Sag BS-24042/2022-OLR (15. afdeling)

Parter

A

(advokat David Andreas Munch)

mod

Skatteministeriet

(advokat Halfdan Lien Kjær)

Retten i Lyngby har den 14. juni 2022 afsagt dom i 1. instans (sag BS32128/2021-LYN).

Landsdommerne Kristian Porsager Seierøe, Anne Thalbitzer og Emil Folker (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.

Påstande

Appellanten, A, har nedlagt følgende endelige påstande:

Ad indkomståret 2016

Principal påstand 1: Skatteministeriet skal anerkende, at appellantens lønindkomst fra G1-virksomhed i indkomståret 2016 skal nedsættes med 592.185 kr.

Subsidiær påstand 1: Skatteministeriet skal anerkende, at appellantens lønindkomst fra G1-virksomhed i indkomståret 2016 skal nedsættes med et mindre beløb end 592.185 kr., som bestemt af landsretten.

Mere subsidiær påstand 1: Sagen hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Ad indkomståret 2017

Principal påstand 2: Skatteministeriet skal anerkende, at appellantens lønindkomst fra G1-virksomhed i indkomståret 2017 skal nedsættes med 474.407 kr.

Subsidiær påstand 2: Skatteministeriet skal anerkende, at appellantens lønindkomst fra G1-virksomhed i indkomståret 2017 skal nedsættes med et mindre beløb end 474.407 kr., som bestemt af landsretten.

Mere subsidiær påstand 2: Sagen vedrørende indkomståret 2017 hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Indstævnte, Skatteministeriet, har endeligt påstået dommen stadfæstet, dog således at Skatteministeriet anerkender, at der skal ske nedsættelse af appellantens skattepligtige indkomst for indkomståret 2016 med 29.810 kr.

Appellanten har for landsretten ikke gentaget det for byretten anførte vedrørende beskatning af fri bil.  

Supplerende sagsfremstilling

Der er i forbindelse med ankesagens behandling fremlagt bl.a. årsregnskab for 2016 vedrørende G1-virksomhed, kontoudskrifter fra F1-bank i perioden fra januar 2016 til juli 2017, boregnskab vedrørende G1-virksomhed under konkurs, oversigt over rejseaktiviteter fra A’s G2-virksomhed-app, opslag på (red.medie.nr.1.fjernet) samt enkelte mails, der efter det oplyste hidrører fra kunder og samarbejdspartnere.

Forklaringer

Statsautoriseret revisor IA har afgivet forklaring.

IA har forklaret bl.a., at han er statsautoriseret revisor. Han har været revisor for G1-virksomhed i et par år, men har ikke assisteret selskabet efter udarbejdelsen af årsrapporten for 2016.

G1-virksomhed har i forbindelse med bogføringen anvendt (red.regnskabsprogram.nr.1.fjernet), som er et almindeligt anerkendt regnskabsprogram, der benyttes af mange små og mellemstore virksomheder.  

Selskabets bogholder, IC, var hans primære kontakt i forbindelse med revisionen.  

Foreholdt udskrifter af posteringer vedrørende kontonummer X1-kontonummer og X2-kontonummer fra (red.regnskabsprogram.nr.1.fjernet), har han forklaret, at kontonavnene ikke er angivet, men at det ud fra posteringsteksterne kan udledes, at der er tale om udgifter vedrørende kunder, medarbejdere eller rejseudgifter. Der er omkostninger forbundet med at varetage kundekontakt og interne workshops for medarbejderne. Han kan i dag ikke huske, hvad de pågældende konti har stået for i bogføringen. De konti, der er medtaget i udskriften, udgør ikke det fuldstændige bogføringsmateriale i regnskabsprogrammet, idet der bl.a. mangler udskrifter af konti vedrørende omsætning og vareforbrug.

Han har i forbindelse med årsrapporten for 2016 ikke gennemgået alle de underliggende bilag, idet han alene har foretaget en stikprøvevis bilagskontrol. Han kan således ikke udtale sig om, hvorvidt der findes underliggende bilag til de kontoposteringer, der er fremlagt i sagen. Hvis han som led i revisionen har bedt IC om at se et bilag, har han også fået adgang til det. I modsat fald ville han have taget et forbehold herom revisionsprotokollatet.

I årsrapporten for 2016 konkluderedes det, at selskabet havde udfordringer med indtjening og likviditet. Regningerne blev ikke betalt, og derfor blev det i påtegningen fremhævet, at der var usikkerhed om selskabets fortsatte drift. Hvis han i forbindelse med udarbejdelsen af årsrapporten var blevet opmærksom på, at bogføringen var mangelfuld, burde det fremgå af revisionsprotokollatet, ligesom der burde være gjort en bemærkning i årsrapporten.

Foreholdt, at A er blevet pålagt konkurskarantæne i tre år som følge af sin uforsvarlige forretningsførelse i selskabet, forklarede han, at han i forbindelse med årsrapporten for 2016 kun har udtalt sig om det, som han selv har set. Rapporten var også baseret på samarbejdet med virksomheden og navnlig hans indtryk af bogholderen IC. Han kan ikke i dag huske, hvilke bilag, han så dengang. Der gælder ingen regler for antallet af stikprøver, som der skal gennemføres i forbindelse med en revision.

Anbringender

Parterne har gentaget og uddybet deres anbringender for byretten for så vidt angår de spørgsmål, der er omfattet af anken.

A har yderligere anført, at det bør være en konsekvens af Skatteministeriets anerkendelse af udgifterne til opholdet i Y1-by, at udgiften til flyrejsen, som gik via Y2-by, også må betragtes som en erhvervsrelateret omkostning, som han har afholdt på vegne af selskabet. Tilsvarende bør Skatteministeriets anerkendelse af udgifterne til opholdet i Y3-by, og dermed anerkendelsen af udgifter til restaurantbesøg og vejafgifter, som ikke fremgår af posteringerne fra selskabets regnskabsprogram, sammenholdt med de for landsretten fremlagte mails og oplysninger om rejseaktiviteter, der i vidt omfang ækvivalerer med posteringerne i kontoudtog og udskrifterne fra (red.betalingskort.nr.1.fjernet), samlet set føre til, at skattemyndighedernes indkomstforhøjelser har været uberettigede.  

Skatteministeriet har heroverfor anført, at A heller ikke med det fremlagte for landsretten har løftet bevisbyrden for, at der overførslerne ikke er skattepligtig indkomst. Særligt for så vidt angår opholdet i Y1-by bemærkes, at spørgsmålet om, hvorvidt udgifterne overvejende er private eller er sket i virksomhedens interesse, er forbundet med stor usikkerhed, idet der bl.a. er tale om en rejse af flere dages varighed, som går over Y2-by i Y4-stat, og ikke direkte til Y1-by i Y5-stat.  

Landsrettens begrundelse og resultat

Sagen drejer sig for landsretten om, hvorvidt der i A’s skattepligtige indkomst for indkomstårene 2016 og 2017 skal indgå henholdsvis 592.185 kr. og 474.407 kr. som følge af en række overførsler fra G1-virksomhed’s konti til A’s private bankkonto.  

Det er ubestridt, at A som medejer og direktør i G1-virksomhed i perioden fra den 8. juni 2015 og frem til den 3. august 2017 har udvirket, at de omhandlede overførsler fra selskabets konti til sin private bankkonto blev foretaget. Spørgsmålet er, om disse overførsler er skattepligtige for ham.

A har gjort gældende, at overførslerne til hans bankkonto ikke er skattepligtig indkomst, men derimod udgør refusion for udlæg til bl.a. rejseudgifter, konferencer, markedsføring, kontormøbler og julegaver til medarbejderne, som han har afholdt på vegne af G1-virksomhed med sine private (red.betalingskort.nr.1.fjernet). Han har endvidere forklaret, at når han havde et udlæg til f.eks. fly eller (red.transporttjeneste.nr.1.fjernet), sendte han en mail til IC, som forestod bogføringen i selskabet. De udbetalinger, han fik, var få og med runde beløb, fordi det kunne godt hobe sig lidt op. Der var en vanvittigt stram styring, som blev udført elektronisk, så han har svært ved at forstå, at man kan stille spørgsmål ved det.

Landsretten bemærker, at størstedelen af de overførte beløb angår runde tal i hele tusinde kr., som hverken beløbsmæssigt eller tidsmæssigt stemmer overens med de køb, der er foretaget med A’s (red.betalingskort.nr.1.fjernet), og at hans forklaring om erhvervsrelaterede udlæg ikke støttes af udgiftsbilag eller i tilstrækkeligt omfang er dokumenteret af sagens øvrige oplysninger.

På denne baggrund finder landsretten, at A ikke har godtgjort, at de omtvistede overførsler ikke skal beskattes som personlig indkomst hos ham.  

Hverken det forhold, at flere af posteringsteksterne i kontoudtog fra F1-bank og i selskabets regnskabsprogram er angivet som "(red.posteringstekst.nr.2.fjernet)" eller "(red.posteringstekst.nr.1.fjernet)" eller lignende, oversigten fra G2-virksomhed-appen om rejseaktiviteter indholdet af de mails, som A har fremlagt for landsretten, eller det, som A har forklaret, kan føre til en ændret vurdering.

Landsretten bemærker i den forbindelse, at det fremgår af forklaringen fra statsautoriseret revisor IA, at han ved udarbejdelsen af årsrapporten for 2016 alene har foretaget en stikprøvevis bilagskontrol, og at han ikke kan sige, hvorvidt der findes udgiftsbilag til de kontoposteringer, der er fremlagt i sagen.

Herefter, og da det af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes, at skattemyndighederne ikke har tilsidesat oplysningspligten i forbindelse med sagens administrative behandling ved at undlade at indhente regnskabsbilag fra kurator i konkursboet efter G1-virksomhed, finder landsretten, at skattemyndighederne har været berettigede til at forhøje A’s skattepligtige indkomst for indkomstårene 2016 og 2017 som sket.

Landsretten tager derfor Skatteministeriets påstand til følge, således at byrettens dom stadfæstes i det omfang, den er anket, med den ændring, at A’s skattepligtige indkomst for indkomståret 2016 nedsættes med 29.810 kr.

Efter sagens udfald skal A i sagsomkostninger for landsretten betale 50.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet taget hensyn til sagens omfang og hovedforhandlingens varighed.

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes i det omfang, den er anket, med den ændring, at A’s skattepligtige indkomst for indkomståret 2016 nedsættes med 29.810 kr.

I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 50.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.