifternes død - free of trust. 

Den amerikanske advokat har anført følgende i sit brev af 31. marts:

"Now, the Trust exits for the sole purpose of executing [A]´s testamentary intent. That is to say, the Trust exits only to distribute the assets to the intended beneficiary. No assets may be added to the Trust. The Trust is not conducting any business. [Spørger] is both the successor trustee and the beneficiary of the Trust. His only role is to distribute the asset of the Trust to himself."

Det svarer til situationen i SKM2021.293.SR, hvor sønnens andel af trustens midler ikke skulle forblive i en såkaldt subtrust, men udbetales til Spørger direkte. 

Den amerikanske advokat har ligeledes udtalt, at Trusten alene er administreret fra [Y].

Der opstår således ikke et selvstændigt skattesubjekt efter danske regler, og der opstår ikke ledelsens sæde her i Danmark, da der ikke efter stifterens død, træffes egentlige beslutninger i trusten.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Spørger ikke skal betale skat i Danmark af arv modtaget fra en amerikansk trust.

Begrundelse

The A Family Trust blev stiftet af Spørgerens bror, A, den [dato udeladt] 2005. Efter vedtægternes pkt. 1 er A eneste trustee i trusten ved stiftelsen.

Efter vedtægternes pkt. 7 er Spørger eneste begunstigede i trusten, dog således, at såfremt Spørger afgår ved døden før Spørgerens bror, vil Spørgers to børn B og C være begunstigede i The A Family Trust.

Efter vedtægternes pkt. 11 blev Spørger trustee, da Spørgers bror afgik ved døden den [dato udeladt]. Da der efter det oplyste ikke var andre trustees, blev Spørger således eneste trustee.

Da Spørger overlevede sin bror, er bestemmelsen om, at B og C indtræder som begunstigede, såfremt Spørger ikke overlever sin bror, uden betydning for afgørelsen af nærværende sag.

I forbindelse med den første anmodning om bindende svar blev det oplyst, at trusten stadig eksisterer efter A’s død, og at den fortsat vil eksistere indtil Spørger, som nu er trustee, har uddelt hele trustens aktiver til beneficienten, som også er Spørger. Efter vedtægternes pkt. 8 er trustee tillagt en række beføjelser, der ikke ses at være begrænset til A som stifter af trusten. Det lægges derfor til grund, at Spørger som trustee har samme beføjelser som A havde som trustee i trusten. 

Skattemæssig vurdering

For så vidt angår trusts er der skabt en langvarig praksis, hvorefter fx udenlandske familietrusts i udgangspunktet kan tillægges selvstændig skattesubjektivitet efter dansk skatteret, hvis trustkapitalen er definitivt og effektivt udskilt fra stifteren, jf. Den juridiske vejledning 2023-2, afsnit C.B.2.15.2.

Begrebet definitivt indebærer, at stifteren ikke må have mulighed for at tilbagekalde kapitalen, således at kapitalen igen indgår i stifterens formuesfære.

Begrebet effektivt indebærer, at stifteren ikke må have fortsat rådighed over den udskilte kapital. Efter praksis indebærer dette bl.a., at de midler, der er overført til den udenlandske trust, ikke må kunne føres tilbage til stifteren, dennes ægtefælle eller hjemmeboende børn under 18. Dette gælder for både enhedens kapital og afkastet af denne. Det vil sige, at midlerne skal være overført til enheden på en sådan måde, at stifteren helt er afskåret fra at kunne råde over disse.

Da Spørgers bror i nærværende sag bl.a. kunne tilbagekalde trusten og få trustens aktiver udleveret til hver en tid, var trusten efter dansk skattepraksis transparent i forhold til Spørgers bror.

Er stifteren af en trust afgået ved døden, skal der foretages en vurdering af, om formuen i trusten kan anses for overgået til arvinger/begunstigede, således at vedkommende anses for at eje aktiverne direkte. Der skal foretages en selvstændig vurdering af, om den pågældende trust i forhold til den/de pågældende arvinger og begunstigede i trusten er et selvstændigt skattesubjekt, jf. SKM2015.9.HR.

Det fremgår af Den juridiske vejledning, 2023-2, afsnit C.B.2.15.2, at praksis viser, at udenlandske trusts efter dansk ret enten kan sammenlignes med danske fonde eller båndlagte kapitaler.

I SKM2023.96.SR tog Skatterådet stilling til den skattemæssige behandling af en udbetaling fra en amerikansk trust stiftet af Spørgers moster og onkel. Efter at mosteren og onklen var afgået ved døden var aftalegrundlaget for trusten uigenkaldeligt. Efter Spørgers onkels død var to advokater fra et advokatfirma indsat som trustees. Advokatfirmaet i Boston forestod afviklingen af Spørgers onkels ejendele, herunder et beløb på 560.000 USD, som Spørger skulle modtage i henhold til trustens vedtægter. Spørger havde efter modtagelsen af 560.000 USD ikke yderligere med trusten at gøre. Skatterådet fandt, at da trustens formue skulle uddeles, og da det var fastsat præcist, hvilket beløb Spørger skulle have fra trusten ved onklens død, at det ikke var nødvendigt at kvalificere trusten i forhold til Spørger. Skatterådet fandt, at ejerskabet af Spørgers onkels ejendele efter onklens død kunne sidestilles med arv.

I SKM2023.10.SR tog Skatterådet stilling til den skattemæssige behandling af uddeling fra en amerikansk trust stiftet af Spørgers forældre. Efter vedtægterne i trusten skulle Spørger og Spørgers to søskende have hver en tredjedel af trusten. Trustee havde ikke indflydelse på størrelsen af udbetalingerne. Skatterådet fandt, at der ikke var tale om en fondslignende trust, men derimod om en båndlagt kapital med tre udlagte kapitalejere. Spørger skulle derfor ikke indkomstbeskattes af de modtagne båndlagte aktiver, men skulle beskattes af afkast samt gevinst og tab fra det tidspunkt, hvor Spørger erhvervede ret til den båndlagte kapital.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at en båndlagt kapital er kendetegnet ved, at modtageren af kapitalen ikke kan disponere over kapitalen, der netop er båndlagt og forvaltes af andre. I nærværende sag er Spørger både den eneste trustee i The A Family Trust og den eneste begunstigede. Efter vedtægternes pkt. 7 skal trustee - og dermed Spørger - fordele trustens midler til Spørger, der er den eneste begunstigede.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at dette må forstås således, at trusten eksisterer frem til det tidspunkt, hvor Spørger i sin egenskab af trustee beslutter at fordele trustens midler til sig selv. Dette understøttes af, at trustee - og dermed Spørger - efter trustees skøn kan betale A’s udestående gæld efter A’s død, jf. vedtægternes pkt. 5; at trustee - og dermed Spørger - efter A’s død skal aflægge regnskab mindst en gang årligt, jf. vedtægternes pkt. 6 samt at trustee - og dermed Spørger - efter vedtægternes pkt. 8 er tillagt en række beføjelser.

I nærværende sag skal Spørger både forvalte midlerne i trusten og modtage alle midlerne, når de udbetales fra trusten, og Skattestyrelsen finder derfor ikke, at The A Family Trust kan sidestilles med en båndlagt kapital. Nærværende sag kan således ikke sammenlignes med den eksisterende praksis hvor udbetalinger fra trusts i visse situationer sidestilles med båndlagt kapital, som f.eks. SKM2023.10.SR og SKM2023.96.SR.

Der skal herefter foretages en selvstændig vurdering af, hvorvidt trusten er et selvstændigt skattesubjekt i forhold til Spørger.

Spørger blev trustee på det tidspunkt, hvor Spørgers bror afgik ved døden. Som trustee skal Spørger, jf. vedtægternes pkt. 7, sikre, at trustens formue udbetales til den eller de begunstigede. Begunstiget i trusten er Spørger, jf. vedtægternes pkt. 7. Henset til, at midlerne i trusten, efter at Spørgers bror døde, skulle tilfalde Spørger samt at Spørger på dette tidspunkt indtræder som eneste trustee i The A Family Trust, er det Skattestyrelsens opfattelse, at midlerne i The A Family Trust ikke kan anses for at være definitivt og effektivt udskilt fra Spørgers formuesfære, og trusten kan derfor ikke anses for at være et selvstændigt skattesubjekt efter dansk skattepraksis.

Hvis The A Family Trust får ledelsens sæde i Danmark, jf. fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4, vil den dog blive beskattet som et selvstændigt skattesubjekt efter fondsbeskatningsloven fra og med det tidspunkt, hvor Spørger bliver trustee.

Skal The A Family Trust beskattes som et selvstændigt skattesubjekt efter fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4?

I henhold til fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4, beskattes en udenlandsk fond efter fondsbeskatningsloven bl.a., hvis fonden efter danske regler anses for transparent, men efter reglerne i det land, hvor fonden er etableret, beskattes som et selvstændigt skattesubjekt. Det er en betingelse for beskatning efter fondsbeskatningsloven, at fonden har ledelsens sæde her i landet. Hvorvidt en fond har ledelsens sæde her i landet, følger reglerne for, hvornår et selskab har ledelsens sæde her i landet.

Der skal dog ikke ske beskatning efter fondsbeskatningsloven, hvis fondens indkomst beskattes efter ligningslovens § 16 K, eller hvis der er betalt indskudsafgift af kapitalen efter fondsbeskatningslovens § 3 A, eller hvis der er betalt båndlæggelsesafgift efter fondsbeskatningslovens § 3 C.

The A Family Trust er ikke omfattet af ligningslovens § 16 K eller fondsbeskatningslovens § 3 A, allerede fordi fonden efter dansk praksis i udgangspunktet ikke kan anses for et selvstændigt skattesubjekt i Danmark, jf. ovenfor.

The A Family Trust vil heller ikke blive omfattet af fondsbeskatningslovens § 3 C, da der ikke er tale om båndlagt kapital, idet Spørger er både trustee og begunstiget i trusten. Spørger har således fuld rådighed over kapitalens anvendelse inden for vedtægtens rammer, da kapitalen ikke kan siges at være båndlagt eller på anden måde uden for Spørgers rådighed.

Afgørelsen af, om et selskab, herunder en trust, har ledelsens sæde her i landet, beror på en konkret vurdering af de faktiske forhold i forbindelse med beslutningstagningen i selskabet.

Højesteret har i TfS 1998.607 H taget stilling til spørgsmålet om forståelsen af "selskabets egentlige ledelse". Højesteret udtalte:

"Det citerede udtryk - som er i overensstemmelse med artikel 4, stk. 3, i OECD's modeloverenskomst vedrørende dobbeltbeskatning - må forstås således, at hovedvægten skal lægges på, hvor selskabets daglige ledelse varetages. Det er almindeligvis direktionen, der varetager denne funktion, jf. aktieselskabslovens § 54, stk. 2, 1. pkt., og hovedvægten må derfor i disse tilfælde lægges på, hvor direktionen har sæde. Under henvisning til det, landsretten har anført - som bestyrkes ved direktørens forklaring til brug for Højesteret - er der ikke grundlag for at antage, at selskabets daglige ledelse ikke har været varetaget af direktionen."

Ved vurderingen af ledelsens sæde i Danmark skal der således først og fremmest lægges vægt på beslutninger forbundet med den “daglige ledelse" af selskabet eller trusten og derved stedet, hvor denne ledelsesfunktion udøves.

Hvis selskabets virksomhed er af en karakter, hvor der ikke er en faktisk daglig ledelse, fx fordi selskabets eneste aktivitet er at besidde aktier i andre selskaber (holdingselskab, investeringsselskab, trusts eller lignende), så må stedet, hvor de øvrige beslutninger vedrørende selskabets ledelse tages, være det sted, hvor selskabet har ledelsens sæde.

Det betyder, at hvis beslutningerne i fx et holdingselskab, et investeringsselskab eller en trust, der ikke er indregistreret i Danmark, reelt træffes i Danmark, så vil selskabet være hjemmehørende her i landet, uanset at der fx formelt er en direktion i udlandet, eller at bestyrelsesmøderne formelt afholdes i udlandet.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det som udgangspunkt er trustee, der udgør den daglige ledelse i en trust. Det er endvidere Skattestyrelsens opfattelse, at der på baggrund af trustens vedtægter eller faktiske virke i nærværende sag ikke er grundlag for at antage, at trustee ikke udgør den daglige ledelse i A Family Trust.

I SKM2021.305.LSR ønskede Spørger bekræftet, at trusten efter lov nr. 1723 af 27. december 2018, ikke kunne anses for skattepligtig til Danmark. Trusten ansås for transparent i forhold til Spørger, som var trustee i trusten, og Spørger var blevet fuldt skattepligtig til Danmark. Henset til at Spørger, der var bosiddende her i landet, var trustee, at det var trustee, som besluttede om der fx skulle foretages uddelinger fra trusten, at det var trustee, som besluttede, hvilken trustmanager trusten skulle anvende, at det var trustee, som kunne fastsætte under hvilke betingelser trustmanageren skulle forvalte trustens midler, og hvilken risikoprofil trusten skulle have, havde trusten ledelsens sæde i Danmark, uanset at det var oplyst, at Spørger underskrev alle dokumenter om investeringer, når hun var på ferie i USA.

Henset til, at Spørger i nærværende sag er bosiddende i Danmark samt at Spørger på tidspunktet for sin brors død, den [dato udeladt], indtræder som eneste trustee i trusten, er det Skattestyrelsens opfattelse, at The A Family Trust fik ledelsens sæde i Danmark, da Spørgers bror afgik ved døden.

Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at The A Family Trust skal beskattes som et selvstændigt skattesubjekt, jf. fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4.

I henhold til ligningslovens § 7 V, stk. 2, 1. pkt., skal modtagere af uddelinger fra fonde og foreninger m.v. omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4, medregne 80 pct. af uddelingsbeløbet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når uddelingen sker til fyldestgørelse af formål, der ikke er almenvelgørende eller på anden måde almennyttige.

Da uddelinger fra The A Family Trust ikke kan anses for almengørende eller på anden måde almennyttig, skal Spørger medregne 80 pct. af modtagne beløb i den personlige indkomst.

Da trusten ved brorens død straks overgik til at få ledelsens sæde i Danmark, kan de penge Spørger får udbetalt fra trusten efter brorens død, efter Skattestyrelsens opfattelse, ikke anses for arv, men er udbetalinger fra en enhed, som er skattepligtig i henhold til fondsbeskatningsloven.

Bemærkninger til høringssvar

Repræsentanten anfører i sit høringssvar, at Skattestyrelsens indstilling hviler på den forudsætning, at der efter Spørgers brors død fortsat eksisterer en trust, hvilket efter repræsentantens opfattelse er en forkert forudsætning.

Det er repræsentantens opfattelse, at trusten skal afvikles efter Spørgers brors død. Repræsentanten henviser dels til brev fra den amerikanske advokat af [dato udeladt] samt til vedtægternes pkt. 7.

Repræsentanten anfører, at der i vedtægternes pkt. 7 er taget stilling til, hvad der skulle ske med trusten, da Spørgers bror afgik ved døden og at Spørger ikke har mulighed for at beholde sin arv i trusten, da han arver kapitalen free of trust.

Repræsentanten anfører videre, at trusten nu er under afvikling svarende til et dødsbo samt at Spørgeren ikke har mulighed for at disponere over trusten, hvor kapitalen skal fordeles efter anvisningerne i vedtægterne. Efter vedtægterne og advokatens brev af [dato udeladt] skal midlerne fordeles free of Trust.

Repræsentanten mener ikke, at det forhold, at Spørger både er successor Trustee og begunstiget, kan føre til et andet resultat. Det er repræsentantens opfattelse, at Spørger kun opnår fuld rådighed over kapitalen ved, at han er begunstiget, og derved får fuld ejendomsret over midlerne ved stifterens død, hvorfor der i praksis ikke længere eksisterer nogen trust, da Spørger efter trustens vedtægter skal have hele kapitalen udbetalt free of Trust som følge af hans brors død.

Repræsentanten mener, at nærværende sag er sammenlignelig med SKM2021.393.SR, hvor en spørgers andel af trustens midler ikke skulle forblive i en såkaldt subtrust, men udbetales til spørgeren direkte. Skatterådet fandt i SKM2021.393.SR, at spørgeren ikke skulle betale boafgift af formuen, som han arvede fra en amerikansk living trust.  

I SKM2021.393.SR havde spørgerens forældre oprettet en living trust forud for deres død. Spørgerens forældre havde overdraget deres hus og øvrige ejendele til trusten. Mens spørgerens forældre var i live, kunne de selv disponere over trustens formue, som de ville og de havde også mulighed for at overdrage midlerne tilbage til dem selv. Ved den sidste stifters død (spørgerens mor) blev trustens aftalegrundlag uigenkaldeligt, og trustens formål ændrede sig til at skulle distribuere boet til arvingerne (spørgeren og hans bror). Skatterådet fandt, at trusten ikke var et selvstændigt skattesubjekt, mens spørgers mor var i live, og at trustens midler derfor henhørte under spørgers mors formuesfære. Skatterådet fandt videre, at ved spørgers mors død skulle spørgers andel af trustens midler ikke forblive i en subtrust, men derimod udbetales direkte til spørger. Skatterådet fandt, at efter spørgers mors død kunne ejerskabet af spørgers ejerandele ved overgangen fra levende live til død sammenlignes med den danske behandling i et dødsbo, og at udbetalingerne fra trusten derfor var omfattet af reglerne i boafgiftsloven.

Nærværende sag adskiller sig fra SKM2021.393.SR ved, at Spørger i nærværende sag både er eneste trustee og eneste begunstigede. Spørger i nærværende sag har således beslutningskompetencen, herunder i forhold til realisation af trustens aktiver og tidspunktet for udbetalingen til Spørger, der er eneste begunstigede. Nærværende sag adskiller sig således fra SKM2021.393.SR, hvor spørgeren alene skulle modtage udlodning fra den trust, der var stiftet af spørgerens forældre.

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at The A Family Trust ikke kan sidestilles med en båndlagt kapital, og det er derfor fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at der skal foretages en selvstændig vurdering af, hvorvidt trusten er et selvstændigt skattesubjekt i forhold til Spørger.

Skattestyrelsen lægger fortsat vægt på, at Spørger - i modsætning til Spørgeren i SKM2021.293.SR - blev trustee, da hans bror afgik ved døden. Spørger skal således sikre, at trustens formue udbetales til den eller de begunstigede, jf. vedtægternes pkt. 7. Eneste begunstigede i trusten er Spørger, jf. vedtægternes pkt. 7. Henset til, at midlerne i trusten, efter at Spørgers bror døde, skulle tilfalde Spørger samt at Spørger på dette tidspunkt indtræder som eneste trustee i The A Family Trust, er det fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at midlerne i The A Family Trust ikke kan anses for at være definitivt og effektivt udskilt fra Spørgers formuesfære, og trusten kan derfor ikke anses for at være et selvstændigt skattesubjekt efter dansk skattepraksis.

Da trusten efter det oplyste blev et selvstændigt skattesubjekt i USA, vil den dog blive beskattet som et selvstændigt skattesubjekt i Danmark, såfremt den får ledelsens sæde i Danmark, jf. fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4.

Repræsentantens høringssvar indeholder ikke nye oplysninger til brug for vurderingen af, hvorvidt trusten får ledelsens sæde i Danmark og Skattestyrelsen finder derfor fortsat, at trusten fik ledelsens sæde i Danmark, da Spørgers bror afgik ved døden.

Da trusten ved brorens død straks overgik til at få ledelsens sæde i Danmark, kan de penge Spørgers får udbetalt fra trusten efter brorens død, efter Skattestyrelsens opfattelse, ikke anses for arv, men er udbetalinger fra en enhed, som er skattepligtig i henhold til fondsbeskatningsloven.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej, se begrundelse". 

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at Spørger har erhvervet ret til trustkapitalen ved broderens død, og at han fra dette tidspunkt vil være skattepligtig af eventuel kapitalindkomst af kapitalen.

Begrundelse

Spørger ønsker at få bekræftet, at han erhvervede ret til kapitalen i The A Family Trust ved broderens død samt at han fra broderens død vil være skattepligtig af eventuel kapitalindkomst af kapitalen.

Stillingtagen til dette spørgsmål kræver en vurdering af, hvorvidt trusten kan anses som et selvstændigt skattesubjekt efter danske skatteregler og praksis.

Det henvises til besvarelsen af spørgsmål 1, hvor det fremgår, at The A Family Trust skal beskattes som et selvstændigt skattesubjekt, jf. fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4, hvilket medfører, at det er The A Family Trust, der er skattepligtig af en eventuel indkomst af kapitalen.

Spørger skal, som anført under spørgsmål 1, efter ligningslovens § 7 V, stk. 2, 1. pkt. medregne 80 pct. af evt. uddelte beløb ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Da uddelinger fra The A Family Trust ikke kan anses for almengørende eller på anden måde almennyttig, skal Spørger medregne 80 pct. af modtagne beløb i den personlige indkomst.

 Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Nej, se indstilling og begrundelse".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1 og 2

Lovgrundlag

Statsskattelovens § 4

Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f eks:

c. (…) gaver (jf. dog herved bestemmelsen i § 5 b), understøttelser, klosterhævning, livrente, overlevelsesrente, aftægt og deslige;

d (…)

e. af rente eller udbytte af alle slags obligationer, aktier og andre inden- eller udenlandske pengeeffekter, så og af udestående fordringer og af kapitaler, udlånte her i landet eller i udlandet, med eller uden pant, mod eller uden forskrivning. (…)

Statsskattelovens § 5

Til indkomsten henregnes ikke:

b.    gaver, der falder ind under afsnit II i lov om afgift af dødsboer og gaver, samt formueforøgelse, som hidrører fra arv og forskud på falden arv (…)

Fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4

Skattepligt i henhold til denne lov omfatter:

(…)

4. Fonde, truster og andre selvejende institutioner, der er oprettet i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, hvis ledelsen har sæde her i landet. Dette gælder, uanset hvor fonden, trusten eller den selvejende institution eventuelt er indregistreret. En trust, der efter udenlandske regler må anses for at udgøre et selvstændigt skattesubjekt, men som efter danske regler ikke anses for at udgøre et selvstændigt skattesubjekt, omfattes endvidere af bestemmelsen, hvis trusten ville have haft ledelsens sæde her i landet, hvis den havde været et selvstændigt skattesubjekt i Danmark, jf. 1. pkt. 1. og 3. pkt. gælder dog ikke, hvis trustens indkomst beskattes efter ligningslovens § 16 K, hvis der er betalt indskudsafgift af kapitalen efter § 3 A, eller hvis der er betalt båndlæggelsesafgift efter § 3 C.

Fondsbeskatningslovens § 3 A

Såfremt en skattepligtig omfattet af kildeskattelovens § 1, dødsboskattelovens § 1, stk. 2, selskabsskattelovens § 1 eller fondsbeskatningslovens § 1 indskyder midler i en udenlandsk fond eller trust, som er stiftet eller oprettet i et land, hvor fonde eller truster beskattes væsentlig lavere end efter danske regler, svarer indskyderen en afgift på 20 pct. af indskuddet. Dette gælder dog kun den del af de årlige indskud, der overstiger 10.000 kr.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt indskyderen godtgør, at midlerne i den udenlandske fond eller trust anvendes i almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt øjemed til fordel for en større kreds af personer. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis indskyderen som følge af indskuddet er skattepligtig af afkastet i den udenlandske fond eller trust, jf. ligningslovens § 16 K.

(…)

Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på afgiftspligtige, som bliver fuldt skattepligtige efter en af de i stk. 1 nævnte bestemmelser, såfremt de tidligere har været omfattet af en af disse bestemmelser og inden for de sidste 5 år forud for den fulde skattepligts genindtræden har foretaget indskud i en udenlandsk fond eller trust som nævnt i stk. 1. Indskud anses i disse tilfælde for foretaget ved den fulde skattepligts genindtræden.

(…)

Fondsbeskatningslovens § 3 C

En skattepligtig omfattet af § 1, kildeskattelovens § 1, dødsboskattelovens § 1, stk. 2, eller selskabsskattelovens § 1, som båndlægger kapital uden aktuel kapitalejer eller rentenyder, hvorefter der hverken i udlandet eller her i landet sker løbende beskatning af hele eller dele af afkastet af den båndlagte kapital, skal svare en afgift på 20 pct. af det beløb, der båndlægges. Afgiften beregnes dog kun af den del af de årlige båndlæggelser, der overstiger 10.000 kr.

Stk. 2. I stedet for betaling af den i stk. 1 nævnte afgift kan båndlæggeren eller administratoren vælge, at kapitalen beskattes efter de regler, der gælder for fonde, truster og andre selvejende institutioner omfattet af § 1, stk. 1, nr. 4. Det er en betingelse for beskatning efter 1. pkt., at meddelelse om valget sker samtidig med meddelelse efter stk. 4, 1. pkt.   

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på afgiftspligtige, som bliver fuldt skattepligtige efter en af de i stk. 1 nævnte bestemmelser, såfremt den pågældende tidligere har været omfattet af en af disse bestemmelser og inden for de sidste 5 år forud for den fulde skattepligts genindtræden har båndlagt aktiver som nævnt i stk. 1. Båndlæggelsen anses i disse tilfælde for foretaget ved den fulde skattepligts genindtræden. (…)

Ligningslovens § 16 K

Skattepligtige omfattet af kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2, som har stiftet og har indskudt aktiver i en trust på et tidspunkt, hvor den skattepligtige var fuldt skattepligtig efter en af de nævnte bestemmelser, medregner trustens indkomst, jf. stk. 6, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når indkomsten i trusten er positiv. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på skattepligtige omfattet af de nævnte bestemmelser, der indskyder aktiver i en trust uden at være stifter. Skattepligtige efter dødsboskattelovens § 1, stk. 2, indtræder i afdødes skattemæssige stilling efter 1. og 2. pkt. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på skattepligtige, der bliver omfattet af kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2, og hvor stiftelsen eller indskuddet af aktiver er foretaget højst 2 år inden indtræden af fuld skattepligt.

(…)

Forarbejder

Af lovforslaget til lov nr. 1723 af 27. december 2018 (LF 27 2018/1) fremgik bl.a. følgende:

(…)

En trust er kendetegnet ved, at stifteren (settlor) overfører aktiver til en person (trustee), idet stifteren samtidig instruerer trustee om at forvalte aktiverne til fordel for en eller flere begunstigede (beneficiaries). Trustee har ejendomsretten til at råde over de overførte aktiver (legal owner), og de begunstigede har den økonomiske ejendomsret (equity owner).

(…)

2.2.1. Klar hjemmel til beskatning af trusts, der administreres fra Danmark

(…)

For at en trust har ledelsens sæde her i landet, er det afgørende, at den daglige ledelse af trusten sker her i landet. Vurderingen af, om en trust må anses for at have ledelsens sæde her i landet, svarer til den vurdering, der generelt foretages i forhold til selskaber og fonde.

Afgørelsen af, om et selskabs ledelse har sæde her i landet, beror herefter på en konkret vurdering af de faktiske forhold i forbindelse med beslutningstagningen i selskabet. Ved denne vurdering lægges først og fremmest vægt på den daglige ledelse af selskabet. Et selskab vil derfor ofte blive anset for at have ledelsens sæde i Danmark, når direktionen har sæde her, eller når selskabets hovedsæde er beliggende her i landet.

I det omfang bestyrelsen forestår den reelle daglige ledelse af selskabet, er stedet for bestyrelsens sæde af væsentlig betydning for vurderingen af, om selskabet har ledelsens sæde i Danmark.

Det er stedet, hvor bestyrelsens beslutninger reelt træffes, der er afgørende for ledelsens sædes placering. Dette kan være aktuelt i tilfælde, hvor f.eks. bestyrelsesformanden reelt forestår den daglige ledelse af selskabet, eller i tilfælde hvor beslutningerne er truffet forud for den formelle afholdelse af bestyrelsesmøde. Beslutninger, der almindeligvis træffes på generalforsamlingsniveau, er som udgangspunkt ikke afgørende for, om selskabet kan anses for hjemmehørende her i landet. Den blotte aktiebesiddelse vil derfor som udgangspunkt ikke være afgørende for vurderingen. I det omfang en aktionær faktisk udøver ledelsen af selskabet, kan aktionærens hjemsted dog indgå i vurderingen af, om selskabets ledelse har sæde her i landet.

En trust har ikke på samme måde en ledelse, og den vil derfor ofte blive anset for skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, hvis trustens administrator (trustee) har sæde her i landet. Det betyder eksempelvis, at hvis en administrator har kontor i Danmark og her træffer beslutninger om trustens ledelse, vil dette sted udgøre ledelsens sæde. Ligeledes kan en konkret vurdering føre til, at administrators bopæl i Danmark udgør ledelsens sæde.

(…)

Praksis

TfS1998.607.H

Et aktieselskab A foretog i 1992 en udvidelse af aktiekapitalen. A's direktion havde sæde i Danmark, og der var ikke grundlag for at antage, at selskabets daglige ledelse ikke blev varetaget af direktionen. Da selskabets egentlige ledelse derfor havde sæde i Danmark, skulle der betales kapitaltilførselsafgift i henhold til den nu ophævede lov om kapitaltilførselsafgift.

SKM2020.211.HR (Sag om grundlag for boafgift)

Formuen i en fond i Lichtenstein skulle indgå i beregningen af boafgift ved behandling af boet efter fondens stifter, idet fonden på tidspunktet for stifterens død ikke kunne anses for et selvstændigt skattesubjekt, da den ikke på noget tidspunkt havde haft en selvstændig ledelse. Fondens formue skulle derfor i afgiftsmæssig henseende anses for efterladt af stifteren. For pligten til at betale boafgift var det uden betydning, om boet faktisk kunne skaffe sig rådighed over fondens formue.

SKM2015.9.HR

Sagen drejede sig om, hvorvidt afdøde medstifters (Bs) nevø skulle beskattes af afkastet af formuen i fonden. Inden den sidste af stifterne (B) af fonden døde, havde han gjort sin nevø til universalarving og begunstiget i fonden.

I denne sag havde Skatteministeriet gjort gældende, at nevøen, der var arving efter én af stifterne (B) af fonden, i skattemæssig henseende måtte anses for ejer af formuen i fonden. Der skulle derfor foretages en ny selvstændig vurdering af, om fonden i forhold til nevøen kunne anses for at være et selvstændigt skattesubjekt.

Nevøen havde gjort gældende, at han ikke havde mulighed for at råde over fonden, da han ikke var stifter af fonden, og at stifterens ret ikke kunne overføres til andre, heller ikke ved arv.

Et flertal i Højesteret gav nevøen medhold. Flertallet lagde bl.a. vægt på, at spørgsmålet om beskatning af fondens indtægter hos nevøen måtte bero på en selvstændig vurdering af, om fonden i forhold til nevøens økonomi måtte anses som et selvstændigt skattesubjekt efter dansk skatteret. Flertallet fandt det ikke godtgjort, at fondens formue var overgået til nevøen, og nevøen var derfor ikke rette indkomstmodtager til afkastet af formuen.

SKM2021.305.LSR

Henset til at en trustee, der var bosiddende i Danmark, havde beføjelser til at beslutte, om der skulle foretages uddelinger fra trusten, og at hun havde udpeget en amerikansk investeringsrådgiver, som skulle forvalte trustens midler i overensstemmelse med den risikoprofil, som trustee havde valgt, fandt Landsskatteretten, at trusten skulle anses for at have ledelsens sæde i Danmark, jf. fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4. Det forhold, at trustee underskrev investeringsaftalerne med investeringsrådgiveren i USA kunne ikke føre til et andet resultat, da beslutninger blev anset for reelt at være truffet forud for møderne i USA.

SKM2023.96.SR

Sagen omhandlede, om Spørger skulle betale dansk skat af det beløb, som Spørger havde modtaget fra en trust i USA, der var oprettet af Spørgers mosters mand, der var død i 2021. Skatterådet bekræftede, at Spørger ikke skulle betale dansk skat af udbetalingen fra trusten i USA, idet trustens formue ved onklens død skulle uddeles, og det var fastsat præcist, hvilket beløb Spørger skulle have fra trusten. Efter Spørgers onkels død kunne ejerskabet af Spørgers onkels ejendele ved overgangen fra levende live til død sammenlignes med arv. 

SKM2023.10.SR

Det ønskedes bekræftet, at udbetaling fra en Family Living trust til Spørger i forbindelse med moderens død, ikke var skattepligtig indkomst, men arv. Efter at Spørgers far døde, var trusten transparent i forhold til Spørgers mor. Da midlerne i trusten, efter at Spørgers mor døde, skulle fordeles ligeligt mellem Spørger og hendes to søskende, var det på det tidspunkt, hvor Spørgers mor døde sikkert, hvem der i et nærmere bestemt omfang skulle have penge fra trusten. Da trustee desuden ikke havde indflydelse på fx størrelsen af udbetalingerne, idet der i den konkrete situation skulle ske en lige fordeling af formuen mellem Spørger og hendes to søskende, var der ikke tale om en fondslignende trust, men derimod om en båndlagt kapital med tre udlagte kapitalejere. Spørgsmålet blev besvaret med "Ja, se dog begrundelse".

SKM2021.420.SR

Det ønskedes bekræftet, at udbetalinger fra H1 Insurance Trust til A i forbindelse med Bs død skulle anses for at tilgå hendes søn A og således var undtaget fra dansk afgift, jf. boafgiftslovens § 9, stk. 2. Trusten var stiftet af As mor B, som boede i Y i USA. Så længe B levede, ansås trusten for transparent i forhold til hende. Af trustens vedtægt fremgik bl.a., at såfremt A var fyldt 35 år ved morens død, skulle hele hans andel af trustens midler udbetales. Han var mere end 35 år. Spørgsmålet kunne derfor bekræftes. Det var for det andet ønsket bekræftet, at udbetalinger fra H1 Insurance Trust til den begunstigede A, var at anse som gave fra B til A, så længe B var i live. Trusten blev under spørgsmål 1 anset for transparent i forhold til Spørgers mor B, og spørgsmålet kunne derfor bekræftes. Det var for det tredje ønsket bekræftet, at udbetalinger fra H2 Insurance Trust til A i forbindelse med Bs død skulle anses for at tilgå hendes søn A og således var undtaget fra dansk afgift, jf. boafgiftslovens § 9, stk. 2. Trusten var stiftet af As mor og stedfar, som begge havde boet i Y. Stedfaren var død og trusten var nu transparent i forhold til Spørgers mor B. Af trustens vedtægt fremgik bl.a., at såfremt A var fyldt 35 år ved morens død, skulle hele hans andel af trustens midler udbetales. Han var mere end 35 år. Spørgsmålet kunne derfor bekræftes. Det var for det fjerde ønsket bekræftet, at udbetalinger fra H2 Insurance Trust til den begunstigede A var at anse som gave fra B til A, så længe B var i live. Trusten blev under spørgsmål 3 anset for transparent, og spørgsmålet kunne derfor bekræftes.

SKM2021.293.SR

Det var ønsket bekræftet, at Spørger ikke skulle betale boafgift af formuen, som Spørger arvede fra en amerikansk living trust. Den amerikanske trust blev oprettet af Spørgers forældre i 1991. Forældrene havde aldrig været skattepligtige til Danmark. Begge forældre var stiftere og trustees i trusten og modtog afkastet fra trusten, så længe de begge levede. Da den ene af forældre døde, overtog den anden alle rettighederne i trusten. Da den længstlevende af forældrene døde, skulle trustkapitalen deles i to med halvdelen til hver af sønnerne. Hvis sønnerne var under 40 år, skulle hele eller dele af kapitalen forblive i en trust for hver søn. Såfremt sønnerne var fyldt 40 år, skulle pengene udbetales. Da Spørger ved den længstlevendes død var fyldt 40 år, skulle pengene udbetales til ham. Trusten kunne anses for transparant i forhold til den længstlevende, så længe denne levede. Efter Spørges mors død kunne ejerskabet af Spørgers ejerandele ved overgangen fra levende live til død sammenlignes med den danske behandling i et dødsbo. Spørgsmålet kunne derfor bekræftes.

SKM2021.270.SR

For det første var det ønsket bekræftet, at den påtænkte tyske familiefond kunne anses som en selvstændig juridisk enhed. Den tyske familiefond ansås i udgangspunktet for transparent efter dansk skattepraksis, men da den fra stiftelsen ville få ledelsens sæde i Danmark, ville den blive beskattet efter fondsbeskatningsloven, jf. fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4. Den tyske familiefond ville derfor fra stiftelsen blive beskattet som et selvstændigt skattesubjekt, og spørgsmålet blev besvaret med “Ja, se dog begrundelse." For der andet var det ønsket afkræftet, at den tyske familiefond blev beskattet som en juridisk enhed i Danmark. Da fonden, jf. besvarelsen af spørgsmål 1, ville få ledelsens sæde i Danmark, ville den blive beskattet som en fond i Danmark, og spørgsmålet kunne derfor ikke afkræftes. For det tredje var det ønsket afkræftet, at Spørger skulle betale fraflytterskat af fondens formue, såfremt Spørger fraflyttede Danmark. Dette kunne afkræftes, da den påtænkte tyske fond ville blive omfattet af fondsbeskatningsloven, og det derfor var fonden, der skulle fraflytterbeskattes, såfremt Spørger fraflyttede Danmark, hvorved ledelsens sæde ikke mere ville være i Danmark. Såfremt spørgsmål 3 blev besvaret bekræftende, var det ønsket bekræftet, at 7-års reglen i aktieavancebeskatningslovens§ 38, stk. 3 blev anvendt, dvs. at fondens formue ikke var underlagt fraflytterskat, hvis Spørger havde boet i Danmark i maks. 7 ud af de seneste 10 år. Da spørgsmål 3 ikke blev besvaret bekræftende, bortfaldt spørgsmål 4. Endelig var det ønsket afkræftet, at den påtænkte tyske familiefond skulle betale 20 pct. i afgift ved stiftelsen ved indskud fra Spørger. Dette kunne ikke afkræftes, da der skulle betales 20 pct. i afgift af de aktiver, fonden ville få ved stiftelse.

SKM2021.124.SR

Spørger og hendes afdøde mand stiftede i sin tid en såkaldt Pension Scheme i Storbritannien. Spørger overvejede nu at flytte tilbage til Danmark. Det ønskedes for det første bekræftet, at trusten The Pension Scheme i skattemæssig henseende ansås som en transparent enhed. Det kunne bekræftes, at trusten i skattemæssig henseende i udgangspunktet ansås for transparent i forhold til Spørger. Henset til, at Spørger var trustee, og at det var trustee, som traf alle beslutninger i trusten, ville trusten med flytningen få ledelsens sæde i Danmark, jf. fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4. Spørgsmålet kunne derfor ikke bekræftes. For det andet ønskedes det bekræftet, at værditilvæksten efter tilflytningstidspunktet på de underliggende aktiver skulle beskattes som renter/udbytter og kapitalgevinster. I henhold til selskabsskattelovens § 4 A anses aktiver og passiver, som ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning, for at være anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien på tilflytningstidspunktet. Da trusten ved Spørgers eventuelle tilflytning til Danmark blev skattepligtig efter fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4, var det ikke Spørger, som fra tilflytningstidspunktet skulle beskattes af værditilvækst m.v. i trusten, og derfor kunne spørgsmålet ikke besvares bekræftende. For det tredje ønskedes det bekræftet, at udbetalinger fra trusten The Pension Scheme ikke skulle beskattes hos Spørger. I henhold til ligningslovens § 7 V, stk. 2, 1. pkt. skal modtagere af uddelinger fra fonde og foreninger m.v. omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4 medregne 80 pct. af uddelingsbeløbet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når uddelingen sker til fyldestgørelse af formål, der ikke er almenvelgørende eller på anden måde almennyttige. Spørgsmålet kunne derfor ikke bekræftes. For det fjerde ønskedes det bekræftet, at der ikke kunne gives nedslag i den danske skat for eventuel engelsk skat, som opstod i forbindelse med udbetalingerne fra The Pension Scheme. Under hensyn til at The Pension Scheme (trusten) var en privat skattebegunstiget pensionsordning i Storbritannien, og under hensyn til den aftalte ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien (Protokollen af 15. oktober 1996) og formålet med ændringen samt de i øvrigt foreliggende oplysninger i den konkrete sag, var Storbritannien berettiget til at beskatte udbetalinger fra ordningen. Der blev således lagt afgørende vægt på, at ordningen var godkendt som pensionsordning i Storbritanniens, og at pensionsordningen havde været skattebegunstiget i Storbritannien i form af bortseelsesret i indbetalingsperioden. Som følge heraf skulle Danmark give lempelse for skat i Storbritannien, som pålægges udbetalingerne fra ordningen til Spørger efter reglen om lempelse i dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 22, stk. 2, litra a, dog forholdsmæssigt i forhold til den del der beskattes i Danmark. Spørgsmål blev derfor besvaret med “Nej, se dog begrundelse". Hvis der blev svaret nej til spørgsmål 1, ønskede det desuden bekræftet, at værditilvæksten i The Pension Scheme blev lagerbeskattet i Danmark. Da trusten ved Spørgers eventuelle tilflytning til Danmark blev skattepligtig efter fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4, var det ikke Spørger, som fra tilflytningstidspunktet skulle beskattes af værditilvækst m.v. i trusten, og derfor kunne spørgsmålet ikke besvares bekræftende. Hvis Skatterådet svarede nej til spørgsmål 5, ønskedes det afslutningsvist bekræftet, at The Pension Scheme blev omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 B. Dette kunne ikke bekræftes.

SKM2020.478.SR

Skatterådet bekræftede, at trusten var skattemæssig transparent. Stifteren havde i levende live bevaret rådigheden over trustkapitalen. Ved stifterens død indtrådte bl.a. den herboende datter i stifterens rettigheder i et omfang, således at hun opnåede rådighed over trustkapitalen. Skatterådet bekræftede desuden, at den herboende datter ikke ville blive hverken skatte- eller afgiftspligtig af arven af sin andel af trustkapitalen, men at hun ville blive være skattepligtig af det løbende afkast af den arvede kapital.

SKM2019.389.SR

En engelsk trust blev anset for transparent efter dansk skattepraksis, og trusten var et selvstændigt skattesubjekt i UK. Skatterådet bekræftede, at den omhandlede engelske trust skulle anses for at have ledelsens sæde i Danmark, således at beskatningen skulle ske efter reglerne i fondsbeskatningsloven. Skatterådet kunne på denne baggrund bekræfte, at den herboende begunstigede ikke skulle beskattes af løbende afkast eller indtægter af trustkapitalen, men derimod alene skulle beskattes af udlodninger fra trusten som personlig indkomst, der medregnes med 80 pct. af uddelingsbeløbet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 7 V.

SKM2019.293.SR

Skatterådet bekræftede, at en Familiefond Foundation, som havde hjemsted i Panama, skulle kvalificeres som transparent. Skatterådet bekræftede desuden, at spørgers deltagelse i bestyrelsesmøder for samme Familiefond Foundation via telefon fra Danmark, ikke havde betydning for fondens skattepligt til Danmark, da den ikke fik ledelsens sæde i Danmark, jf. FBL § 1, stk. 4.

Den juridiske vejledning 2023-2 C.B.2.15.2 Beskatning af udenlandske trusts (fonde)

[…]

For at en udenlandsk trust kan tillægges betydning for en dansk skattepligtig, er det Skattestyrelsens opfattelse, at kapitalen både skal være definitivt og effektivt udskilt.

Med definitivt menes, at stifteren ikke må have mulighed for at "tilbagekalde" trusten, så den udskilte kapital igen indgår i stifterens formuesfære.

Med effektivt menes, at stifteren ikke fortsat må have rådighed over den udskilte kapital. Hvis stifteren eller den person, som har "arvet" trustkapitalen, fx kan få trustee til at træde tilbage som trustee, antages det at kapitalen ikke er effektivt udskilt.  

[…]

Den juridiske vejledning 2023-2, C.D.1.1.1.3 Hvor har ledelsen sæde

(…)

Ledelsens sæde

Afgørelsen af, om et selskabs ledelse har sæde her i landet, beror på en konkret vurdering af de faktiske forhold i forbindelse med beslutningstagningen i selskabet.

Ved denne vurdering lægges først og fremmest vægt på den daglige ledelse af selskabet. Selskabet vil derfor ofte blive anset for hjemmehørende i Danmark, når direktionen har sæde her i landet, eller når selskabets hovedsæde er beliggende her i landet.

I det omfang, bestyrelsen forestår den reelle daglige ledelse af selskabet, er stedet for bestyrelsens sæde af væsentlig betydning for vurderingen af, om selskabet er hjemmehørende i Danmark.

Det er stedet, hvor bestyrelsens beslutninger reelt træffes, der er afgørende for ledelsens sædes placering. Dette kan være aktuelt i tilfælde, hvor fx bestyrelsesformanden reelt forestår den daglige ledelse af selskabet, eller i tilfælde, hvor beslutningerne er truffet forud for den formelle afholdelse af bestyrelsesmøde.

Beslutninger, der almindeligvis træffes på generalforsamlingsniveau, er som udgangspunkt ikke afgørende for, om selskabet kan anses for hjemmehørende her i landet. Den blotte aktiebesiddelse vil derfor som udgangspunkt ikke være afgørende for vurderingen. I det omfang en aktionær faktisk udøver ledelsen af selskabet, kan aktionærens hjemsted dog indgå i vurderingen af, om selskabets ledelse har sæde her i landet.

(…)

Den juridiske vejledning 2023-2 C.D.9.1.2 Fondsbeskatningslovens skattesubjekter

(…)

Hvem er omfattet af fondsbeskatningsloven?

Fondsbeskatningsloven omfatter følgende grupper:

(…)

d.      Fonde og andre selvejende institutioner, der er oprettet i udlandet, Færøerne eller Grønland, hvis ledelsen har sæde her i landet. Se FBL § 1, stk. 1, nr. 4. Ved lov nr. 1723 af 27. december 2018 er FBL § 1, stk. 1, nr. 4, blevet ændret. Herefter omfatter reglen fonde, trusts og andre selvejende institutioner, der er oprettet i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, hvis ledelsen har sæde her i landet. Det gælder både, når trusten m.v. både i udlandet og Danmark anses for et selvstændigt skattesubjekt og når trusten mv. i udlandet anses for et selvstændigt skattesubjekt og i Danmark anses for transparent.

(…)

Ad d.

Udenlandske fonde og andre selvejende institutioner, hvis ledelse har sit sæde her i landet, er skattepligtige her til landet. Sådanne fonde sidestilles skattemæssigt med danske fonde.

(…)

Udenlandske trusts

Ved lov nr. 1723 af 27. december 2018 blev FBL § 1, stk. 1, nr. 4, ændret. Fonde, trusts og andre selvejende institutioner, der er oprettet i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven, hvis ledelsen har sæde her i landet. Dette gælder, uanset hvor fonden, trusten eller den selvejende institution eventuelt er indregistreret. En trust, der efter udenlandske regler må anses for at udgøre et selvstændigt skattesubjekt, men som efter danske regler ikke anses for at udgøre et selvstændigt skattesubjekt, omfattes af dansk skattepligt, hvis trusten ville have haft ledelsens sæde her i landet, hvis den havde været et selvstændigt skattesubjekt i Danmark.

Trusts mv. stiftet i udlandet med ledelsens sæde i Danmark, beskattes dog ikke efter fondsbeskatningsloven, hvis indkomsten er omfattet af LL § 16 K eller der er betalt afgift efter reglen i FBL § 3 A eller 3 C. 

(…)

Den juridiske vejledning 2023-2 C.D.9.1.5.2 Udenlandske fonde og andre selvejende institutioner, hvis ledelse har sæde her i landet

Indhold

Dette afsnit handler om reglerne for skattepligt til Danmark, hvis fondens ledelse er her i landet.

(…)

Regel

Fonde, truster og andre selvejende institutioner, der er oprettet i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven, hvis ledelsen har sæde her i landet. Se FBL § 1, stk. 1, nr. 4. Skattepligten indtræder uafhængigt af, hvor fonden, trusten eller den selvejende institution er skattemæssigt hjemmehørende (indregistreret). 

Fonde og andre selvejende institutioner, der er oprettet i udlandet, men reelt ledes fra Danmark, sidestilles i skattemæssig henseende med fonde, som er oprettet og registreret efter fondslovenes bestemmelser.

Hvorvidt ledelsen har sæde her i landet er en konkret vurdering af de faktiske forhold, herunder hvor og hvem der tager beslutningerne i fonden, trusten eller den selvejende institution. Der lægges især vægt på beslutninger forbundet med den daglige ledelse. Fonden, trusten eller den selvejende institution vil derfor ofte blive anset for hjemmehørende i Danmark, når fondens administrator har sæde her i landet.

Hvis bestyrelsen reelt står for den daglige ledelse, eller hvis der ikke er en daglig ledelse, kan det sted, hvor bestyrelsen træffer sine beslutninger, tillægges betydning.

Se også afsnit C.D.1.1.1 for mere om vurderingen af ledelsens sæde.

Selvom et flertal af fondens bestyrelsesmedlemmer er hjemmehørende i Danmark, medfører det ikke nødvendigvis, at fonden anses for hjemmehørende i Danmark, hvis det kan godtgøres, at beslutninger forbundet med fondens daglige ledelse faktisk træffes i udlandet. t

(…)

Lov nr. 1723 af 27. december 2018 - udvidelse af skattepligt

Ved lov nr. 1723 af 27. december 2018 er FBL § 1, stk. 1, nr. 4, blevet ændret.

Regel

Hvis en fond, trust eller anden selvejende institution er oprettet i udlandet, men har ledelsens sæde i Danmark, er den omfattet af skattepligten i fondsbeskatningsloven. Det gælder både, når trusten i såvel udlandet som i Danmark anses for et selvstændigt skattesubjekt, se FBL §, stk. 1, nr. 4, 1. og 2. pkt., og når trusten i udlandet anses for et selvstændigt skattesubjekt, men i Danmark ikke anses for at udgøre et selvstændigt skattesubjekt (transparent), se FBL § 1, stk. 1, nr. 4, 3. pkt.

(…)

Det gælder dog ikke, hvis indkomsten er omfattet af LL § 16 K eller der er betalt afgift efter reglen i FBL § 3 A eller 3 C. Se FBL § 1, stk. 1, nr. 4.

Hvilke udenlandske trusts beskattes?

Fonde, trusts og andre selvejende institutioner, der er oprettet i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, beskattes efter reglerne i fondsbeskatningsloven, hvis de har ledelsens sæde i Danmark. Det gælder uanset, hvor trusten m.v. er indregistreret.

Har en udenlandsk trust ledelsens sæde i Danmark, skal den beskattes efter fondsbeskatningsloven i følgende tilfælde:

• Både udlandet og Danmark anser trusten for et selvstændigt skattesubjekt.
• Udlandet anser trusten for et selvstændigt skattesubjekt, men efter dansk skattepraksis anses trusten for transparent.

Hvis trusten i Danmark anses for transparent, er den omfattet af skattepligten efter fondsbeskatningsloven, hvis trusten ville have haft ledelsens sæde her i landet, hvis den havde været et selvstændigt skattesubjekt i Danmark. Bestemmelsen skal sikre, at der sker beskatning af indtægterne i en trust, som ellers kunne være fritaget for beskatning i både Danmark, stiftelseslandet og det land, hvor stifter er hjemmehørende.

Trusts stiftet i udlandet med ledelsens sæde i Danmark, beskattes dog ikke efter fondsbeskatningsloven, hvis en af følgende situationer foreligger:

1. Indkomsten i trusten beskattes efter LL § 16 K.
2. Der er betalt indskudsafgift af kapitalen i trusten efter FBL § 3 A.
3. Der er betalt båndlæggelsesafgift af kapitalen i trusten efter FBL § 3 C.

Hvornår har en udenlandsk trust ledelsens sæde i Danmark?

For at en trust m.v. kan anses for at have ledelsens sæde i Danmark, er det afgørende, at den daglige ledelse af trusten sker her i landet. Vurderingen af, om en trust må anses for at have ledelsens sæde her i landet, svarer til den vurdering, der generelt foretages i forhold til selskaber og fonde.

Afgørelsen af, om en trust m.v. har ledelsens sæde her i landet, beror således på en konkret vurdering af de faktiske forhold i forbindelse med beslutningstagningen i selskabet. 

Der skal først og fremmest lægges vægt på, om beslutninger forbundet med den daglige ledelse træffes fra Danmark.

Den udenlandske trust m.v. vil derfor ofte blive anset for at have ledelsens sæde i Danmark, når administrator har kontor eller er bosiddende i Danmark.  

(…)