1. Baggrund

Skatterådet er oprettet i medfør af skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 635 af 13/5-2020.

I henhold til forarbejderne til loven skal formanden for Skatterådet og told- og skatteforvaltningen aftale retningslinjer for, hvilke sager der skal forelægges Skatterådet.

Denne aftale indeholder retningslinjer for:

1. Udvælgelse af anmodninger om bindende svar, som er af principiel karakter efter skatteforvaltningslovens kriterier i § 21, stk. 4. Se nærmere aftalens afsnit 2.
2. Mulighed for i øvrigt at forelægge sager for Skatterådet til afgørelse efter skatteforvaltningslovens § 2, stk. 2. Se nærmere aftalens afsnit 3.
3. Personligt fremmøde. Se nærmere afsnit 4.
4. Genoptagelse. Se nærmere afsnit 5.
5. Særligt om syn og skøn. Se nærmere afsnit 6.
6. Forvaltningen af lovgivningen om skatter, herunder orientering om kontrolaktiviteter. Se nærmere afsnit 7.
7. Inddragelse af Skatterådet i øvrigt. Se nærmere afsnit 8.
8. Borger- og retssikkerhedschefens beretninger. Se nærmere afsnit 9.
9. Offentliggørelse af afgørelser. Se nærmere afsnit 10.
10. Positivliste over sager om bindende svar, der skal/kan forelægges for Skatterådet. Se nærmere afsnit 11.

Der er tale om en rammeaftale, som løbende vil blive opdateret på baggrund af samarbejdet mellem Skatterådet, Skattestyrelsen og Motorstyrelsen.

I medfør af skatteforvaltningslovens § 2, stk. 2, og § 21, stk. 4, aftales herefter følgende:

2. Bindende svar, som skal forelægges Skatterådet, jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 4

Skatteforvaltningen skal i henhold til skatteforvaltningslovens § 21, stk. 4, forelægge en anmodning om bindende svar for Skatterådet til afgørelse, hvis

• Svaret vil få konsekvenser for et større antal skattepligtige, jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 4, nr. 1.
• Svaret vedrører større økonomiske værdier, jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 4, nr. 2.
• Svaret angår fortolkning af væsentlig betydning for lovgivningen, jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 4, nr. 3.
• Der ved besvarelsen skal tages stilling til et EU-retligt spørgsmål af væsentlig betydning, jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 4, nr. 4.
• Sagen i øvrigt har påkaldt sig eller skønnes at ville påkalde sig større offentlig interesse, jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 4, nr. 5.

Det er Skatteforvaltningen, der udvælger de principielle sager til forelæggelse for Skatterådet.

I tilfælde hvor en anmodning om bindende svar umiddelbart er visiteret som principiel efter skatteforvaltningslovens § 21, stk. 4, men hvor det efterfølgende viser sig, at sagen ikke er principiel alligevel eller ikke længere er principiel, kan Skatteforvaltningen visitere sagen tilbage til behandling hos Skattestyrelsen eller Motorstyrelsen således, at sagen ikke skal forelægges Skatterådet.

Formanden for Skatterådet og direktørerne for Skattestyrelsen og Motorstyrelsen er endvidere enige om:

1. Skattestyrelsen og Motorstyrelsen drøfter i tvivlstilfælde spørgsmålet med formanden for Skatterådet.
2. Anmodninger om bindende svar, som indeholder spørgsmål af principiel karakter, som er omfattet af skatteforvaltningslovens § 21, stk. 4, nr. 1-5, men som også indeholder andre spørgsmål, der falder uden for denne bestemmelse, skal i sin helhed forelægges for Skatterådet.
3. Andre anmodninger om bindende svar end nævnt i punkt 2.1 - 2.5 kan forelægges for Skatterådet forudsat, at spørgsmålet har principiel karakter. Det kan fx være tilfældet hvor anmodningen om bindende svar vedrører anden lovgivning end ny lovgivning og giver anledning til fortolkningstvivl, der ikke tidligere er afgjort.

2.1. Svar, som vil kunne få konsekvenser for et større antal skattepligtige, jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 4, nr. 1

Der er tale om et relativt begreb, hvor grænsedragningen afhænger af, hvilket retsområde der er tale om. En anmodning om bindende svar om indkomstbeskatning af lønmodtagere skal vedrøre et større antal skattepligtige end en anmodning vedrørende en punktafgift, der kun betales af et mindre antal virksomheder, for at skulle forelægges for Skatterådet til afgørelse.

Der skal endvidere foreligge et vist element af fortolkningstvivl. Der stilles krav om, at der skal være tale om lovfortolkning af væsentlig betydning for lovgivningen.

Formanden for Skatterådet og direktørerne for Skattestyrelsen og Motorstyrelsen er herefter enige om, at følgende anmodninger om bindende svar skal forelægges for Skatterådet:

1. Anmodninger, der vil være egnet til at danne praksis for behandlingen af andre skattepligtige med lignende forhold.
2. Anmodninger, der vil påvirke en eksisterende praksis.
3. Anmodninger, der i sit indhold supplerer den juridiske teori eller giver vejledning på et juridisk tvivlsomt område.

2.2. Svaret vedrører større økonomiske værdier, jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 4, nr. 2

Der er her tale om et relativt begreb, hvor grænsedragningen afhænger af, hvilket retsområde der er tale om.

Der skal endvidere foreligge et vist element af fortolkningstvivl. Der stilles krav om, at der skal være tale om lovfortolkning af væsentlig betydning for lovgivningen.

Formanden for Skatterådet og direktørerne for Skattestyrelsen og Motorstyrelsen er herefter enige om:

1. Vedrører svaret så store beløb, at det kan få væsentlige økonomiske konsekvenser for staten, kommuner eller det europæiske fællesskab, skal sagen forelægges for Skatterådet til afgørelse.
2. Det vil typisk være relevant at forelægge anmodninger om bindende svar for Skatterådet, hvis anmodningen vedrører et betydeligt skattemæssigt provenu og i øvrigt har en principiel karakter eller der i øvrigt er særlige grunde, der taler for en behandling i Skatterådet. Det gælder således også for den gruppe af særligt store selskaber og finansielle selskaber, hvor ligningen foretages af enheden for store selskaber.

Hvorvidt en anmodning om bindende svar skal forelægges, kan afhænge af svarets økonomiske betydning for spørgeren eller andre, som spørgerens disposition får virkning for. I denne vurdering skal medtages et skønnet provenu for fremtidige år, i det omfang et svar er tillagt fremtidig virkning.

2.3. Fortolkning af ny lovgivning, jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 4, nr. 3

Skatterådet skal ved ny lovgivning, der kræver fortolkning, i en periode medvirke ved fastlæggelsen af en administrativ praksis, som herefter skal videreføres af Skattestyrelsen og Motorstyrelsen.

Skatterådet og direktørerne for Skattestyrelsen og Motorstyrelsen aftaler løbende, om der på et område findes at være oparbejdet en så tilstrækkelig fast praksis, at bindende svar om dette fremover skal besvares af Skattestyrelsen eller Motorstyrelsen.

Skatteforvaltningslovens § 21, stk. 4, nr. 3, har følgende ordlyd: "Svaret angår fortolkning af væsentlig betydning for lovgivningen".

Formålet med bestemmelsen er således, at principielle bindende svar om lovfortolkning, alene skal omfatte lovfortolkning af væsentlig betydning for lovgivningen. Heri ligger dels, at der gælder et væsentlighedskriterium, dels at bestemmelsen ikke kun omfatter fortolkning af ny lovgivning, men også omfatter ældre lovgivning.

Væsentlighedskriteriet indebærer, at i sager, hvor der ikke er en reel fortolkningstvivl, vil sagen ikke skulle anses for principiel. Det er dermed ikke alle anmodninger om bindende svar vedrørende fortolkning af lovgivningen, som skal behandles af Skatterådet.

Formanden for Skatterådet og direktørerne for Skattestyrelsen og Motorstyrelsen er herefter enige om, at der gælder følgende:

1. Anmodninger om bindende svar vedrørende gældende lovgivning, der indeholder skønsmæssige vurderinger, eller som indeholder lovfortolkning af væsentlig betydning for lovgivningen, skal forelægges for Skatterådet.
2. Anmodninger om bindende svar, der vedrører gældende lovgivning, men som efter en konkret vurdering ikke giver anledning til en reel fortolkningstvivl, skal ikke forelægges. Det kan fx være tilfældet, hvis den konkrete anmodning klart er omfattet eller klart ikke er omfattet af en bestemmelse, eller Skatterådet allerede har truffet afgørelse om et identisk forhold i en anden sag. Det kan desuden være tilfældet, hvis det af forarbejderne til en bestemmelse eller af omstændighederne i øvrigt klart fremgår, at forholdet i den konkrete sag falder uden for eller inden for en bestemmelse.
3. Anmodninger om bindende svar vedrørende gældende lovgivning, som ikke giver anledning til fortolkningstvivl, skal som udgangspunkt ikke forelægges for Skatterådet, medmindre den konkrete anmodning indeholder spørgsmål, der omfatter lovfortolkning af væsentlig betydning for lovgivningen.

2.4. EU-retlige spørgsmål af væsentlig rækkevidde, jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 4, nr. 4

Anmodninger om bindende svar, der vedrører EU-retlige spørgsmål af væsentlig rækkevidde skal altid forelægges for Skatterådet.

Formanden for Skatterådet og direktørerne for Skattestyrelsen og Motorstyrelsen er enige om:

1. En anmodning om bindende svar, der vedrører et spørgsmål om mulig uoverensstemmelse mellem EU-retten og national ret skal forelægges Skatterådet til afgørelse. Det kan være nationale regler eller praksis, der umiddelbart er i konflikt med EU-retten.
2. Såfremt uoverensstemmelsen mellem EU-ret og national ret er åbenbar, og der i øvrigt ikke foreligger særlige grunde, som beskrevet i denne aftale, der taler for en forelæggelse for Skatterådet, kan Skattestyrelsen og Motorstyrelsen dog træffe afgørelse uden forelæggelse for Skatterådet.
3. Anmodninger om bindende svar, hvor Skatterådet i tidligere sager har truffet afgørelse om spørgsmålet, eller hvor der i forbindelse med ny lovgivning direkte er taget stilling til det EU-retlige, kan Skattestyrelsen og Motorstyrelsen træffe afgørelse i.
4. Anmodninger om bindende svar, hvor der verserer sager for domstolene eller EU-Domstolen om samme problemstilling, skal ikke forelægges for Skatterådet.
5. Øvrige fortolkningsproblemer vedrørende EU-retten, som anmodninger om bindende svar giver anledning til, og som er af væsentlig rækkevidde, skal forelægges for Skatterådet.
6. Finder Skattestyrelsen og Motorstyrelsen, at et fortolkningsproblem kan løses ved en fællesskabskonform fortolkning eller i øvrigt er uden væsentlig rækkevidde, skal sagen ikke forelægges Skatterådet.

2.5. Sager af større offentlig interesse, jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 4, nr. 5

Sager, som fx har påkaldt sig eller er egnet til at påkalde sig betydelig offentlig interesse, fordi den skattepligtige er en offentligt kendt virksomhed, eller der tidligere har været offentlig debat om det emne, som sagen vedrører, skal forelægges for Skatterådet.

Formanden for Skatterådet og direktørerne for Skattestyrelsen og Motorstyrelsen er enige om:

1. Anmodninger om bindende svar, hvor indholdet i sagen har været omtalt i medierne eller sager, som på anden vis har tiltrukket sig betydelig opmærksomhed, skal forelægges for Skatterådet.
2. Kontroversielle anmodninger om bindende svar af politisk interesse skal forelægges for Skatterådet, fx anmodninger, som påviser regelsammenstød, uhensigtsmæssige regler eller i øvrigt påviser et behov for lovgivning, og som i øvrigt er af væsentlig rækkevidde.

2.6. Afvisning af principielle anmodninger om bindende svar

En anmodning om bindende svar skal være skriftlig og indeholde alle de oplysninger af betydning for svaret, som står til rådighed for spørgeren, jf. skatteforvaltningslovens § 24, stk. 1. Der kan således ikke forventes eller forlanges bindende svar på spørgsmål, der ikke indeholder en præcis beskrivelse af den disposition, der ønskes en skatteretlig vurdering af.

Skønner Skattestyrelsen eller Motorstyrelsen, at et spørgsmål ikke er tilstrækkelig oplyst, kan spørgeren anmodes om yderligere oplysninger eller dokumentation. Er dette ikke modtaget inden for en rimelig frist, der mindst skal være 15 dage, kan Skattestyrelsen eller Motorstyrelsen afvise anmodningen, uden at spørgsmålet om afvisning forelægges Skatterådet. Skattestyrelsen eller Motorstyrelsen kan endvidere, uden særskilt forelæggelse herom for Skatterådet, begrænse indstillingen til afgørelse til de forhold, der skønnes tilstrækkeligt oplyst.

En anmodning om bindende svar kan også afvises af Skattestyrelsen eller Motorstyrelsen efter skattestyrelseslovens §§ 21, stk. 1-3, og 24, stk. 2, uden at spørgsmålet om afvisningen forelægges Skatterådet. Dette kan dog kun ske i de tilfælde, hvor afvisningen ikke er principiel. Hvis afvisningen er af principiel karakter, skal den forelægges Skatterådet.

3. Andre sager, jf. skatteforvaltningslovens § 2, stk. 2

Skatteforvaltningen kan i henhold til skatteforvaltningslovens § 2, stk. 2, ud over de principielle bindende svar, som skal forelægges for Skatterådet efter § 21, stk. 4, efter en konkret vurdering, forelægge alle andre sager for Skatterådet, som Skatteforvaltningen har kompetence til at afgøre efter skatteforvaltningslovens § 1, bortset fra toldområdet og områder, hvor Skatteforvaltningen er tillagt kompetencer uden for skatte- og ejendomsvurderingsområdet.

Der skal tages hensyn til, hvor mange sager Skatterådet kan overkomme at behandle inden for rimelige sagsbehandlingstider.

Der kan være tale om:

1. Anmodninger om bindende svar, der ikke er af principiel karakter. Se nærmere afsnit 3.1.
2. Andre principielle sager, der ikke er anmodninger om bindende svar, men som Skatteforvaltningen finder det hensigtsmæssigt at forelægge for Skatterådet. Se nærmere afsnit 3.2.

3.1. Anmodninger om bindende svar, der ikke er af principiel karakter

Bindende svar, som ikke er af principiel karakter, skal som udgangspunkt afgøres af Skattestyrelsen eller Motorstyrelsen. Sådanne sager vil derfor kun undtagelsesvist blive forelagt for Skatterådet.

Formanden for Skatterådet og direktørerne for Skattestyrelsen og Motorstyrelsen er dog enige om, at anmodninger om bindende svar, som ikke er af principiel karakter, kan forelægges for Skatterådet, hvis

1. Det bindende svar får direkte virkning for en del/mange skattepligtige, fx store sagskomplekser.
2. Skattestyrelsen eller Motorstyrelsen i øvrigt finder det hensigtsmæssigt i henhold til de under afsnit 3.2 nævnte principper.

I tvivlstilfælde drøfter Skattestyrelsen eller Motorstyrelsen spørgsmålet om en eventuel forelæggelse for Skatterådet med formanden.

3.1.1. Spørger har anmodet om en afgørelse fra Skatterådet

Ved vurderingen af, om en anmodning om et bindende svar, som ikke er af principiel karakter, bør forelægges, kan det ifølge forarbejderne til skatteforvaltningsloven bl.a. tillægges betydning, om spørger har udtrykt ønske om at få svar fra Skatterådet. Det kan fx være tilfældet, hvor spørger tillægger det særlig vægt, at vedkommendes sag bliver behandlet af lægmænd uden tilknytning til forvaltningen.

Formanden for Skatterådet og direktørerne for Skattestyrelsen og Motorstyrelsen er enige om:

1. Af hensyn til at begrænse den samlede sagsmængde i Skatterådet kan spørgers ønske om forelæggelse for Skatterådet af bindende svar, der ikke er principielle, ikke i sig selv begrunde en forelæggelse.
2. I tvivlstilfælde drøfter Skattestyrelsen eller Motorstyrelsen spørgsmålet om en eventuel forelæggelse for Skatterådet med formanden.

3.1.2. Øvrige forhold, der kan tillægges betydning

For anmodninger om bindende svar, som ikke er af principiel betydning, er formanden for Skatterådet og direktørerne for Skattestyrelsen og Motorstyrelsen i øvrigt enige om:

1. Det skal tillægges betydning, hvis spørger har tilkendegivet, at der ikke ønskes en forelæggelse for Skatterådet.
2. Hensynet til en hurtig afgørelse af den konkrete sag, kan tale imod en forelæggelse for Skatterådet, såfremt sagsbehandlingstiden må forventes øget væsentligt ved forelæggelsen.
3. Hvis det af andre grunde forekommer uhensigtsmæssigt, skal anmodningen ikke forelægges for Skatterådet.
4. I tvivlstilfælde drøfter Skattestyrelsen eller Motorstyrelsen spørgsmålet om en eventuel forelæggelse for Skatterådet med formanden.

3.2. Andre principielle sager, som ikke er anmodninger om bindende svar

Formanden for Skatterådet og direktørerne for Skattestyrelsen og Motorstyrelsen er enige om, at andre sager end anmodninger om bindende svar, der er af principiel karakter, kan forelægges for Skatterådet, når Skattestyrelsen eller Motorstyrelsen finder det hensigtsmæssigt.

En forelæggelse for Skatterådet kan være hensigtsmæssig:

1. Hvis Skattestyrelsen eller Motorstyrelsen ud fra en konkret vurdering anser det for hensigtsmæssigt at inddrage den viden, som Skatterådet har, i en afgørelse, herunder at en politisk stillingtagen er ønskelig.
2. Der er tale om en sag, som indeholder særligt komplicerede skattemæssige spørgsmål, og som det derfor kan være hensigtsmæssigt at forelægge for Skatterådet.
3. Hvis Skattestyrelsen eller Motorstyrelsen vurderer, at det kan være en fordel, at sagen behandles i et lægmandsorgan som Skatterådet, der som uafhængigt organ kan øge respekten og anerkendelsen af afgørelser i vanskelige sager, herunder føre til færre klagesager.
4. Hvis en drøftelse af sagen i Skatterådet må antages at kunne repræsentere en lignende debat i samfundet på grund af den særlige sammensætning, som Skatterådet har.
5. Hvis sagen i øvrigt indeholder principielle spørgsmål, jf. principperne anført i aftalens afsnit 2, og hvor Skattestyrelsen eller Motorstyrelsen i øvrigt anser det for hensigtsmæssigt at forelægge sagen for Skatterådet.
6. I tvivlstilfælde drøfter Skattestyrelsen eller Motorstyrelsen spørgsmålet om en eventuel forelæggelse for Skatterådet med formanden.

4. Personligt fremmøde

Det fremgår af § 6 i bekendtgørelse af forretningsordenen for Skatterådet, at en part eller parter i bestemte sager, kan anmode om lejlighed til at fremkomme med sine kommentarer over for rådet. Dette drejer sig bl.a. om sager vedr. bindende svar og genoptagelsessager.

Efter § 8, stk. 2, i forretningsordenen kan formanden, hvis en part har anmodet om foretræde for rådet, tillade, at parten får adgang til at forelægge sagen for rådet. Hvis formanden finder, at der ikke bør gives tilladelse, skal dette spørgsmål forelægges for rådet.

Formanden for Skatterådet og direktørerne for Skattestyrelsen og Motorstyrelsen er enige om:

1. Skattestyrelsen hhv. Motorstyrelsen har fået delegeret kompetencen til at beslutte, hvorvidt der kan gives personligt fremmøde i en konkret sag.
2. Der gives alene adgang til personligt fremmøde, hvis spørger ikke får fuldt medhold i Skattestyrelsens eller Motorstyrelsens indstilling, eller spørger ikke er enig i begrundelsen.
3. Som hovedregel kan spørger kun få foretræde for Skatterådet en gang pr. anmodning. Anmodning om mere end ét personligt fremmøde i en sag, inden sagens afgørelse, kan alene imødekommes, hvis væsentlige hensyn taler herfor, fx at der efter det første personlige fremmøde er fremkommet væsentlige nye oplysninger eller argumenter, som spørger ved det første fremmøde derfor ikke har haft mulighed for at kommentere. Skattestyrelsen hhv. Motorstyrelsen drøfter spørgsmålet om nyt fremmøde med formanden.

5. Genoptagelse

Det fremgår af § 12, stk. 1, i bekendtgørelse af forretningsordenen for Skatterådet, at rådet efter almindelige forvaltningsretlige principper, og såfremt eventuelle øvrige betingelser for genoptagelse er opfyldt, kan genoptage egne afgørelser.

Formanden for Skatterådet og direktørerne for Skattestyrelsen og Motorstyrelsen er enige om, at genoptagelse alene kan ske efter en anmodning fra parten i et bindende svar. Det er alene parten/parterne i et bindende svar, der kan tage initiativ til, at der sker genoptagelse af en sag. En anmodning om genoptagelse fra en, der ikke er part, skal derfor afvises af Skattestyrelsen hhv. Motorstyrelsen uden at en sådan afvisning skal forelægges Skatterådet.

6. Særligt om syn og skøn

Efter skatteforvaltningslovens § 4, stk. 3, kan Skatterådet tillade, at der indhentes syn og skøn til brug for Skatterådets afgørelse af en sag, der er forelagt Skatterådet til afgørelse efter skatteforvaltningslovens § 2, stk. 2. Formanden for Skatterådet og direktørerne for Skattestyrelsen og Motorstyrelsen er enige om:

1. Skattestyrelsen og Motorstyrelsen vil tillægge det betydning, hvis spørger har fremsat ønske om, at der udmeldes syn og skøn i sagen, og Skattestyrelsen eller Motorstyrelsen i øvrigt finder det hensigtsmæssigt at forelægge sagen for Skatterådet og at indhente syn og skøn.
2. Det forudsættes i forarbejderne til skatteforvaltningslovens § 4, stk. 3, at Skatterådet kan tillade, at der afholdes syn og skøn, men at bestemmelsen kun skal anvendes rent undtagelsesvist. Forelæggelse af sager for Skatterådet med henblik på syn og skøn vil derfor alene udgøre et fåtal af sager.
3. I tvivlstilfælde drøfter Skattestyrelsen eller Motorstyrelsen spørgsmålet om en eventuel forelæggelse for Skatterådet med formanden.

7. Forvaltningen af lovgivningen om skatter

Told- og skatteforvaltningen udøver forvaltningen af lovgivningen om skatter, jf. skatteforvaltningslovens § 2, stk. 1.

Formanden for Skatterådet og direktørerne for Skattestyrelsen og Motorstyrelsen er enige om:

1. Skattestyrelsen og Motorstyrelsen orienterer om aktuelle kontrolaktiviteter på Skatterådets seminar hvert andet år. Skatterådet kan anmode om, at specifikke emner drøftes på det førstkommende seminar.
2. Skattestyrelsen og Motorstyrelsen giver Skatterådet en særlig afrapportering på de projekter, hvor Skatterådet har givet tilladelse til pålæg efter skattekontrollovens bestemmelser herom.

Udover ved lovbestemte kompetencer til at fastsætte anvisninger, får Skatterådet anvisninger til høring, hvis Skattestyrelsen eller Motorstyrelsen i øvrigt finder det hensigtsmæssigt i henhold til de under afsnit 3.2. pkt. i. - iii. nævnte principper, medmindre det af tidsmæssige årsager ikke er muligt, eller det i øvrigt ikke er hensigtsmæssigt.

8. Inddragelse af Skatterådet i øvrigt

Formanden for Skatterådet og direktørerne for Skattestyrelsen og Motorstyrelsen er enige om:

1. Der afholdes hvert halve år et møde mellem formanden for Skatterådet, direktøren for Skattestyrelsen, fagdirektøren for Jura og underdirektøren for Skattefaglig Afdeling i Jura i Skattestyrelsen. Direktøren for Motorstyrelsen deltager efter behov. På mødet gøres der status over antallet af sager, der er behandlet af Skatterådet i det forløbne halve år, herunder antallet af bindende svar omfattet af pkt. 2, henholdsvis pkt. 3.1. samt antallet af sager omfattet af pkt. 3.2. Ligeledes samles der op på, hvilke juridiske problemstillinger Skatterådet har behandlet, med henblik på at Skatterådets formand kan kommentere og komme med anbefalinger til, hvorledes der følges op på problemstillingerne.
2. Skatterådet får mulighed for at drøfte Skattestyrelsens og Motorstyrelsens målsætninger og initiativer med direktørerne for Skattestyrelsen og Motorstyrelsen samt relevante fagdirektører på et seminar. Seminaret holdes som udgangspunkt hvert andet år. Skatterådet kan dog anmode om en ekstraordinær drøftelse i forbindelse med et møde. Formanden for Skatterådet kan afgøre, hvornår sådanne drøftelser kan finde sted under hensyn til afviklingen af Skatterådets møder.

9. Borger- og retssikkerhedschefens beretninger

Skatteministeriets Borger- og retssikkerhedschef skal være med til at forankre og udbrede kendskabet til retssikkerhed som et bærende værdigrundlag i Skatteministeriets arbejde. Borger- og retssikkerhedschefens opgave er blandt andet at sætte og fastholde fokus på retssikkerhed i skattesystemet, så skatteyderne oplever en ensartet og retfærdig behandling.

Borger- og retssikkerhedschefen:

• fungerer selvstændigt og uafhængigt af hele Skatteministeriet
• kan iværksætte undersøgelser
• vurderer selv, hvilke sager, der skal undersøges
• kan henstille til ændringer i Skatteforvaltningens procedurer og arbejdsgange

Formanden for Skatterådet og direktørerne for Skattestyrelsen og Motorstyrelsen har aftalt med Borger- og retssikkerhedschefen, at Skatterådet orienteres om Borger- og retssikkerhedschefens årlige beretning og vil have mulighed for at anmode om en drøftelse med Borger- og retssikkerhedschefen - eventuelt på et seminar.

10. Offentliggørelse af afgørelser

Formanden for Skatterådet og direktørerne for Skattestyrelsen og Motorstyrelsen er enige om:

1. Alle afgørelser truffet af Skatterådet skal som udgangspunkt offentliggøres. Der gælder dog følgende undtagelser:
   1. Afgørelser i sager, som ikke er principielle
   2. Flere ensartede sager om samme spørgsmål
   3. Værdiansættelsessager, som vedrører store beløb, men i øvrigt ikke er principielle, idet de typisk er konkret begrundet og uden præjudikat for andre skattepligtige
   4. Sager, hvor det ikke er muligt at anonymisere i tilstrækkelig grad for at overholde den særlige tavshedspligt i skatteforvaltningslovens § 17
   5. Det i øvrigt ikke findes hensigtsmæssigt, herunder af kontrolhensyn.
2. I tvivlstilfælde drøfter Skattestyrelsen eller Motorstyrelsen spørgsmålet om offentliggørelse med spørger og/eller formanden for Skatterådet.

11. Positivliste over sager om bindende svar, der skal/kan forelægges Skatterådet

Formanden for Skatterådet og direktørerne for Skattestyrelsen og Motorstyrelsen er enige om:

1. Principielle sager om bindende svar, der fremgår af vedlagte liste, skal som udgangspunkt forelægges Skatterådet. Listen er eksempler på sagstyper og er således ikke udtømmende. Opfylder en sag, som er opregnet på listen, efter en konkret vurdering imidlertid ikke kriterierne for forelæggelse, som beskrevet i denne aftale, skal Skattestyrelsen og Motorstyrelsen træffe afgørelse i sagen uden forelæggelse for Skatterådet.
2. Der udarbejdes ikke en liste over hvilke ikke-principielle sager om bindende svar, der som udgangspunkt skal forelægges for Skatterådet. Sådanne sager vil blive forelagt for Skatterådet i overensstemmelse med denne aftales pkt.3.

Skatterådet vil løbende i forbindelse med rådets arbejde tage stilling til, hvorvidt der på et område, der optræder på vedlagte liste, findes at være oparbejdet en så tilstrækkelig fast praksis, at bindende svar om dette fremover skal besvares af Skattestyrelsen eller Motorstyrelsen.

12. Revision af aftalen

Formanden for Skatterådet og direktørerne for Skattestyrelsen og Motorstyrelsen er enige om aftalen tages op til revision ultimo 2024.

13. Offentliggørelse af denne aftale

Denne aftale erstatter den tidligere aftale af 22. juni 2018, der er offentliggjort som

SKM2018.297.SKAT.

Formanden for Skatterådet og direktørerne for Skattestyrelsen og Motorstyrelsen er enige om, at aftalen offentliggøres.

14. Underskrifter

Den 13. august 2021	Den 10. august 2021	Den 13. august 2021
Jane Bolander	Merete Agergaard	Jørgen Rasmussen
Formand for Skatterådet	Direktør for Skattestyrelsen	Direktør for Motorstyrelsen

 

Bilag 1: Principielle anmodninger om bindende svar, der som udgangspunkt skal forelægges for Skatterådet efter SFL § 21, stk. 4

1.1 Personbeskatning, udland og dødsbo, gave- og arveafgift

• Aktielønsordninger
• Fraflytning - særligt i relation til aktieløn
• LL § 8 S - fradrag for gaver til kulturinstitutioner
• Personalegoder, som der ikke er specificerede lovregler om i ligningsloven
• Lønomlægning
• Spørgsmål relateret til den særlige situation om Covid-19, herunder hjemmearbejdsplads
• Fri bil og ekstra udstyr
• Fri bil værdiansættelse, herunder nyvognspris
• Deleleasing og andre særlige bilordninger
• Underskudsbegrænsning
• Direktørers og ansatte hovedaktionærers goder, LL § 16
• Vederlag for påtagelse af konkurrenceklausuler
• Repræsentationssager - skattepligt af gaver fra forretningsforbindelser
• Fradrag for udenlandske sociale bidrag, jf. LL § 8 M, stk. 2, spørgsmålet om hvad der er obligatoriske sociale bidrag og dokumentation i den forbindelse
• Sager om de særlige Covid-regler for skattepligt
• Indtræden af fuld skattepligt efter KSL §§ 1 og 7 som følge af ophold pga. arbejde i Danmark
• Indtræden af begrænset skattepligt efter KSL § 2, som følge af ophold i Danmark (183 dagesreglen)
• Dobbeltdomicil
• Forskerskatteordning - de nye regler pr. 1. januar 2019
• Dansk/svensk skatteaftale (Øresundsaftalen)
• Sager om arbejdsudleje og/eller entreprisekontrakter
• Udenlandske studerendes skattepligt, KSL § 8, stk. 2 og DBO art 20
• Generelle omgåelsesklausul i forhold til dobbeltbeskatningsoverenskomster, LL § 3, stk. 3

1.2. Pensionsbeskatning

• Uafdækkede direktørpensionsordninger
• Anbringelsesregler for pensionsmidler
• Pensionsspørgsmål med relation til udland.
• Spørgsmål vedr. pensionsordninger der fortsat er omfattet af PBL § 50, som ikke tidligere er besvaret af Skatterådet
• Nye pensionsprodukter
• Pensionsafkastbeskatningsloven

1.3 Erhvervsbeskatning og ejendomsbeskatning

• Anpartsprojekter vedrørende fast ejendom, solcelleanlæg og vindmøller
• Hotelejerlejlighedssager vedrørende uafklarede forhold
• AL § 40 C - spørgsmål vedr. betalingsrettigheder
• Ejendomsoverdragelser i familiesituationer (+/- 15% reglen)
• EBL § 11, 2. pkt., fx når der er tale om serieekspropriation eller tredjemandsekspropriation
• Ekspropriationssager med hjemmel i anden lovgivning. Anden lovgivning kan fx være vejloven, bygningsfredningsloven, teleloven, vandløbsloven, naturbeskyttelsesloven, skovloven, vandløbsloven, jordforureningsloven, vandforsynings-loven, miljøbeskyttelsesloven og elforsyningsloven.
• EBL § 6 A, stk. 2 - Efterfølgende genanbringelse ved ansættelsesændringer.
• Fraflytterbeskatning (exitbeskatning)
• Forsøgs- og forskningsudgifter efter LL § 8 B
• Udskillelse af landbrugsjord fra et igangværende erhvervsmæssigt drevet landbrug, og hvor den udskilte jord overdrages med succession efter KSL § 33 C
• Forøget afskrivningsgrundlag efter AL § 5D
• Skattekreditter efter LL § 8 X
• Pengetanksreglen i etablerings- og iværksætterkontoloven
• Virksomhedsordningen for så vidt angår nye regler om forældrekøb (lov nr. 2226 af 29/12/2020)
• Kildeskatteloven og dødsboskatteloven om overdragelser til ægtefælle efter KSL §§ 25 A og 26 A og ved generationsskifte efter KSL § 33 C samt ved udlodning efter DBSL § 39, stk. 2, når virksomheden anvendes eller har været anvendt (ved vedtagelse af L 133 af 22/12/2020)
• Deleøkonomi (fx korttidsudlejning af ejendom, biludlejning, deleøkonomiske platforme, samkørsel)
• Deltagelse i transparent selskab i relation til LL § 4
• Beskatning af kryptovalutaer
• Overdragelse af gave, der er modtaget til lav bo/gaveafgift, jf. BAL §§ 23 A-B

1.4 Selskabsbeskatning, omstrukturering, koncernbeskatning, aktionær- og udbyttebeskatning og kursgevinstbeskatning

• Fraflytterbeskatning - særligt i relation til ABL, KGL, EBL og AL
• CFC-beskatning, dvs. LL §§ 16 H - 16K, SEL § 32 og FBL § 12.
• Tonnagebeskatning.
• Kulbrintebeskatning.
• Udenlandske trusts og fonde
• Kvalifikation af finansielle produkter, hvis produktet udbydes bredt eller kvalifikationen er tvivlsom
• SIKAV og værdipapirfonde
• Kvalifikation af udenlandske enheder - herunder udenlandske investeringsinstitutter
• Aktionærlån efter LL § 16 E
• Aktielån
• Aktieavancebeskatningslovens § 19, hvis produktet udbydes bredt eller kvalifikationen er tvivlsom
• Fortolkningsproblemer i relation til sambeskatningsreglerne
• Reglerne om hybride mismatch SEL § 2 C og §§ 8 C-8 E.
• De særlige regler i ligningsloven om international beskatning, fx LL § 5 G
• Fast driftssted og ledelsens sæde, SEL § 1, stk. 6, og SEL § 2, stk. 1, litra a
• Underskudsanvendelse/fremførsel efter LL §§ 12-12 D og SEL § 31
• Koncernintern overdragelse af aktier i koncernforbundet selskab efter SEL § 2 D og KSL § 2, stk. 1
• Omgåelsesklausulen i LL § 3
• Beneficial-owner sager
• Rentefradragsbeskatningsreglerne i SEL § 11-11 C
• Andelsbeskatning og beskatning af andelshavere
• Pengetankreglen i ABL § 34

1.5 Moms og lønsumsafgift

• Moms ved grænsehandelskoncepter
• Momsfritagelse for visse almennyttige foreninger efter ML § 13 stk. 1, nr. 4, nr. 18, nr. 19 og nr. 21
• Moms vedrørende levering af fast ejendom i henhold til ML § 13, stk. 1, nr. 9 samt ML § 13, stk. 2
• Moms vedrørende ændring i anvendelsen af den faste ejendom, herunder momshåndtering af reglerne efter ML §§ 43 og 44
• Momsfritagelse ved køb og salg af værdipapirer efter ML § 13, stk. 1, nr. 11 - specifikt porteføljeforvaltning efter litra e)
• Den momsretlige definition af investeringsforening efter ML § 13, stk. 1, nr. 11, litra f)
• Momsfritagelse for selvstændige grupper ML § 13, stk. 1, nr. 19
• De momsmæssige konsekvenser af fællesregistreringer
• Den momsmæssige behandling af offentlige tilskud
• Den momsmæssige behandling af kundeloyalitetsprogrammer/vouchere
• De momsmæssige konsekvenser af bytte/deleøkonomi
• Sager om offentlig forsyningsvirksomhed efter ML § 3, stk. 2, nr. 2
• Lønsumsafgift i finansielle koncerner/virksomheder

1.6 Punktafgifter, miljøafgifter og øvrige afgifter

• Godtgørelse af energiafgifter og CO2-afgiftsloven (nye problemstillinger)
• Fritagelse for energiafgifter vedrørende VE-anlæg som vindmøller og solceller
• Elpatronordningen
• Forbrugskriteriet (elafgift)
• Overskudsvarme
• Fjernkøling
• Biobrændstoffer og biogas
• Bilaget til elafgiftsloven
• Kraftvarmeværker
• NOx-afgift
• Svovl
• Spildevand
• Emballage (bortset fra poser)
• Pesticider
• Bekæmpelsesmidler
• Chokolade (nye problemstillinger) 
• Tobaksafgifter
• Øl
• Konsumis
• Forbrugsafgiftsloven
• Råstoffer
• Forsikringer (skade, ansvar og lystfartøjer)
• Tinglysningsafgiftslovens § 5 + 5a + 5b og 6 a
• Spil uden indsats, onlinekasino og væddemål

1.7 Motor

• Registreringsafgiftslovens § 8, stk. 10 - interesseforbundne parter
• Registreringsbekendtgørelsens bestemmelser om hjemsted, fast driftssted, dobbeltdomicil mv.
• Registreringsafgiftslovens § 8, stk. 3 - sager om bilers ekstraudstyr mv.