Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørgers udstedelse af financierkontrakter falder udenfor momslovens anvendelsesområde?
2. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørgers udstedelse af financierkontrakter falder udenfor momslovens anvendelsesområde?
3. Hvis spørgsmål 1 besvares benægtende, kan Skatterådet da bekræfte, at Spørgers udstedelsen af financierkontrakter er omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e?
4. Hvis spørgsmål 2 besvares benægtende, kan Skatterådet da bekræfte, at Spørger anses som en finansiel virksomhed, og at grundlaget for lønsumsafgiften opgøres
5. Kan Skatterådet bekræfte, at Investors (Spørgers) afkast falder udenfor momslovens anvendelsesområde?
6. Kan Skatterådet bekræfte, at Investors (Spørgers) afkast falder udenfor lønsumsafgiftslovens anvendelsesområde?
7. Har det betydning for spørgsmål 5 og 6, at Investor (Spørger) er en afgiftspligtig person eller en ikke-afgiftspligtig person?
8. Kan Skatterådet bekræfte, at financierkontrakten skattemæssigt skal anses for en finansiel kontrakt omfattet af kursgevinstlovens § 29?
9. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger som udsteder ikke vil være skattepligtig af Investors købesum til udsteder i forbindelse med oprettelse af financierkontrakten?
10. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger som udsteder vil være skattepligtig af en eventuel gevinst på financierkontrakten og have fradrag for et eventuelt tab på financierkontrakten opgjort efter lagerprincippet?
11. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger som udsteder vil være skattepligtig af en eventuel gevinst på financierkontrakten og have fradrag for et eventuelt tab på financierkontrakten opgjort efter lagerprincippet?
12. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger som Investor vil være skattepligtig af en eventuel gevinst på financierkontrakten og have fradrag for et eventuelt tab på financierkontrakten opgjort efter lagerprincippet?
13. Kan Skatterådet bekræfte, at financierkontrakten løbende skal værdiansættes til nutidsværdien af det fremtidige afkast på kontrakten under hensyntagen til usikkerheden for det underliggende beregningsgrundlag?

Svar

1. Ja, se dog indstilling og begrundelse
2. Ja
3. Bortfalder
4. Bortfalder
5. Nej
6. Nej
7. Ja, se dog indstilling og begrundelse
8. Ja
9. Nej, se dog indstilling og begrundelse
10. Ja
11. Ja, se dog indstilling og begrundelse
12. Ja
13. Ja, se dog indstilling og begrundelse

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger driver virksomhed med investering, særligt i fast ejendom og funding dertil, herunder køb og salg af fast ejendom samt udvikling af fast ejendom.

I tilknytning til denne aktivitet ønsker Spørger

1. At udstede financierkontrakter til finansiering af egne udviklingsprojekter vedrørende fast ejendom
2. At finansiere andre projekter gennem de af projektejerne udstedte financierkontrakter

Den påtænkte disposition omhandler de moms-, lønsumsafgifts-, og skattemæssige konsekvenser ved udstedelse af financierkontrakter, og de deraf afledte afkast for investor.

Spørger påtænker således at udvide aktiviteten i dette selskab, hvorefter selskabet overordnet har følgende aktiviteter:

• Opkøb af jordarealer med henblik på udvikling og efterfølgende salg
• Levering af rådgivning, herunder finansiel rådgivning
• Udstedelse af financierkontrakter til finansiering af egne udviklingsprojekter
• Selv at være investor i financierkontrakter udstedt af andre udviklingsvirksomheder

Financierkontrakten

Financierkontrakten er et alternativ til at finansiere med lån i et pengeinstitut eller til at udstede kapitalandele i en virksomhed.

Ved udstedelsen af financierkontrakten modtager udsteder fra investor et kontant engangsbeløb mod til gengæld at være berettiget til et afkast af et projekt, som udsteder vil gennemføre indenfor en nærmere bestemt periode.

I modsætning til udstedelsen af selskabskapitalandele, som fx aktier, er kontraktens formål at skaffe finansiering til et givent byggeprojekt uden at investor bliver kapitalejer i selskabet og uden, at investor får bestemte rettigheder mv. over det udstedende selskab.

I modsætning til låneoptagelse kan Investor ikke kræve indskuddet/købesummen for financierkontrakten tilbagebetalt ved kontraktens udløb, men er alene berettiget til et afkast af et projekt, som udsteder vil gennemføre indenfor en nærmere bestemt periode.

Løbetiden for financierkontrakten er tidsbegrænset til 24 måneder, som kan forlænges, hvis investor ikke som minimum har opnået et udbytte svarende til købesummen. Kontrakten kan i sådanne tilfælde forlænges med op til 12 måneder. Af finansierkontrakten fremgår således bl.a.:

§ 1: Financierkontraktens definition og formål

V driver virksomhed ved udvikling af ejendomsprojekter, som afsættes efter færdiggørelsen.

V tilbyder F en del af overskuddet af projekt ÅÅ, som er beskrevet i vedhæftede bilag 1.0

Det er derfor aftalt mellem Parterne, at F til V betaler et kontant engangsbeløb / købesum mod til gengæld at modtage en andel af overskuddet fra projekt ÅÅ.

§ 2: Financierkontraktens købesum

F betaler til V en engangsbetaling på kr. xxxxxx som købesum.

Købesummen betales ved Financierkontraktens indgåelse til V’s konto ------------

§ 3: Financierkontraktens udbytte

Ved betaling af købesummen oppebærer F ret til at modtage X% af V’s overskud fra projekt ÅÅ - se § 4.

§ 4: Projekt ÅÅ

Projektet, som V har til hensigt, at igangsætte så snart den samlede finansieringsplan er på plads, vedrører et byggeri af 10 rækkehuse, beliggende i Y BY.

Projektet er udførligt beskrevet i vedhæftede projektbeskrivelse, med tilhørende kalkuler og beregninger, herunder ikke mindst beskrivelsen af de vigtigste risikofaktorer, herunder stigende byggematerialepriser, stigende renter, uforudsete udgifter mm. Beregningerne, som F er fuldt informeret om, viser en pæn margin, der giver en stor sandsynlighed for at projektet kan realiseres, og at F opnår det estimerede afkast/overskudsandel.

Det er særskilt aftalt, at V ikke må beregne sig managements honorar på Projekt ÅÅ, ligesom der ikke må beregnes rente af V`s egenkapital i projektet.

Projektet er solgt på forhånd til en kapitalfond på et afkast på X,X% p.a., under forudsætning af en udlejningsgaranti efter 1 år fra færdiggørelse.

§ 5: Sikkerhed for købesum og overskudsandel

F modtager ingen sikkerhed for købesummen for financierkontrakten, og købesummen kan ikke kræves tilbagebetalt ved Financierkontraktens udløb. F modtager ingen garanti for modtagelse af afkast ved projektets færdiggørelse og salg.

§ 6: Betaling af overskudsandel til Financier

Overskuddet opgøres ved salget af projektet, som forventes at finde sted inden den 30/6 2025

Overskudsandelen til F afregnes til F`s bankkonto i ………..

Betalingsbetingelse: 14 dage netto kontant efter salget af projektet.

§ 7: Financierkontraktens løbetid

Financierkontraktens løbetid følger projektets løbetid som forventes at udgøre 24 måneder.

F kan forlange en forlængelse af kontrakten i op til 12 måneder i tilfælde af, at V ikke har tilbagebetalt mindst købesummen.

I tilfælde af at F ved Financierkontraktens udløb og projektets afslutning ikke har opnået fuld dækning for købesummen, er restbeløbet tabt, og krav kan ikke gøres gældende mod V."

Formålet med det bindende svar er at få afklaret de moms-, lønsumsafgifts-, og skattemæssige konsekvenser for Spørger som henholdsvis udsteder og investor.

Illustration:

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1

Kan Skatterådet bekræfte, at Spørgers udstedelse af financierkontrakter falder udenfor momslovens anvendelsesområde?

Spørgsmålet ønskes besvaret med et "ja" med nedenstående begrundelse.

Alle transaktioner er som udgangspunkt momspligtige, medmindre de kan omfattes af en fritagelse eller ikke er omfattet af momsloven.

Finansielle aktiviteter og ydelser kan omfattes af en momsfritagelse, herunder også handel med værdipapirer, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e.

En momsfritaget finansiel transaktion (fritagelse indenfor momsloven) er som hovedregel omfattet af lønsumsafgiftsloven.

Visse transaktioner vedrørende værdipapirer falder dog generelt uden for momslovens anvendelsesområde, f.eks. køb, salg og ejerskabet til selskabsandele, som i sin rene form anses for passiv kapitalanbringelse.

Henset til Skattestyrelsens definition/oplistning af værdipapirer omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e, sammenholdt med momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra f, anser vi financierkontrakten for et værdipapir.

Det fremgår således af Skattestyrelsens juridiske vejledning, at følgende værdipapirer er omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e: obligationer, pantebreve, aktier, interessentskabsandele og andre andele i selskaber, finansielle kontrakter såsom terminskontrakter, optioner og futures. Det anføres endvidere, at listen over hvad der anses for værdipapirer, ikke er udtømmende.

Momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra f indeholder følgende oplistning af værdipapirer omfattet af fritagelsen: aktier, andele i selskaber eller andre sammenslutninger, obligationer og andre adkomstbeviser, bortset fra varerepræsentativer.

Varerepræsentativer (adkomstbevis, som giver en indehaveren ret til - ved indløsningen af beviset - at få udleveret en vare) samt rettigheder og dokumenter, giver bestemte rettigheder, herunder brugsrettigheder over fast ejendom er ikke omfattet af momsfritagelsen. Vi anser ikke financierkontrakten for at være sammenlignelig med en varerepræsentativ eller en rettighed/brugsret, men alene et adkomstbevis, som giver indehaveren ret til et afkast i forhold til et konkret beregningsgrundlag

Det er ved vurderingen af financierkontrakten som et værdipapir henset til, at financierkontrakten har de samme karakteristika som f.eks. aktier:

• Der foretages en indbetaling af et engangsvederlag som bevis på, at man har ret til en form for afkast eller udbytte
• Der er ikke en tilbagebetalingspligt på det indbetalte engangsvederlag
• Investor har mulighed for gevinst og risiko for tab

Ifølge praksis udgør udstedelse og salg af aktiver ikke i sig selv en økonomisk virksomhed.

EU-domstolen har således ved flere lejligheder udtalt, at hverken erhvervelse, besiddelse eller afhændelse af selskabsandele i sig selv udgør økonomisk virksomhed. Som begrundelse herfor har domstolen anført, at det forhold, at der erhverves kapitalinteresser i virksomheder, ikke i sig selv er en udnyttelse af et gode med henblik på opnåelse af varige indtægter, idet et eventuelt udbytte, som kapitalandelen afkaster, kun er en følge af ejendomsretten til godet. Den juridiske vejledning henviser til flere EU-domme, C-60/90, C-155/94, C-442/01 og C-465/03. Tilsvarende gælder for obligationer, se C-80/95.

Når erhvervelse af andele ikke i sig selv udgør en økonomisk virksomhed i sjette direktivs forstand, gælder det samme for virksomheder, der består i at afhænde sådanne andele.

EU-dommen C-465/03, Kretzttecknik AG omhandler et selskabs forhøjelse af aktiekapitalen ved at udstede ihændehaveraktier. Dette udgjorde ikke økonomisk virksomhed.

På baggrund af ovenstående er det vores opfattelse, at udstedelsen af financierkontrakter tilsvarende udstedelse af selskabsandele falder udenfor momslovens anvendelsesområde.

Der er ved denne vurdering henset til, at Spørgers udstedelse af financierkontrakter ikke ligger indenfor normalaktiviteten for virksomheden og alene udstedes med henblik på at skaffe midler til virksomhedsaktiviteten i lighed med EU-domstolens afgørelse i C-465/03, Kretztecknik AG.

Spørgsmål 2

Kan Skatterådet bekræfte, at Spørgers udstedelse af financierkontrakter falder udenfor lønsumsafgiftslovens anvendelsesområde?

Spørgsmålet ønskes besvaret med et "ja" med nedenstående begrundelse.

Det fremgår af den juridiske vejledning af en virksomhed kun er omfattet af lønsumsafgiftspligt for sine finansielle aktiviteter, hvis den driver økonomisk virksomhed med levering af finansielle ydelser mod vederlag efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11.

Vi anser ikke, at udstedelsen af financierkontrakter for at være økonomisk virksomhed i forhold til momslovens bestemmelser, jf. spørgsmål 1. Selskabet bliver derfor ikke omfattet af lønsumsafgiftslovens bestemmelser. Under hensyn til at Spørger ikke leverer varer og ydelser mod vederlag, og at det er vores opfattelse, at aktiviteten med udstedelse af financierkontrakt(er) falder uden for momslovens anvendelsesområde, jf. ovenfor anser vi tilsvarende transaktionen for at falde udenfor lønsumsafgiftslovens anvendelsesområde.

Spørgsmål 3

Hvis spørgsmål 1 besvares benægtende, kan Skatterådet da bekræfte, at udstedelsen af financierkontrakter er omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e?

Hvis spørgsmål 1 besvares benægtende, ønskes spørgsmålet besvaret med et "ja".

Momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e, har følgende ordlyd:

Transaktioner, herunder forhandlinger, med undtagelse af forvaring og forvaltning, i forbindelse med værdipapirer, bortset fra vare-repræsentativer og dokumenter, der giver bestemte rettigheder, herunder brugsrettigheder, over fast ejendom, samt andele og aktier, når besiddelsen heraf retligt eller faktisk sikrer rettigheder som ejer eller bruger over en fast ejendom eller en del af en fast ejendom.

Hvis Skattestyrelsen ikke er enig at udstedelsen af financierkontrakter falder udenfor momslovens anvendelsesområde, er det vores opfattelse, at udstedelsen af financierkontrakter er omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e.

Vi har spørgsmål 1 anført, at vi anser financierkontrakterne for at være omfattet at momslovens definition på værdipapirer.

I henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e er udstedelsen af værdipapirer momsfritaget.

Spørgsmål 4

Hvis spørgsmål 2 besvares benægtende, kan Skatterådet da bekræfte, at Spørger anses som en finansiel virksomhed, og at grundlaget for lønsumsafgiften opgøres i henhold til lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 2?

Hvis spørgsmål 2 besvares benægtende, ønskes spørgsmålet besvaret med et "ja".

Hvis Skattestyrelsen ikke er enig i, at udstedelsen af financierkontrakter falder udenfor lønsumsafgiftslovens anvendelsesområde, er det vores opfattelse, at grundlaget for lønsumsafgiften skal opgøres i henhold til lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 2 (metode 2)

Udstedelsen af financierkontrakter er en finansiel ydelse omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e.

Samlet set forventes det, at aktiviteterne med udstedelse af og investering i financierkontrakter vil udgøre Spørgers primære omsætning. Det kan ved besvarelsen således lægges til grund, at omsætningen fra aktiviteterne forventes at komme til at udgøre mere end 50 % af selskabets samlede omsætning.

Idet Spørgers momsfrie udstedelse af og investering i financierkontrakter (omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e) forventes at udgøre en væsentlig del af virksomhedens samlede omsætning kan grundlaget for opgørelsen for lønsumsafgiften foretages i henhold til metode 2, jf. lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 2.

Det er i øvrigt vores opfattelse at Spørger overfor offentligheden fremtræder som en finansiel virksomhed, se også Spørgers hjemmeside.

Spørgsmål 5

Kan Skatterådet bekræfte, at Investors afkast falder udenfor momslovens bestemmelser, jf. momslovens anvendelsesområde?

Spørgsmålet ønskes besvaret med et "ja" med nedenstående begrundelse.

Momspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1.

Der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering, jf. momslovens § 4, stk. 1.

Som nævnt i spørgsmål 1 er det vores opfattelse, at financierkontrakten er sammenlignelig med de værdipapirer, der oplistes af Skattestyrelsen som eksempler på værdipapirer, der er omfattet momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e.

Det er på baggrund heraf vores opfattelse, at investors status kan sammenlignes med et aktiekøb, hvor indkøbet er foretaget med egne midler (eller lånte midler) med henblik på at eje, og hvor formålet er at opnå en vis fortjeneste eller forrentning heraf.

Under disse forudsætninger og henset til, at der ikke sker levering af en ydelse mod levering (investor leverer ingen ydelser til spørger mod betaling) vil vi umiddelbart anse afkastet eller fortjenesten alene at være et udslag af ejerskabet af financierkontrakten, og dermed er der tale om passiv kapitalanbringelse, som ikke omfattet momslovens bestemmelser, jf. anvendelsesområde.

Vi skal henvise til den juridiske vejledning (D.A.11.4.2.2.4.2) hvoraf det fremgår, at erhvervelse og besiddelse af selskabsandele udgør ikke i sig selv økonomisk virksomhed. Det forhold, at der erhverves kapitalinteresser i en virksomhed, er ikke i sig selv en udnyttelse af et gode med henblik på at opnå varige indtægter, fordi et eventuelt udbytte, som kapitalandelen afkaster, kun er en følge af ejendomsretten til godet. Tilsvarende gælder for obligationer og for et holdingselskabs almindelige geninvestering af udbytter fra sine datterselskaber i form af lån til disse datterselskaber.

Vi skal desuden henvise til begrundelsen i spørgsmål 1 omkring udstedelsen af financierkontrakter falder udenfor momslovens anvendelsesområde. Tilsvarende begrundelse skal anvendes i forhold til investors afkast.

Spørgsmål 6

Kan Skatterådet bekræfte, at Investors afkast falder udenfor lønsumsafgiftslovens anvendelsesområde?

Spørgsmålet ønskes besvaret med et "ja" med nedenstående begrundelse.

Virksomheder er kun omfattet af lønsumsafgift for sine finansielle aktiviteter, hvis den driver økonomisk virksomhed med levering af finansielle ydelser mod vederlag efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11.

Det fremgår af den juridiske vejledning, at aktiviteter med passiv kapitalanbringelse er ikke omfattet af lønsumsafgiftspligten. Ved passiv kapitalanbringelse forstås finansielle aktiviteter, der falder udenfor momslovens anvendelsesområde, fordi der ikke foreligger økonomisk virksomhed i momssystemdirektivets forstand. Da aktiviteten falder udenfor momslovens anvendelsesområde, er den ikke omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11 og derfor heller ikke af lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1. Dette vil være tilfældet, når en privat investor plejer sin formue for egen regning og risiko.

Det er vores opfattelse, at financierkontrakten er sammenlignelige med de værdipapirer, der oplistes af Skattestyrelsen som værdipapirer, der er omfattet af momsfritagelsen.

Investor foretager indkøbet af financierkontrakten med egne midler (eller lånte midler) med henblik på at eje, og hvor formålet er at opnå en vis fortjeneste eller forrentning heraf.

Under disse forudsætninger og henset til, at der ikke sker levering af ydelser mod vederlag (investor leverer ingen ydelser til Spørger mod betaling) vil vi umiddelbart anse afkastet eller fortjenesten for alene at være et udslag af ejerskabet af financierkontrakten, og dermed er der tale om passiv kapitalanbringelse, som ikke er omfattet af lønsumsafgiftspligten.

Spørgsmål 7

Har det betydning for spørgsmål 5 og 6, om Investor er en afgiftspligtig person eller en ikke-afgiftspligtig person?

Spørgsmålet ønskes besvaret med et "nej".

Det har efter vores opfattelse ingen betydning om invester er en afgiftspligtig person eller en privat person for besvarelsen af ovenstående spørgsmål.

Spørgsmål 5 og 6 vil følge som ovenfor, uanset om der er tale om en afgiftspligtig person eller en ikke-afgiftspligtig person.

Spørgers høringssvar vedr. spørgsmål 1, 2, 5, 6 og 7

Af spørgers høringssvar fremgår blandt andet følgende:

Spørger er enige i Skattestyrelsens indstilling vedrørende spørgsmål 8 - 13, men er ikke enige i indstillingen vedrørende spørgsmålene 1 - 7.

Spørger er af den opfattelse, at udstedelsen af financierkontrakten ikke må anses som et låneforhold, hvor Udstederen må anses som låntager og Investoren må anses som långiver, og dermed omfattet af momsfritagelsen i momsloven § 13, stk. 1, nr. 11, og dermed også omfattet af lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1.

Da Spørger ikke er enige i, at der er tale om et låneforhold i nogen af spørgsmålene, kan nedenstående anses som Spørgers samlede begrundelse for, at spørgsmål 1, 2, 5, 6 og 7 kan besvares bekræftende. På den baggrund vil spørgsmål 3 og 4 bortfalde.

Begrundelsen herfor fremgår af nedenstående redegørelse.

1)      Definitionen af et lån

2)      EU-domstolens dom i C-250/21 sammenholdt med Spørgers faktiske forhold

3)      Levering mod vederlag

4)      Begrebet rådighedsstillelse af kapital

5)      Samlet konklusion

Ad. 1 Definition af et lån

Långivning er omfattet af momsfritagelsen § 11, stk. 1, nr. 11, litra a svarende til EU-bestemmelsen artikel 135, stk. 1, litra b.

I henhold til retspraksis fortolkes långivningsvirksomhed indskrænkende.

En aktivitet/transaktion kan alene omfattes af fritagelsesbestemmelsen, hvis aktiviteten/transaktionen falder indenfor momslovens anvendelsesområde. Det vil sige, at der skal være tale om aktiviteter/transaktioner, der indgår som led i opnåelse af indtægter af en vis varig karakter (momssystemdirektivet art. 9, stk. 1) og som kan anses som en levering mod vederlag (momsloven § 4, stk. 1 og momssystemdirektivet art. 14, stk. 1).

Långivning defineres helt indledningsvist til afsnittene vedrørende momsfritagelsen af långivning som "den situation, hvor en långiver giver en låntager ret til at disponere over et pengebeløb med pligt til at betale det lånte beløb tilbage på nærmere fastsatte vilkår ", jf. afsnit D.A.5.11.4.2.

Med andre ord er det en betingelse, at

• der foreligger tilbagebetalingspligt, og at
• tilbagebetalingspligten omfatter det lånte beløb, som skal tilbagebetales til långiver under nærmere fastsatte vilkår
  • Disse vilkår kan fx være i form af renter, tilbagebetalingsperiode mv.

Med andre ord, har långiver en retslig forventning om, at lånet tilbagetales under de aftalte vilkår. Hvis lånet (mod forventning) ikke indfries, kan långiver indbringe låntager for fogedretten og/eller begære låntager konkurs.

I nærværende sag kan Investor ikke indbringe Udstederen af financier-kontrakten for fogedretten, hvis der ikke opnås et afkast svarende til den indskudte kapital, idet Udstederen ikke har en pligt til tilbagebetaling af eller en hæftelse for den indskudte kapital til Investor.

Allerede fordi transaktionen ikke har de fornødne karakteristika for et lån kan Spørgers aktivitet vedrørende financierkontrakten ikke anses som et låneforhold mellem Udsteder og Investor.

Ad. 2 EU-domstolens dom i C-250/21 sammenholdt med Spørgers faktiske forhold

C-250/21 omhandler en engagementsleverende part (en Udlåner), som hæfter for et udlån fra den indirekte part (en fond), på vegne af en tredje part (debitor). Fondens formål var at finansiere Udlåner, som til gengæld havde pligt til at tilbagebetale lånet til Fonden.

"Transaktionskæden" i EU-dommen tager således afsæt i et låneforhold mellem Udlåner og Debitor, hvor Fonden derefter ønsker bekræftet, at det fortsat vil være et låneforhold, når der stilles et beløb til rådighed for Udlåner, som denne kan udlåne til Debitor mod, at Fonden vil modtage alle debitors afdrag og renter, der indbetales til Udlåner.

Det vil sige, at der reelt var en fordring imellem, Udlåner og debitor, samt Udlåner og Fonden. Begge fordringer har en pålydende værdi, som ikke ændres på baggrund af eventuelle konjunkturudsving mv. Alle omstændigheder omkring fordringerne er således kendt for alle parter på det tidspunkt, hvor debitor indgår sin aftale med Udlåner. Det vil sige, at på det tidspunkt, hvor aftalen mellem Udlåner og Fonden indgås, er alle forhold omkring hovedstol og tilbagebetalinger kendte. Alle hovedstole - og dermed udlån - må anses at være til pålydende værdi på fordringen.

Den eneste ubekendte er risikoen for en debitors misligholdelse af sine afdrag til Udlåner.

Debitorerne blev "puljet" af Udlåner og lånet fra Fonden svarede til puljens hovedstol. Se illustration:

Udlåner var således i EU-sagen forpligtet til at tilbagebetale lånet til Fonden inklusiv de påløbende renter betalt af debitor.

Det er således reelt Fonden, der bærer risikoen for en debitors eventuelle misligholdelse af låneaftalen med Udlåner.

Fonden kunne dermed reelt anses for at være långiver overfor debitor. Fondens formål var som tidligere anført således alene at finansiere Udlåners låneaftaler med debitor. Fondens aktivitet måtte således anses at falde indenfor momslovens anvendelsesområde, idet det må formodes at være Fondens hensigt at opnå indtægter af en vis varig karakter ved at modtage renter mod at stille hovedstolen til rådighed for Udlåner - altså levering mod vederlag.

Fondens rådighedsstillelse af lånet til Udlåner må ligeledes anses at opfylde definitionen af en låneydelse, idet

• der er levering mod vederlag
• et retlig krav om Udlåner tilbagebetalingspligt efter nærmere fastsatte vilkår

Nærværende sags omstændigheder

I modsætning til EU-sagen foreligger der ikke et låneforhold forud for Investors kapitalindskud. Udstederen af financierkontrakten har således ikke foretaget udlån til tredjemand, som skal sikres via en kapital fra en investor.

For Spørger er der tale om en financierkontrakt, hvor Spørger, som Udsteder, modtager et engangsbeløb fra Investor, mod til gengæld at være berettiget til et afkast af et givent projekt, som Udsteder vil gennemføre indenfor en nærmere bestemt periode.

På det tidspunkt, hvor aftalen mellem Udsteder og Investor indgås, foreligger der alene et budget, hvor et afkast til Investor er estimeret på baggrund af en forventet fortjeneste (overskud ved salg af projektet). I modsætning til EU-sagen vil det sige, at det eneste kendte er, at Investors afkast til at udgøre x-% af fortjenesten ved salget, mens alle øvrige forhold er ubekendte.

Karakteristika for financierkontrakten set med Investors øjne er dermed meget i lighed med købet af en aktie, hvor det eneste man som Investor er bekendt med, er at der vil blive udloddet en andel af et overskud - men ikke af hvilket beløb, ligesom der ikke er en berettiget forventning om - eller en pligt til - tilbagebetaling til Investor af den indskudte kapital.

Forskellen i forhold til et aktiekøb er alene, at Investor ikke køber en andel af selskabet.

Investor kan, i lighed med et aktiekøb, ikke gøre krav gældende i forhold til en tilbagebetaling af kapitalindskuddet, idet Udstederen ikke hæfter for tilbagebetaling af indskuddet overfor Investor. Investor kan således ikke indbringe kravet til fogedretten og/eller begære Udsteder konkurs på baggrund af en manglende tilbagebetaling - men alene evt. i forhold til en manglende betaling af et afkast.

Det kan på baggrund af ovenstående sammenfattende konkluderes, at der er tale om en passiv kapitalanbringelse, der falder udenfor momsloven og at EU-sagen ikke finder anvendelse på nærværende sag:

• Der foretages en indbetaling af et engangsvederlag som bevis på, at man har en ret til en form for afkast eller udbytte
• Der er ikke en tilbagebetalingspligt på det indbetalte engangsvederlag
• Investor har ikke et retligt krav på en tilbagebetaling af den indskudte kapital
• Investor har mulighed for gevinst og risiko for et tab
• Investeringen beror på budget og ikke i forhold til pålydende værdier, der alle er kendte på tidspunktet for indgåelsen af aftalen mellem Udsteder og Investor

Som det fremgår af ovenstående, er transaktionen i denne sag omfattet af et univers, der ligger udenfor låneydelser, men snarere et univers indenfor fremskaffelse af kapital uden at skulle dele et ejerskab.

Ad 3. Levering mod vederlag

For at blive omfattet af momslovens bestemmelser, skal der som nævnt være tale om levering mod vederlag. Det betinger, at der foreligger en direkte sammenhæng mellem ydelsen og vederlaget. Værdien af ydelsen skal modsvare værdien af vederlaget. Der skal endvidere bestå et retsforhold vedrørende gensidig udveksling af de pågældende ydelser for at ydelsen kan anses som momspligtig, jf. Den juridiske Vejledning, afsnit D.A.4.1.2.

Det er i overensstemmelse med EU-domstolens dom i sagen C-250/21 præmis 24 (og af Skattestyrelsens begrundelse udkast til indstillingen for Skatterådet af 8. marts 2023 s. 13) hvor der forudsættes, at der er tale om levering mod vederlag, og dermed at der er en direkte sammenhæng mellem ydelsen og vederlaget. Ydelser er derfor kun omfattet af momslovens bestemmelser, når der foreligger et retsforhold mellem tjenesteyderen og modtageren af ydelsen. Vederlaget skal udgøre den faktiske modværdi af den leverede ydelse.

I EU-domstolens dom i sagen C-250/21 udgør vederlaget for rådighedsstillelsen af kapitalen en rentebetaling, mens der samtidig sker et afdrag på hovedstolen. Altså er der i dette tilfælde en direkte sammenhæng mellem ydelsen (lånet) og vederlaget (rentebetalingen), mens lånets hovedstol må formodes at blive afdraget.

Som anført er Spørger af den opfattelse, at financierkontrakten må anses som et værdipapir, der har fælles træk med udstedelsen af aktier. Alene det faktum, at financierkontrakten må anses som et værdipapir, må udstedelsen anses som en finansiel transaktion og i udgangspunktet er handel med værdipapirer omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e. I visse tilfælde, falder transaktioner dog udenfor momslovens anvendelsesområde, hvilket er tilfældet, når der ikke er tale om en "levering mod vederlag".

Idet Spørgers formål med udstedelsen af financierkontrakten ikke er handel med værdipapirer, men alene at finansiere egne projekter med henblik på salg, kan Spørger udstedelse af financierkontrakten ikke anses at opnå varige indtægter fra køb og salg af financierkontrakter. De finansielle aktiviteter er endvidere ikke en nødvendig forudsætning for driften af Spørgers øvrige virksomhed som udvikler af jordarealer med henblik på salg og lignende.

Det er Spørgers opfattelse, at udstedelsen af financierkontrakten ikke ligger i nødvendig forlængelse af Spørgers momspligtige virksomhed. Udstedelsen udgør dermed ikke økonomisk virksomhed.

Spørger henviser i sit hele endvidere til vores anførte begrundelse vedrørende spørgsmål 1 og 5, idet financierkontrakten i sin natur fremstår som en aktie med undtagelse af, at financierkontrakten ikke medfører en ejerandel for Investor.

Ifølge gældende retspraksis udgør udstedelse og salg af aktier ikke i sig selv økonomisk virksomhed, og EU-domstolen har ved flere lejligheder udtalt, at hverken erhvervelse, besiddelse eller afhændelse af kapitalandele i sig selv udgør økonomisk virksomhed.

Ejerskabet af financierkontrakten kan således ikke anses som en udnyttelse af et gode med henblik på at opnå varige indtægter, idet et eventuel afkast kun er en følge af ejendomsretten til financierkontrakten, jf. EU-domstolens domme i C-60/90, c-155/94, C-442/01 og C-465/03.

Ad. 4 Begrebet "rådighedsstillelse af kapital"

Ifølge Den Danske Ordbog defineres "Rådighed" som "det at råde over noget og have ret til at bestemme hvordan det skal bruges".

Et "lån" beskrives som "(rådighed over) pengebeløb som for en periode udlånes af en part til en anden fx af en bank til en privatperson mod betaling af renter og med pant i noget, typisk fast ejendom"

"At udlåne" defineres som "give nogen midlertidig brugsret til noget som man ejer".

"At låne" er "midlertidigt få lov til at råde over noget som tilhører en anden, som regel mod at det senere leveres tilbage eller erstattes af noget tilsvarende".

Ud fra en sproglig forståelse må det at "stille kapital til rådighed" anses for at have en midlertidig brugsret over en kapital, der tilhører långiver. Det vil sige, at rådigheden over et gode på et tidspunkt vil ophøre, og dermed skal tilbageleveres (tilbagebetales).

Skattestyrelsen anvender i sin indstilling konsekvent begrebet "rådighedsstillelse af kapital mod vederlag" om Investor indskud af kapital i forbindelse med financierkontrakten.

Det er Spørgers opfattelse, at der ikke i Spørgers situation, stilles kapital til rådighed (som i forhold til en sproglig forståelse vil skulle tilbagebetales) men snarere, at der indskydes en kapital mod en nærmere aftalt procent af et eventuelt overskud ved Udsteders salg af det pågældende projekt. Betalingen af éngangsvederlaget for en financierkontrakt er således forbundet med en større usikkerhed end udstedelsen af et lån, hvor i det mindste hovedstolen skal tilbagebetales.

Med andre ord, i nærværende sag stiller Investor ikke en kapital til rådighed mod at "godet" skal leveres tilbage, idet Investor ikke har krav på en tilbagebetaling af kapitalen (godet). Den indskudte kapital er dermed ikke til midlertidig rådighed for Udsteder.

Ud over, at indskuddet af kapitalen ikke kan defineres som et udlån, jf. afsnittet ovenfor, anser Spørger ligeledes ikke at Spørgers forhold i sit hele for sammenlignelige med forholdende i EU-domstolens dom i sagen C-250/21.

Ad. 5 Samlet konklusion

Det kan sammenfattende konkluderes at,

• Udstedelsen af financierkontrakter ikke kan sidestilles med et låneforhold, idet transaktionen ikke opfylder betingelserne i definitionen af en låneydelse
  • Idet der ikke foreliggeret retligt krav om tilbagebetaling af lånet og
  • Da Udsteder ikke hæfter for kapitalen til Investor
• Investors indskud af kapital anses for køb af et værdipapir, som kan sammenholdes med køb af en aktie, hvor
  • Der foretages en indbetaling af et engangsvederlag som bevis på, at man har en ret til en form for afkast eller udbytte
  • Der er ikke en tilbagebetalingspligt på det indbetalte engangsvederlag
  • Investor har ikke et retligt krav på en tilbagebetaling af den indskudte kapital
  • Investor har mulighed for gevinst og risiko for et tab
  • Investeringen beror på budget og ikke i forhold til pålydende værdier, der alle er kendte på tidspunktet for indgåelsen af aftalen mellem Udsteder og Investor
• der ikke sker levering mod vederlag, idet et afkast alene er et udslag af et ejerskab af et værdipapir
• Nærværende sag tager ikke afsæt i et låneforhold mellem en Udlåner og en debitor, men en almindelig investor, der tror på en gevinst ved at indskyde en kapital, som der er risiko for at miste, idet der ikke er krav om tilbagebetaling
• Der ud fra en sproglig betragtning ikke i nærværende sag er "stillet kapital til rådighed", idet dette ud fra en sproglig forståelse betyder, at rådighedsstillelsen ophører, og der skal ske en tilbagebetaling

Det er på den baggrund Spørgers klare opfattelse, at de grundlæggende faktorer i henholdsvis C-250/21 og Spørgers faktiske forhold ikke kan sammenlignes og at Spørgers sag dermed skal vurderes i forhold til sine særegne omstændigheder.

Afsluttende bemærkninger

Det bemærkes endvidere, at Skattestyrelsen ikke anser Spørgers udstedelse af financierkontrakter som låneydelser i besvarelsen af Spørgers skatteretlige spørgsmål.

Spørger anser det betænkeligt, at det samme værdipapir (en financierkontrakt) moms- og skatteretligt bliver vurderet forskelligt.

Det anføres i den forbindelse af Skattestyrelsen vedrørende spørgsmål 8, at "Som financierkontrakten er opbygget, er der efter Skattestyrelsens opfattelse ikke tilstrækkeligt grundlag til at statuere, at der foreligger en fordring, der er omfattet af kursgevinstlovens § 1." Det fremgår videre, at "Der er derfor allerede af den grund ej heller tale om en struktureret fordring omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3. Dette støttes på, at der ikke er tale om et retligt krav på betaling af penge, førend betingelserne i financierkontrakten er opfyldt, og der kan derfor ikke gøres et krav om indfrielse gældende inden dette tidspunkt". Skattestyrelsen henviser i den forbindelse til SKM2022.259.LSR.

Hvis financierkontrakten i nærværende sag anses som et låneforhold, vil det medføre adskillige andre situationer, hvor der momsretligt vil være tale om "låneforhold", mens der skatteretligt vil være tale om øvrige værdipapirer/finansielle kontrakter, hvor der indskydes kapital mod et forventeligt afkast.

Spørgsmål 8

Kan Skatterådet bekræfte, at financierkontrakten skattemæssigt skal anses for en finansiel kontrakt omfattet af kursgevinstlovens § 29?

Spørgsmålet ønskes besvaret med et "ja" med nedenstående begrundelse.

Udstedelsen af financierkontrakten sker mod investors indbetaling af et kontant engangsvederlag mod til gengæld at modtage et afkast svarende til x-procent af Spørgers honorarer hidrørende salg af udviklingsprojekter. Financierkontrakten kan dermed have karakter af en udbyttekontrakt, der i Den juridiske vejledning 2022-1 C.C.6.4.2.1 er defineret som en "enhver kontrakt med ret til løbende indkomst. Dette gælder uanset om retten til dette er erhvervet i forbindelse med overdragelse af udnyttelsesretten til et formuegode eller i forbindelse med salg mv. af et formuegode."

I Skatterådets bindende svar SKM2012.370.SR kunne Skatterådet ikke bekræfte, at et salg af rettigheder til en andel af Spørgers fremtidige omsætning kunne anses for en udbyttekontrakt, der er afskrivningsberettiget efter afskrivningslovens § 40, stk. 2. I stedet blev aftalen anset for et låneforhold, hvor afkastet var bestemt af omsætningens størrelse og dermed blev aftalen anset for en finansiel kontrakt. I SKM2012.370.SR var investor garanteret en tilbagebetaling, der mindst svarede til det indskudte beløb.

I nærværende udkast til Financierkontrakt vil investor modtage et afkast, der beregnes på baggrund af overskuddet ved salget af projektet i kontraktens løbetid. Investor er ikke garanteret et minimumsafkast og der vil aldrig blive tale om tilbagebetaling af købesummen, men investor kan alene modtage et afkast, der summeret kan være større eller mindre end det indskudte beløb.

Afkastet er ikke bestemt af værdiudviklingen af et underliggende aktiv, men alene af specifikke indtægter i kontraktens løbetid.

Kursgevinstlovens § 29, stk. 1 omfatter terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter. Efter praksis anses tillige renteswaps for omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 1 uanset at en renteswap ikke er en aftale om en fremtidig levering af et bestemt aktiv, men i stedet er en differenceafregning af forskellige betalingsstrømme.

Tilsvarende vil financierkontrakten give ret til en andel af en bestemt betalingsstrøm, her vedrørende specifikke indtægter.

Det er derfor vores vurdering, at financierkontrakten skal anses for en finansiel kontrakt omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 1.

Spørgsmål 8 bør derfor besvares med "Ja".

Spørgsmål 9

Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger som udsteder ikke vil være skattepligtig af investors købesum i forbindelse med oprettelse af financierkontrakten?

Spørgsmålet ønskes besvaret med et "ja" med nedenstående begrundelse.

Investors købesum i forbindelse med oprettelsen af financier-kontrakten modsvares af Spørgers forpligtelse til at afregne de fremtidige afkast til investor. Spørger har således ikke opnået en avance i forbindelse med købesummen.

Spørgsmål 9 bør derfor besvares med "Ja".

Spørgsmål 10

Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger som udsteder vil være skattepligtig af en eventuel gevinst på financierkontrakten og have fradrag for et eventuelt tab på financierkontrakten opgjort efter lagerprincippet?

Spørgsmålet ønskes besvaret med et "ja" med nedenstående begrundelse.

Som udgangspunkt indeholder kursgevinstlovens § 29 en symmetrisk beskatning således, at den ene parts tab modsvares af den anden parts tilsvarende avance og omvendt.

Da kontrakten forudsætningsvis ikke er omfattet af kursgevinstlovens § 31 vil Spørger (ApS) have fradrag for et eventuelt tab på kontrakten og være skattepligtig af en eventuel gevinst på kontrakten.

Spørgsmål 11

Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger som Investor ikke vil have fradrag for betalingen til udsteder på betalingstidspunktet?

Spørgsmålet ønskes besvaret med et "ja" med nedenstående begrundelse.

Investors købesum i forbindelse med oprettelsen af financier-kontrakten modsvares af Investors ret til at modtage de fremtidige afkast i henhold til kontrakten. Spørger har således ikke realiseret et tab i forbindelse med betalingen af købesummen.

Spørgsmål 11 bør derfor besvares med "Ja".

Spørgsmål 12

Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger som investor vil være skattepligtig af en eventuel gevinst på financierkontrakten og have fradrag for et eventuelt tab på financierkontrakten opgjort efter lagerprincippet?

Spørgsmålet ønskes besvaret med et "ja" med nedenstående begrundelse.

Som udgangspunkt har selskaber fuldt fradrag for tab på finansielle kontrakter jf. kursgevinstlovens § 29. Der kan jævnfør kursgevinstlovens § 31 være begrænsninger i fradragsretten, når den finansielle kontrakt indeholder ret eller pligt til at afstå aktier. Financier-kontrakten indeholder ikke en ret eller pligt til at afstå aktier og derfor er der begrænsning i fradragsretten for tab på kontrakten.

Spørgsmål 11 bør derfor besvares med "Ja".

Spørgsmål 13

Kan Skatterådet bekræfte, at financierkontrakten løbende skal værdiansættes til nutidsværdien af det fremtidige afkast på kontrakten under hensyntagen til usikkerheden for det underliggende beregningsgrundlag?

Spørgsmålet ønskes besvaret med et "ja" med nedenstående begrundelse.

Investor har ikke ret til en tilbagebetaling af købesummen i forbindelse med oprettelsen af kontrakten, men alene krav på et afkast, der beregnes på baggrund af Spørgers specifikke avancer. Avancerne vil konkret afhænge af en række fremtidige begivenheder. Størrelsen af afkastet og den tidsmæssige placering af afkastet ligger således ikke endeligt fast på tidspunktet for udstedelsen af kontrakten.

Kontraktens værdi skal derfor løbende opgøres til nutidsværdi under hensyntagen til forventet afkast, forventet tidspunkt for modtaget afkast, den aktuelle risikofrie rente og et skønnet risikotillæg til den rentefrie rente.

Spørgsmål 1 bør derfor besvares med "Ja."

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Spørgers udstedelse af financierkontrakter falder udenfor momslovens anvendelsesområde.

Begrundelse

Om den pågældende financierkontrakt er det oplyst, at der er tale om en tidsbegrænset kontrakt, der udstedes af Spørger til investor. Investor betaler et kontant engangsbeløb og erhverver retten til at modtage et afkast svarende til en bestemt procentdel af Spørgers overskud i forbindelse med salg af udviklingsprojektet. Det følger af kontrakten, at projektet er solgt på forhånd til en kapitalfond under forudsætning af en udlejningsgaranti efter 1 år fra færdiggørelse. Investor opnår efter det oplyste ikke herved en ejerandel eller nogen form for rettigheder i øvrigt i det udstedende selskab. Financierkontrakten er tidsbegrænset til 24 måneder og kan forlænges med op til 12 måneder, hvis investor ikke som minimum har opnået et udbytte svarende til købesummen. Investor kan ikke kræve købesummen for financierkontrakten tilbagebetalt ved kontraktens udløb, uanset om der er modtaget udbytte eller ej. Det er lagt til grund, at den fremlagte financierkontrakt er enslydende med den financierkontrakt som Spørger påtænker at indgå.

Momslovens anvendelsesområde omfatter levering af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, jf. momslovens § 4, stk. 1, af en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab, jf. momssystemdirektivets artikel 2, stk. 1, litra c.

Levering af ydelser mod vederlag forudsætter, at der er en direkte sammenhæng mellem ydelsen og vederlaget. Ydelser er derfor kun momspligtige, hvis der mellem tjenesteyderen og aftageren er et retsforhold, der vedrører en gensidig udveksling af ydelser, idet det af tjenesteyderen modtagne vederlag udgør den faktiske modværdi af den ydelse, som leveres til modtageren, jf. præmis 24 i C-250/21, O. Fundusz.

EU-Domstolen har i sag C-250/21, O. Fundusz fundet, at ydelser leveret af en indirekte deltager i henhold til en aftale om indirekte deltagelse, der består i, at der for den engagementsleverende part stilles et kapitalindskud til rådighed til gengæld for betaling af provenuet af de i denne aftale specificerede fordringer, som forbliver en del af den engagementsleverende parts aktiver, er omfattet af begrebet ydelse af lån i momsdirektivets artikel 135, stk. 1, litra b.

EU-Domstolen har i sag C- 250/21, O. Fundusz, udtalt, at ydelse af lån som omhandlet i momsdirektivets artikel 135, stk. 1, litra b, bl.a. består i, at der stilles kapital til rådighed mod vederlag, jf. præmis 33. Videre udtalte EU-Domstolen at det fremgår af retspraksis, at selv om dette vederlag i princippet sikres ved betaling af renter, kan andre former for modydelser ikke være til hinder for, at en transaktion kvalificeres som ydelse af lån som omhandlet i momsdirektivets artikel 135, stk. 1, litra b, jf. præmis 34.

Det fremgår af præmis 37 i sag C- 250/21, O. Fundusz, at "I denne henseende giver aftalen om indirekte deltagelse, således som det er præciseret i nærværende doms præmis 26, fra tidspunktet for dens indgåelse anledning til, at den indirekte deltager stiller kapital til rådighed for den engagementsleverende part mod betaling af et vederlag, der består i forskellen mellem den kapital, der betales til den engagementsleverende part, og de beløb, som den indirekte deltager modtager i løbet af aftalens løbetid for de indtægter, der hidrører fra de fordringer, der er specificeret i denne aftale. Da gældsinstrumenterne forbliver en del af den engagementsleverende parts aktiver, råder den indirekte deltager ikke over et retsmiddel mod den engagementsleverende part i tilfælde af, at debitorerne misligholder de pågældende fordringer." Videre fremgår det af præmis 38 at den omstændighed, at den indirekte deltager udsættes for potentielle tab og således bærer kreditrisikoen, er uløseligt forbundet med enhver ydelse af lån, uanset om denne risiko er en følge af, at debitorerne for de fordringer, hvis provenu overføres til den indirekte deltager, misligholder disse fordringer, eller direkte følger af medkontrahentens insolvens.             

Skatterådet fandt i SKM2015.254.SR at et salg af en vare, som først sættes i produktion, når Spørger har opnået 200 bestillingerne på varen, og hvor de 200 første kunder med købet af varen opnår retten til at dele 10 pct. af Spørgers fremtidige salg af det pågældende produkt, skal anses for to selvstændige leverancer i form af en vare samt en immateriel rettighed, som består i retten til en del af fremtidige indtægter af Spørgers salg af varen.

Momsudvalget har tidligere behandlet emnet "crowd investment" og udtalt, at såfremt bidraget til erhvervsprojektet sker mod en finansiel ydelse i form af eksempelvis en procentdel af fremtidige indtægter, skal overdragelsen af en sådan immateriel rettighed anses for en levering mod vederlag, såfremt betingelserne i momssystemdirektivets artikel 2 er opfyldt. Såfremt den finansielle ydelse består i levering af aktier eller andre værdipapirer, vil leverancen kunne omfattes af momsfritagelsen i artikel 135, stk. 1, litra f. Sker betalingen af bidraget mod en ydelse i form af renter på et lån, så vil betalingen af disse blive anset for omfattet af momsfritagelsen i artikel 135, stk. 1, litra b, såfremt bidragsyderen er en afgiftspligtig person.

I henhold til den nuværende praksis vil bidrag til et erhvervsprojekt, der sker mod en finansiel ydelse i form af eksempelvis en procentdel af fremtidige indtægter (crowd investment), skulle anses som overdragelse af en immateriel rettighed.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at dommen i sag C- 250/21, O. Fundusz ændrer praksis, således at modtagelse af kapital mod en procentdel af fremtidige indtægter ikke udgør levering af en immateriel rettighed. Tilrådighedsstillelsen udgør en låneydelse fra personen, der stiller kapital til rådighed, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a.

Det er på den baggrund Skattestyrelsens vurdering, at udstedelsen af financierkontrakter, der medfører, at køber stiller kapital til rådighed for Spørger mod Spørgers betaling af et afkast svarende til x-procent af Spørgers overskud hidrørende fra salg af udviklingsprojekter skal betragtes som tilrådighedsstillelse af kapital og derfor en låneydelse, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr.11, litra a.

Optagelse af lån udgør for Spørger (låntager) ikke en afgiftspligtige levering.

Transaktionen vil for långiver (køber) karakteriseres som levering af en lånydelse, der - hvis långiver/køber er en afgiftspligtige person og handler i denne egenskab - falder inden for momslovens anvendelsesområde (dog momsfritaget, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a), og for långiver falde uden for momslovens anvendelsesområde, hvis denne ikke er en afgiftspligtig person, jf. Spørgsmål 5 og 7.

EU-Domstolens afgørelse i sag C-465/03, Kretztechnik AG ændrer ikke herved, idet sagen omhandler hvorvidt udstedelse af nye aktier udgør en transaktion der falder inden for momssystemets anvendelsesområde og ikke tilrådighedsstilles af kapital mod betaling af et afkast svarende til x-procent af en fremtidig indtjening.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "ja, se dog indstilling og begrundelse".

Skattestyrelsens bemærkninger til Spørgers høringssvar vedr. spørgsmål 1, 2, 5, 6 og 7
Det er Skattestyrelsen opfattelse, at udstedelsen af financierkontrakten kan sidestilles med optagelse af et lån, jf. C- 250/21, O. Fundusz og køb af financierkontrakter kan sidestilles med tilrådighedsstillelse af kapital mod vederlag, jf. Skattestyrelsens indstilling i spørgsmål 1 og 5.

Den juridiske vejlednings afsnit D.A.5.11.4.2 definerer långivning som den situation, hvor en långiver giver en låntager ret til at disponere over et pengebeløb med pligt til at betale det lånte beløb tilbage på nærmere fastsatte vilkår, men suppleres samtidig af afgørelser indarbejdet i den juridiske vejledning, herunder C- 250/21, O. Fundusz.

Momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1 nr. 11, litra a, omfatter således mere end traditionel långivning.

I sag C-250/21, O. Fundusz, havde den engagementsleverende part (låntager) således ikke pligt til at betale det lånte beløb tilbage. Den engagementsleverende part skulle alene overføre provenuet af de underliggende fordringer. Den indirekte deltager (långiver) havde ikke krav på tilbagebetaling af de resterende skyldige beløb fra den engagementsleverende part eller noget retsmiddel mod den engagementsleverende part i tilfælde af, at debitorerne misligholdt de pågældende fordringer. Se dommens præmis 26 og 37. Skattestyrelsen er således ikke enig med Spørger i, at den indirekte deltager havde et retligt krav om den engagementsleverende parts tilbagebetalingspligt. Selvom der i aftalen var en forventning om, at betalingerne på fordringerne ville medføre en tilbagebetaling af det indskudte beløb og en forrentning heraf, så havde den indirekte deltager ikke er retskrav herpå.

I lighed hermed er der ved indgåelse af en financierkontrakt en forventning om, at det indskudte beløb skal tilbagebetales og at der herudover opnås et afkast, selvom "tilbagebetalingen" er angivet som en procentdel af overskuddet af det finansierede projekt.

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at Spørgers udstedelse af financierkontrakter falder udenfor lønsumsafgiftslovens anvendelsesområde.

Begrundelse

Der skal som udgangspunkt betales lønsumsafgift af virksomheder, der mod vederlag leverer varer og ydelser, der er fritaget for afgift efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, nr. 3, nr. 5 og 6, nr. 10-12, nr. 15 og 16 og nr. 19, og af virksomheder med anden økonomisk virksomhed, der mod vederlag leverer ydelser, der ikke er afgiftspligtige efter momsloven, jf. lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1.

En virksomhed er kun omfattet af lønsumsafgiftspligt for sine aktiviteter, hvis den driver økonomisk virksomhed med levering af varer og ydelser mod vederlag.

Som det fremgår af svaret til spørgsmål 1 udgør optagelse af lån ikke en afgiftspligtig levering for Spørger, hvorfor Spørger ikke er lønsumsafgiftspligtig for udstedelsen/optagelsen af lån.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Spørgsmål 3

Hvis spørgsmål 1 besvares benægtende, ønskes det bekræftet, at Spørgers udstedelsen af financierkontrakter er omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1,

nr. 11, litra e.

Begrundelse

Det er en forudsætning for besvarelsen af spørgsmål 3, at spørgsmål 1 besvares benægtende.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "bortfalder".

Spørgsmål 4

Hvis spørgsmål 2 besvares benægtende, ønskes det bekræftet, at Spørger anses som en finansiel virksomhed, og at grundlaget for lønsumsafgiften opgøres i henhold til lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 2.

Begrundelse

Det er en forudsætning for besvarelsen af spørgsmål 4, at spørgsmål 2 besvares benægtende.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "bortfalder".

Spørgsmål 5

Det ønskes bekræftet, at Investors (Spørgers) afkast falder udenfor momslovens anvendelsesområde.

Begrundelse

Momslovens anvendelsesområde omfatter levering af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, jf. momslovens § 4, stk. 1, af en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab, jf. momssystemdirektivets artikel 2, stk. 1, litra c

Levering mod vederlag

Levering af ydelser mod vederlag forudsætter, at der er en direkte sammenhæng mellem ydelsen og vederlaget. Ydelser er derfor kun momspligtige, hvis der mellem tjenesteyderen og aftageren er et retsforhold, der vedrører en gensidig udveksling af ydelser, idet det af tjenesteyderen modtagne vederlag udgør den faktiske modværdi af den ydelse, som leveres til modtageren, jf. præmis 25 i C-250/21 O. Fundusz.

Som det fremgår af Skattestyrelsens begrundelse til spørgsmål 1, er det Skattestyrelsens opfattelse, at tilrådighedsstillelse af kapital mod en procentdel af fremtidige indtægter udgør en låneydelse, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr.11. litra a.

Spørger leverer således ved "købet" af financierkontrakten en låneydelse til udstederen af financierkontrakten mod betaling af et afkast svarende til x-procent af overskud hidrørende fra salg af udviklingsprojektet. Det er således Skattestyrelsen opfattelse, at der er tale om levering mod vederlag.

I egenskab af afgiftspligtig person

Det er alene levering af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet af en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab, der er omfattet af momslovens anvendelsesområde. Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1. Ved økonomisk virksomhed forstås især udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter.

Det skal derfor vurderes om Spørgers levering mod vederlag sker i dennes egenskab af afgiftspligtig person.

Spørgers aktiviteter vil bestå i følgende aktiviteter:

• Opkøb af jordarealer med henblik på udvikling og efterfølgende salg
• Levering af rådgivning, herunder finansiel rådgivning
• Udstedelse af financierkontrakter til finansiering af egne udviklingsprojekter
• Selv at være investor i financierkontrakter udstedt af andre udviklingsvirksomheder

EU-Domstolen fandt i sag C-77/01, EDM, at et holdingselskab, der yder forrentede lån til selskaber, som holdingselskabet selv har kapitalandele i, er økonomisk virksomhed. Den økonomiske virksomhed foretages i egenskab af afgiftspligtig person, når holdingselskabet anvender beløb, der er en del af virksomhedens formue, til at præstere tjenesteydelserne. Renter, der betales til en virksomhed som vederlag for bankindskud eller investering i værdipapirer, såsom statsobligationer eller indlånsbeviser, kan ikke udelukkes fra momsens anvendelsesområde, idet de betalte renter ikke følger af den blotte ejendomsret til godet, men er et vederlag for at stille kapital til rådighed for en tredjemand. Virksomheden handler i egenskab af afgiftspligtig person, når den anvender beløb, der er en del af virksomhedens formue, i forbindelse med indskuddene eller investeringerne, jf. præmis 69.

Det er på den baggrund Skattestyrelsen opfattelse, at Spørger handler i egenskab af afgiftspligtig persen. Der er lagt vægt på, at Spørger anvender beløb, der er en del af virksomhedens formue, i forbindelse med långivning.

Da Spørger yder lån mod vederlag (afkastet) i egenskab af afgiftspligtig person vil vederlaget falde inden for momslovens anvendelsesområde, idet vederlaget dog vil være momsfritaget efter momslovens §13, stk. 1, nr. 11, litra a.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 5 besvares med "Nej".

Skattestyrelsens bemærkninger til Spørgers høringssvar vedr. spørgsmål 1, 2, 5, 6 og 7

Det er Skattestyrelsen opfattelse, at udstedelsen af financierkontrakten kan sidestilles med optagelse af et lån, jf. C- 250/21, O. Fundusz og køb af financierkontrakter kan sidestilles med tilrådighedsstillelse af kapital mod vederlag, jf. Skattestyrelsens indstilling i spørgsmål 1 og 5.

Spørger anfører, at investors indskud af kapital skal anses for køb af et værdipapir, der er sammenlignelig med en aktie, idet intet ejerskab dog overgår til køber. Det er Skattestyrelsens opfattelse af kapitalandeles særkende netop er overdragelse af ejerskab, hvorfor financierkontrakten ikke er sammenlignelig med en aktie.

Hertil indebærer enhver långivning risiko, hvorfor Investors mulighed for gevinst og risiko for et tab ikke ændrer herved.

Sag C-250/21, O. Fundusz, omhandler den situation, hvor en indirekte deltager og den engagementsleverende part inden for rammerne af en aftale om indirekte deltagelse gensidigt forpligter sig til, for så vidt angår den førstnævnte, at stille et kapitalindskud til rådighed for den engagementsleverende part og, for så vidt angår den sidstnævnte, at overføre provenuet fra de i den nævnte aftale specificerede fordringer til den indirekte deltager, mens gældsinstrumenterne forbliver en del af den engagementsleverende parts aktiver. Den engagementsleverende part modtager en tjenesteydelse mod betaling af en modydelse svarende til forskellen mellem den forventede værdi af provenuet af fordringerne og det kapitalindskud, der betales af den indirekte deltager, jf. præmis 26.

Det er Skattestyrelsen opfattelse, at situationen i sag C-250/21, O. Fundusz, er sammenlignelig med Spørgers. Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at der er tale om levering mod vederlag, idet der består en gensidig udveksling af ydelser. Det bemærkes, at formen af det vederlag, der betales til den indirekte deltager er, uden betydning for fastlæggelsen af, om dennes ydelse leveres mod vederlag, jf. præmis 28 i sag C-250/21, O. Fundusz.

Spørgers høringssvar giver således ikke Skattestyrelsen anledning til at ændre indstillingen.

Spørgsmål 6

Det ønskes bekræftet, at Investors (Spørgers) afkast falder udenfor lønsumsafgiftslovens anvendelsesområde.

Begrundelse

Der skal som udgangspunkt betales lønsumsafgift af virksomheder, der mod vederlag leverer varer og ydelser, der er fritaget for afgift efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, nr. 3, nr. 5 og 6, nr. 10-12, nr. 15 og 16 og nr. 19, og af virksomheder med anden økonomisk virksomhed, der mod vederlag leverer ydelser, der ikke er afgiftspligtige efter momsloven, jf. lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1.

Som det fremgår af spørgsmål 5 yder spørger lån mod vederlag (afkastet) i egenskab af afgiftspligtig person og transaktionen falder inden for momslovens anvendelsesområde, idet vederlaget dog vil være momsfritaget efter momslovens §13, stk. 1, nr. 11, litra a.

Afkastet (vederlaget), der hidrører fra en låneydelse, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a, er omfattet af lønsumsafgiftslovens anvendelsesområde.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 6 besvares med "Nej".

Spørgsmål 7

Det ønskes bekræftet, om det har betydning for besvarelsen af spørgsmål 5 og 6, om Investor (Spørger) er en afgiftspligtig person eller en ikke-afgiftspligtig person.

Begrundelse

Som anført under spørgsmål 5 og 6 er der lagt vægt på, at Spørger udøver økonomisk virksomhed, når Spørger modtager et afkast svarende til x-procent af sælgers honorarer hidrørende salg af udviklingsprojekter for tilrådighedsstillelse af kapital.

Det følger derfor af begrundelsen i spørgsmål 5 og 6, at det har betydning for besvarelsen af spørgsmål 5 og 6, at Spørger udgør en afgiftspligtig person.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 7 besvares med "Ja, se dog indstilling og begrundelse".

Spørgsmål 8

Det ønskes bekræftet, at financierkontrakten skattemæssigt skal anses for en finansiel kontrakt omfattet af kursgevinstlovens § 29.

Begrundelse

Det er spørgsmålet, om den omhandlede financierkontrakt skal anses for en finansiel kontrakt eller en struktureret fordring, der skal beskattes efter kursgevinstlovens § 29.

Om den pågældende financierkontrakt er det oplyst, at der er tale om en tidsbegrænset kontrakt, der udstedes af Spørger til investor. Investor betaler et kontant engangsbeløb og erhverver retten til at modtage et afkast svarende til en bestemt procentdel af Spørgers honorar i forbindelse med salg af udviklingsprojektet. Det følger af kontrakten, at projektet er solgt på forhånd til en kapitalfond under forudsætning af en udlejningsgaranti efter 1 år fra færdiggørelse. Investor opnår efter det oplyste ikke herved en ejerandel eller nogen form for rettigheder i øvrigt i det udstedende selskab. Finansierkontrakten er tidsbegrænset til 24 måneder og kan forlænges med op til 12 måneder, hvis investor ikke som minimum har opnået et udbytte svarende til købesummen. Investor kan ikke kræve købesummen for financierkontrakten tilbagebetalt ved kontraktens udløb, uanset om der er modtaget udbytte eller ej.

Finansielle kontrakter beskattes i udgangspunktet efter kursgevinstlovens § 29, stk. 1. Bestemmelsen omfatter efter sin ordlyd alene terminskontrakter og købe- og salgsretter. Anvendelsen af disse begreber er dog ikke entydig, og efter praksis er en lang række finansielle kontrakter anset for omfattet af bestemmelsen i kursgevinstlovens § 29, når der er tale om et finansielt instrument, hvor værdien af kontrakten afhænger af et underliggende aktiv, og hvor der foreligger:

• En bindende aftale mellem parterne,
• en tidsmæssig forskydning mellem aftale- og afviklingstidspunkt samt
• en aftale om afviklingspris eller -kurs

Se eksempler af forskellige typer af kontrakter i Den juridiske vejledning 2022-2, afsnit C.B.1.8.1 Overordnede principper for beskatningen af finansielle kontrakter.

Det er endvidere udgangspunktet, at finansielle kontrakter beskattes selvstændigt, uanset om der sker levering eller differenceafregning, eller om kontrakten udløber uudnyttet. Dvs. at der foretages en separat opgørelse af gevinst eller tab på de finansielle instrumenter uafhængigt af opgørelsen af fortjeneste eller tab på de underliggende aktiver (separationsprincippet). Som undtagelse hertil sker der en samlet beskatning af strukturerede produkter omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3.

I den foreliggende sag betaler investor et kontant engangsbeløb og erhverver retten til at modtage et afkast svarende til en bestemt procentdel af Spørgers honorar i forbindelse med salg af udviklingsprojektet. Investor kan ikke kræve købesummen for financierkontrakten tilbagebetalt ved kontraktens udløb, uanset om der er modtaget et afkast eller ej.

For at være omfattet af bestemmelsen i kursgevinstlovens § 29, stk. 3, skal der være tale om en fordring, der reguleres helt eller delvist i forhold til udviklingen i priser og andet på værdipapirer, varer m.v., og udviklingen skal være af en karakter, der kan lægges til grund i en finansiel kontrakt. Beskatningen efter kursgevinstlovens § 29, stk. 3, indebærer, at den strukturerede fordring behandles efter reglerne for finansielle kontrakter.

Ifølge forarbejderne til kursgevinstloven gælder loven som udgangspunkt for alle pengefordringer uanset art, og afgørende for bedømmelsen er alene, om der foreligger et retligt krav på betaling i form af penge, jf. bemærkninger til § 1, lovforslag L 194, FT 1996-97.

Videre fremgår det af forarbejderne til kursgevinstlovens § 29, stk. 3, at forslaget alene omfatter fordringer, der efter de gældende regler er omfattet af kursgevinstloven, og at det ikke var tanken med § 29, stk. 3, at udvide fortolkningen af begrebet fordringer i forhold til fortolkningen af begrebet fordringer i lovens kapitel 2 og 3, se bemærkningerne til § 4, nr. 4, lovforslag L 98, FT 2004-05, 2. saml.

Det er således kursgevinstlovens almindelige fordringsbegreb, som skal lægges til grund ved bedømmelsen af, om der er tale om en struktureret fordring. Ved en pengefordring forstås et retligt krav på betaling af et pengebeløb. Der skal være tale om et retligt krav, og det betyder, at kreditor (fordringshaveren) skal kunne gøre betalingskravet mod debitor (skyldneren) gældende ved domstolene.

Som finansierkontrakten er opbygget, er der efter Skattestyrelsens opfattelse ikke tilstrækkeligt sikkert grundlag til at statuere, at der foreligger en fordring, der er omfattet af kursgevinstlovens § 1. Der er derfor allerede af denne grund ej heller tale om en struktureret fordring omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3. Dette støttes på, at der ikke er tale om et retlig krav på betaling af penge, førend betingelserne i finansierkontrakten er opfyldt, og der kan derfor ikke gøres et krav om indfrielse gældende inden dette tidspunkt.

Se i denne forbindelse SKM2022.259.LSR. Sagen omhandlede en såkaldt SAFE-aftale, hvor medarbejdere og aktionærer i selskab A kunne indskyde midler i moderselskabet B mod at, der på et fremtidigt tidspunkt ville indtræde en begivenhed (event), på hvilket tidspunkt investor enten ville modtage aktier eller få betalt sit indskud helt eller delvist. Landsskatteretten fandt her, at den pågældende SAFE- aftale ikke udgjorde en pengefordring, idet en eventuel tilbagebetaling af det indskudte beløb kun fandt sted, hvis der indtraf en såkaldt event. Kreditor havde derfor ikke et retligt krav på tilbagebetaling, når SAFE’en erhvervedes. Landsskatteretten fandt på dette grundlag, at den omhandlede SAFE ikke kunne karakteriseres som en pengefordring i henhold til kursgevinstloven.

Det er herefter spørgsmålet, om der er tale om et sådan finansielt produkt, der udgør en finansiel kontrakt, som skal beskattes efter kursgevinstlovens § 29, stk. 1. Det følger af sagens faktum, at der aftaleretligt er indgået en bindende aftale. Der er således ikke fx tale om et tilbud eller gaveløfte. Derudover fremgår det, at der er en tidsmæssig forskydning mellem indskuddet og afviklingstidspunktet på tidspunktet for Spørgers retserhvervelse af vederlag fra salg af udviklingsproduktet. Derudover er der aftalt en afviklingspris i form af en bestemt procentdel af det pågældende afkast. Skattestyrelsen er derfor enig med repræsentanten i, at der er tale om en finansiel kontrakt, der skal beskattes efter reglerne i kursgevinstlovens § 29.

Det indstilles derfor, at spørgsmålet besvares bekræftende.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 8 besvares med "Ja".

Spørgsmål 9

Det ønskes bekræftet, at Spørger som udsteder ikke vil være skattepligtig af investors købesum i forbindelse med oprettelse af financierkontrakten.

Begrundelse

Det er spørgsmålet, om der skal ske beskatning af Spørger af det beløb, som Spørger modtager som indskud fra investor på indskudstidspunktet. Med henvisning til begrundelsen til spørgsmål 8 bemærkes, at financierkontrakten efter Skattestyrelsens opfattelse skal anses for en finansiel kontrakt, der beskattes efter kursgevinstlovens § 29. Beskatning af finansielle kontrakter, der er omfattet af kursgevinstlovens § 29, sker efter et lagerprincip, jf. kursgevinstlovens § 33. Efter lagerprincippet medtages årets lagerforskydning af værdien af den finansielle kontrakt ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, uanset om den finansielle kontrakt er realiseret eller ej. Omkostninger i forbindelse med indgåelse af finansielle kontrakter, herunder gebyrer, medregnes i anskaffelsessummen henholdsvis afståelsessummen for kontrakten.

I relation til finansielle kontrakter gælder der som udgangspunkt en symmetrisk beskatning, således at gevinst vil være skattepligtig for den ene aftalepart, mens den anden aftalepart vil kunne fradrage et tilsvarende tab med de begrænsninger, der følger af kursgevinstlovens §§ 31 og 32.

Skattestyrelsen bemærker, at der sker retserhvervelse af det pågældende beløb på tildelingstidspunktet, således at dette beløb inkl. omkostninger udgør anskaffelsessummen for den finansielle kontrakt, således at beløbet indgår som primoværdien i lagerbeskatningen for den pågældende kontrakt. Det stillede spørgsmål besvares derfor delvist benægtende.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 9 besvares med "Nej, se dog indstilling og begrundelse".

Spørgsmål 10

Det ønskes bekræftet, at Spørger som udsteder vil være skattepligtig af en eventuel gevinst på financierkontrakten og have fradrag for et eventuelt tab på financierkontrakten opgjort efter lagerprincippet

Begrundelse

Der henvises til begrundelsen i spørgsmål 9, og det indstilles, at spørgsmålet besvares bekræftende.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 9 besvares med "Ja".

Spørgsmål 11

Det ønskes bekræftet, at Spørger som Investor ikke vil have fradrag for betalingen til udsteder på betalingstidspunktet.

Begrundelse

Spørgsmålet vedrører, hvorvidt Spørger - i det tilfælde hvor Spørger investerer i et tilsvarende produkt - har fradrag for sin betaling for den pågældende finansierkontrakt på betalingstidspunktet. Skattestyrelsen bemærker med henvisning til begrundelsen for spørgsmål 9, at der er en symmetrisk beskatning i relation til finansielle kontrakter. Dette indebærer, at der også er lagerbeskatning af den finansielle kontrakt i relation til investor, således at afståelsessummen indgår den opgørelse, der ligger til grund for lagerbeskatningen.

Det indstilles derfor, at det pågældende spørgsmål besvares delvist bekræftende.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 11 besvares med "Ja, se dog indstilling og begrundelse".

Spørgsmål 12

Det ønskes bekræftet, at Spørger som investor vil være skattepligtig af en eventuel gevinst på financierkontrakten og have fradrag for et eventuelt tab på financierkontrakten opgjort efter lagerprincippet.

Begrundelse

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 9 og spørgsmål 11, hvoraf det fremgår, at beskatningen af den finansielle kontrakt skal ske efter lagerprincippet, jf. kursgevinstlovens § 33.

I relation til fradrag for tab er der for selskaber som udgangspunkt fradrag for tab på finansielle kontrakter, medmindre der er tale om tab på aktiebaserede kontrakter, hvilket ikke er tilfældet i denne situation, se kursgevinstlovens §§ 31 og 31 A modsætningsvist.

Det stillede spørgsmål indstilles derfor besvare bekræftende.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 12 besvares med "Ja".

Spørgsmål 13

Det ønskes bekræftet, at financierkontrakten løbende skal værdiansættes til nutidsværdien af det fremtidige afkast på kontrakten under hensyntagen til usikkerheden for det underliggende beregningsgrundlag.

Begrundelse

Gevinsten eller tabet på en finansiel kontrakt opgøres som forskellen mellem kontraktens værdi ved indkomstårets begyndelse og ved dets udløb. Dette fremgår af kursgevinstlovens § 33.

Værdien af en finansiel kontrakt skal opgøres til handelsværdien ved indkomstårets udløb. Skattestyrelsen er af den opfattelse, at den nævnte metode vil kunne anvendes, hvis resultatet svarer til handelsværdien.

Skattestyrelsen indstiller på baggrund heraf, at spørgsmålet besvares delvist bekræftende.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 13 besvares med "Ja, se dog indstilling og begrundelse".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Momslovens § 4, stk. 1

Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.

Stk. 2 […]

Stk. 3 […]

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a og e

Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

[…]

11) Følgende finansielle aktiviteter:

a) Långivning og formidling af lån samt långivers forvaltning af egne udlån.

[…]

e) Transaktioner, herunder forhandlinger, med undtagelse af forvaring og forvaltning, i forbindelse med værdipapirer, bortset fra varerepræsentativer og dokumenter, der giver bestemte rettigheder, herunder brugsrettigheder, over fast ejendom, samt andele og aktier, når besiddelsen heraf retligt eller faktisk sikrer rettigheder som ejer eller bruger over en fast ejendom eller en del af en fast ejendom.

[…]

Momssystemdirektivets artikel 2

Stk. 1. Følgende transaktioner er momspligtige:

a) levering af varer, som mod vederlag foretages på en medlemsstats område af en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab

b) […]

c) levering af ydelser, som mod vederlag foretages på en medlemsstats område af en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab

d) […]

Stk. 2 […]

Stk. 3 […]

Momssystemdirektivets artikel 135

1.  Medlemsstaterne fritager følgende transaktioner;

[…]

b) ydelse og formidling af lån samt forvaltning af lån ved den person, som har ydet lånene

[…]

f) transaktioner, herunder formidling, med undtagelse af forvaring og forvaltning, i forbindelse med aktier, andele i selskaber eller andre sammenslutninger, obligationer og andre adkomstbeviser, bortset fra varerepræsentativer og de i artikel 15, stk. 2, omhandlede rettigheder og adkomstbeviser

[…]

Praksis

C-250/21, O. Fundusz

O-fonden er en ikke-standardiseret securitiseringsfond omfattet af lov om investeringsfonde og forvaltning af alternative investeringsfonde i. Ifølge O-fonden forpligter den engagementsleverende part sig ved indgåelsen af en aftale om indirekte deltagelse til at overføre alle de indtægter, der hidrører fra de fordringer, der er specificeret i denne aftale, til den indirekte deltager til gengæld for et kontraktligt aftalt kapitalindskud, som den engagementsleverende part modtager fra sidstnævnte fra indgåelsen af den nævnte aftale.

Gældsinstrumenterne forbliver en del af den engagementsleverende parts aktiver. Forskellen mellem det kapitalindskud, der betales til den engagementsleverende part, og det beløb, som den indirekte deltager modtager i kontraktens løbetid, udgør den indirekte deltagers vederlag. Mekanismen med indirekte deltagelse opfylder således en dobbelt funktion, nemlig dels funktionen som kreditinstrument, idet den engagementsleverende part opnår likviditet på forhånd til gengæld for dennes forpligtelse til at overføre provenuet fra de pågældende fordringer til den indirekte deltager, dels risikodækning, for så vidt som disse likvide midler frigøres fra den kreditrisiko, der er forbundet med de nævnte fordringer.

EU-Domstolen konkluderede, at ydelser leveret af en indirekte deltager i henhold til en aftale om indirekte deltagelse, der består i, at der for den engagementsleverende part stilles et kapitalindskud til rådighed til gengæld for betaling af provenuet af de i denne aftale specificerede fordringer, som forbliver en del af den engagementsleverende parts aktiver, er omfattet af begrebet ydelse af lån som omhandlet i momsfritagelsen.

C-465/03, Kretzttecknik AG

Et aktieselskab havde udvikling og salg af medicinsk udstyr som forretningsområde. Selskabet blev optaget på børsen i Frankfurt, hvorefter selskabskapitalen blev forhøjet ved udstedelse af ihændehaveraktier.

EF-domstolen udtalte, at en udstedelse af nye aktier ikke udgør en transaktion, som falder ind under anvendelsesområdet for 6. momsdirektivs artikel 2, nr. 1. Ikke økonomisk virksomhed.

C-80/95, Harnas & Helm CV

Sagen omhandlede erhvervelse og besiddelse af obligationer samt afkast af obligationerne. Obligationerne blev ikke anvendt til nogen anden virksomhedsaktivitet.

EF-Domstolen bemærkede, at det er ganske vist muligt, de transaktioner, som er omhandlet i sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 5, henhører under anvendelsesområdet for merværdiafgift, når de foretages inden for rammerne af en kommerciel fondshandelsvirksomhed for at gennemføre et direkte eller indirekte indgreb i administrationen i de virksomheder, hvori der besiddes en kapitalinteresse, eller ligger i direkte, permanent og nødvendig forlængelse af den afgiftspligtige virksomhed (jf. dommene i Polysar Investments Netherlands-sagen, a.st., præmis 14, dom af 20.6.1996, sag C-155/94, Wellcome Trust, Sml. I, s. 3013, præmis 35, og af 11.7.1996, sag C-306/94, Régie dauphinoise, Sml. I, s. 3695, præmis 18).

EF-Domstolen fandt samtidig at sjette direktivs artikel 4, stk. 2, skal fortolkes således, at den blotte erhvervelse til ejendom og den blotte besiddelse af obligationer, som ikke anvendes til nogen anden virksomhedsaktivitet, samt modtagelse af afkast deraf ikke skal anses for økonomisk virksomhed, der indebærer, at den, der udøver sådanne transaktioner, bliver afgiftspligtig.

C-60/90, Polysar Investments Netherlands BV

Et holdingselskab, hvis formål kun er at besidde kapitalinteresser i andre virksomheder, uden at det direkte eller indirekte griber ind i administrationen af disse virksomheder - bortset fra hvad der følger af de rettigheder, holdingselskabet har i sin egenskab af aktionær eller selskabsdeltager - er ikke en afgiftspligtig person. Selskabet har derfor ikke ret til momsfradrag.

C-155/94, Wellcome Trust Ltd

Et holdingselskab, hvis formål kun er at besidde kapitalinteresser i andre virksomheder, uden at det direkte eller indirekte griber ind i administrationen af disse virksomheder - bortset fra hvad der følger af de rettigheder, holdingselskabet har i sin egenskab af aktionær eller selskabsdeltager - er ikke en afgiftspligtig person. Selskabet har derfor ikke ret til momsfradrag.

C-442/01, KapHag Renditefonds 35 Spreecenter Berlin-Hellersdorf 3

Et personselskab, der optager en selskabsdeltager mod et kontantindskud, leverer ikke over for denne selskabsdeltager en tjenesteydelse mod vederlag i direktivets forstand. Ikke økonomisk virksomhed.

Retningslinje fra Momsudvalget, der er vedtaget på baggrund af drøftelser under udvalgets 102. møde, den 30. marts 2015, dokument H.

[…]

2. As to crowd-investing, where the financial reward received by the contributor of a crowdfunding campaign from the entrepreneur takes the form of participation in future profits by means of intellectual property rights, the VAT Committee unanimously agrees that the transfer of such intellectual property rights shall constitute a taxable supply, provided that the conditions laid down in Article 2 of the VAT Directive are met. On the other hand, if the financial reward received by the contributor of a crowdfunding campaign from the entrepreneur takes the form of securities, such as shares or bonds, the VAT Committee unanimously agrees that its supply may be exempt under Article 135(1)(f) of the VAT Directive, depending on the type of security.

3. Regarding crowd-lending, where the financial reward received by the contributor of a crowdfunding campaign from the entrepreneur takes the form of interests on loans, the VAT Committee unanimously agrees that insofar as the contributor is a taxable person, the granting of credit to the entrepreneur shall be a taxable transaction exempt pursuant to Article 135(1)(b) of the VAT Directive.

[…]

SKM2015.254.SR

Skatterådet anser et salg af en vare, som først sættes i produktion, når Spørger har opnået 200 bestillingerne på varen, og hvor de 200 første kunder med købet af varen opnår retten til at dele 10 pct. af Spørgers fremtidige salg af det pågældende produkt, for to selvstændige leverancer i form af en vare samt en immateriel rettighed, som består i retten til en del af fremtidige indtægter af Spørgers salg af varen.

Rådet kan i denne forbindelse ikke bekræfte, at den modtagne provision er skattefri, eller at beløbet for selvstændigt erhvervsdrivende kan fragå i driftsmiddelsaldoen. Rådet kan derimod bekræfte, at provisionen ikke er en momspligtig ydelse, samt at betalingerne i konsekvens heraf hverken er omfattet af reglerne om omvendt betalingspligt eller beregning af erhvervelsesmoms.

Den juridiske vejledning 2023-1, afsnit D.A.4.1.2 Levering mod vederlag

[…]

Reward-baseret crowdfunding

Reward-baseret crowdfunding er kendetegnet ved, at en erhvervsdrivende lægger en ide til et erhvervsprojekt på en crowdfunding platform. Herefter er det muligt for interesserede at yde finansiering til projektet. Til gengæld for forhåndsfinansieringen modtager bidragsyderne forskellige slags varer og/eller ydelser, som er afhængige af størrelsen af bidraget. Opnår projektet fuld finansiering inden udløbet af en bestemt frist sættes erhvervsprojektet i produktion, og bidragsyderne kan gøre krav på de varer og/eller ydelser, som de er blevet stillet i udsigt. Opnår projektet ikke fuld finansiering inden fristens udløb, tilbagebetales de erlagte bidrag. Se eksempelvis SKM2015.254.SR.

[…]

Såfremt bidraget til erhvervsprojektet sker mod en finansiel ydelse i form af eksempelvis en procentdel af fremtidige indtægter, udtaler Momsudvalget enstemmigt, at overdragelsen af en sådan immateriel rettighed skal anses for en levering mod vederlag, såfremt betingelserne i momssystemdirektivets artikel 2 er opfyldt. Såfremt den finansielle ydelse består i levering af aktier eller andre værdipapirer, vil leverancen kunne omfattes af momsfritagelsen i artikel 135, stk. 1, litra f. Sker betalingen af bidraget mod en ydelse i form af renter på et lån, så vil betalingen af disse blive anset for omfattet af momsfritagelsen i artikel 135, stk. 1, litra b, såfremt bidragsyderen er en afgiftspligtig person.

Endelig udtaler momsudvalget enstemmigt, at den platform, som udbyder crowdfunding projekter, må anses for at udøve økonomisk virksomhed. Næsten enstemmigt bemærker momsudvalget, at levering af platformens ydelser må anses for at være levering af ydelser mod vederlag, som er momspligtige, medmindre der er tale om en momsfritaget finansiel ydelser omfattet af artikel 135 i momssystemdirektivet.

Skattestyrelsen er enig i alle ovenstående udtalelser om reward-baseret crowdfunding. Bemærk, at formuleringen "såfremt varerne/ydelserne er præcist definerede, når betalingen sker" ikke skal tages til udtryk for, at der gælder andre betingelser for, at momspligten indtræder på tidspunktet for forudbetalingen, end de almindelige betingelser, som er beskrevet i afsnit D.A.7.2.5.

Se retningslinje fra Momsudvalget, der er vedtaget på baggrund af drøftelser under udvalgets 102. møde, den 30. marts 2015, dokument H.

Om Momsudvalget og retningslinjer, se afsnit D.A.1.4. Retningslinjerne kan downloades fra udvalgets hjemmeside.

[…]

Den juridiske vejledning 2023-1, afsnit, D.A.5.11.4.2 Långivning

[...]

Definition: Långivning

Långivning defineres som den situation, hvor en långiver giver en låntager ret til at disponere over et pengebeløb med pligt til at betale det lånte beløb tilbage på nærmere fastsatte vilkår.

Hvad er omfattet af momsfritagelsen?

Hovedområdet for momsfritagelsen er den traditionelle långivning fra pengeinstitutter mv.

Eksempler på momsfri långivning

Udover traditionel långivning fra pengeinstitutter mv. giver retspraksis følgende eksempler på momsfri långivning:

• Kontoringe/kontokort: Retspraksis har taget stilling til, om en kontoring driver virksomhed omfattet af momsfritagelsen for långivning mv.

En kontoring i en større provinsby havde indgået samhandelsaftale med over 250 forretninger. Kundernes køb blev finansieret og administreret af kontoringen. Se TfS 2000.1019.LSR. Landsskatteretten anså kontoringen for ikke at drive momspligtig virksomhed med køb og salg af varer. Kontoringens aktiviteter var derimod fritaget for moms efter ML § 13, stk. 1, nr. 11.

I en anden sag formidlede et andelsselskab kontosalg mv. Se SKM2003.571.LSR. Heller ikke andelsselskabet kunne anses for at drive momspligtig virksomhed med køb og salg af varer og var i stedet omfattet af ML § 13, stk. 1, nr. 11. Landsskatteretten lagde vægt på, at det var de forretninger, der var tilknyttet til andelsselskabet, der rent faktisk solgte og leverede varerne til kortindehaverne. Andelsselskabet rolle var derimod at yde kredit til kortindehaveren og samtidig indestå for betaling af varen overfor forretningerne.

• Brændstofkøb ved leasing af bil: EU-domstolen har i en konkret sag taget stilling til en leasinggivers status i forbindelse leasingtagers køb af brændstof i leasinggivers navn og for dennes regning. Se sag C-185/01, Auto Lease Holland BV. Domstolen fandt, at der mellem parterne ikke var en kontrakt om levering af brændstof, men nærmere en kontrakt om finansiering af køb af brændstof. Leasinggiver købte ikke brændstoffet for derefter at sælge det videre til leasingtageren, men leasingtageren købte brændstoffet og valgte frit brændstoffets kvalitet og mængde samt tidspunktet for købet. Leasinggiveren fungerede i virkeligheden som kreditgiver i forhold til leasingtageren. Se også afsnit D.A.4.1.4.
• Om Cash pooling, se også momsudvalgets retningslinje indarbejdet i D.A.3.1.4.2.4.
• Brændstofkøb ved transport af biler til kunder. EU-Domstolen har i dom af 15. maj 2019 i sagen C-235/18, Vega International taget stilling til status for en ordning, hvor et moderselskab stiller tankkort til rådighed for datterselskaber, som anvender tankkortene til køb af brændstof til brug for biler, som transporteres efter aftale med moderselskabet. Domstolen fandt, at der ikke var tale om levering af brændstof i forhold til moderselskabet, og at denne ligeledes ikke videresolgte brændstof til datterselskaberne. Ordningen skulle derimod kvalificeres som en ydelse af lån, der er fritaget for moms i medfør af momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra b). Moderselskabet modtog fakturaer fra brændstofleverandørerne og viderefakturerede disse til datterselskaberne med et tillæg på 2 pct. Moderselskabet leverede således finansielle tjenesteydelser til datterselskaberne ved at forhåndsfinansiere købet af brændstof og handlede i dette øjemed derfor på samme måde som en finansiel institution eller almindelig kreditinstitution.

Om benzinselskabers anvendelse af internationale kreditkortsystemer, se dog "Kreditkort" i afsnit A.B.3.3.1.4.

Biydelser til långivning

Der henvises til afsnit D.A.5.11.4.5 om biydelser til långivning, formidling af lån, samt långivers forvaltning af egne udlån.

[…]

Den juridiske vejledning 2023-1, afsnit D.A.3.1.4.2.4 Finansiel virksomhed

[…]

Udgangspunkt: Finansielle transaktioner er ikke økonomisk virksomhed

Erhvervelse, besiddelse eller afhændelse af selskabsandele udgør ikke i sig selv økonomisk virksomhed. Det forhold, at der erhverves kapitalinteresser i en virksomheder, er ikke i sig selv en udnyttelse af et gode med henblik på opnåelse af varige indtægter, idet et eventuelt udbytte, som kapitalandelen afkaster, kun er en følge af ejendomsretten til godet. Når erhvervelse af andele ikke i sig selv udgør en økonomisk virksomhed i 6. momsdirektivs forstand, gælder det samme for en virksomhed, der består i at afhænde sådanne andele. Se EF-domstolens domme i sagerne C-60/90, Polysar Investments Netherlands BV, C-155/94, Wellcome Trust Ltd, C-442/01, KapHag Renditefonds 35 Spreecenter Berlin-Hellersdorf 3, og C-465/03, Kretztechnik AG.

Tilsvarende gælder for obligationer. Se dommen i sag C-80/95, Harnas & Helm CV.

Finansielle transaktioner kan dog være økonomisk virksomhed

De finansielle transaktioner, som er omhandlet i momssystemdirektivets artikel 135, litra f (tidligere 6. momsdirektivs artikel 13, punkt B, litra d, nr. 5, (ML § 13, stk. 1, nr. 11, litra e)) kan i visse tilfælde anses for økonomisk virksomhed. Det er fx tilfældet, når de finansielle transaktioner:

• foretages inden for rammerne af en kommerciel fondshandelsvirksomhed
• gennemføres via et direkte eller indirekte indgreb i administrationen i de virksomheder, hvori der besiddes en kapitalinteresse
• ligger i direkte, permanent og nødvendig forlængelse af den momspligtige virksomhed, som den pågældende i øvrigt udøver.

Se EF-domstolens domme i sagerne C-60/90, Polysar Investments Netherlands BV, C-155/94, Wellcome Trust Ltd, C-306/94, Régie dauphinoise - Cabinet A. Forest SARL, og C-80/95, Harnas & Helm CV.

De transaktioner, der er omhandlet i 6. momsdirektivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 5 (og dermed er både momsfritagne transaktioner og økonomisk virksomhed), er de transaktioner, der består i opnåelse af indtægter af en vis varig karakter fra aktiviteter, der går videre end blot erhvervelse og salg af værdipapirer, fx transaktioner, der foretages i forbindelse med udøvelse af handelsvirksomhed med værdipapirer. Se dommene i sag C-77/01, EDM, og sag C-8/03, Banque Bruxelles Lambert SA (BBL).

[…]

Den juridiske vejledning 2023-1, afsnit D.A.5.11.8.2 Definition værdipapir

[…]

Eksempler på værdipapirer omfattet af momsfritagelsen

Værdipapirer, der er omfattet af momsfritagelsen i ML § 13, stk. 1, nr. 11, litra e, er fx:

• Obligationer
• Pantebreve
• Aktier
• Interessentskabsandele og andre andele i selskaber samt
• Finansielle kontrakter såsom terminskontrakter, optioner og futures.

Denne liste er ikke udtømmende.

Direktivteksten

Momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra f) indeholder følgende oplistning af værdipapirer omfattet af fritagelsen:

• Aktier
• Andele i selskaber eller andre sammenslutninger
• Obligationer
• Og andre adkomstbeviser, bortset fra varerepræsentativer og de i artikel 15, stk. 2, omhandlede rettigheder og adkomstbeviser.

De transaktioner, som er omfattet af fritagelsesbestemmelse, er efter deres art finansielle transaktioner. De "andre adkomstbeviser", som er omfattet af fritagelsen, skal være sammenlignelige i forhold til de adkomstbeviser, der er specifikt nævnt. Se EU-domstolens dom i sag C-461/12, Granton Advertising BV.

Eksempler på værdipapirer, der ikke er omfattet af momsfritagelsen

Følgende værdipapirer er ikke omfattet af momsfritagelsen i ML § 13, stk. 1, nr. 11, litra e:

• Varerepræsentativer
• Dokumenter, der giver bestemte rettigheder, herunder brugsrettigheder, over fast ejendom, samt andele og aktier, når besiddelsen heraf retligt eller faktisk sikrer rettigheder som ejer eller bruger over en fast ejendom eller en del af en fast ejendom. For en beskrivelse af praksis, se "Visse rettigheder over fast ejendom sidestilles med levering" i afsnit D.A.5.9.3.

Varerepræsentativer

På baggrund af de anvendte udtryk i de forskellige sprogversioner af momssystemdirektivet og EU-domstolens dom i sag C-461/12, Granton Advertising BV, må ved et varerepræsentativ i bestemmelsens forstand forstås et adkomstbevis/værdipapir, der giver indehaveren ret til ved indløsning af beviset/papiret at få udleveret en vare på de i beviset/papiret fastsatte vilkår. Et varerepræsentativ er med andre ord et værdipapir, der gør det muligt at overdrage den juridiske ejendomsret til en vare (et løsøre) ved at indgå en aftale om overdragelse af værdipapiret i stedet for at indgå en aftale om overdragelse af selve varen. Se SKM2016.449.SR.

Retningslinje fra momsudvalget (emissionskvoter)

Momsudvalget er med enstemmighed enig i, at det forhold, at emissionskvoter (bestående af enhver enhed anerkendt som overensstemmende med kravene i direktiv 2003/87/EF (emissionshandelsordningen)) er defineret som finansielle instrumenter i Direktiv 2014/65/EU om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (MiFID II), ikke har betydning for den allerede fastlagte momsmæssige behandling af sådanne kvoter i de tidligere retningslinjer WP 480 og WP 678. Særligt finder momsudvalget enstemmigt, at det forhold, at kvoterne i forbindelse med MiFID II er klassificerede som finansielle instrumenter, ikke medfører, at fritagelserne i momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, for visse finansielle transaktioner finder anvendelse.

Skattestyrelsen er enig i retningslinjen.

Se retningslinje WP 910 fra Momsudvalget, der er vedtaget på baggrund af drøftelser på udvalgets 107. møde.

Om Momsudvalget og retningslinjer, se afsnit D.A.1.4. Retningslinjerne kan downloades fra udvalgets hjemmeside.

[…]

Spørgsmål 2-4

Lovgrundlag

Lønsumsafgiftslovens § 1

Der betales en afgift til statskassen af virksomheder, der mod vederlag leverer varer og ydelser, der er fritaget for afgift efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, nr. 3, nr. 5 og 6, nr. 10-12, nr. 15 og 16 og nr. 19, jf. dog nedenfor stk. 2 og 3, og af virksomheder med anden økonomisk virksomhed, der mod vederlag leverer ydelser, der ikke er afgiftspligtige efter momsloven. Der betales tillige afgift af virksomheder, der udgiver eller importerer aviser omfattet af momslovens § 34, stk. 1, nr. 18.

Stk. 2. […]

Stk. 3. […]

Lønsumsafgiftslovens § 4

[…]

Stk. 2. Afgiftsgrundlaget er virksomhedens lønsum for følgende virksomheder:

1) Virksomheder inden for den finansielle sektor, der omfatter virksomheder med aktiviteter vedrørende forsikring, ind- og udlån, kreditformidling, pensionsopsparing, investeringsforvaltning, betalingsformidling samt handel med værdipapirer eller valuta.

2) […]

3) […]

Stk. 3 […]

Stk. 4 […]

Stk. 5 […]

Stk. 6 […]

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 11

11) Følgende finansielle aktiviteter:

a) Långivning og formidling af lån samt långivers forvaltning af egne udlån.

b) Sikkerheds- og garantistillelse, herunder forhandlinger herom, samt forvaltning af kreditgarantier ved den, der har ydet kreditten.

c) Transaktioner, herunder forhandlinger, vedrørende anbringelse af midler, kontokurantkonti, betalinger, overførsler, fordringer, checks og andre handelsdokumenter, dog ikke inddrivelse af fordringer.

d) Transaktioner, herunder forhandlinger, vedrørende valuta, pengesedler og mønter, der anvendes som lovligt betalingsmiddel, bortset fra samlerobjekter.

e) Transaktioner, herunder forhandlinger, med undtagelse af forvaring og forvaltning, i forbindelse med værdipapirer, bortset fra varerepræsentativer og dokumenter, der giver bestemte rettigheder, herunder brugsrettigheder, over fast ejendom, samt andele og aktier, når besiddelsen heraf retligt eller faktisk sikrer rettigheder som ejer eller bruger over en fast ejendom eller en del af en fast ejendom.

Momssystemdirektivets artikel 135

1.  Medlemsstaterne fritager følgende transaktioner;

[…]

b) ydelse og formidling af lån samt forvaltning af lån ved den person, som har ydet lånene

c) formidling og indgåelse af forpligtelser om sikkerhedsstillelse og andre former for sikkerhed og garantier samt forvaltning af kreditgarantier ved den person, der har ydet kreditten

d) transaktioner, herunder formidling, vedrørende anbringelse af midler, løbende konti, betalinger, overførsler, fordringer, checks og andre handelsdokumenter, dog ikke inddrivelse af fordringer

e) transaktioner, herunder formidling, vedrørende valuta, pengesedler og mønter, der anvendes som lovligt betalingsmiddel, dog ikke mønter og sedler, som er samlerobjekter, dvs. mønter af guld, sølv eller andet metal, samt sedler, der ikke i almindelighed anvendes som lovligt betalingsmiddel, eller som er af numismatisk interesse

f) transaktioner, herunder formidling, med undtagelse af forvaring og forvaltning, i forbindelse med aktier, andele i selskaber eller andre sammenslutninger, obligationer og andre adkomstbeviser, bortset fra varerepræsentativer og de i artikel 15, stk. 2, omhandlede rettigheder og adkomstbeviser

g) forvaltning af investeringsforeninger, således som disse er fastsat af medlemsstaterne […]

Spørgsmål 5-7

Lovgrundlag

Momslovens § 3, stk. 1

Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed

Stk. 2 […]

Stk. 3 […]

Momslovens § 4, stk. 1

Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.

Stk. 2 […]

Stk. 3 […]

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 11

11) Følgende finansielle aktiviteter:

a) Långivning og formidling af lån samt långivers forvaltning af egne udlån.

b) Sikkerheds- og garantistillelse, herunder forhandlinger herom, samt forvaltning af kreditgarantier ved den, der har ydet kreditten.

c) Transaktioner, herunder forhandlinger, vedrørende anbringelse af midler, kontokurantkonti, betalinger, overførsler, fordringer, checks og andre handelsdokumenter, dog ikke inddrivelse af fordringer.

d) Transaktioner, herunder forhandlinger, vedrørende valuta, pengesedler og mønter, der anvendes som lovligt betalingsmiddel, bortset fra samlerobjekter.

e) Transaktioner, herunder forhandlinger, med undtagelse af forvaring og forvaltning, i forbindelse med værdipapirer, bortset fra varerepræsentativer og dokumenter, der giver bestemte rettigheder, herunder brugsrettigheder, over fast ejendom, samt andele og aktier, når besiddelsen heraf retligt eller faktisk sikrer rettigheder som ejer eller bruger over en fast ejendom eller en del af en fast ejendom.

Lønsumsafgiftslovens § 1

Der betales en afgift til statskassen af virksomheder, der mod vederlag leverer varer og ydelser, der er fritaget for afgift efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, nr. 3, nr. 5 og 6, nr. 10-12, nr. 15 og 16 og nr. 19, jf. dog nedenfor stk. 2 og 3, og af virksomheder med anden økonomisk virksomhed, der mod vederlag leverer ydelser, der ikke er afgiftspligtige efter momsloven. Der betales tillige afgift af virksomheder, der udgiver eller importerer aviser omfattet af momslovens § 34, stk. 1, nr. 18

Stk. 2 […]

Stk. 3 […]

Momssystemdirektivets artikel 2

Stk. 1. Følgende transaktioner er momspligtige:

a) levering af varer, som mod vederlag foretages på en medlemsstats område af en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab

b) […]

c) levering af ydelser, som mod vederlag foretages på en medlemsstats område af en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab

d) […]

Stk. 2 […]

Stk. 3 […]

Momssystemdirektivets artikel 135

1.  Medlemsstaterne fritager følgende transaktioner;

[…]

b) ydelse og formidling af lån samt forvaltning af lån ved den person, som har ydet lånene

c) formidling og indgåelse af forpligtelser om sikkerhedsstillelse og andre former for sikkerhed og garantier samt forvaltning af kreditgarantier ved den person, der har ydet kreditten

d) transaktioner, herunder formidling, vedrørende anbringelse af midler, løbende konti, betalinger, overførsler, fordringer, checks og andre handelsdokumenter, dog ikke inddrivelse af fordringer

e) transaktioner, herunder formidling, vedrørende valuta, pengesedler og mønter, der anvendes som lovligt betalingsmiddel, dog ikke mønter og sedler, som er samlerobjekter, dvs. mønter af guld, sølv eller andet metal, samt sedler, der ikke i almindelighed anvendes som lovligt betalingsmiddel, eller som er af numismatisk interesse

f) transaktioner, herunder formidling, med undtagelse af forvaring og forvaltning, i forbindelse med aktier, andele i selskaber eller andre sammenslutninger, obligationer og andre adkomstbeviser, bortset fra varerepræsentativer og de i artikel 15, stk. 2, omhandlede rettigheder og adkomstbeviser

g) forvaltning af investeringsforeninger, således som disse er fastsat af medlemsstaterne […]

Praksis

C-250/21, O. Fundusz

O-fonden er en ikke-standardiseret securitiseringsfond omfattet af lov om investeringsfonde og forvaltning af alternative investeringsfonde i. Ifølge O-fonden forpligter den engagementsleverende part sig ved indgåelsen af en aftale om indirekte deltagelse til at overføre alle de indtægter, der hidrører fra de fordringer, der er specificeret i denne aftale, til den indirekte deltager til gengæld for et kontraktligt aftalt kapitalindskud, som den engagementsleverende part modtager fra sidstnævnte fra indgåelsen af den nævnte aftale.

Gældsinstrumenterne forbliver en del af den engagementsleverende parts aktiver. Forskellen mellem det kapitalindskud, der betales til den engagementsleverende part, og det beløb, som den indirekte deltager modtager i kontraktens løbetid, udgør den indirekte deltagers vederlag. Mekanismen med indirekte deltagelse opfylder således en dobbelt funktion, nemlig dels funktionen som kreditinstrument, idet den engagementsleverende part opnår likviditet på forhånd til gengæld for dennes forpligtelse til at overføre provenuet fra de pågældende fordringer til den indirekte deltager, dels risikodækning, for så vidt som disse likvide midler frigøres fra den kreditrisiko, der er forbundet med de nævnte fordringer.

EU-Domstolen konkluderede, at ydelser leveret af en indirekte deltager i henhold til en aftale om indirekte deltagelse, der består i, at der for den engagementsleverende part stilles et kapitalindskud til rådighed til gengæld for betaling af provenuet af de i denne aftale specificerede fordringer, som forbliver en del af den engagementsleverende parts aktiver, er omfattet af begrebet ydelse af lån som omhandlet i momsfritagelsen.

C-77/01, EDM

Et holdingselskab, der yder forrentede lån til selskaber, som holdingselskabet selv har kapitalandele i, er økonomisk virksomhed. Den økonomiske virksomhed foretages i egenskab af afgiftspligtig person, når holdingselskabet anvender beløb, der er en del af virksomhedens formue, til at præstere tjenesteydelserne.

Renter, der betales til en virksomhed som vederlag for bankindskud eller investering i værdipapirer, såsom statsobligationer eller indlånsbeviser, kan ikke udelukkes fra momsens anvendelsesområde, idet de betalte renter ikke følger af den blotte ejendomsret til godet, men er et vederlag for at stille kapital til rådighed for en tredjemand. Virksomheden handler i egenskab af afgiftspligtig person, når den anvender beløb, der er en del af virksomhedens formue, i forbindelse med indskuddene eller investeringerne.

EU-Domstolen bemærkede, at erhvervelse og salg af andre værdipapirer end selskabsandele ligeledes ikke udgøre en udnyttelse af et gode med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter, idet det eneste afkast af sådanne transaktioner er et eventuelt udbytte ved salget af sådanne værdipapirer. Sådanne transaktioner kan således i princippet ikke i sig selv være økonomisk virksomhed i sjette direktivs forstand. Det fremgår ganske vist af direktivets artikel 13, punkt B, litra d), nr. 5, at transaktioner vedrørende værdipapirer kan være omfattet af anvendelsesområdet for momsen. De transaktioner, der er omhandlet i denne bestemmelse, er imidlertid de transaktioner, der består i opnåelse af indtægter af en vis varig karakter fra aktiviteter, der går videre en blot erhvervelse og salg af værdipapirer, såsom transaktioner, der foretages i forbindelse med udøvelse af handelsvirksomhed med værdipapirer.

Den juridiske vejledning 2023-1, afsnit, D.A.11.4.2.2.4.2 Passiv kapitalanbringelse (ikke økonomisk virksomhed)

D.A.11.4.2.2.4.2 Passiv kapitalanbringelse (ikke økonomisk virksomhed)

Udtrykket "passiv kapitalanbringelse" har igennem længere tid været brugt i to betydninger. Dels i betydningen transaktioner, som ikke udgør (en del af) økonomisk virksomhed. Dels - som i ML § 38, stk. 1 - i betydningen finansielle bitransaktioner. Sondringen mellem de to former for passiv kapitalanbringelse er af betydning for spørgsmålet, om der skal ske en skønsmæssig begrænsning af fradragsretten efter ML § 38, stk. 2, se afsnit D.A.11.4.3.1, eller om der skal betales lønsumsafgift, se afsnit D.B.2.1.

Erhvervelse, besiddelse eller afhændelse af selskabsandele udgør ikke i sig selv økonomisk virksomhed. Det forhold, at der erhverves kapitalinteresser i en virksomhed, er ikke i sig selv en udnyttelse af et gode med henblik på at opnå varige indtægter, fordi et eventuelt udbytte, som kapitalandelen afkaster, kun er en følge af ejendomsretten til godet. Tilsvarende gælder for obligationer og for et holdingselskabs almindelige geninvestering af udbytte fra sine datterselskaber i form af lån til disse datterselskaber.

De finansielle transaktioner, som er omhandlet i momssystemdirektivets artikel 135, litra f (ML § 13, stk. 1, nr. 11, litra e) kan dog i visse tilfælde anses for økonomisk virksomhed. Det er fx tilfældet, når de finansielle transaktioner

• foretages inden for rammerne af en kommerciel fondshandelsvirksomhed
• gennemføres via et direkte eller indirekte indgreb i administrationen i de virksomheder, hvori der besiddes en kapitalinteresse
• ligger i direkte, permanent og nødvendig forlængelse af den momspligtige virksomhed, som den pågældende i øvrigt udøver. Fx når en afgiftspligtig person anvender beløb fra virksomhedens formue til bankindskud, lån til datterselskaber, eller investering i værdipapirer, såsom statsobligationer eller indlånsbeviser.

Se også

afsnit D.A.3.1.4.2.4 om, hvornår finansiel virksomhed er økonomisk virksomhed

SKM2010.445.SKAT og afsnit D.B.2.7.4 om passiv kapitalanbringelse (i betydningen ikke økonomisk virksomhed) i pengeinstitutter, forsikringsvirksomheder, pensionskasser og realkreditinstitutter.

Om finansielle bitransaktioner, se også afsnit

D.A.11.4.2.2.5.5 Passiv kapitalanbringelse (finansielle bitransaktioner)

D.A.11.4.2.2.5.6 Finansielle bitransaktioner.

[…]

Spørgsmål 8

Lovgrundlag

Kursgevinstlovens § 1

Denne lov omfatter

1)      gevinst og tab ved afståelse eller indfrielse af pengefordringer herunder obligationer, pantebreve og gældsbreve,

2)      gevinst og tab ved frigørelse for gæld og

3)      gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter uden hensyn til de regler, der gælder for det underliggende aktiv.

[…]

Kursgevinstlovens § 29

Skattepligtige omfattet af § 2, eller § 12 skal medregne gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Gevinst og tab medregnes efter de regler, der er angivet i dette kapitel og i kapitel 7.

[…]

Stk. 3. Dette kapitel og kapitel 7 gælder også gevinst og tab på fordringer, der ikke er omfattet af §§ 4 og 5, hvis fordringen reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i priser og andet på værdipapirer, varer og andre aktiver m.v., når blot udviklingen er af en karakter, som kan lægges til grund i en finansiel kontrakt, jf. dog § 10. Dette kapitel og kapitel 7 gælder dog ikke, hvis fordringen alene reguleres i forhold til udviklingen i de af Danmarks Statistik beregnede forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks. Dette kapitel og kapitel 7 gælder heller ikke, hvis fordringen alene reguleres i forhold til udviklingen i tilsvarende officielle forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks inden for Den Europæiske Union eller dens medlemsstater. Dette kapitel og kapitel 7 gælder altid for fordringer, der ganske vist opfylder betingelserne i 2. og 3. pkt. for ikke at være omfattet, men som herudover reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i et andet grundlag, jf. 1. pkt. og for fordringer, som reguleres på grundlag af valuta og prisindeks som nævnt i 2. og 3. pkt., der ikke vedrører samme område. Prisindeks i et land, der deltager i euroen, og euroen antages at vedrøre samme område.

Forarbejder

Specielle bemærkninger til kursgevinstlovens § 1, lovforslag L 194, FT 1996-97

[…] Lovens hidtidige anvendelsesområde, som videreføres, er beskrevet i Skatteministeriets cirkulære nr. 134 af 29. juli 1992, pkt. 4-6 (uddrag)

4. Reglerne gælder for obligationer, pantebreve, gældsbreve og andre pengefordringer. Reglerne gælder som udgangspunkt for alle pengefordringer uanset deres art. Afgørende for bedømmelsen er alene, om der foreligger et retligt krav på betaling i form af penge. […].

Specielle bemærkninger til kursgevinstlovens § 29, lovforslag L 194, FT 1996-97

§ 29 er en videreførsel af den hidtidige bestemmelse i § 8 C i den nuværende kursgevinstlov.

Reglerne om beskatning af gevinst og tab på finansielle kontrakter omfatter som udgangspunkt gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter.

[…]

Der skal foreligge en aftale, mens rene tilbud, hvorpå der ikke foreligger nogen accept enten fra enkeltpersoner eller efter vedtagelse på f.eks. et selskabs generalforsamling, ikke er omfattet. Det er uden betydning, om der er tale om en skriftlig eller en mundtlig aftale,

[…]

Fælles for de nævnte kontrakttyper er, at der er en tidsmæssig forskydning mellem aftaletidspunkt og afviklingstidspunkt (evt. leveringstidspunkt).

Det aktiv eller den gældsforpligtelse, som en finansiel kontrakt er baseret på (det underliggende aktiv), kan være fysisk, f.eks. en valuta, fordring, aktie eller råvare, eller syntetisk, f.eks. et aktieindeks eller en rente.

[…]

En option er en køberet eller en salgsret, som en udsteder indrømmer en erhverver. Optionen giver erhververen en ret, men ikke en pligt til at købe eller sælge en bestemt mængde af et bestemt aktiv eller passiv på eller inden en udløbsdag til en aftalt pris. Ved udløbsdagen forstås den dag, hvor kontrakten udnyttes eller udløber uudnyttet. Udstederen har en pligt til henholdsvis at sælge eller købe. Erhververen af en option har således en valgret, mens udstederen har en tilsvarende eventualforpligtelse. Erhververen betaler en præmie (optionspræmien) til udstederen for retten til at købe eller sælge det underliggende aktiv.

Udløbsdagen vil ofte være en fast defineret dato, f.eks. den 1. januar 1993, men dette er ikke en betingelse for, at der foreligger en option. En udløbsdag foreligger også i situationer, hvor f.eks. et køb udløses af en bestemt begivenhed, som ikke kan tidsfæstes på forhånd. Der kan eksempelvis være tale om F. t. 1. vedr. gevinst og tab på fordringer m.v. en sådan køberet, som gensidigt indrømmes aktionærer i en aktionæroverenskomst, og hvorefter aktionærerne kan købe den aktiepost, som en udtrædende aktionær ønsker at afhænde.

Tilsvarende gælder med hensyn til den aftalte pris, at denne typisk vil kunne opgøres præcist allerede ved aftalens indgåelse. En pris kan imidlertid også anses for aftalt, selv om der ikke på forhånd foreligger en præcist fastsat overdragelsespris. Dette gælder f.eks., hvis der er fastsat nærmere regler om et beregningsgrundlag og/eller nogle beregningsprincipper, der medfører, at der ikke er væsentlig usikkerhed om den fremtidige overdragelsespris.

[…]

128. Reglerne om terminskontrakter samt aftaler om købe- og salgsretter anvendes på andre aftale- og kontrakttyper end de nævnte, hvis de er sammensat af terminskontrakter samt købe- og salgsretter. Det gælder f.eks. en aftale om en køberet til en terminskontrakt. Indeholder en kontrakt derimod ikke de ovenfor nævnte elementer, beskattes den efter skattelovgivningens almindelige regler.

Man skal være opmærksom på, at finansielle kontrakter kan indgå i såkaldte puljeordninger. Der kan bl.a. være tale om valutapuljer, hvor f.eks. et pengeinstitut for en række investorer samlet foretager investering i fremmed valuta ved anvendelse af finansielle kontrakter. Finansielle kontrakter, f.eks. i form af valutaterminsforretninger, kan også indgå som et element i en puljeordning, hvor der ud over i finansielle kontrakter investeres i andre formuegoder, der beskattes efter andre regler, eksempelvis obligationer, aktier eller råvarer. F. t. 1. vedr. gevinst og tab på fordringer m.v. Det er således ikke aftalens betegnelse, der er afgørende for, om aftalen er omfattet af de særlige regler om finansielle kontrakter.

[…]

Specielle bemærkninger til kursgevinstlovens § 29, stk. 3, lovforslaget § 4, nr. 4, lovforslag L 98, FT 2004/05, 2. samling.

Forslaget omfatter alene fordringer, der efter gældende regler er omfattet af kursgevinstloven. Det er således ikke tanken at udvide fortolkningen af begrebet fordringer i forhold til fortolkningen af begrebet fordringer i kapitel 2 og 3 i kursgevinstloven. […]

Praksis

SKM2022.259.LSR

Klagen skyldtes, at Skatterådet ved et bindende svar bl.a. ikke havde kunnet bekræfte, at en SAFE skattemæssigt skulle behandles som en konvertibel obligation og omfattes af aktieavancebeskatningsloven. Landsskatteretten bemærkede, at det var en betingelse, at der var tale om en pengefordring omfattet af kursgevinstlovens § 1, og at det i den forbindelse var en betingelse, at der var tale om et retligt krav, og at kreditor kunne gøre betalingskravet mod debitor gældende ved domstolene.  Det fremgik af SAFE-aftalen, at henholdsvis tilbagebetaling af det indskudte beløb og konvertering af beløbet til anparter i selskabet kun fandt sted, hvis der indtraf en såkaldt event. Kreditor havde derfor ikke et retligt krav på tilbagebetaling, når SAFE’en erhvervedes.

Landsskatteretten fandt under disse omstændigheder, at den omhandlede SAFE ikke kunne karakteriseres som en pengefordring i henhold til kursgevinstloven. Allerede derfor var der ikke tale om en konvertibel obligation. Ligeledes var der ikke tale om en fordring. Landsskatteretten stadfæstede herefter Skatterådets svar.

SKM2011.289.SR

Skatterådet bekræfter, at et resultatafhængigt afkast på et lån, hos kreditor beskattes som en kursgevinst/kurstab.

Skatterådet bekræfter endvidere, at lånet er omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, om strukturerede fordringer.

Skatterådet bekræfter endelig, at et resultatafhængigt afkast på lånet er fradragsberettiget for debitor i takt med, at afkastet tilskrives lånet.

SKM2013.868.SR

Skatterådet bekræftede, at Spørgers indtægter fra en internetportal, der formidlede lån til udviklere af apps, var momsfritagne efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a. Portalens formål var således at træffe de nødvendige foranstaltninger for, at der kunne indgås låneaftaler mellem udviklerne af disse apps og investorerne.

SKM2019.239.SR

Skatterådet bekræfter, at fordringssiden af spørgers udstedte obligationer er omfattet af kursgevinstlovens § 1, og at afkastet skal beskattes som en kursgevinst/kurstab.

Derimod kan Skatterådet ikke bekræfte, at fysiske personer skal opgøre afkastet efter realisationsprincippet. Dette skyldes, at fordringen er en struktureret fordring omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, hvorefter opgørelsen ifølge kursgevinstlovens § 33, stk. 1, skal opgøres efter lagerprincippet.

Skatterådet bekræfter desuden, at selskaber skal anvende lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på obligationerne.

Skatterådet bekræfter endeligt, at midler anbragt i pensionsordninger i danske pengeinstitutter kan investeres i spørgers udstedte obligationer, uden at det anses for en delophævelse i henhold til pensionsbeskatningsloven.

SKM2019.155.SR

Skatterådet bekræftede, at en finansieringsaftale, hvor et dansk selskab investerede i en udenlandsk virksomhed, og hvor afkastet af investeringen afhang af, om og i hvilket omfang virksomheden opnåede myndighedsgodkendelse af et bestemt lægemiddel, skulle anses for en struktureret fordring efter bestemmelsen i kursgevinstlovens § 29, stk. 3. Derudover bekræftede Skatterådet, at den pågældende finansieringsaftale måtte anses for en pengefordring, der kunne indgå i et investeringsselskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19.

Den juridiske vejledning 2023-1, afsnit C.B.1.2.1 Fordringer, gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven

Fordringer, gæld og finansielle kontrakter, der er omfattet af kursgevinstloven

Kursgevinstloven indeholder regler for beskatning af gevinst og tab på:

a)      pengefordringer, herunder obligationer, pantebreve og gældsbreve

b)      gæld

c)      terminskontrakter, aftaler om salgsretter og aftaler om køberetter, der ikke skal beskattes sammen med det underliggende aktiv (finansielle kontrakter)

[…]

Ad a og b - pengefordringer og gæld

Ved en pengefordring forstås et retligt krav på betaling af et pengebeløb. Der skal være tale om et retligt krav, og det betyder, at kreditor (fordringshaveren) skal kunne gøre betalingskravet mod debitor (skyldneren) gældende ved domstolene.

Kursgevinstloven gælder som udgangspunkt for alle pengefordringer uanset art, fx obligationer, pantebreve og gældsbreve. Også de helt individuelle fordringer, der opstår ved salg på kredit, ved løn- og honorartilgodehavender eller ved ganske kortvarige lejlighedslån uden sikkerhedsstillelse er omfattet.

[…]

Den juridiske vejledning 2023-1, afsnit C.B.1.8.2 Strukturerede fordringer

[…]

Hvornår er der tale om en struktureret fordring?

For at fordringen er omfattet af KGL § 29, stk. 3, skal der være tale om en fordring omfattet af KGL § 1. Se C.B.1.2 om hvilke fordringer, der er omfattet af kursgevinstloven.

Fordringen skal reguleres på et grundlag, der kan lægges til grund for en finansiel kontrakt. Det kan fx være prisudviklingen på valuta, aktier, sølv, guld eller korn. Se SKM2012.73.SR, hvor obligationen anses for en struktureret fordring, når obligationens værdi følger værdien på låneporteføljen, som obligationens hovedstol har dækket. En fordring, hvis værdi er afhængig af udstederens egenkapitalandel, anses derimod ikke som en struktureret fordring. Se SKM2014.699.SR og SKM2014.711.SR.

Det kan også være kursudviklingen i hedgeforeninger og andre investeringsselskaber. Det er uden betydning, om reguleringen sker på grundlag af udviklingen i bestemt opregnede værdipapirer i hedgeforeningen eller efter kursudviklingen i hedgeforeningen, uden at de underliggende værdipapirer er opregnet.

Ved vurderingen af, om udviklingen kan lægges til grund for en finansiel kontrakt, skal der lægges vægt på, om der vil være en reel risiko for, at der bliver indfriet til en anden kurs end kurs pari. Se SKM2006.705.SR.

[…]

Fordringer i danske kroner, der reguleres efter udviklingen i en eller flere valutakurser, er omfattet af KGL § 29, stk. 3.

[…]

Den juridiske vejledning 2023-1, afsnit C.B.1.8.1 Overordnede principper for beskatningen af finansielle kontrakter

[…]

Forskellige typer af kontrakter

De finansielle kontrakter, der er omfattet af KGL § 29, udgør en bred vifte af kontrakter, der ikke i praksis har entydige betegnelser. Det er derfor afgørende for den kontrakter, der ikke i praksis har entydige betegnelser. Det er derfor afgørende for den skattemæssige kvalifikation, at der foretages en konkret vurdering af kontraktens indhold.

I skemaet gives en oversigt (ikke udtømmende) over forskellige typer af kontrakter, der benyttes i praksis:

[…]

Spread betting

Spread betting går ud på at man "better" på en forandring i markedsværdien af finansielle produkter. Der satses penge på, om man tror, at en bestemt aktie eller råvare vil gå op - eller ned - i pris. Gevinst eller tab modsvares af op- eller nedgangen i prisændring multipliceret med indsatsen. Spread betting er omfattet af KGL § 29. Se SKM2013.348.SR.

Binære optioner

Ved handel med binære optioner er afkastet enten udbetaling af et fastsat procentvis afkast af et investeret beløb eller slet ingen udbetaling. Binære optioner udløser altså et fastsat kontant beløb, hvis optionen udløber "in-the- money", hvorimod hvis optionen udløber "out-of-the-money" mistes 90-100% af det investerede beløb. Optionerne dækker handel med aktier, aktieindeks, råvarer og valuta. Binære optioner er omfattet af KGL § 29. Se SKM2014.11.SR.

[…]

Den juridiske vejledning 2023-1, afsnit C.B.1.8.5 Opgørelse af gevinst og tab på finansielle kontrakter

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for, hvordan gevinst og tab på finansielle kontrakter skal opgøres. Reglerne gælder både for personer og selskaber.

[…]

Regel

Gevinst og tab på finansielle kontrakter beskattes særskilt, medmindre kontrakten er fritaget fra beskatning efter reglerne for finansielle kontrakter (separationsprincippet). Der skal altså foretages en selvstændig skattemæssig opgørelse af gevinst og tab på den finansielle kontrakt, uanset om kontrakten afvikles ved levering eller ej.

Gevinst og tab på finansielle kontrakter opgøres efter lagerprincippet. Se KGL § 33.

Spørgsmål 9 - 12

Lovgrundlag

Kursgevinstlovens § 2

Selskaber, fonde og foreninger m.v., der er skattepligtige efter selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne gevinst og tab på fordringer og gæld, som omfattes af § 1, efter de regler, der er angivet i dette kapitel og § 29 samt i kapitel 4, 4 a, 5 og 7.

Kursgevinstlovens § 31, stk. 1

Skattepligtige omfattet af § 2 kan fradrage tab på kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå aktier i det omfang, det angives i stk. 2-4. 1. pkt. omfatter kun kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå aktier i selskaber, hvori den skattepligtige eller koncernforbundne selskaber, jf. § 4, stk. 2, ejer aktier, der er omfattet af definitionerne i aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A-4 C, og kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå aktier i det selskab, der er udsteder eller erhverver af kontrakten. 1. pkt. gælder dog ikke for kontrakter som nævnt i 2. pkt. vedrørende aktier, hvor den skattepligtige skal opgøre gevinst og tab efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 5. 1. pkt. gælder endvidere ikke for livsforsikringsselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 13, stk. 4-9.

Kursgevinstlovens § 33

Gevinst eller tab på en kontrakt opgøres som forskellen mellem værdien af kontrakten ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse (lagerprincippet). Er kontrakten anskaffet i indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem værdien ved indkomstårets udløb og kontraktens anskaffelsessum. Er kontrakten realiseret i indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem kontraktens afståelsesværdi og kontraktens værdi ved indkomstårets begyndelse. Er kontrakten anskaffet og realiseret i samme indkomstår, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem afståelsesværdien og anskaffelsessummen. Afvikles kontrakten ved levering, anses det overdragne aktiv eller passiv for erhvervet henholdsvis afstået på afviklingsdagen og til markedsværdien på afviklingsdagen.

Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen kan i ganske særlige tilfælde tillade, at gevinst og tab medregnes efter realisationsprincippet, jf. § 25, stk. 1. Det er en betingelse for denne dispensation, at den pågældende kontrakt indgås som led i virksomhedens primære drift for at sikre leverancer til eller fra virksomheden, og at beskatning efter stk. 1 vil være til væsentlig økonomisk ulempe for virksomheden.

Praksis

SKM2019.239.SR

Spørgeren påtænkte at udstede en række udbyttegivende obligationer, der ville give investorerne ret til en andel af overskuddet i spørgerens virksomhed. Ifølge finansieringsaftalen skulle lånets hovedstol reguleres på baggrund af låntagers økonomiske resultater. Afkastet skulle opgøres månedligt, hvorefter det skulle tilskrives eller fratrækkes hovedstolen. Afkastet kan således blive negativt og i sidste ende gå helt tabt. Låntager ville have mulighed for at opsige lånet til enhver tid, medens långiver først ville få ret til at opsige lånet efter 12 måneder med et opsigelsesvarsel på 35 arbejdsdage.

Skatterådet fastslog dels, at investeringen måtte anses for at udgøre en pengefordring, omfattet af KGL § 1, dels at afkastet ikke opfyldte rentedefinitionen, idet renten ikke ville blive fastsat forud for den periode, som den vedrører, hvorfor afkastet skulle behandles efter reglerne i kursgevinstloven, og dels at der vil være tale om en struktureret fordring, omfattet af KGL § 29, stk. 3.

Skatterådet fastslog derfor, at såvel fysiske personer som selskaber skulle medregne gevinst eller tab efter lagerprincippet, jf. KGL § 33, stk. 1.

Den juridiske vejledning 2023-1, afsnit C.B.1.8.5 Opgørelse af gevinst og tab på finansielle kontrakter

[…]

Gevinst og tab på finansielle kontrakter beskattes særskilt, medmindre kontrakten er fritaget fra beskatning efter reglerne for finansielle kontrakter (separationsprincippet). Der skal altså foretages en selvstændig skattemæssig opgørelse af gevinst og tab på den finansielle kontrakt, uanset om kontrakten afvikles ved levering eller ej.

Gevinst og tab på finansielle kontrakter opgøres efter lagerprincippet. Se KGL § 33.

Lagerprincippet indebærer, at gevinst og tab beskattes løbende, uanset om den skattepligtige har realiseret en gevinst eller et tab på kontrakten. For gevinst og tab på finansielle kontrakter, der ikke indgås og afvikles i samme indkomstår, indebærer lagerprincippet, at gevinst og tab på urealiserede kontrakter skal opgøres ved udgangen af hvert indkomstår i kontraktens løbetid. Lagerprincippet har derimod ikke betydning for kontrakter, der anskaffes og afvikles inden for samme indkomstår.

Baggrunden for, at finansielle kontrakter beskattes efter lagerprincippet, er, at beskatning efter realisationsprincippet ville gøre det muligt at udskyde beskatningen, hvis der indgås to modsatrettede finansielle kontrakter, fx køb og salg af samme aktiv på termin. Dispositionen er risikofri, da tab på den ene kontrakt modsvares af gevinst på den anden kontrakt. Den tabsgivende kontrakt kan realiseres umiddelbart før og den gevinstgivende kontrakt umiddelbart efter indkomstårets udløb. Under et realisationsprincip kunne der herved opnås et rentefrit lån svarende til skatteværdien af det realiserede tab.

Opgørelsen af gevinst og tab

Gevinst og tab opgøres som forskellen mellem værdien af kontrakten ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse.

Omkostninger i forbindelse med indgåelse af finansielle kontrakter, fx gebyrer og kurtage, medregnes i anskaffelses-/afståelsessummen for kontrakten.

[…]

Spørgsmål 13

Lovgrundlag

Se spørgsmål 5 samt 9 - 12

Praksis

Se spørgsmål 5

Den juridiske vejledning 2023-1, afsnit C.B.1.8.5 Opgørelse af gevinst og tab på finansielle kontrakter

[…]

Værdiansættelse ved indkomstårets udløb

Værdien af en finansiel kontrakt ved indkomstårets udløb skal opgøres til værdien i handel og vandel (markedsværdien).

Finansielle kontrakter der er optaget til handel

Foreligger der en noteret værdi, vil det være markedsværdien på kontrakten.

For valutaterminskontrakter optaget til handel fremgår markedsværdien for kontrakter med udløb på samme dag som den oprindelige kontrakt af børslisterne. Hvis der er tale om en valuta, der ikke er noteret, eller hvis kontraktens løbetid ikke er i overensstemmelse med angivelserne i børslisterne, kan markedsværdien ofte oplyses af udstederen af den oprindelige kontrakt.

Finansielle kontrakter der ikke er optaget til handel

Hvis kontrakten ikke er optaget til handel, skal værdien opgøres som anskaffelsessummen ved indkomstårets udløb for en tilsvarende finansiel kontrakt, der har samme restløbetid som den pågældende kontrakt.

Kursen på terminskontrakter bestemmes ud fra kursen på spotmarkedet med fradrag af afkastet på det underliggende aktiv frem til terminstidspunktet og med tillæg af renten for et lån over det pågældende tidsrum.

I mange tilfælde kan markedsværdien fastsættes med rimelig sikkerhed, da kontrakterne ofte har en relativt kort løbetid, og i mange tilfælde er prisfastsat ud fra et underliggende aktiv, der er optaget til handel.

Eventuelt kan formidlere af kontrakten levere oplysninger om værdien af kontrakterne.

Værdiansættelsen af kontrakter skal ske under hensyntagen til forholdene på markedet. Navnlig er markederne for visse råvarer præget af betydelig uro, og der forekommer relativt store kortvarige prissvingninger både på spotmarkedet og på terminsmarkedet. Vurderingen af likviditetsgraden kan være vanskelig, og markedsværdien af disse kontrakter skal derfor opgøres med nogen forsigtighed.