Der skal ikke indberettes om følgende konti:Ratepensionskonti, kapitalpensionskonti, aldersopsparing, indekskonti og frigørelseskonti.
Konti som er overført til en samlekonto.
Pengeinstitutter kan undlade at foretage indberetning om indlån, der efter pengeinstitutternes almindelige praksis er overført til samlekonto, hvorpå der ikke foretages løbende rentetilskrivning, hvis indlånskontoens indestående er på overførelsestidspunktet ikke overstiger 300 kr. ►Pligten til at foretage indberetning om et indlån genindtræder, hvis rentetilskrivningen genoptages. Den akkumulerede rente for den mellemliggende periode indberettes sammen med renten for det kalenderår, hvori rentetilskrivningen genoptages. Det står i skatteindberetningslovens § 12 stk. 4 og 5.◄
Konti der ikke er omfattet af indberetningspligten efter skatteindberetningslovens § 51 er:
- Indlånskonti hvor kontohaver er registreret efter selskabsskattelovens § 3 nævnte skattefrie institutioner m.v. eller statsanerkendte arbejdsløshedskasser.
- Indlånskonti ejet af pengeinstitutter, pensionskasser, realkreditinstitutter eller forsikringsselskaber.
Indberetning om rentedekort på konto med opsigelsesvarsel (aftalekonto)
En rentedekort er ikke omfattet af indberetningspligten.
I tilfælde af at kunden hæver hele eller dele af indestående på en indlånskonto med bindingsperiode og ikke overholder opsigelsesvarslet, kan der opkræves en rentedekort. Dekorten beregnes typisk ud fra den aktuelle rente i markedet og aftalens restperiode, men der betales dog et mindstegebyr. Nogle banker opkræver alene et gebyr ved hævning i bindingsperioden.
Negativ rentedekort er heller ikke omfattet af indberetningspligten til Indlån.
Kundeordningbeløb
kundeordningsbeløb ikke er omfattet af indberetningspligt til indlån, men det kan være omfattet af reglerne om indberetning til eIndkomst. Læs mere i eIndkomst indberetningsvejledning afsnit 8.6