Felter under kontodetaljer:
BankRegistreringsnummer
Pengeinstitutter skal udfylde feltet med registreringsnummer.
Ved oplysning om registreringsnummer viser vi i TastSelv Skatteoplysninger filial pr. konto.
Hvis registreringsnummer er oplyst, skal IBAN nummer også være oplyst.
BankKontoIBANNummer (International Bank Account Number)
Pengeinstitutter skal udfylde feltet med IBAN nummer.
Hvis IBAN nummer er oplyst, skal registreringsnummer også være oplyst.
UdlånKontoNummer
Feltet skal I udfylde med kontonummer, sagsnummer eller anden form for nummerering, som den indberetningspligtige har oprettet låneforholdet på. UdlånkontoNummer skal følge udlånet, også hvis I overfører lånet til et andet IT-system, fx et inkassosystem.
Vi fraråder jer at anvende cpr-nr. som UdlånKontoNummer, da det kan medføre en risiko for overtrædelse af GDPR-reglerne.
Kontonummer er et kommunikationsfelt, som bruges på TastSelv Skatteoplysninger.
Det er vigtigt ikke at ændre kontonummer for et givent KontoID i året. Er der behov for at ændre kontonummer for den pågældende indberetning, bør det først ske ved årsskifte, så det nye kontonummer første gang bruges ved indberetningen af første kvartal i det nye år.
Vi anbefaler, at rettelse af kontonummer isoleres i en rettelsesindberetning for sig selv.
Er der behov for at lave andre rettelser til kontoen, skal det gøres i en separat rettelsesindberetning forud for rettelse af kontonummer.
Det sikrer, at der sker korrekt visning af data i Skatteoplysninger på TastSelv.
Se yderligere beskrivelse ved særlige fejl-situationer i afsnit 0.3.
KontoStartDato
Feltet udfyldes med datoen for lånets oprettelse. Ved overdragelse af lån- og kreditorrettigheder, skal det institut der køber fordringen (lånet) indberette den oprindelige dato for oprettelse af lånet. Hvis denne dato ikke er mulig at finde, skal KontoStartDato være datoen for overtagelse af lånet. På gamle lån kan der være usikkerhed om startdatoen.
Er dato for lånets oprettelse ukendt, brug 1900-01-01.
Så ved vi, at der er tale om en ukendt dato.
Når en konto skifter fra indlån til udlån og kontonummeret er uændret, skal den oprindelige opstartsdato for kontoen indberettes.
Når en konto genåbnes, er det vigtigt, at den indberettes med samme KontoID, UdlånKontoNummer og KontoStartDato. Se mere i afsnit 0.2
KontoOphørDato
Feltet udfyldes med datoen for lånets ophør. Ved salg af en fordring (lån), skal I udfylde ophørsdatoen med den dato, hvor lånet overgår til en anden kreditor.
Når kontoen er registeret ophørt hos jer, skal der ikke efterfølgende ske indberetning om kontoen, selv om der er transaktioner, som ikke var registreret før kontoen blev lukket.
Når en konto skifter fra udlån til indlån og kontonummeret er uændret, betragtes kontoen ikke for ophørt. Der skal derfor ikke indberettes ophørsdato i Udlån.
Når en konto genåbnes, er det vigtigt, at den indberettes med samme KontoID, UdlånKontoNummer og KontoStartDato. Se mere i afsnit 0.2
KontoValutaKode
Feltet skal I udfylde med den valutaenhed, som kontoen er ført i. Hvilke valutakoder I kan anvende, fremgår af liste over valutakoder i rente, hjælpeliste under Årsbrevet.