LånRestgældBeløb
Feltet skal I udfylde med restgælden pr. 31. december. Restgælden er det, der skyldes på lånet pr. 31/12.
Beregnede renter(skyggerenter) skal ikke indgå i restgælden. Hvis den årlige rente fx forfalder d. 30/6, så skal den rente, der kan beregnes fra 30/6 frem til 31/12, ikke indgå i årets restgæld.
Inkassoomkostninger er en selvstændig fordring som den, der har afholdt omkostningerne, har mod den, der har misligholdt den underliggende låneaftale. Denne selvstændige fordring er ikke i sig selv en låneaftale og er dermed ikke omfattet af indberetningspligten. Rykkergebyrer som bliver opkrævet, før kravet sendes til inkasso, anses ikke for en inkassoomkostning og kan derfor indgå i den restgæld I indberetter.
Regioner og kommuners indberetning på kontotype 64
Kommuner og regioner, som er indberetningspligtige af morarenter som er opkrævet efter reglerne i § 3 i lov nr. 56 af 23. januar 2018 om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræves og inddrives af restancemyndigheden, har ikke pligt til at oplyse om restgæld. Hvis I oplyser restgæld, vil indberetningen gå på fejl.
Indberetning på nødlidende fordringer
Ved indberetning af restgæld på nødlidende fordringer, skal en eventuel regnskabsmæssig nedskrivning af en fordring (hensættelse til tab), ikke påvirke indberetningen af restgæld. Så længe den fulde restgæld gøres gældende over for kunden, er det den fulde restgæld, I skal indberette Se afsnit 4.8.
Offentlig delvis gældseftergivelse
Har låntager fået en delvis offentlig gældseftergivelse (gældseftergivelseskode 4) i kalenderåret, vil der typisk være aftalt en reduceret restgæld. Det er denne restgæld I skal tage udgangspunkt i, indtil aftalen er overholdt.
Det beløb, I skal indberette som restgæld pr. 31. december, er den aftalte reducerede restgæld minus de afdrag der er foretaget i løbet af året.
Ved et lån med flere ejere, hvor den ene låntager får en offentlig gældseftergivelse, skal indberetningen af lånet ske i to indberetninger med samme KontoID og efterfølgende løbenummer. Find eksempel 20 med løbenummer 01 og 02 på skat.dk/rente under Eksempler - hjælp til indberetningen.
►Der er ikke noget krav om, at løbenummer skal være et tocifret tal eller med samme cifre eller fortløbende tal. Bruges andre numre til at identificere debitorerne, kan disse bruges med undtagelse af kontohavers cpr-nr. I kan fx bruge 123456-0349 og 123456-6032.
Får en af kontohaverne på lånet fuld gældseftergivelse, udtræder kontohaver af lånet. Der skal indberettes en kontoperiode for hver ejerkreds, der har været i det aktuelle kalenderår.◄
Privat delvis gældseftergivelse
En privat delvis gældseftergivelse er, når en debitor har indgået en aftale med kreditor om at den aktuelle restgæld på aftaletidspunktet skal nedskrives til et mindre beløb på betingelse af, at den nye afviklingsaftale bliver overholdt.
Ved indberetningen af restgælden skal I tage udgangspunkt i restgælden på aftaletidspunktet. I må ikke nedskrive restgælden til det beløb, der ifølge aftalen, skal betales før aftalen er overholdt.
Restgælden skal ikke tillægges tilskrevne renter, som ikke er forfaldne i afviklingsperioden.
Eksempel: Restgæld på aftaletidspunktet (1. marts i år 1) er 100.000 kr., hvoraf der er ubetalte forfaldne renter for 30.000 kr. For afvikling af gælden bliver der aftalt at de 50.000 kr. skal betales over 5 år med 10.000 om året. Overholdes afviklingsordningen bliver der eftergivet 50.000 kr. af gælden.
Sådan skal I indberette om lånet når aftale overholdes:
ÅR | Restgæld, med udgangspunkt i restgælden på aftaletidspunktet i år 1. | Forfaldne renter | Betalt på lånet | Restgæld til indberetning 31.12. | Restancemarkering |
1 | 100.000 | 0 | 10.000 kr. | 90.000 kr. | Ja |
2 | | 0 | 10.000 kr. | 80.000 kr. | Ja |
3 | | 0 | 10.000 kr. | 70.000 kr. | Ja |
4 | | 0 | 10.000 kr. | 60.000 kr. | Ja |
5 | | 0 | 10.000 kr. | 0 kr. | (Ja) |