Indhold

Afsnittet handler om retningslinjerne for tilskud fra Undervisningsministeriet.

Afsnittet indeholder:

  • Retningslinjer
  • Udlagt undervisning
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Se også

Retningslinjer

EU-domstolen har ved dom i sag C-151/13, Le Rayon d'Or SARL, underkendt dansk praksis for den momsmæssige behandling af taxametertilskud til erhvervsskoler, som udspringer af SKM2003.43.LSR.

SKAT har på denne baggrund udsendt et styresignal, SKM2015.466.SKAT, hvoraf det fremgår, at praksisændringen træder i kraft den 1. januar 2016. SKAT har efterfølgende udsendt en meddelelse, SKM2016.245.SKAT, om at ikrafttrædelsen udskydes til 1. januar 2017.

Styresignalet tager udgangspunkt i en konkret vurdering af taxametertilskud ydet til erhvervsskoler i henhold til lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, idet denne type tilskud var genstand for sagen SKM2003.43.LSR.

Styresignalet behandler endvidere praksisændringens betydning for tilskud til zoologiske haver og museer. Disse eksempler er medtaget, idet disse har været genstand for flere sager i kølvandet på SKM2003.43.LSR, ligesom de illustrerer, at tilskud, der ikke bærer taksametertilskuddenes kendetegn, som udgangspunkt ikke påvirkes af praksisændringen.

Under hensyn til, at den momsmæssige behandling af tilskud til enhver tid skal tage udgangspunkt i en konkret vurdering af de vilkår, hvorpå det enkelte tilskud gives, tager styresignalet ikke direkte stilling til andre tilskud til eksempelvis uddannelsesinstitutioner. Endelig afklaring den momsmæssige vurdering af øvrige former for tilskud forventes fastlagt i efterfølgende praksis.

Det er imidlertid Skattestyrelsens vurdering, at også andre offentlige tilskud, som gives på taksameterlignende vilkår, kan omfattes af principperne i EU-domstolens dom i sag C-151/13, Le Rayon d'Or SARL, og dermed også af praksisændringen.  

Landsskatteretten har i SKM2018.452.LSR, SKM2018.453.LSR og SKM2018.455.LSR tiltrådt praksisændringen.

Udlagt undervisning

Udlagt undervisning foreligger, når en offentlig eller privat uddannelsesinstitution, som Undervisningsministeriet har godkendt til at udbyde en uddannelse, indgår en skriftlig aftale med en anden institution om, at denne gennemfører en eller flere konkrete moduler af uddannelsen på den godkendte institutions vegne.

Det er den godkendte uddannelsesinstitution, som får udbetalt taxametertilskuddet fra Undervisningsministeriet, og taxametertilskuddet fratrukket et mindre beløb til dækning af administrationsomkostningerne anvendes til at betale den gennemførende skole i henhold til den indgåede aftale.

Af aftalen om udlægning af undervisning fremgår det typisk, at den gennemførende institution skal

  • markedsføre uddannelsen over for offentligheden

  • gennemføre den relevante undervisning og de relevante eksaminer

  • udstede eksamensbeviser til de studerende

  • opkræve deltagerbetaling fra de studerende

  • registrere fravær

Hvorvidt vederlaget for gennemførelsen af den udlagte undervisning er omfattet af momsloven kommer an på en konkret vurdering af den indgåede aftale mellem parterne.

Skatterådet har i tre konkrete tilfælde fundet, at der var tale om levering mod vederlag, hvorfor vederlaget var omfattet af momsloven og skulle medregnes ved opgørelsen af den gennemførende uddannelsesinstitutions delvise momsfradragsprocent. Se SKM2015.248.SR, SKM2015.253.SR og SKM2015.269.SR (stadfæstet af Landsskatteretten i SKM2019.147.LSR).

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

EU-domme

C-151/13, Le Rayon d'Or SARL En forud fastsat betaling såsom det i hovedsagen omhandlede »faste plejebeløb« udgør modværdien for de plejeydelser, som en boinstitution for plejekrævende ældre mod vederlag leverer til sine beboere, og dermed er omfattet af merværdiafgiftens anvendelsesområde.

Landsskatteretten

SKM2019.147.LSR

Et gymnasium, som gennemførte undervisning, som var udlagt til dette fra en anden undervisningsinstitution, ansås for momsfri af denne aktivitet, jf. ML § 13, stk. 1, nr. 3.

 

SKM2018.455.LSR

Skatterådet havde den 24. maj 2016 ved besvarelse af en anmodning om bindende svar truffet afgørelse om, at taxametertilskud til en uddannelsesinstitution skulle anses for at være vederlag for leverancer og skulle indgå i afgiftsgrundlaget for institutionen, jf. ML § 27, stk. 1. I anmodningen om bindende svar havde institutionen ønsket at få bekræftet, at dette ikke var tilfældet, hvilket Skatterådet svarede nej til. Landsskatteretten stadfæstede besvarelsen af det bindende svar. En kendelse fra Landsskatteretten fra 2003 måtte anses for tilsidesat af den efterfølgende praksis ved EU-domstolen.

Tidligere SKM2016.255.SR.

SKM2018.453.LSR

Skatterådet havde den 24. marts 2015 afgivet et bindende svar om, at taxameterstilskud til en uddannelsesinstitution ikke skulle medregnes ved opgørelse af den delvise momsfradrags-procent efter ML § 38, stk. 1. Den 26. april 2016 blev det bindende svar tilbagekaldt, idet det blev anses for at være i strid med EU-retten, jf. SFL § 25, stk. 2. Landsskatteretten tiltrådte, at det bindende svar måtte anses for at være i strid med EU-retten og stadfæstede derfor afgørelsen om tilbagekaldelse. Tilsvarende måtte en kendelse fra Landsskatteretten fra 2003 anses for at være tilsidesat af den efterfølgende praksis ved EU-domstolen.

Tidligere SKM2015.282.SR.

SKM2018.452.LSR

Skatterådet havde den 24. marts 2015 afgivet et bindende svar om, at taxameterstilskud til en uddannelsesinstitution ikke skulle medregnes ved opgørelse af den delvise momsfradrags-procent efter ML § 38, stk. 1. Den 26. april 2016 blev det bindende svar tilbagekaldt, idet det blev anses for at være i strid med EU-retten, jf. SFL § 25, stk. 2. Landsskatteretten tiltrådte, at det bindende svar måtte anses for at være i strid med EU-retten og stadfæstede derfor afgørelsen om tilbagekaldelse. Tilsvarende måtte en kendelse fra Landsskatteretten fra 2003 anses for at være tilsidesat af den efterfølgende praksis ved EU-domstolen.

Tidligere SKM2016.186.SR.

SKM2010.788.LSR

Opgørelse af et gymnasiums ret til fradrag for moms og ret til godtgørelse af el- og vandafgift. Et gymnasium, der var en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning, havde bl.a. indtægter fra kantinesalg og salg af fotokopier. Landsskatteretten fandt, at gymnasiets undervisningsaktivitet, der i det hele taget blev leveret vederlagsfrit, ikke var omfattet af momslovens anvendelsesområde. Det var derfor med rette, at skattecentret på baggrund af undervisningsaktiviteten havde foretaget en korrektion efter ML § 38, stk. 2, ved opgørelse af skolens fradragsret for moms af fællesomkostninger. Landsskatteretten godkendte endvidere det af skattecentret udøvede skøn efter ML § 38, stk. 2, og stadfæstede derfor efteropkrævningen af moms. I konsekvens heraf blev skattecentrets efteropkrævning af el- og vandafgift også stadfæstet.

SKM2009.74.LSR

Nogle indtægter, som en erhvervsskole havde konteret som tilskud, skulle medtages i nævneren ved opgørelse af den delvise fradragsret efter ML § 38, stk. 1, da disse beløb, som var modtaget fra tredjemand, måtte anses at udgøre en del af skolens omsætning. Der var tale om beløb, som skolen havde modtaget for levering af ydelser til andre institutioner, fx Danida, Det Regionale Arbejdsmarkedsråd, Arbejdsformidlingen og kommunen. Disse institutioner havde modtaget beløb over finansloven til finansiering af ydelserne. Der var ikke grundlag for at se bort fra delregistreringer af kantinevirksomheden og levnedsmiddelafdelingen, som var sket efter skolens anmodning. Skolen, kantinevirksomheden og levnedsmiddelafdelingen skulle derfor i momsmæssig henseende behandles som tre selvstændige momspligtige personer, herunder også i relation til opgørelse af fradragsretten efter ML §§ 37-44. Skolen kunne derfor ikke opgøre fradragsretten samlet for alle tre enheder.

SKM2006.783.LSR

En designskole havde fradragsret for fællesomkostninger efter ML § 38, stk. 1, fordi skolen fandtes at have haft momspligtige leverancer. Skolen havde fradragsret, selv om den ikke havde været momsregistreret på tidspunktet for afholdelsen af disse omkostninger.

Se afsnit D.A.5.3.5 om kendelsen i øvrigt.

SKAT har i SKM2007.655.SKAT udsendt genoptagelses-
meddelelse på baggrund af kendelsen.

Se afsnit D.A.14.1.3 om de tidsmæssige krav til momsregistrering.

SKM2003.43.LSR

Landsskatteretten fandt ikke grundlag for at anvende reglerne om opgørelse af den delvise fradragsret efter ML § 38, stk. 2, da aktiviteterne med undervisning må anses som én integreret aktivitet, der efter ML § 3, stk. 1, jf. 6. momsdirektivs artikel 4, må karakteriseres som økonomisk virksomhed, og at der ikke var grundlag for at udskille den del af undervisningen, for hvilken skolen ikke modtager deltagerbetaling, som en særskilt aktivitet, der kan betegnes som ikke økonomisk virksomhed.

Kendelsens konklusion om, at tilskuddet ikke ervederlag for en leverance er underkendt af EU-domstolen i C-151/13, Le Rayon d'Or SARL, hvilket Landsskatteretten stadfæstet i bl.a. SKM2018.455.LSR.

Skatterådet

SKM2015.253.SR

Skatterådet kan ikke bekræfte, at det vederlag, som Spørger modtager ved gennemførelse af udlagt undervisning, hvor skolen har lånt undervisningsgodkendelsen af en anden erhvervsskole, falder uden for momslovens anvendelsesområde.

SKM2015.248.SR

Skatterådet kan ikke bekræfte, at Spørger skal opkræve moms af det taxametertilskud, som Spørger fakturerer den erhvervsskole, der har skolegodkendelsen, når Spørger låner skolegodkendelsen af den pågældende erhvervsskole.

SKM2012.189.SR

En institution, der drives efter servicelovens § 110 og som herudover også driver en momsregistreret landbrugsvirksomhed, har fuldt momsfradrag for udgifter til landbrugsvirksomheden, når udgifterne er knyttet til det momspligtige salg af varer fra landbruget. Beløb som institutionen modtager fra kommuner, hvor institutionens beboere er hjemmehørende, er tilskud, som ikke momsmæssigt udgør vederlag og derfor ikke skal indgå i beregningen af delvist momsfradrag efter ML § 38, stk. 1.