Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at Fonden ikke vil blive begrænset skattepligtig til Danmark af udbytter udloddet fra GP ApS efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c og den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst?
2. Kan Skatterådet bekræfte, at Fonden ikke vil blive begrænset skattepligtig til Danmark af renter fra GP ApS, efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d og den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst?
3. Kan Skatterådet bekræfte, at en efterfølgende opløsning af K/S ved konfusion, hvor GP bliver 100% ejer af den underliggende ejendom momsmæssigt anses for at være en momsfri transfer of going concern?

Svar

1. Ja
2. Ja
3. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger (benævnt "Forvalteren") er forvalter for en tysk open-ended Alternative Investment Fund (AIF) (herefter benævnt "Fonden"). Fonden foretager langsigtede passive investeringer i ejendomme i forskellige europæiske jurisdiktioner. Forvalteren er juridisk forpligtet til at forestå forvaltningen af Fonden og træffer alle beslutninger på vegne af Fonden.

Tyske AIF’er anvendes ofte af tyske institutionelle investorer, herunder tyske pensionskasser til at foretage alternative investeringer, hvilket tilsvarende gør sig gældende for investorbasen i Fonden. På tidspunktet for denne anmodning bestod investorbasen således udelukkende af tyske investorer (pensionskasser og andre institutionelle investorer), heraf:

• 1% af investorerne er ultimativt tyske investorer, der investerer i Fonden via et luxembourgsk S.C.S., SICAV-SIF.
• 1,8% af investorbasens forvaltere, der står oplistet som den civilretlige indehaver af beviserne på vegne af investor, er beliggende i Luxembourg - i selskabsformen S.A.

Fonden har erhvervet kommanditanparterne i H1 K/S (herefter forkortet "K/S") der ejer en dansk udlejningsejendom ("Ejendommen"). Forvalteren har indsat H1 Komplementar ApS (herefter forkortet "GP") som komplementar. Købsaftalen om overdragelse af K/S blev underskrevet d. 10. juni 2022. Fonden er i dag skattepligtig efter selskabsskattelovens ("SEL") § 2, stk.1, litra b, men overvejer at simplificere strukturen ved at overdrage kommanditanparterne til GP med den civilretlige konsekvens, at K/S ophører ved konfusion. Dette indebærer både, at den begrænsede skattepligt efter litra b ophører, samt at Ejendommen bliver ejet af et fuldt skattepligtigt dansk selskab. Kommercielt ønsker Spørger at gennemføre denne forsimpling, da Fonden herigennem årligt kan spare et regnskab og en selvangivelse. Det er således hensigten, at Ejendommen i fremtiden skal ejes af GP. Omstruktureringen vil indebære en skattepligtig afståelse af samtlige aktiver og passiver, der knytter sig til den begrænsede skattepligt efter SEL § 2, stk.1, litra b. Efter omstruktureringen vil strukturen se ud som følger:

Forud for forsimplingen af strukturen, ønsker Spørger klarhed om, hvorvidt Fonden kvalificerer sig til at være fritaget for dansk begrænset skattepligt efter SEL § 2, stk. 1, litra c og d ifb. med udbytter samt rente fra GP. Spørger ønskede ikke, at Fonden erhvervede ejerandelene i K/S via et dansk selskab, førend der var opnået sikkerhed for den kildeskattemæssige behandling af renter og udbytter.

Danmark og Tyskland har, som offentliggjort ved BKI nr. 158 af 06/12/1996, indgået en overenskomst om undgåelse af dobbeltbeskatning mellem de to jurisdiktioner ("Den dansk-tyske DBO").

Såfremt Spørger opnår et positivt bindende svar, er det Spørgers forventning at gennemføre omstruktureringen i umiddelbar forlængelse heraf.

1.1  Juridiske karakteristika

Fondens karakteristika er grundlæggende tilsvarende Fondens karakteristika i SKM2022.97.SR.

Fonden er omfattet af reglerne i Kapitalanlagegesetzbuch ("KAGB"), der implementerer reglerne i EU’s FAIF-direktiv. Fonden er således en AIF, der er underlagt tilsyn af det tyske Finanstilsyn, Bundesanstalt für Finanzdienstleistungsaufsicht ("BaFin"). Fonden kvalificeres i Tyskland som en "Spezial-Sondervermögen" i henhold til den tyske Investment Tax Act ("GITA").

Ved udgangen af Fondens regnskabsår (31. august 2022), havde den over 29 aktiver på sin balance i form af ejendomme lokaliseret i 9 forskellige lande i Europa. Fonden forvaltes af Forvalteren, som er en autoriseret forvalter af alternative investeringer ("FAIF"). Forvalteren er ligeledes underlagt offentligt tilsyn af BaFin. Spørger er registreret som civilretlig ejer af aktiverne, som det holder på vegne af Fonden.

Investorerne i Fonden hæfter alene med deres indskudte kapital og er uden indflydelse på Fondens investeringer, da Investorerne ikke deltager i ledelsen af Fonden.

Fonden er yderligere karakteriseret ved følgende:

• Vilkårene for investorernes indløsning af fondsandele er reguleret i Fondens investeringsbetingelser.
• Det er muligt at udvide investorkredsen i Fonden
• Indløsning skal ske til en værdi, der mindst afspejler Fondens seneste indre værdi.
• Fonden er efter tysk investeringslovgivning forpligtet til at udarbejde en særskilt årsrapport og følgelig et konsolideret regnskab.
• Det juridiske forhold mellem investorerne og Forvalteren er underlagt generelle og særlige investeringsbetingelser, der er kontraktuelt reguleret mellem investorerne og Spørger.
• Investorerne har begrænset hæftelse, og hæfter således ikke personligt for Fondens forpligtelser i videre omfang end med den indskudte kapital.
• Investorerne modtager fondsandele/investeringsbeviser fremfor en direkte andel i de selskaber/aktiver, der investeres i.
• Investorerne kan hverken repræsentere eller handle på vegne af Fonden eller Forvalteren i relation til investeringerne. Disse rettigheder tilfalder alene Forvalteren i henhold til tysk lovgivning. Det er således alene Forvalteren, der kan handle på vegne af Fonden og dermed binde Fonden i overensstemmelse med de generelle og specielle investeringsbetingelser for Fonden.
• Forvalteren har ingen ejermæssig tilknytning til investorerne og er uafhængig af investorerne.
• Fondsdokumenterne regulerer, hvad der skal ske i tilfælde af opløsning af Fonden.
• Likvidationsprovenu og udlodninger fra Fonden fordeles i forhold til investorernes samlede antal fondsandele, og dermed i forhold til den af investorernes indskudte kapital.
• Udlodninger kan ske årligt eller løbende ved ekstraordinære udlodninger. Spørger har valgt at udlodninger fra Fonden alene sker årligt jf. afsnit 1.5 nedenfor, men er ikke forpligtet til at foretage årlige udlodninger.
• Investorernes fondsandele giver investorerne ret til samme proportionelle afkast af ethvert aktiv og forpligtelse.
• Fondens investorer beskattes af udlodninger og teknisk opgjorte udlodninger (baseret på en metodik svarende til metodikken for investeringsforeninger med minimumsudlodninger), dvs. uanset om der faktisk udloddes udbytte eller ej.
• Fonden er underlagt selvangivelsespligt i Tyskland.

1.2  Fondens skattemæssige behandling i Tyskland

Tilpasningerne af den tyske lov, GITA, der trådte i kraft d. 1. januar 2018, medførte væsentlige ændringer af den skattemæssige behandling af flere enhedstyper, herunder AIF’er. Disse var, ligesom nu, anset som selvstændige skattesubjekter, men var fritaget for skattepligt i Tyskland, hvor de nu generelt er skattepligtige af deres globalindkomst.

For at imødegå eventuel dobbeltbeskatning på fondsniveau og investorniveau er tyske investeringsfonde fritaget fra tysk skat med undtagelse af tysk kildeskat, hvorfor investeringsfondene er forpligtet til at indeholde tysk kildeskat på vegne af investorerne.

Indkomst, der stammer fra Tyskland, bliver beskattet på fondsniveau for tyske "mutual funds" og omfatter følgende indkomst:

• Tyske udbytteindtægter
• Avance ved salg af og lejeindtægter fra tyske ejendomme
• Anden indkomst, der er omfattet af Körperschaftsteuergesetz

Som nævnt ovenfor kvalificeres disse fonde som en "Spezial-Sondervermögen", der giver dem mulighed for skattemæssigt at blive behandlet som en speciel investeringsfond. Dette gør sig tilsvarende gældende for Fonden. Ligesom i SKM2022.97.SR kan Spørger vælge, om indkomst der hidrører fra Tyskland beskattes på fondsniveau eller på investorniveau. Hvis indkomst beskattes på investorniveau, har Fonden en indeholdelsesforpligtelse.

Lejeindtægter fra Tyskland

Fonden har valgt, at lejeindtægter, der stammer fra Tyskland, skal beskattes på investorniveau (frem for beskatning på fondsniveau), såkaldt "Erhebungsoption". Det betyder, at Fonden har en forpligtelse til at indeholde kildeskat på lejeindtægterne baseret på den bagvedliggende investors skattestatus (transparensprincip som på tysk betegnes "Kapitalertragsteuer").

Udbytter fra Tyskland

Fonden ejer ingen selskaber registreret i Tyskland og har derfor endnu ikke modtaget tyske udbytteindtægter og har dermed ikke haft mulighed for i sin selvangivelse, at vælge om tyske udbytteindtægter skal beskattes på investorniveau. Fonden vil tilvælge beskatning på investorniveau af tyske udbytteindtægter, såfremt Fonden får lejlighed til at tage stilling til det. Det kan ved besvarelsen lægges til grund, at hvis tyske udbytter måtte opstå, så vil disse skulle beskattes på investorniveau.

Efter Fonden har erhvervet den danske Ejendom, vil der løbende ske beskatning af renter og udbytter fra Danmark. Beskatningen vil ske årligt, når der udloddes afkast fra Fonden. Såfremt Fonden ikke udlodder udbytte hvert år, vil Fonden stadig være forpligtet til at indeholde kildeskat af de teknisk opgjorte udlodninger. Investorerne vil være berettiget til at søge om lempelse for kildeskatten i deres skattepligtige indkomst.

Fonden anses efter tyske skatteregler for at skattemæssigt hjemmehørende i Tyskland og er berettiget til at få udstedt en hjemstedserklæring fra de tyske myndigheder.

1.3  Forvaltning af Fonden

Forvalteren har generelt til opgave at sætte fonde op og efterfølgende håndtere administrationen af dem. Forvalteren er en del af en koncern børsnoteret i USA, der er underlagt tilsyn af det amerikanske Securities and Exchange Commission (SEC). Koncernen forvalter ejendomsfonde i en række lande, og koncernen har et stort antal medarbejdere (ca. 50) lokaliseret i Forvalterens kontor i Tyskland til at forestå administration af fondene, herunder Fonden samt administrationen af den tyske investorbase. Blandt den tyske medarbejderstab er der både investeringsansvarlige, porteføljeplejeansvarlige, investorrelationsansvarlige personer samt støttefunktioner. Medarbejderne forestår vurderingen af investeringsmuligheder, væsentlige driftsrelaterede beslutninger, frasalg mv. og besidder kompetencerne og ansvaret for at drive Fonden og træffe de ledelsesmæssigt relevante beslutninger herunder over Fondens midler. Koncernen er aktiv i 15 forskellige lande og har over USD 80 mia. under forvaltning.

Forvalteren er underlagt den tyske FAIF-lovgivning. Spørger er således under tilsyn af det tyske finanstilsyn på linje med danske finansielle virksomheder. Det betyder, at managementselskabet skal leve op til et ensartet minimumsniveau for så vidt angår ledelse og indretning af virksomheden, drift og oplysning om de forvaltede fonde m.v. med henblik på at sikre investorerne større tryghed omkring deres investering i alternative investeringsfonde.

Forvalteren er ansvarlig for investeringsstrategien og risikostyringen i Fonden, ligesom Forvalteren repræsenterer og handler på vegne af Fonden. Fonden er ligeledes underlagt en række tyske regulatoriske krav om, hvilke aktiver den må investere i samt i hvilken grad Fonden må foretage aktiv forvaltning af dets ejendomsaktiver.

Fonden er ejet af en række investorer, der alle på nuværende tidspunkt ligeledes er skattemæssigt hjemmehørende i samme land som Fonden (Tyskland). Hverken Spørger eller Fonden har ejermæssig, juridisk eller skattemæssig tilknytning til investorerne i Fonden, ligesom beslutningskompetencen over Fonden ikke ligger hos investorerne, men hos Forvalteren.

1.4  Skattemæssig behandling af investorerne i Tyskland

På tidspunktet for udarbejdelsen af denne anmodning om bindende svar består Fondens investorbase alene af tyske investorer, men eftersom fonden er open-ended, og der derfor er mulighed for løbende tegning, kan det ikke udelukkes, at investorer, der ikke er hjemmehørende i Tyskland, i fremtiden kan indtræde i Fonden. Det er dog forventningen, at langt hovedparten af investorerne vil forblive tyske investorer.

1.5  Beskyttelse af fondens investorer

Ligesom i Danmark forefindes der i Tyskland en lang række krav om investorbeskyttelse, der blandt andet omfatter risikospredning på investeringer. I tillæg hertil er AIF’er og forvalterne af disse som tidligere nævnt omfattet af FAIF-direktivet, der ligeledes medfører en række af investorbeskyttende foranstaltninger. Både Fonden og dens forvalter er underlagt tilsyn af BaFin, der har til opgave at sikre, at alle regulatoriske krav overholdes. Det er endvidere fastslået i tysk lovgivning, at specielle investeringsfonde skal investere ud fra et princip om risikospredning.

1.6  Pengestrømme til Fonden

Baseret på Fondens investeringer kan det lægges til grund, at denne kun forventer at opnå følgende typer af indtægter:

• Lejeindtægter fra direkte ejede ejendomme
• Renteindtægter fra lån til egne ejendomsselskaber
• Udbytteindtægter fra ejendomsselskaber
• Avance fra salg af ejendomme og/eller ejendomsselskaber

Indkomsten vil blive brugt til følgende:

• Betaling af udgifter, herunder administrationsomkostninger til Manager
• Reinvestering i fast ejendom (e.g. ved istandsættelse og forbedringer af ejendommene), herunder kapitaltilførsel og interne lån til ejendomsselskaber i henhold til Fondens investeringspolitik
• Udlodning til de bagvedliggende investorer træffes diskretionært af Forvalteren på vegne af Fonden. Fonden har hidtidigt valgt årligt at udlodde mindst 85% eller mere af dets regnskabsmæssige resultat (indtægter fratrukket omkostninger, hensættelser mv.), hvilket muliggør, at Fonden kan opnå en gunstig fransk skattemæssig behandling af dets franske ejendomsaktiver.  Fonden er ikke forpligtet til at foretage denne størrelse af årlige udlodninger. Fonden har tilsvarende mulighed for at geninvestere den del af indkomsten, som besluttes ikke at blive udloddet.
• Foretage indløsning af investorer, der anmoder herom

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1

Det er Spørgers opfattelse, at spørgsmålet skal besvares med "Ja".

Efter dansk ret er udenlandske selskaber som udgangspunkt begrænset skattepligtige i Danmark af udbytter, der udbetales fra selskaber med hjemsted i Danmark. I nærværende tilfælde er der tale om et dansk selskab, GP ApS, der i fremtiden påtænker at udlodde udbytte til Fonden.

Det skal indledende fastslås, at Fonden er det relevante udenlandske selskab at vurdere ift. den begrænsede skattepligt. Fonden skal efter vores opfattelse kvalificeres som et selvstændigt skattesubjekt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2.

Det fastslås i SKM2019.122.SR, at AIF-værdipapirfonde, som selvstændige økonomiske enheder, skal opfattes som selvstændige skattesubjekter i Danmark på trods af, at de ikke er juridiske personer, hvilket ligeledes efterfølgende er bekræftet i SKM2019.191.SR. Tilsvarende også i SKM2022.97.SR, SKM2021.73.SR og SKM2021.72.SR

Det kan af praksis udledes, at Skatterådet foretager skattekvalifikation på baggrund af en helhedsvurdering af den enhed, der ønskes kvalificeret. Skattestyrelsen har i DJV afsnit C.D.1.1.3 opstillet en række karakteristika, der benyttes ved denne helhedsvurdering, og som henholdsvis taler for og imod en kvalifikation som selvstændigt skattesubjekt:

"Ved vurderingen kan følgende tale for, at selskabet er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2:

• ingen af deltagerne hæfter personligt
• fordeling af overskuddet sker i forhold til den af deltagerne indskudte kapital
• det årlige overskud fordeles på grundlag af omsætningen, men en eventuel likvidationsudlodning baseres på kapitalens størrelse
• selvstændige vedtægter
• særskilt regnskab
• særskilte foreningsorganer, som med bindende virkning kan handle, også for de medlemmer, som ikke er med i ledelsen
• mulighed for udvidelse af medlemskredsen
• bestemmelse om, hvad der skal ske med formuen ved det enkelte medlems udtræden eller ved enhedens opløsning
• indskudskapital (kan enten være nominelt angivet til en bestemt størrelse, eller der kan være tale om vekslende indskudskapital).

Modsat kan følgende tale imod, at enheden er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2:

• fordeling af både overskud og af likvidationsprovenu foretages på grundlag af omsætningen (kooperativ virksomhed)
• én eller flere hæfter personligt
• ingen fordeling af overskud finder sted i forhold til kapitalindskuddet
• overskuddet anvendes til almennyttige eller almenvelgørende formål."

Fonden har ingen deltagere der hæfter personligt, og fordelingen foretages i forhold til deltagernes indskud. Det er således Fonden der som et selvstændigt skattesubjekt efter danske regler, der skal vurderes ift. den begrænsede skattepligt.

Der er en undtagelse til den begrænsede skattepligt for udbytter af datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier, hvis beskatning af udbyttet frafaldes eller nedsættes efter moder-/datterselskabsdirektivet eller efter en relevant dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvilket i dette tilfælde ville være den dansk-tyske DBO, jf. SEL § 2, stk. 1, litra c - idet moder-/datterselskabsdirektivet ikke finder anvendelse på tyske AIF’er (og tilsvarende i relation til rente- /royaltydirektivet).

Allerede fordi faktum i al væsentlighed er sammenlignelig med SKM2022.97SR, bør også Fonden være fritaget for begrænset skattepligt henset til den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning og som nærmere begrundet nedenfor.

1        Anvendelsesområdet for den dansk-tyske DBO

Efter den dansk-tyske DBO’s artikel 2, stk. 4, litra a finder denne anvendelse på "personer, der er hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater".

For at vurdere om den dansk-tyske DBO finder anvendelse på nærværende situation, er det derfor nødvendigt at vurdere, om i) Fonden kan anses som "en person" samt ii) om Fonden kan anses som værende hjemmehørende i Tyskland og/eller Danmark efter artikel 3 i den dansk-tyske DBO.

Da den dansk-tyske DBO ikke på de relevante bestemmelser adskiller sig fra OECD’s modeloverenskomst fra 2017 ("modeloverenskomsten") henvises der i belysningen af problemstillingen til kommentarerne til modeloverenskomsten.

1.1  "en person" jf. DBO’en mellem Danmark og Tyskland

"En person" defineres i artikel 3, stk. 1, litra d og e i Den dansk-tyske DBO, hvor følgende fremgår:

4. udtrykket »person« omfatter en fysisk person og et selskab;
5. udtrykket »selskab« betyder enhver juridisk person eller enhver sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk person

Det fremgår af kommentarerne til modeloverenskomsten, at udtrykket "selskab" først og fremmest betyder enhver juridisk person og endvidere enhver skattepligtig enhed, som behandles som en juridisk person i henhold til skattelovgivningen i den kontraherende stat, hvori den er hjemmehørende.

Det følger af kommentarerne til modeloverenskomstens § 3, stk. 1, at definitionen af begrebet "person" skal fortolkes bredt, jf. følgende:

"Udtrykket “person", er ikke udtømmende og skal fortolkes bredt (…). Definitionen nævner udtrykkeligt fysiske personer, selskaber og andre sammenslutninger af personer. (…). Udtrykket “selskab" betyder først og fremmest enhver juridisk person. Endvidere dækker udtrykket enhver anden skattepligtig enhed, som behandles som en juridisk person i henhold til skattelovgivningen i den kontraherende stat.

Fonden behandles i skattemæssig henseende som en juridisk person, og udgør derfor en person efter overenskomstens artikel 3, stk. 1, litra d).

I overenskomstens artikel 4, stk. 1, litra a), betyder udtrykket »en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat« for så vidt angår indkomst- og formueskatter, en person, som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller ethvert andet lignende kriterium.

Overenskomstens artikel 4 opstiller således et krav om, at Fonden er “skattepligtig" i Tyskland.

Fonden anses for skattemæssigt hjemmehørende i Tyskland efter de interne tyske skatteregler, og det er muligt for Spørger at indhente en hjemstedserklæring fra de tyske skattemyndigheder på vegne af Fonden. Fonden er som udgangspunkt beskattet af indkomst fra tyske kilder i form af udbytter, lejeindtægter fra tyske ejendomme, avancer ved salg af tyske ejendomme, samt anden indkomst omfattet af de tyske selskabsskatteretlige regler. Fonden har imidlertid valgt, at indkomst der hidrører fra tyske kilder udelukkende beskattes på investorniveau, med dertilhørende forpligtelse for Fonden til at indeholde kildeskat baseret på den enkelte investors skattepligt. Uagtet at dette valg ift. udbytter formelt ikke kan træffes førend der er oppebåret tyske udbytter, er det Fondens utvetydige hensigt, at Spørger vil træffe dette valg på vegne af Fonden, og derfor kan det lægges til grund, at tyske udbytter også vil blive beskattet på investorniveau. Dette bør isoleret set ej heller være af betydning, idet danske investeringsforeninger og investeringsselskaber der i dag alene er skattepligtige af danske udbytter anses som berettigede til overenskomstfordele.

Artikel 4, stk. 1, litra a), i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst svarer til artikel 4, stk. 1, i OECD's modeloverenskomst fra 2017. Kommentaren til artikel 4 i OECD's modeloverenskomst fra 2017, kan derfor inddrages ved fortolkningen af artikel 4, stk. 1, litra a), i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Det fremgår i punkt 8.11 og 8.12 i kommentaren til artikel 4 i OECD modeloverenskomst fra 2017, at:

“8.11 Stk. 1 henviser til personer, der er “skattepligtige" i en kontraherende stat i henhold til dens lovgivning på grundlag af forskellige kriterier. I mange lande anses en person for fuldt skattepligtig, selv om den kontraherende stat rent faktisk ikke påligner skat. Eksempelvis kan velgørende institutioner og andre organisationer være fritaget for beskatning, men de er kun fritaget, hvis de opfylder de krav vedrørende skattefritagelse, der er indeholdt i statens skattelovgivning. De er således omfattet af en kontraherende stats skattelovgivning. Hvis de ikke opfylder de stillede krav, er de også pligtige til at betale skat. Mange lande anser sådanne enheder for at være hjemmehørende i overenskomstens forstand (jf. f.eks. art. 10, stk. 1, og art. 11, stk. 5).

8.12 I nogle lande anses sådanne enheder imidlertid ikke for skattepligtige, hvis de er fritaget for beskatning i henhold til national skattelovgivning. Disse lande anser ikke sådanne enheder for at være hjemmehørende i overenskomstens forstand, medmindre disse enheder udtrykkeligt er omfattet af overenskomsten. Kontraherende stater, der er af denne opfattelse, kan frit behandle dette spørgsmål under deres bilaterale forhandlinger"

Det fremgår i Den juridiske vejledning afsnit C.F.8.2.2.4.2.1 om Det skattemæssige hjemsted for andre end fysiske personer efter artikel 4, stk. 1, at:

“Enkelte lande har stillet spørgsmålstegn ved status for en juridisk person, der som udgangspunkt er hjemmehørende i et land, men er fritaget for beskatning i dette land. Er den juridiske person i så fald hjemmehørende i landet i modeloverenskomstens forstand? Se punkt 8.11-8.13 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 4.

Det er den danske opfattelse, at den juridiske person også i dette tilfælde er hjemmehørende i landet i modeloverenskomstens forstand."

Det kan derfor på baggrund af ovenstående uddrag fra Den juridiske vejledning konkluderes, at Fonden er omfattet af den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst, selvom Fonden reelt ikke betaler skat i Tyskland.

Dette svarer også til resultatet i SKM2022.97.SR der også er gengivet i Den juridiske vejledning.

Det følger af den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst artikel 10, stk. 3, at Danmark skal nedsætte udbytteskatten til 5 procent (og til 0% efter intern ret, jf. SEL § 2, stk. 1, litra c), såfremt den retmæssige ejer af udbyttet er et selskab, som direkte ejer mindst 10 procent af kapitalen i det udbyttebetalende danske selskab. Overenskomstens artikel 10, stk. 3, betinger derfor, at Fonden skal udgøre den retmæssige ejer af udbyttet for, at Danmark nedsætter udbytteskatten

1.2  Retmæssig ejer af udbyttet

Af praksis vedrørende dansk kildeskat på udbytter udloddet til udenlandske moderselskaber kan udledes, at et sådant udbytte alene kan være fritaget for kildeskat, hvis moderselskabet er den retsmæssige ejer af udbyttet.

Af praksis fremgår, at vurderingen af om betingelsen om retmæssig ejer af udlodning af udbytte er opfyldt, beror på en transaktionsmæssig vurdering foretaget for hver enkelt udbytteudlodning med særlig med henblik på en fastlæggelse af, hvem der har dispositionsretten over udlodningen. I praksis har Skattestyrelsen dog i flere omgange udtalt sig om, hvorvidt en enhed vil kunne anses for at være retmæssig ejer af et udbytte - se fx SKM2022.97.SR og SKM2021.219.SR. Ved vurderingen er det således centralt, at det pågældende selskab ikke anses for et gennemstrømningsselskab.

I tillæg hertil forefindes der i ligningslovens ("LL") § 3 en omgåelsesklausul, der skal sikre Danmark mod utilsigtet anvendelse (misbrug) af skattelovgivningens regler. Tilsvarende bestemmelse er indsat i DBO’ens artikel 45, stk. 3 med virkning fra 1. januar 2022, jf. BKI 2022-01-10 nr. 1.

LL § 3 medfører, at de danske myndigheder har mulighed for at ændre den skattemæssige behandling af en transaktion, hvis det kan konkluderes, at et af hovedformålene med transaktionen er at opnå en skattefordel, såfremt denne fordel strider med formålet af lovgivningen.

Det kan af forarbejderne til den oprindelige indførsel af LL § 3 i 2015 udledes, at bestemmelsen finder anvendelse på rent kunstige arrangementer.

EU-domstolen har ligeledes i beneficial ownership-sagerne vurderet misbrugsbegrebet, som de har sammensat til en vurdering af, om der foretages videreudlodning, samt om videreudlodningen resulterer i, at det selskab, der oprindeligt fik udbetalt udbyttet, agerer som gennemstrømningsenhed og dermed alene oppebærer en ubetydelig skattepligtig indkomst.

For at vurdere, om LL § 3 / DBO’ens artikel 45, stk. 3 finder anvendelse i situationer med udlodning fra det påtænkte ApS til Fonden, skal det vurderes, om Fonden kan anses som den retsmæssige ejer af udbytterne.

Vurdering af den retmæssige ejer

Fonden driver selvstændig virksomhed og har som primært formål at opnå overskud af de foretagne investeringer. Fondens hovedformål er at investere i ejendomme og eje aktier i underliggende selskaber. Dette udgør en finansiel aktivitet, som genererer indtægter på baggrund af investeringer.

Fonden består af en pulje af aktiver, der forvaltes af Forvalteren, der repræsenterer Fonden og handler på vegne af Fonden og udøver de rettigheder, der vedrører aktiverne i Fonden på vegne af Fonden. Både Fonden og Forvalteren er skattemæssigt hjemmehørende i Tyskland. Forvaltningen af Fonden, herunder udøvelse af forvaltningsmæssige beslutninger og den daglige drift foregår i Tyskland.

Forvalteren, der er en alternativ investeringsfondsforvalter, som nævnt i AIFMD, repræsenterer og handler på vegne af Fonden og udøver de ejerrettigheder, der vedrører aktiverne i Fonden på vegne af Fonden. Herudover er Forvalteren ansvarlig for investeringsstrategien og risikostyring i Fonden. Forvalteren har en større organisation i Tyskland med alle relevante kompetencer til at håndtere køb, salg og overvågning af porteføljen og at udøve en ejers rettighed på vegne af Fonden.

Fonden er ejet af en række investorer, der er skattemæssigt hjemmehørende i samme EU-land som Fonden (Tyskland). Investorerne er uafhængige af Forvalteren, og kan ikke påvirke udlodningerne.

Fonden er ikke forpligtet til at udlodde sit overskud, men har hidtidig valgt en gang årligt at udlodde 85% af Fondens regnskabsmæssige resultat. Det vurderes årligt hvad der skal udloddes af overskud under hensyntagen til Fondens forpligtelser, behov for reinvestering mv. Indkomne udbytter kan endvidere anvendes til at dække omkostninger og udloddes som udgangspunkt ikke medmindre den fulde portefølje har resulteret i et samlet overskud eller der vurderes at være overskydende likviditet ift. forventede omkostninger og planlagte investeringer. I SKM2021.219.SR udloddede fonden ligeledes en stor del af sin årlige indkomst, her 75% af dens årlige nettoprofit - for at kunne opnå skattefritagelse i sit hjemland. Fonden har mulighed for at geninvestere den del af indkomsten, som ikke udloddes.

Fonden er underlagt de særlige regler for regulerede tyske investeringsfonde, hvilket understøtter, at Fonden opfylder betingelserne for at være retmæssig ejer af udbytter hidrørende fra Danmark, som det var tilfældet i SKM2021.219.SR, hvor Skatterådet i en lignende sag bekræftede, at en nordisk ejendomsinvesteringsfond ikke skulle anses som skattepligtig til Danmark i relation til udbytte udloddet fra et dansk ejendomsselskab (ApS), jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c og den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Faktum i SKM2021.219.SR og SKM2022.97.SR er sammenligneligt med faktum i nærværende sag. Det er derfor Spørgers opfattelse, at praksis understøtter, at Fonden ikke er begrænset skattepligtig til Danmark af udbytteudlodninger fra GP ApS, samt at Fonden bør anses som den retmæssige ejer af sådanne udbytteudlodninger.

I tabel 1 neden for, der sammenlignes Fonden med AIF’en i SKM2022.97.SR.

AIF i SKM2022.97.SR	Fonden
Fonden havde valgt beskatning efter transparensprincippet	Fonden har valgt beskatning efter transparensprincippet
Forvalteren var reguleret af BaFin i overensstemmelse med FAIF-direktivet	Forvalteren er reguleret af BaFin i overensstemmelse med FAIF-direktivet
Forvalteren var ansvarlig for investeringsstrategien og risikostyringen i fonden	Forvalteren er ansvarlig for investeringsstrategien og risikostyringen i Fonden
Forvalteren kunne handle på vegne af investorerne	Forvalteren kan handle på vegne af investorerne
Fonden var open-ended	Fonden er open-ended
Investorbasen i AIF’en udgjordes alene af tyske investorer	Investorbasen i Fonden består udelukkende af tyske investorer, herunder pensionskasser, offentlige og institutionelle investorer, men principielt med mulighed for, at ikke-tyske investorer vil kunne indtræde i fonden (det er Spørgers klare forventning, at Fondens fremtidige investorbase vil bestå udelukkende eller stort set udelukkende af tyske investorer).
Fonden udloddede ikke hele sit overskud	Fonden er ikke forpligtet til at udlodde hele sit overskud, men vurderer årligt hvor stor en andel af Fondens indkomst, som den forventer at udlodde. I praksis har Fonden valgt at udlodde minimum 85% af Fondens regnskabsmæssige resultat.
Fonden udloddede ikke sit overskud i direkte forlængelse med, at det blev optjent.	Fonden kan beslutte, om den ønsker at foretage udlodning. I praksis har Fonden valgt at udlodde udbytter årligt, men har mulighed for at fravige dette princip.

Det må på baggrund af ovenstående konkluderes, at Fonden ikke skal betragtes som begrænset skattepligtig til Danmark af udbytter udloddet af ApS, hvormed der ikke skal indeholdes dansk kildeskat af udbyttet.

I SKM2023.4.SR nåede Skatterådet frem til, at en tysk AIF skulle anses for retmæssig ejer af udbytte udloddet fra et dansk selskab til den tyske AIF. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at faktum i SKM2023.4.SR afveg fra faktum i nærværende sag, idet den tyske AIF i den nævnte sag ikke havde valgt et transparensprincip for tysk indkomst og dermed efter Skatterådets opfattelse ikke blev anset for at være hjemmehørende i artikel 4 i den dansk-tyske DBOs forstand. Den tyske AIF blev dog anset for at være retmæssig ejer af udbyttet. Skatterådet nåede derfor frem til, at AIF’en var fritaget for udbyttekildeskat, idet fonden blev anset for at være sammenlignelig med en dansk investeringsforening med minimumsbeskatning og skulle derfor opnå samme behandling som dette institut med henvisning til etableringsfriheden i henhold til EU-retten. Den tyske AIF blev derfor anset for at være fritaget for udbytteskat efter intern dansk ret.

Da Fonden i nærværende sag har valgt et transparensprincip og derfor er skattefritaget, ligesom i SKM2022.97.SR og i overensstemmelse med modeloverenskomstens pkt. 8.11-8.13 og juridisk vejledning, afsnit C.F.8.2.2.4.2.1 ("Det er den danske opfattelse, at den juridiske person også i dette tilfælde er hjemmehørende i modeloverenskomstens forstand"), er det Spørgers opfattelse, at Fonden i nærværende sag skal have samme behandling som fonden i SKM2022.97.SR. Herunder er det Spørgers opfattelse, at SKM2023.4.SR understøtter at udbytte modtaget af Fonden skal anses for at være fritaget for udbyttekildeskat jf. henvisningen til EU-retten.

Spørgsmål 2

Det er Spørgers opfattelse, at spørgsmålet skal besvares med "Ja".

Efter dansk ret er udenlandske selskaber begrænset skattepligtige af renter fra kontrolleret gæld fra Danmark, medmindre denne beskatning frafalder eller nedsættes efter rente- /royaltydirektivet eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem de lande, hvor det udbetalende og modtagende selskab er hjemmehørende, jf. SEL § 2, stk. 1, litra d.

I den påtænkte struktur vil GP ApS blive debitor for K/S gæld til Fonden, hvorfor der i sådant tilfælde vil ske rentebetalinger fra GP ApS til Fonden. Renteniveauet på gælden er fastsat på armlængdevilkår ud fra et relevant benchmark udarbejdet af en ekstern rådgiver.

Der henvises i det hele til gennemgangen fremlagt i spørgsmål 1, hvor det er Spørgers vurdering, at Fonden kvalificeres som et selvstændigt skattesubjekt efter SEL § 1, stk. 1, nr. 2. Fonden bør derfor efter Spørgers opfattelse kunne påberåbe sig fordelene i den dansk-tyske DBO.

Efter artikel 11 i den dansk-tyske DBO, kan renter alene beskattes i den stat, hvor rentemodtager er hjemmehørende, hvis denne kan anses for den retsmæssige ejer af renterne. Det er desuden Spørgers opfattelse, at Fonden er retmæssig ejer af renterne, hvortil der henvises til gennemgangen i spørgsmål 1.

På tidspunktet for udarbejdelsen af anmodningen om bindende svar er samtlige investorer hjemmehørende i Tyskland, hvorfor de ved en direkte investering i GP ApS havde været fritaget for kildeskat af rentebetalingerne fra ApS. På trods af at dette ikke burde være afgørende for vurderingen, bør det noteres, at der dermed ikke opnås en utilsigtet skattefordel ved at lade Fonden fritage fra dansk kildeskat på renterne fra GP ApS.

Spørgsmål 3

Det er Spørgers opfattelse, at spørgsmålet skal besvares med "Ja".

Spørger begrunder det på følgende måde:

"I henhold til momslovens § 4, stk. 5 kan virksomhedsoverdragelser fritages moms forudsat, at følgende betingelser er opfyldt:

1. Hvis sælger er momsregistreret, skal sælger være det eller blive det ved overtagelsen
2. Der skal være tale om overdragelse af en økonomisk enhed
3. Erhververen skal fortsætte med driften af virksomheden
4. Sælger skal som udgangspunkt ophøre med aktiviteten

K/S, der ejer Ejendommen, er momsregistreret. I forbindelse med den beskrevne påtænkte omstrukturering vil den civilretlige retsfølge være, at K/S opløses som konsekvens af konfusionen, hvorved Ejendommens nye ejer bliver GP ApS. Det er på den baggrund Spørgers opfattelse, at betingelse 1-2 er opfyldt, og ligeledes at betingelse 4 er opfyldt, da K/S opløses ved konfusion.

Med hensyn til betingelse 3 ønsker Fonden fortsat at drive Ejendommen videre på uændret vis. I henhold til SKM2013.59.SR blev overdragelse af samtlige anparter i et selskab, der udelukkende indeholdt en væsentlig ombygget/renoveret ejendom med fem momsfrie lejemål og to momspligtige lejemål anset for en virksomhedsoverdragelse, når ejendommen er drevet som en momspligtig henholdsvis momsfritaget udlejningsejendom. Skatterådet lagde i den forbindelse vægt på, at ejendommen blev drevet som en udlejningsejendom også efter overdragelsen, og at en del af lejemålene vedblev med at være udlejet, medens ombygningen stod på. Det relevante faktum i nærværende sag er således sammenligneligt med faktum i SKM2013.59.SR. Det er på den baggrund Spørgers opfattelse, at overdragelse af Ejendommen fra K/S til GP som konsekvens af konfusion skal anses for en momsfri virksomhedsoverdragelse, uagtet hvornår omstruktureringen endeligt gennemføres idet udlejningsvirksomheden vil blive fortsat i GP." 

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Fonden ikke vil blive begrænset skattepligtig til Danmark af udbytter udloddet fra GP ApS efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c og den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Begrundelse

Det fremgår, at spørger (Fonden) ejer anparterne i et dansk kommanditselskab, der ejer en dansk udlejningsejendom. Fonden er begrænset skattepligtig af udlejningsejendommes indkomster efter reglerne i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b.

Fonden overvejer at overdrage kommanditanparterne til kommanditselskabets komplementar, der er det danske selskab GP ApS. Kommanditselskabet vil ophøre ved konfusion og udlejningsejendommen vil herefter blive ejet af det danske GP ApS.

Spørger anfører, at denne omstrukturering vil indebære en skattepligtig afståelse af samtlige aktiver og passiver, der knytter sig til den begrænsede skattepligt.

Spørgsmålet omhandler dog perioden efter den påtænkte omstrukturering, idet Spørger ønsker klarhed om, hvorvidt Fonden kvalificerer sig til at være fritaget for dansk begrænset skattepligt efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c i forhold til fremtidige udbytter fra GP ApS.

Selskaber og foreninger mv. som nævnt i selskabsskatteloven § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, er som udgangspunkt begrænset skattepligtige af udbytte fra kilder her i landet, jf. selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra c, 1. pkt.

Det skal derfor indledningsvis fastslås om Fonden kan anses som et selskab mv. som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet.

I dansk ret anses udenlandske enheder, der organisatorisk svarer til enheder omfattet af selskabsskattelovens § 1, for at være selvstændige skattesubjekter med dansk skatteretsevne. Se eksempelvis SKM2020.523.ØLR, hvor Landsretten fandt at det omhandlede selskab var et i udlandet lovligt oprettet selskab med begrænset hæftelse og i øvrigt efter de foreliggende oplysninger med sådanne karakteristika, at selskabet som udgangspunkt måtte sidestilles med et selskab omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2.

Om et udenlandsk selskab kan sidestilles med et selskab omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, afgøres således ud fra en samlet konkret vurdering. Se i øvrigt Den juridiske vejledning 2023-1, afsnit C.D.1.1.3, hvor der opstilles en række karakteristika, der kan benyttes ved denne vurdering.

Det fremgår, at Fonden er hjemmehørende i Tyskland og er en Alternative Investment Fund (AIF). Fonden er i Tyskland omfattet af reglerne i "Kapitalanlagegesetzbuch", der implementerer EU’s FAIF-direktiv. Fonden er dermed underlagt tilsyn af det tyske finanstilsyn.

Skattestyrelsen er på baggrund af en samlet konkret vurdering af den opfattelse, at Fonden skal kvalificeres som et selvstændigt skattesubjekt efter dansk ret, der kan sidestilles med et selskab omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2.

Der er ved denne vurdering lagt særlig vægt på,

• at ingen af investorerne i Fonden hæfter personligt,
• at likvidationsprovenu og udlodninger fra Fonden fordeles i forhold til investorernes samlede antal fondsandele, og dermed i forhold til den af investorernes indskudte kapital, og
• at fordeling af overskud sker i forhold til den af investorerne indskudte kapital.

Herudover taler følgende forhold også for, at der er tale om et selvstændigt skattesubjekt:

• at Fonden har pligt til at udarbejde en særskilt årsrapport og følgelig et konsolideret regnskab,
• at der er mulighed for udvidelse af kredsen af investorer,
• at Forvalteren, der er omfattet af den tyske FAIF-lovgivning, repræsenterer og handler på vegne af Fonden og
• at Forvalteren handler selvstændigt og uafhængigt af investorerne, ligesom at investorerne ikke har ejendomsretten - eller på anden måde rådighed - over Fondens aktiver mv.

Se tilsvarende vurdering om tyske AIF-fonde i bl.a. SKM2019.191.SR, SKM2021.73.SR og SKM2022.97.SR.

Fonden kan herefter være begrænset skattepligtig af udbytte fra GP ApS, jf. selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra c, 1. pkt., GP ApS er som udgangspunkt pligtig til at indeholde 27 pct. af det samlede udbytte, jf. kildeskatteloven § 65, stk. 1. Dette gælder dog efter kildeskattelovens § 65, stk. 4, ikke, når udbyttet ikke er omfattet af skattepligt, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Der gælder efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, en undtagelse til den begrænsede skattepligt for udbytte af datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, når beskatningen af udbytter fra datterselskabet skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU (moder-/datterselskabsdirektivet) eller efter en relevant dobbeltbeskatningsoverenskomst med den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende. Det vil i dette tilfælde være den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Ved datterselskabsaktier forstås aktier, som ejes af et selskab, der ejer mindst 10 procent af aktiekapitalen i datterselskabet. Se aktieavancebeskatningslovens § 4 A. Fonden vil efter den påtænkte omstrukturering eje 100 % af kapitalen i GP ApS og der er derfor tale om datterselskabsaktier.

Fonden er som en AIF-fond ikke omfattet af moder-/datterselskabsdirektivet, idet sådanne ikke er oplistet i direktivets Bilag I, Del A, over de selskaber, der er omhandlet i direktivets artikel 2, litra a), nr. i).

Spørgsmålet er derfor, om udbytteskatten skal frafaldes eller nedsættes efter den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

For at kunne påberåbe sig overenskomstbeskyttelse skal der være tale om en person, der er skattemæssigt hjemmehørende i overenskomstmæssig forstand. Der skal således være tale om en person, der er hjemmehørende, og som er skattepligtig. Se den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst artikel 4, stk. 1, litra a.

Skattestyrelsen er enig med spørgers repræsentant i, at Fonden er omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten, selvom Fonden reelt ikke betaler skat i Tyskland. Det fremgår, at Fonden, i henhold til de interne skatteregler i Tyskland, på den ene side er omfattet af fuld skattepligt (subjektiv skattepligt), men på den anden side ikke omfattet af objektiv skattepligt, idet Fonden har valgt, at der udelukkende sker beskatning på investorniveau og Fonden deraf er skattefritaget.

Fonden er dermed omfattet af den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvilket er i overensstemmelse med SKM2022.97.SR, der er sammenlignelig med nærværende sag. Der henvises i øvrigt til Den juridiske vejledning 2023-1, afsnit C.F.8.2.2.4.2.1.

Det følger af artikel 10, stk. e, i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst, at Danmark skal nedsætte udbytteskatten til 5 procent, såfremt den retmæssige ejer af udbyttet er et selskab, som direkte ejer mindst 10 procent af kapitalen i det udbyttebetalende danske selskab. Det er således et krav for nedsættelse af udbytteskatten, at Fonden er retmæssig ejer af udbytte fra GP ApS.

Spørgsmålet om retmæssig ejer er en transaktionsmæssig vurdering, der skal foretages for hver enkelt udbytteudlodning. Dette sker særlig med henblik på en fastlæggelse af, hvem der har dispositionsretten over udlodningen.

Fra praksis på området, jf. blandt andet SKM2012.121.ØLR, SKM2016.298.SR og SKM2016.222.SR, kan det udledes, at såfremt udbytte ikke er ført videre fra det udbyttemodtagende EU-selskab, og heller ikke med sikkerhed er bestemt til at blive ført videre til et tredjeland uden en dobbeltbeskatningsoverenskomst, vil det udbyttemodtagende EU-selskab blive anset for at være retmæssig ejer.

Skattestyrelsen bemærker hertil, at selvom udbyttet føres videre fra den umiddelbare udbyttemodtager til en endelig udbyttemodtager i EU eller et land, der har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, kan der stadigvæk foreligge misbrug, hvis den endelige udbyttemodtager beskattes lempeligere, end hvis udbyttet var modtaget direkte fra det danske selskab, og formålet med strukturen er at opnå en sådan lempeligere beskatning, fx. ved udnyttelse af overenskomstmæssige fordele. Se Skatterådets afgørelse i SKM2016.197.SR, hvor det blev lagt til grund, at et indskudt holdingselskab blev anvendt til at opnå overenskomstmæssige fordele for investorerne, selvom disse også var bosiddende i lande inden for EU og lande, som Danmark har indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst med.

Det fremgår videre af praksis, jf. SKM2013.446.SR og SKM2017.74.SR, at når det øverste moderselskab og evt. mellemliggende selskaber kan modtage udbytte fri for kildeskat fra det danske selskab, er der ikke begrænset skattepligt til Danmark af en udbytteudlodning.

Som nævnt vil der altid skulle foretages en konkret vurdering af den enkelte udlodning, idet vurderingen af retmæssige ejer udgør en transaktionsbestemt vurdering. I praksis har Skattestyrelsen dog, efter omstændighederne, udtalt sig generelt om, hvorvidt et udenlandsk udbyttemodtagende selskab med stor sandsynlighed vil være retmæssig ejer af fremtidige udbytter.

Se f.eks. SKM2022.97.SR om en sammenlignelig tysk AIF-fond, hvor der i Skattestyrelsens indstilling fremgår følgende: 

"Selvom vurderingen afhænger af de konkrete forhold på udbetalingstidspunktet, er det dog på baggrund af det oplyste Skattestyrelsens opfattelse, at Spørger med stor sandsynlighed vil blive anset for at være retmæssig ejer af udbyttet fra det danske ejendomsselskab."

Ud fra de fremlagte oplysninger anser Skattestyrelsen, at Fonden med stor sandsynlighed vil blive anset som retmæssig ejer af udbytter fra GP ApS.

For dette taler bl.a. oplysningerne om:

• At Fonden består af en pulje af aktiver, der forvaltes af Forvalteren, der er en alternativ investeringsfondsforvalter, som nævnt i AIFMD.
• At Forvalteren repræsenterer Fonden, handler på vegne af Fonden og udøver de rettigheder, der vedrører aktiverne i Fonden på vegne af Fonden.
• At Forvalteren er ansvarlig for investeringsstrategien og risikostyring i Fonden.
• At både Fonden og Forvalteren er skattemæssigt hjemmehørende i Tyskland.
• At Fonden er ejet af en række investorer, der er skattemæssigt hjemmehørende i Tyskland.
• At investorerne er uafhængige af Forvalteren, og kan ikke påvirke udlodningerne.
• At Fonden ikke er forpligtet til at udlodde sit overskud, med det vurderes årligt hvad der skal udloddes af overskud under hensyntagen til Fondens forpligtelser, behov for reinvestering mv.

Der henvises i øvrigt til SKM2021.219.SR og SKM2022.97.SR, hvor faktum var sammenligneligt med nærværende sag.

Det er på den baggrund Skattestyrelsens vurdering, at Fonden som udgangspunkt kan betragtes som retmæssig ejer ved vurderingen af, om Fonden er begrænset skattepligtig til Danmark af udbytter udloddet fra GP ApS. Der vil dog altid skulle foretages en konkret vurdering af den enkelte udlodning, idet vurderingen af retmæssige ejer udgør en transaktionsbestemt vurdering.

Betingelserne for skattefritagelse af Fonden ved udlodning af udbytte fra GP ApS, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, anses dermed opfyldte ud fra de beskrevne forhold.

Uanset dette kan udlodning af udbytte blive omfattet af omgåelsesklausulen i ligningslovens § 3, hvorefter der skal ses bort fra arrangementer eller serier af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål - eller der som et af hovedformålene har - at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og som ikke er reelle under hensyn til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder.

Omgåelsesklausulen medfører bl.a., at skattepligtige ikke har fordel af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det er rimeligt at fastslå under hensyn til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder, at opnåelsen af fordelen er et af de væsentligste formål i ethvert arrangement eller enhver transaktion, som direkte eller indirekte medfører fordelen, medmindre det godtgøres, at indrømmelsen af fordelen under disse omstændigheder vil være i overensstemmelse med indholdet af og formålet med den pågældende bestemmelse i overenskomsten. Se ligningslovens § 3, stk. 5.

I artikel 45, stk. 3 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Tyskland er der en tilsvarende omgåelsesklausul, hvorefter der ikke gives fordele efter overenskomsten, hvis opnåelse af fordele var et af hovedformålene med transaktionen mv.

Som anført ovenfor er faktum i nærværende sag sammenlignelig med Skatterådets afgørelse i SKM2022.97.SR. I den sag fandt Skatterådet ikke, at ligningslovens § 3 fandt anvendelse, idet den påtænkte investering i en dansk ejendom, via et dansk ApS, ikke havde som et af de væsentligste formål at opnå en skattefordel, der virkede mod formålet og hensigten med skatteretten. Ligningslovens § 3 fandt herefter ikke anvendelse på udbytteudlodninger fra det danske ejendomsselskab til Spørger, idet formålet med ejerstrukturen blev vurderet at være konkret forretningsmæssigt begrundet.

På denne baggrund anser Skattestyrelsen heller ikke, at ligningslovens § 3 finder anvendelse i nærværende sag. Tilsvarende anses artikel 45, stk. 3 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Tyskland ikke at kunne finde anvendelse.

Under de beskrevne forudsætninger og forhold kan Skattestyrelsen således indstille, at det kan bekræftes, at Fonden ikke vil blive begrænset skattepligtig til Danmark af udbytter udloddet fra GP ApS efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c og den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at Fonden ikke vil blive begrænset skattepligtig til Danmark af renter fra GP ApS, efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d og den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Begrundelse

Fonden er som udgangspunkt skattepligtig som følge af renter af kontrolleret gæld, jf. selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra d, 1. pkt.

Skattepligten omfatter ikke renter, hvis beskatningen af renterne skal frafaldes eller nedsættes efter direktiv 2003/49/EF om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater, eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende, jf. selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra d), 3. pkt.

Fonden er ikke omfattet af rente/royalty direktivet, idet Fonden ikke er oplistet i bilag til direktivet over de selskaber, der er omhandlet i direktivets artikel 3, litra a.

Fonden er derimod omfattet af den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Se Skattestyrelsens begrundelse til spørgsmål 1.

Det følger af den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst artikel 11, stk. 1, at:

“Renter, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan, hvis denne person er den retmæssige ejer, kun beskattes i denne anden stat."

Danmark frafalder derfor som udgangspunkt beskatningsretten, såfremt Fonden er den retmæssige ejer af renteindtægterne.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at Fonden vil være den retmæssige ejer af renteindtægterne. Der henvises i den forbindelse til begrundelsen i spørgsmål 1. Det skal samtidig understreges, at vurderingen af retmæssig ejer er en transaktionsbestemt vurdering, der skal foretages for hver enkelt rentebetaling. Det forudsættes, at der ikke er tale om back-to-back lån eller lignende.

Den generelle omgåelsesklausul i ligningsloven § 3 og artikel 45, stk. 3, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Tyskland finder efter en konkret vurdering ikke anvendelse. Der henvises i den forbindelse til begrundelsen i spørgsmål 1.

Der henvises i øvrigt til Skatterådets afgørelse i SKM2022.97.SR.

Under de beskrevne forudsætninger og forhold kan Skattestyrelsen således indstille Fonden ikke vil blive begrænset skattepligtig til Danmark af renter fra GP ApS, efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d og den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at en efterfølgende opløsning af K/S ved konfusion, hvor GP bliver 100% ejer af den underliggende ejendom momsmæssigt anses for at være en momsfri transfer of going concern?

Begrundelse

Når en virksomheds aktiver (den samlede formuemasse) overdrages som led i en hel eller delvis virksomhedsoverdragelse undtages transaktionen fra beskatning. Der skal derfor ikke beregnes moms ved overdragelse af en virksomheds aktiver, når overdragelsen sker som led i en hel eller delvis overdragelse af virksomheden. Se momslovens § 4, stk. 5.

Momslovens § 4, stk. 5 gennemfører momssystemdirektivets artikel 19 og 29, hvorefter medlemsstaterne kan beslutte, at der ved hel eller delvis virksomhedsoverdragelse ikke er sket nogen levering af varer og ydelser, og at modtageren træder i overdragerens sted.

EU-Domstolen har udtalt, at begrebet "hel eller delvis overdragelse af en samlet formuemasse, mod eller uden vederlag, eller i form af indskud i et selskab" i momssystemdirektivets artikel 19, 1. led (dagældende 6. momsdirektivs artikel 5, stk. 8, 1. pkt.), skal fortolkes således, at det omfatter overdragelse af en forretning eller en selvstændig del af en virksomhed, som omfatter materielle aktiver og eventuelle immaterielle aktiver, som tilsammen udgør en virksomhed eller en del af en virksomhed, der kan forsætte med at drive en selvstændig økonomisk virksomhed, men at begrebet ikke omfatter en ren overdragelse af goder som salg af en varebeholdning. Se C-497/01, Zita Modes Sàrl.

Det er oplyst, at Fonden har erhvervet kommanditanparterne i K/S, der ejer en dansk udlejningsejendom. Komplementaren er GP ApS. Fonden påtænker at overdrage kommanditanparterne til GP ApS med den civilretlige konsekvens, at K/S ophører ved konfusion.

Ved overdragelse af anparter, sker der ikke en overdragelse af virksomhedens aktiver og aktiviteter, men alene overdragelse af kapitalandele. Overdragelse af anparter i et selskab anses derfor i almindelighed ikke som en virksomhedsoverdragelse. Se SKM2011.717.SKAT.

Overdragelse af andele og aktier anses imidlertid for at være levering af en ny bygning med eventuel tilhørende jord eller en byggegrund, når besiddelsen heraf retligt eller faktisk sikrer rettigheder som ejer eller bruger over en ny bygning med tilhørende jord eller en byggegrund. Se momsbekendtgørelsens § 53, stk. 5, og § 55, stk. 4.

De tilfælde af overdragelse af andele og aktier i juridiske enheder, som er omfattet, og dermed udgør levering i momslovens forstand af en ny bygning m.v. eller af en byggegrund, er overdragelse af andele og aktier, der giver besidderen af andelen m.v. en eksklusiv brugsret til en bestemt fast ejendom eller en del heraf. Omfattet er forskellige former for sameje, hvorimod indrømmelse af brugsrettigheder mod indskud i andelsboligforeninger ikke er omfattet.

Overdragelse af andele og aktier, der ikke giver særlige rettigheder over fast ejendom, ud over de rettigheder, der sædvanligvis er forbundet med besiddelsen af aktier m.v., er ikke omfattet. Det gælder selvom overdragelsen vedrører samtlige aktier m.v. i et selskab, hvis eneste formål er at eje og drive ejendommen. Se fx og SKM2013.59.SR.

Skatterådet bekræftede i SKM2013.59.SR, at salg af samtlige anparter i et selskab, som udelukkende indeholdt en væsentligt til- og ombygget ejendom, skulle betragtes som et momsfrit salg af anparter.

Spørger henviser til, at Skatterådet i SKM2013.59.SR anså overdragelsen af samtlige anparter i selskabet som en virksomhedsoverdragelse. Dette fremgår også af referatet af afgørelsen i Den juridiske vejledning, afsnit D.A.4.1.8. Men det er ikke i overensstemmelse med svaret i den nævnte afgørelse, idet Skatterådet, som nævnt ovenfor, anså overdragelsen som et momsfrit salg af anparter. Se svaret på spørgsmål 1 i SKM2013.59.SR.

Ved besvarelsen af spørgsmål 2 i SKM2013.59.SR fandt Skatterådet derimod, at hvis selskabet solgte selve udlejningsejendommen, så kunne salget anses som en virksomhedsoverdragelse.

På baggrund af det foranstående er det Skattestyrelsens opfattelse, at overdragelsen af anparterne i kommanditselskabet til GP ApS ikke er en momsfri virksomhedsoverdragelse omfattet af momslovens § 4, stk. 5.

Når overdragelsen af anparterne til GP ApS er gennemført, vil GP ApS både være komplementar og den eneste kommanditist i K/S.

Det fremgår af erhvervsvirksomhedsloven (lovbekendtgørelse nr. 249 af 1. februar 2021 om visse erhvervsdrivende virksomheder) § 2, stk. 2, at ved et kommanditselskab forstås en virksomhed, hvor en eller flere deltagere, komplementarerne, hæfter personligt, uden begrænsning, og hvis der er flere, solidarisk for virksomhedens forpligtelser, mens en eller flere deltagere, kommanditisterne, hæfter begrænset for virksomhedens forpligtelser.

Det følger heraf, at et kommanditselskab skal have mindst 2 deltagere; mindst en komplementar og mindst en kommanditist. Når GP ApS både er komplementar og den eneste kommanditist, opfylder selskabet ikke længere dette krav. Det medfører ifølge selskabsretlig praksis, at kommanditselskabet uden videre betragtes som opløst. Se Erhvervsstyrelsens "Vejledning om Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber)" kapitel 9, sidste afsnit.

Det selskabsretlige sammenfald mellem komplementar og kommanditist benævnes "konfusion". Se fx., SPO.2003.1, Kommanditselskaber - og det der ligner. I krydsfeltet mellem selskabsret og skatteret af professor lic. Jur. Søren Friis Hansen, Juridisk institut, SDU, afsnit 2.2., hvoraf det blandt andet fremgår: "Såfremt antallet af selskabsdeltagere i et kommanditselskab falder til under to, bliver kommanditselskabet efter selskabsretlig praksis automatisk opløst ved konfusion, således at samtlige selskabets aktiver og passiver ved universalsuccession overgår til den sidste selskabsdeltager […]"

Vestre Landsret har i U.2001.1553VLK taget stilling til, om opløsning af et kommanditselskab ved konfusion, skal anses som en overdragelse af kommanditselskabets aktiver til det fortsættende selskab. Sagen vedrørte et kommanditselskab, hvor komplementaren havde erhvervet alle selskabets kommanditanparter. Spørgsmålet var, om der kunne ske tinglysning af adkomst til komplementarselskabet uden et overdragelsesdokument.

Vestre Landsret udtalte, at det efter selskabsretlige regler må antages, at et kommanditselskab kan skifte identitet til et anpartsselskab, uden at der sker en overdragelse af kommanditselskabets aktiver til anpartsselskabet.

Modsat har Landsskatteretten i SKM2004.184.LSR udtalt, at en påtænkt omdannelse af et kommanditselskab til et aktieselskab i momsmæssig henseende måtte anses som en virksomhedsoverdragelse omfattet af dagældende momslovens § 8, stk. 1. Sagen drejede sig om kommanditselskabets fradragsret for moms af rådgivningsydelser i forbindelse med overvejelser om omdannelse af kommanditselskabet til et aktieselskab. De nærmere omstændigheder ved den påtænkte omdannelse fremgår ikke af sagen.

Det fremgår af Den juridiske vejledning, afsnit D.A.11.7.4.5.5, at når et anpartsselskab omdannes til et aktieselskab efter selskabsloven, anses selskabet for at fortsætte som den samme juridiske person med samme privatretlige interesser og forpligtelser som før omdannelsen. Omdannelsen kan derfor ikke anses for en virksomhedsoverdragelse, der udløser en forpligtelse til at foretage regulering efter momslovens § 43, stk. 3, nr. 5. Tilsvarende gælder ved en omdannelse fra aktieselskab til anpartsselskab efter selskabsloven.

I overensstemmelse hermed har Skatterådet i SKM2017.692.SR fundet, at omdannelsen af et ApS til A/S og efterfølgende omdannelse heraf til P/S ikke kan anses for at være en virksomhedsoverdragelse. Der blev i denne sag henvist til bemærkningerne til lovforslaget om selskabsloven, hvoraf det fremgår, at når et aktieselskab omdannes til et partnerselskab, er der tale om den samme juridiske enhed før og efter omdannelsen. Det samme gælder ved omdannelse af et partnerselskab til et aktieselskab. Se bemærkningerne til selskabslovens § 324 i lovforslaget til selskabsloven (LFF 170/2008).

Videre fremgår det af Den juridiske vejledning, afsnit D.A.11.7.4.5.5, at ved fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og virksomhedsomdannelse, sker der derimod overdragelse af investeringsgoder fra en juridisk (eller fysisk) person til en anden.

Konfusion er på visse punkter sammenlignelig med omdannelse af et partnerselskab til et aktieselskab. Til forskel fra omdannelsen af partnerselskabet er der imidlertid ikke tale om den samme juridiske enhed før og efter konfusionen.

I den foreliggende sag opløses kommanditselskabet automatisk som følge af konfusion. Det indebærer, at kommanditselskabet ophører som juridisk person, mens komplementarselskabet som den eneste tilbageværende selskabsdeltager indtræder i kommanditselskabets rettigheder og pligter samt aktiver og passiver. Det er således komplementarselskabet, der viderefører virksomheden. På denne måde er forholdene på visse punkter sammenlignelige med fusion eller virksomhedsomdannelse, hvor der ifølge praksis anses for at ske en overdragelse af investeringsgoder fra en juridisk enhed til en anden.

Det fremgår imidlertid af U.2001.1553VLK, at der selskabsretligt ikke anses for at ske en overdragelse af kommanditselskabets aktiver til anpartsselskabet ved en konfusion, idet kommanditselskabet (blot) skifter identitet til et anpartsselskab. Vestre Landsrets kendelse må forstås sådan, at K/S ved konfusionen uden videre skifter identitet til GP ApS.

På denne baggrund, er det Skattestyrelsens opfattelse, at opløsningen af K/S som følge af konfusion ikke indebærer, at der sker overdragelse af aktiver fra K/S til GP ApS.

Det er en grundlæggende betingelse for, at en transaktion er omfattet af momslovens anvendelsesområde, at der sker levering af varer eller ydelser mod et vederlag. Se momslovens § 4, stk. 1. Da konfusionen ikke indebærer en overdragelse af aktiver til GP ApS, er transaktionen ikke omfattet af momslovens anvendelsesområde. Undtagelsen i momslovens § 4, stk. 5 om momsfri virksomhedsoverdragelse finder derfor ikke anvendelse.

Konfusionen anses derfor ikke for en virksomhedsoverdragelse i momslovens forstand.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Selskabsskatteloven § 1, stk. 1

Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger mv., der er hjemmehørende her i landet:

(…)

2) andre selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital, selskaber omfattet af § 2 C og registrerede selskaber med

begrænset ansvar,

Selskabsskatteloven § 2, stk. 1

Skattepligt i henhold til denne lov påhviler endvidere selskaber og foreninger mv. som nævnt i § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de

(…)

c) oppebærer udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2. 1. pkt. omfatter ikke udbytte fra investeringsselskaber, jf. § 3, stk. 1, nr. 19, og udbytte fra

investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, der efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, 2. pkt., har valgt beskatning af udbytter, som modtages fra selskaber m.v., der er hjemmehørende her i landet, jf. § 1, stk. 1, nr. 5 c. 1. pkt. omfatter derudover ikke udbytte, som modtages fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. § 1, stk. 1, nr. 5 c, der udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven, aktier i det administrationsselskab, der forestår investeringsinstituttets administration, afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler herom og beviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af ligningslovens § 16 C, der udelukkende investerer i aktiver som nævnt i nærværende punktum. Som udbytte behandles tillige tilskud til koncernforbundne selskaber, jf. § 31 D, hvis tilskudsmodtageren, såfremt denne var moderselskab til tilskudsyderen, ville være skattepligtig af udbytte efter denne bestemmelse. Skattepligten omfatter ikke

udbytte af datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, når beskatningen af udbytter fra datterselskabet skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende. Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte af koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4B, der ikke er datterselskabsaktier, når det

udbyttemodtagende koncernselskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU/EØS, og udbyttebeskatningen skulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den pågældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier. Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte, som oppebæres af deltagere i moderselskaber, der

er optaget på listen over de selskaber, der er omhandlet i artikel 2, litra a, nr. i, i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater, men som ved beskatningen her i landet anses for at være transparente enheder. Det er en betingelse, at selskabsdeltageren ikke er hjemmehørende her i landet. 5. og 6. pkt. finder ikke anvendelse, hvis udbyttet fra det danske selskab er en videreudlodning af udbytte, som dette selskab har modtaget direkte eller indirekte af datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier, jf.

aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B, i et selskab hjemmehørende i udlandet, og det danske selskab ikke var retmæssig ejer af det modtagne udbytte. Dette gælder dog ikke, hvis beskatningen af udbytteudlodningen fra det danske selskab skal frafaldes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU.

Kildeskatteloven § 65, stk. 1-4

I forbindelse med enhver vedtagelse eller beslutning om udbetaling eller

godskrivning af udbytte af aktier eller andele i selskaber eller foreninger m.v.

omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e, 2 h, 4 og 5 a, skal

vedkommende selskab eller forening m.v. indeholde 27 pct. af det samlede udbytte, medmindre andet følger af stk. 2 eller 4-6, 13 eller 14 eller af regler, der er fastsat i medfør af stk. 3. Opkøb af egne aktier eller andele sidestilles med en beslutning om udbetaling eller godskrivning. Til udbytte henregnes beløb omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 2, og udlodning af likvidationsprovenu foretaget i kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, når en af betingelserne i ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra a-d, er opfyldt. Bestemmelsen i § 46, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Det indeholdte beløb benævnes »udbytteskat«.

Stk. 2.Udbytteskat indeholdes ikke i udbytte af selskabets egne aktier eller andele. Told- og skatteforvaltningen kan forlange, at selskabet foreviser dokumentation for størrelsen af dets beholdning af egne aktier eller andele.

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at der ikke skal indeholdesudbytteskat i udbytter, der ikke skalmedregnes ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst. Skatteministeren kan endvidere fastsætteregler om offentliggørelse af en database over selskaber og foreninger m.v., som er berettiget til at modtage udbytte uden indeholdelse af udbytteskat. § 65 C, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse vedrørende indeholdelse af udbytteskat. Skatteministeren kan fastsætte regler om nødvendig dokumentation for foreninger m.v., som er berettiget til at modtage udbytte uden indeholdelse af udbytteskat, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 9. pkt.

Stk. 4. Der indeholdes ikke udbytteskat i udbytte, som et selskab, der er hjemmehørende i udlandet, modtager fra et selskab, der er hjemmehørende her i landet, jf. stk. 1, når det pågældende udbytte ikke er omfattet af skattepligten, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Aktieavancebeskatningsloven § 4 A, stk. 1

Ved datterselskabsaktier forstås aktier, som ejes af et selskab, der ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet, jf. dog stk. 2, 3 og 7.

Ligningsloven § 3

Skattepligtige selskaber og foreninger m.v. skal ved indkomstopgørelsen og skatteberegningen se bort fra arrangementer eller serier af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og som ikke er reelt under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder. Et arrangement kan omfatte flere trin eller dele.

Stk. 2. Ved anvendelsen af stk. 1 betragtes arrangementer eller serier af arrangementer som værende ikke-reelle, i det omfang de ikke er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed.

Stk. 3. Indkomstopgørelsen og skatteberegningen skal foretages på baggrund af det reelle arrangement eller serie af arrangementer, hvis der ses bort fra arrangementer eller serier af arrangementer efter stk. 1.

Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for andre deltagere i arrangementerne eller serierne af arrangementer, når deltagerne er skattepligtige omfattet af kildeskattelovens §§ 1 eller 2 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2.

Stk. 5. Skattepligtige har ikke fordel af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det er rimeligt at fastslå under hensyn til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder, at opnåelsen af fordelen er et af de væsentligste formål i ethvert arrangement eller enhver transaktion, som direkte eller indirekte medfører fordelen, medmindre det godtgøres, at indrømmelsen af fordelen under disse omstændigheder vil være i overensstemmelse med indholdet af og formålet med den pågældende bestemmelse i overenskomsten.

Stk. 6. Stk. 1-4 har forrang i forhold til stk. 5 ved vurderingen af, om en skattepligtig er udelukket fra fordelen i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med et land, der er medlem af EU.

Stk. 7. Told- og skatteforvaltningen skal forelægge sager om anvendelse af stk. 1-5 for Skatterådet til afgørelse. Fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 2. pkt., og § 27, stk. 2, 2. pkt., for foretagelse eller ændring af ansættelser, der er en direkte følge af anvendelsen af stk. 1-5, forlænges med 1 måned og anses for afbrudt ved told- og skatteforvaltningens fremsendelse til Skatterådet og den skattepligtige af indstilling til afgørelse.

Den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst:

Artikel 2, stk. 4

4. Denne overenskomst skal finde anvendelse på følgende:

a) Kapitel II på personer, der er hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater;

b) Kapitel III på

aa) dødsboer og arv i tilfælde, hvor arvelader på dødstidspunktet var hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater, og

bb) gaver i tilfælde, hvor giveren på gavetidspunktet var hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater;

c) Kapitel IV på enhver person, uanset han er hjemmehørende eller statsborger i en kontraherende stat eller en anden stat.

Artikel 3, stk. 1

1. Medmindre andet fremgår af sammenhængen, har i denne overenskomst følgende udtryk den nedenfor angivne betydning:

(…)

d) udtrykket »person« omfatter en fysisk person og et selskab;

e) udtrykket »selskab« betyder enhver juridisk person eller enhver sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk person;

Artikel 4, stk. 1

I denne overenskomst betyder udtrykket »en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat«

a) for så vidt angår indkomst- og formueskatter, en person, som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller ethvert andet lignende kriterium. Dette udtryk omfatter dog ikke en person, hvis skattepligt i denne stat er begrænset til indkomst fra kilder i denne stat eller der beroende formue;

Artikel 10, stk. 1-3

1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådant udbytte kan også beskattes i den kontraherende stat, hvori det udbyttebetalende selskab er hjemmehørende, i henhold til lovgivningen i denne stat, men den skat der pålignes må, såfremt modtageren er udbyttets retmæssige ejer, ikke overstige 15 pct. af bruttobeløbet af udbyttet. Dette stykke berører ikke adgangen til at beskatte selskabet af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.

3. Uanset stykke 2 må skatten ikke overstige 5 pct. af bruttobeløbet af udbyttet, hvis den retmæssige ejer af udbyttet er et selskab, som direkte ejer mindst 10 pct. af kapitalen i det udbyttebetalende selskab. Dette stykke berører ikke en gunstigere behandling af udbyttet i henhold til direktiv 90/435/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater (EFT nr. L225/6).

Artikel 45, stk. 3 (indsat ved BKI nr. 1 af 10/01/2022)

Uanset de øvrige bestemmelser i denne overenskomst gives der ikke fordele efter denne overenskomst for så vidt angår indkomst, hvis det i betragtning af alle relevante fakta og omstændigheder er rimeligt at antage, at opnåelse af denne fordel var et af hovedformålene med noget arrangement eller nogen transaktion, som direkte eller indirekte resulterede i denne fordel, medmindre det godtgøres, at opnåelse af denne fordel under disse omstændigheder ville være i overensstemmelse med genstanden for og formålet med de relevante bestemmelser i denne overenskomst.

OECD´s modeloverenskomst fra 2017:

Artikel 1, stk. 1

Denne overenskomst finder anvendelse på personer, som er hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater.

Artikel 3, stk. 1

Medmindre andet fremgår af sammenhængen, har i denne overenskomst følgende udtryk den nedenfor angivne betydning:

a)      udtrykket “person" omfatter en fysisk person, et selskab og enhver anden sammenslutning af personer

b)      udtrykket “selskab" betyder enhver juridisk person eller enhver enhed, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk person

Artikel 4, stk. 1

I denne overenskomst anvendes udtrykket “hjemmehørende i en kontraherende stat" (eller andre former af dette udtryk) på enhver person, som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig dér på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller et andet lignende kriterium, og udtrykket omfatter tillige staten, enhver politisk

underafdeling og lokal myndighed samt de af den pågældende stat anerkendte pensionskasser. Udtrykket omfatter dog ikke personer, som er skattepligtige til den pågældende stat udelukkende af indkomst fra kilder i denne stat

eller formue, der befinder sig dér.

Kommentaren til artikel 4 i OECD´s modeoverenskomst fra 2017

8.11 Stk. 1 henviser til personer, der er “skattepligtige" i en kontraherende stat i henhold til dens lovgivning på grundlag af forskellige kriterier. I mange lande anses en person for fuldt skattepligtig, selv om den kontraherende stat rent faktisk ikke påligner skat. Eksempelvis kan velgørende institutioner og andre organisationer være fritaget for beskatning, men de er kun fritaget, hvis de opfylder de krav vedrørende skattefritagelse, der er indeholdt i statens skattelovgivning. De er således omfattet af en kontraherende stats skattelovgivning. Hvis de ikke opfylder de stillede krav, er de også pligtige til at betale skat. Mange lande anser sådanne enheder for at være hjemmehørende i overenskomstens forstand (jf. f.eks. art. 10, stk. 1, og art. 11, stk. 5).

8.12 I nogle lande anses sådanne enheder imidlertid ikke for skattepligtige, hvis de er fritaget for beskatning i henhold til national skattelovgivning. Disse lande anser ikke sådanne enheder for at være hjemmehørende i overenskomstens forstand, medmindre disse enheder udtrykkeligt er omfattet af overenskomsten. Kontraherende stater, der er af denne opfattelse, kan frit behandle dette spørgsmål under deres bilaterale forhandlinger.

Forarbejder

Bemærkninger til L167 2014/15 (ligningslovens § 3)

Hvis den objektive analyse af alle relevante faktiske forhold og omstændigheder i stedet viser, at et arrangement eller dele heraf er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed, vil der være tale om en reel disposition, og omgåelsesklausulen vil derfor ikke kunne finde anvendelse, jf. stk. 2.

Det foreslås desuden i stk. 3, at fordelene ved en dobbeltbeskatningsoverenskomst bortfalder, hvis det er rimeligt at fastslå under hensyn til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder, at opnåelsen af fordelen er et af de væsentligste formål i ethvert arrangement eller enhver transaktion, som direkte eller indirekte medfører fordelen, medmindre det godtgøres, at indrømmelsen af fordelen under disse omstændigheder vil være i overensstemmelse med indholdet af og formålet med den pågældende bestemmelse i overenskomsten.

Det vil påhvile skattemyndighederne at fastslå under hensyn til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder, at opnåelse af fordelen er et af de væsentligste formål med arrangementet eller transaktionen, som direkte eller indirekte medfører fordelen. Skulle dette være tilfældet påhviler det den skattepligtige at godtgøre, at indrømmelsen af fordelen er i overensstemmelse med indholdet og formålet med overenskomsten.

De nævnte "fordele" omfatter alle fordele forbundet med overenskomsten, såsom skattefritagelse, skatteudskydelse eller andre godtgørelser.

Vendingen "ethvert arrangement eller enhver transaktion" skal fortolkes bredt og omfatter enhver aftale, fælles forståelse, ordning, transaktion eller serie af transaktioner, uanset om man kan støtte ret på dem eller ej. Dette omfatter særligt enhver stiftelse, overdragelse, erhvervelse eller overførsel af indkomst, formue eller rettighed i relation til indkomstskabelsen. Vendingen omfatter endvidere arrangementer vedrørende etablering og kvalifikation.

Praksis

SKM2022.97.SR

Sagen omhandlede en tysk alternativ investeringsfond (Spørger), der ejede 100% af anparterne i et dansk ejendomsselskab (datterselskab). I spørgsmål 1 kunne Skatterådet bekræfte, at Spørger ikke skulle anses som begrænset skattepligtig til Danmark i relation til udbytte udloddet fra det danske datterselskab. Skatterådet fandt, at Spørger var omfattet af fordelingsbestemmelserne i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst om beskatning af indkomst og formue, og at Spørger med stor sandsynlighed ville blive anset for at være retmæssig ejer af udbyttet. Skatterådet understregede, at spørgsmålet om retmæssig ejer udgør en transaktionsbestemt vurdering, der altid skal foretages for hver enkelt udbytteudlodning. Omgåelsesklausulen i ligningslovens § 3 fandt efter en samlet konkret vurdering ikke anvendelse på udbytteudlodninger fra det danske datterselskab til Spørger, idet formålet med ejerstrukturen blev vurderet til at være konkret forretningsmæssigt begrundet. I spørgsmål 2 kunne Skatterådet bekræfte, med henvisning til begrundelsen i spørgsmål 1, at Spørger ikke skulle anses som begrænset skattepligtig til Danmark i relation til renter af kontrolleret gæld, hvor låntageren var det danske datterselskab.

SKM2021.73.SR

Skatterådet bekræftede på baggrund af en samlet bedømmelse, at den tyske ejendomsfond efter en dansk skatteretlig vurdering skulle kvalificeres som et selvstændigt skattesubjekt. Derudover bekræftede Skatterådet, at ejendomsfonden som udgangspunkt efter det oplyste kunne betragtes som retmæssig ejer ved vurderingen af, om fonden var begrænset skattepligtig til Danmark. Der ville dog altid skulle foretages en konkret vurdering af den enkelte betaling, idet der var tale om en transaktionsbaseret vurdering.

SKM2019.191.SR

Skatterådet bekræftede, at tre tyske alternative investeringsfonde (AIF'er) skulle anses for selvstændige skattesubjekter efter en dansk skatteretlig vurdering. Derudover bekræftede Skatterådet, at de pågældende AIF'er efter en konkret vurdering ville kunne anses for retmæssig ejer af renter og udbytter fra Danmark.

Den juridiske vejledning afsnit C.D.1.1.3 Andre selskaber

Hvad er en enhed?
Om der foreligger et selskab, som er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2, må afgøres ud fra en samlet konkret vurdering. Af væsentlig betydning for denne vurdering er selskabets vedtægter og hensigten med dets virksomhed, men derudover kan nedennævnte forhold være af betydning for vurderingen. Det bemærkes, at de nævnte forhold ikke er udtryk for en udtømmende liste. Endelig bemærkes, at et enkelt af disse forhold ikke kan være ubetinget afgørende.

Hvis bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst medfører, at det ene land skal acceptere, at det andet lands selvstændige skattesubjekter er omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten, er dette ikke i sig selv ensbetydende med, at enheden efter intern dansk ret skal betragtes som et selvstændigt skattesubjekt. Der er alene tale om, at enheden i henholdt til dobbeltoverenskomstens bestemmelser anses for at være en juridisk person omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten. Se SKM2019.538.SR og SKM2020.428.SR.

Ved vurderingen kan følgende tale for, at selskabet er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2:

• ingen af deltagerne hæfter personligt
• fordeling af overskuddet sker i forhold til den af deltagerne indskudte kapital
• det årlige overskud fordeles på grundlag af omsætningen, men en eventuel likvidationsudlodning baseres på kapitalens størrelse
• selvstændige vedtægter
• særskilt regnskab
• særskilte foreningsorganer, som med bindende virkning kan handle, også for de medlemmer, som ikke er med i ledelsen
• mulighed for udvidelse af medlemskredsen
• bestemmelse om, hvad der skal ske med formuen ved det enkelte medlems udtræden eller ved enhedens opløsning
• indskudskapital (kan enten være nominelt angivet til en bestemt størrelse, eller der kan være tale om vekslende indskudskapital).

Følgende kan tale imod, at selskabet er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2:

• fordeling af både overskud og af likvidationsprovenu foretages på grundlag af omsætningen (kooperativ virksomhed)
• èn eller flere hæfter personligt
• ingen fordeling af overskud finder sted i forhold til kapitalindskuddet
• overskuddet anvendes til almennyttige eller almenvelgørende formål.

Selv om et udenlandsk selskab primært er stiftet af skattemæssige årsager, udelukker det ikke, at selskabet efter dansk skatteret skal anses som et selvstændigt skattesubjekt. Se bl.a. TfS 1997, 506 H.

I SKM2007.308.HR frakendte Højesteret ikke et moderselskab i Gibraltar dets selvstændige skattesubjektivitet, men fandt derimod at moderselskabet, i relation til en udbyttebetaling, ikke var et selvstændigt skattesubjekt adskilt fra skatteyderens formue, og at skatteyderen følgelig var den reelle modtager af udbyttet.

Visse skattemæssige transparente enheder, der omkvalificeres efter SEL § 2 C, beskattes efter reglerne i SEL § 1, stk. 1, nr. 2.

Bestemmelsen vil desuden typisk alene finde anvendelse på

• udenlandske selskabstyper/sammenslutninger, der er hjemmehørende i Danmark efter SEL § 1, stk. 6, eller
• udenlandske selskabstyper/sammenslutninger omkvalificeret i henhold til SEL § 2 C.

Den juridiske vejledning afsnit C.F.8.2.2.4.2.1

Indhold

Dette afsnit handler om, hvordan det skattemæssige hjemsted fastslås for andre end fysiske personer.

Afsnittet indeholder:

Skattemæssigt hjemsted

• Ledelsens sæde
• Hvad forstås ved ledelsens sæde?
• Fortolkning af dobbeltbeskatningsoverenskomster og COVID-19

Skattemæssigt hjemsted

En person, der ikke er en fysisk person - dvs. en juridisk person i form af et selskab mv., har skattemæssigt hjemsted i et land, hvis personen er skattepligtig til landet på grund af hjemsted, ledelsens sæde eller et lignende kriterium. "Ledelsens sæde" er en oversættelse af det engelske udtryk "place of management". Se modeloverenskomstens artikel 4, stk. 1.

Ifølge dansk ret er alle selskaber og foreninger omfattet af fuld skattepligt, hvis de enten er registreret eller har ledelsens sæde her i landet, se afsnit C.D.1.1.1.2.

Bemærk

Enkelte lande har stillet spørgsmålstegn ved status for en juridisk person, der som udgangspunkt er hjemmehørende i et land, men er fritaget for beskatning i dette land. Er den juridiske person i så fald hjemmehørende i landet i modeloverenskomstens forstand? Se punkt 8.11-8.13 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 4.

Det er den danske opfattelse, at den juridiske person også i dette tilfælde er hjemmehørende i landet i modeloverenskomstens forstand. Nyere danske DBO'er indeholder en særlig bestemmelse i artikel 4, stk. 2, som sikrer dette.

Modeloverenskomsten inkluderer nu anerkendte pensionsinstitutter i artikel 4, stk. 1. Grundet de meget forskellige institutioner og regler i de enkelte lande opfordres landene til at overveje at aftale en særskilt bestemmelse herom.

Se punkt 8.6 og 8.7 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 4.

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Selskabsskatteloven § 2, stk. 1

Skattepligt i henhold til denne lov påhviler endvidere selskaber og foreninger mv. som nævnt i § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de

(…)

d) oppebærer renter fra kilder her i landet vedrørende gæld, som et selskab eller en forening m.v. omfattet af § 1 eller litra a har til juridiske personer som nævnt i skattekontrollovens kapitel 4 (kontrolleret gæld). Dette gælder dog ikke for renter af fordringer, som er knyttet til et fast driftssted omfattet af litra a. Skattepligten omfatter ikke renter, hvis beskatningen af renterne skal frafaldes eller nedsættes efter direktiv 2003/49/EF om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater, eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor det modtagende selskab m.v. er hjemmehørende. Dette gælder dog kun, hvis det betalende selskab og det modtagende selskab er associeret som nævnt i dette direktiv i en sammenhængende periode på mindst 1 år, inden for hvilken betalingstidspunktet skal ligge.

Den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst artikel 11, stk. 1

Renter, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan, hvis denne person er den retmæssige ejer, kun beskattes i denne anden stat.

Der henvises i øvrigt til lovgrundlag, forarbejder og praksis i spørgsmål 1.

Spørgsmål 3

Lovgrundlag

Momssystemdirektivet artikel 19

Medlemsstaterne kan anlægge den betragtning, at der ved hel eller delvis overdragelse af en samlet formuemasse, mod eller uden vederlag eller i form af indskud i et selskab, ikke er sket nogen levering af varer, og at modtageren træder i overdragerens sted

Medlemsstaterne kan træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå konkurrenceforvridning, når modtageren ikke er en fuldt afgiftspligtig person. De kan også træffe de nødvendige foranstaltninger for at forebygge momssvig eller momsunddragelse ved anvendelsen af denne artikel.

Momssystemdirektivet artikel 29

Artikel 19 finder tilsvarende anvendelse på levering af ydelser.

Momslovens § 3, stk. 1:

Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Momslovens § 4

Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.

[…]

Stk. 5. Til levering mod vederlag kan dog ikke henregnes overdragelse af en samlet formuemasse som led i en overdragelse af virksomheden eller en del af denne. Når virksomheden er registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a for den aktivitet, der udøves i forbindelse med den overdragne formuemasse, er det dog en betingelse, at køberen ligeledes bliver registreret for den pågældende aktivitet. Virksomheden skal inden 8 dage efter overdragelsen give told- og skatteforvaltningen meddelelse om køberens navn og adresse og om salgsprisen for det overdragne.

Momslovens § 13, stk. 1 nr. 9:

§ 13. Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

[…]

9) Levering af fast ejendom. Fritagelsen omfatter dog ikke:

a)      Levering af en ny bygning eller en ny bygning med tilhørende jord.

b)      Levering af en byggegrund, uanset om den er byggemodnet, og særskilt levering af en bebygget grund.

[…]

11) Følgende finansielle aktiviteter:

[…]

e) Transaktioner, herunder forhandlinger, med undtagelse af forvaring og forvaltning, i forbindelse med værdipapirer, bortset fra varerepræsentativer og dokumenter, der giver bestemte rettigheder, herunder brugsrettigheder, over fast ejendom, samt andele om aktier, når besiddelsen heraf retligt eller faktisk sikrer rettigheder som ejer eller bruger over en fast ejendom eller en del af en fast ejendom.

[…]

Momsbekendtgørelsens § 53, stk. 2:

En bygning, jf. stk. 1, er ny inden første indflytning. En bygning er også ny på dagen for første levering efter indflytning, hvis leveringen sker mindre end 5 år efter dagen for bygningens færdiggørelse. Ved anden og efterfølgende leveringer, der sker inden for 5 år fra bygningens færdiggørelse, er bygningen også ny, hvis leveringen sker inden bygningen har været i brug ved indflytning i en periode på 2 år, og første levering er omfattet af momslovens § 29.

Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder § 2

[…]

Stk. 2. Ved et kommanditselskab forstås en virksomhed, hvor en eller flere deltagere, komplementarerne, hæfter personligt, uden begrænsning, og hvis der er flere, solidarisk for virksomhedens forpligtelser, mens en eller flere deltagere, kommanditisterne, hæfter begrænset for virksomhedens forpligtelser. For kommanditselskaber, der er stiftet efter den 1. juni 1996, skal de fuldt ansvarlige deltagere have forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser.

[…]

Forarbejder

Forslag til lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) L 170/2008 vedrørende §§ 324 (oprindelig 339 i lovforslaget):

Til § 339

"Forslaget til § 339 svarer til den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 134 n. Der er på dette punkt ikke tiltænkt materielle ændringer. Den hidtidige bestemmelse i stk. 1, 2. pkt., hvorefter omdannelsen betyder, at partnerselskabets aktiver og forpligtelser som helhed overgår til aktieselskabet, foreslås ikke videreført for at tydeliggøre, at der er tale om den samme juridiske enhed både før og efter omdannelsen, hvilket den gældende bestemmelse ikke giver indtryk af.

Den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 134 n fastslår, at kommanditaktionærerne i et partnerselskab med de fuldt ansvarlige deltageres samtykke, dvs. samtykke fra komplementaren, kan vedtage at omdanne et partnerselskab til aktieselskab.

Det foreslås i stk. 1, at kommanditaktionærerne fortsat med komplementarens samtykke skal kunne omdanne et partnerselskab til aktieselskab.

Det bemærkes i denne forbindelse, at der ved en omdannelse af partnerselskab til aktieselskab, ligesom ved et aktieselskabs omdannelse til anpartsselskab, er tale om den samme juridiske enhed både før og efter omdannelsen, og virksomheden beholder som følge heraf også sit CVR-nr."

[…]

Praksis

C-497/01, Zita Modes sarl

Begrebet "hel eller delvis overdragelse af en samlet formuemasse, mod eller uden vederlag, eller i form af indskud i et selskab" skal fortolkes således, at det omfatter overdragelse af en forretning eller en selvstændig del af en virksomhed, som omfatter materielle aktiver og eventuelt immaterielle aktiver, som tilsammen udgør en virksomhed eller en del af en virksomhed, der kan forsætte med at drive en selvstændig økonomisk virksomhed. Det er derfor kun overdragelser, hvor modtageren har til hensigt at drive forretningen eller en del heraf videre, der er omfattet af momssystemdirektivets artikel 19, 1. led. Overdragelser, hvor modtageren blot har til hensigt øjeblikkeligt at likvidere virksomheden eller sælge lagerbeholdningen er ikke omfattet.

U2001.1553V

Et kommanditselskab M K/S, hvis komplementar var et anpartsselskab M ApS, var tinglyst ejer af nogle ejendomme. Efter at M ApS var blevet ejer af samtlige kommanditistanparter, blev M K/S slettet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens register. M ApS anmodede derefter om, at ejerbetegnelsen i adkomstrubrikken berigtigedes som følge af selskabsretlige forhold. Tinglysningskontoret afviste anmodningen, da der ikke forelå overdragelsesdokument udstedt af M K/S. Landsretten ændrede afgørelsen og anførte i den forbindelse, at det efter selskabsretlige regler må antages, at et kommanditselskab kan skifte identitet til et anpartsselskab, uden at der sker overdragelse af kommanditselskabets aktiver til anpartsselskabet. Det fulgte heraf, at der i så fald ikke tinglysningsmæssigt kunne stilles krav om et overdragelsesdokument for at ændre ejerbetegnelsen i tingbogens adkomstrubrik

SKM2004.184.LSR

Landsskatteretten har under henvisning til dommen i C-408/98, Abbey National indrømmet fradragsret for moms af rådgivningsydelser til brug for overvejelser om omdannelse af et kommanditselskab til et aktieselskab. Omdannelsen måtte i denne situation anses som en virksomhedsoverdragelse efter momslovens § 8, stk. 1. Der fandtes at foreligge fradragsret, selvom overdragelsen ikke efterfølgende blev gennemført.

SKM2017.692.SR

Skatterådet bekræftede, at omdannelsen til et P/S ikke skulle anses for at være en virksomhedsoverdragelse, der udløste en forpligtelse til at foretage regulering efter momslovens § 43, stk. 3, nr. 5.

SKM2013.59.SR

Skatterådet bekræfter, at salg af samtlige anparter i et selskab, som udelukkende indeholder en i 2011/2012 væsentligt til- og ombygget ejendom, skal betragtes som momsfrit salg af anparter.

Skatterådet kan ikke bekræfte, at der ved salg af en i 2011/2012 væsentligt til- og ombygget ejendom, kan foretages en momsmæssig opdeling af ejendommen.

Skatterådet finder, at når spørger har købt en udlejningsejendom, der - medens til- og ombygningen står på - fortsat anvendes som en sådan, vil det efterfølgende salg af ejendommen være at anse som en momsfritaget virksomhedsoverdragelse, jf. momslovens § 8, stk. 1, 3. pkt., idet den pågældende ejendom anses som en økonomisk enhed, som en eventuel køber selvstændigt vil kunne videreføre som økonomisk virksomhed.

SKM2011.133.SR

Skatterådet bekræfter, at spørgers salg af samtlige aktier i et selskab, som udelukkende indeholder en i 2011 opført ejendom, skal betragtes som momsfrit salg af aktier, og derfor ikke er omfattet af de nye bestemmelser vedrørende moms ved salg af fast ejendom.

Uddrag af Den juridiske vejledning, afsnit D.A.11.7.4.5.5 Overdragelse af investeringsgoder - virksomhedsoverdragelse ML § 43, stk. 3, nr. 5

Omdannelse AS/ApS

Hvis et anpartsselskab omdannes til et aktieselskab efter selskabsloven, anses selskabet for at fortsætte som den samme juridiske person med samme privatretlige interesser og forpligtelser som før omdannelsen. Omdannelsen kan derfor ikke anses for en virksomhedsoverdragelse, der udløser en forpligtelse til at foretage regulering efter ML § 43, stk. 3, nr. 5. Tilsvarende gælder ved en omdannelse fra aktieselskab til anpartsselskab efter selskabsloven.

Fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og virksomhedsomdannelse

Ved fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og virksomhedsomdannelse sker der derimod en overdragelse af investeringsgoder fra en juridisk (eller fysisk) person til en anden. Dog kan man ud fra en konkret vurdering undlade at opgøre den opståede reguleringsforpligtelse, når følgende betingelser er opfyldt:

• Den nye virksomhed har samme fradragsret som den eller de gamle virksomheder havde i forbindelse med anskaffelsen eller ibrugtagningen.
• Den nye virksomhed erklærer, at den overtager reguleringsforpligtelsen.
• Regnskabsmaterialet altid vil være tilgængeligt for det nye selskab, så reguleringsforpligtelsen altid senere vil kunne opgøres.

Det samme gælder for fast ejendom, som overdrages ved fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og virksomhedsomdannelse.

Uddrag af Erhvervsstyrelsens "Vejledning om Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber, kapitel 9, Opløsning af partnerselskaber

[…]

Hvis komplementaren og kommanditisterne i et kommanditselskab bliver den samme juridiske eller fysiske person, betragtes kommanditselskabet som opløst uden videre […]

SPO.2003.1 Kommanditselskaber - og det der ligner. I krydsfeltet mellem selskabsret og skatteret af professor lic. Jur. Søren Friis Hansen, Juridisk Institut, SDU

2.2.Kommanditselskabet efter gældende ret

[…]

"Det fremgår udtrykkeligt af bestemmelsen i LEV § 2, stk. 2, at der skal være mindst to deltagere i et kommanditselskab. I selskabsretlig henseende er det en absolut forudsætning for at anerkende et kommanditselskab, at der stedse består mindst to selskabsdeltagere, idet der mindst skal være en komplementar og en kommanditist i et samvirke, for at dette kan anses som et kommanditselskab. Såfremt antallet af selskabsdeltagere i et kommanditselskab falder til under to, bliver kommanditselskabet derved automatisk opløst ved konfusion, således at samtlige selskabets aktiver og passiver ved universalsuccession overgår til den sidste selskabsdeltager, jf. hertil UfR 1968.150 V og senest UfR 2001.1553 V. Det har tidligere i dansk praksis været antaget, at der i denne situation skulle gennemføres en likvidation af selskabets bo, forinden aktiverne kunne overgå til den sidste selskabsdeltager, jf. UfR 1998.303 VLK. Denne praksis er nu underkendt ved UfR 2001.1553 VLK. Universalsuccessionen sker således umiddelbart og uden videre i det øjeblik, hvor der kun er en deltager tilbage i selskabet." […]