Dato for udgivelse
19 nov 2024 08:43
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
14 nov 2024 10:00
SKM-nummer
SKM2024.561.HR
Myndighed
Højesteret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS-3654/2024-HJR og BS-3648/2024-HJR
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Arv og gaver + Indberetning, regulering og efterangivelse
Emneord
Generationsskifte, gavebreve, eftergivelse, anfordringsgældsbrev
Resumé

Sagerne angik værdiansættelse af gavedispositioner, der blev givet ved gældseftergivelse af to anfordringsgældsbreve. Konkret var der tale om gældsbreve, der hver havde en pålydende værdi på 37,2 mio. kr. Gældseftergivelsen var givet af KK til hendes to børn, A og B. 

Højesteret udtalte, at det fremgår af boafgiftslovens § 27, stk. 1, at en gaves værdi fastsættes til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen. Hvis der ikke eksisterer et marked for omsætning af det pågældende gældsbrev, og det i øvrigt ikke er bestemt eller egnet til omsætning, fandt Højesteret, at det på anden måde må fastsættes, hvilken værdi gældsbrevet har for kreditor. Hvis der i en sådan situation er tale om et anfordringsgældsbrev, der er udstedt mellem nærtstående, er rente- og afdragsfrit og ikke indeholder en løbetid, fandt Højesteret, at værdien som det klare udgangspunkt må ansættes til gældsbrevets pålydende (kurs 100). Det nævnte udgangspunkt kan fraviges, hvis skyldner godtgør, at den pågældende på gældseftergivelsestidspunktet ikke var og heller ikke kunne forventes på et senere tidspunkt at blive i stand til fuldt ud at indfri det pågældende gældsbrev. 

I de foreliggende sager eksisterede der ikke et marked for omsætning af anfordringsgældsbrevene, og de var i øvrigt ikke bestemt eller egnet til omsætning. Herefter og henset til gældsbrevenes vilkår måtte værdien af gældsbrevene på gældseftergivelsestidspunktet den 30. december 2013 som udgangspunkt ansættes til deres pålydende på hver 37.2 mio. kr. (kurs 100). 

Det måtte lægges til grund, at A og B på gældseftergivelsestidspunktet måtte forventes at ville modtage en arv, der ville være betydeligt større end gælden ifølge anfordringsgældsbrevene. Allerede som følge heraf havde appellanterne ikke godtgjort, at de uanset deres økonomiske forhold på gældseftergivelsestidspunktet ikke kunne forventes på et senere tidspunkt at blive i stand til fuldt ud at indfri de pågældende gældsbreve. Der var således ikke grundlag for at fravige udgangspunktet om kurs 100.

Landsretten var nået til samme resultat.

Reference(r)

Boafgiftsloven § 27, stk. 1

Henvisning

Den juridiske vejledning afsnit, 2024-2, C.B.1.4.3.3

Henvisning

Den juridiske vejledning afsnit, 2024-2, C.A.6.1.7

Redaktionelle noter

Tidligere instanser:

Landsskatteretten: 15-0264380 og 15-0264567, offentliggjort 

Landsretten: BS-5568/2022-VLR og BS-5569/2022-VLR, offentliggjort som SKM2024.32.VLR.

Appelliste

Højesterets dom kan tilgås via dette link: Dom