I kan tildele jeres medarbejdere rettigheder i TastSelv Erhverv. Det kan I gøre, uanset om I selv indberetter eller har autoriseret et bureau til at indberette på jeres vegne, og uanset hvilke indberetningskanaler I bruger til indlevering.
Hvis I er et bureau, kan I også tildele jeres medarbejder rettigheder i TastSelv Erhverv.
Ved uddelegering af rettigheder til fx et bureau anbefaler vi, at bureauet autoriseres til både se- og indberetningsadgang. Det er nødvendigt for, at bureauet kan autorisere sine medarbejdere til fx kun at se.
Find vejledning om registrering af certifikater, roller og rettigheder.
Der er to typer rettigheder:
Rettigheden se indberetning Giver adgang til at se tidligere indberetninger på den valgte type. | Rettigheden indberet Giver adgang til både at indberette og se tidligere indberetninger på den valgte type. |
Rente - indlån - se indberetning | Rente - indlån - indberet |
Rente - udlån - se indberetning | Rente - udlån - indberet |
Rente - prioritetslån - se indberetning | Rente - prioritetslån - indberet |
Rente - pantebreve i depot - se indberetning | Rente - pantebreve i depot - indberet |
Rente - pensiondiverse - se indberetning | Rente - pensiondiverse - indberet |
CRS - se indberetning | CRS - indberet |
FATCA - se indberetning | FATCA - indberet |
Kapitaludlodninger - se indberetning | Kapitaludlodninger - indberet |