Tilladelsesindehaver kan overlade det til tredjemand at varetage de forskellige pligter, fx analysen af spilmønstre, kontakt til spillere med en problematisk spiladfærd osv.
Det er dog altid den, der etablerer kundeforholdet - altså tilladelsesindehaveren - der er ansvarlig for, at reglerne og forpligtelserne i forhold til ansvarligt spil overholdes.
Såfremt en tilladelsesindehaver benytter bistand fra tredjemand, skal tilladelsesindehaveren endvidere sikre sig, at tredjemanden opfylder kravene til opbevaring af oplysninger, og at behandlingen af personoplysninger er i overensstemmelse med reglerne i databeskyttelseslovgivningen.