§ 8, stk. 1 Der er fritagelse for afgift for en registreret virksomheds leverancer af

• gas til anden teknisk brug end motorbrændstof,
• naturgas og bygas, der leveres til diplomater og internationale institutioner,
• gas til brug om bord på skibe i udenrigsfart og fiskerfartøjer med en bruttotonnage på 5 t og derover eller en bruttoregistertonnage på 5 t og derover, dog bortset fra lystfartøjer.

Diplomater § 8, stk. 1, nr. 2Af praktiske hensyn administreres ordningen med fritagelse for afgift af naturgas og bygas, der leveres til diplomater og internationale institutioner, som en godtgørelsesordning. Det betyder, at bestemmelsen ikke direkte berører gasselskabernes opkrævning af afgift.

Repræsentationer mv. kan efter ansøgning til SKAT få godtgjort gasafgiften. Ved ansøgning bruges en særlig anmodningsblanket (23.006), der findes på SKATs hjemmeside www.skat.dk.

Fritagelsen for afgift gælder også for fjernvarme fremstillet på basis af naturgas. Diplomatiske repræsentationer, konsulater og her repræsenterede internationale organisationers kontorer kan således få godtgjort den indirekte naturgasafgiftsbelastning på den leverede fjernvarme på samme måde som leverancer af naturgas.

Godtgørelsen omfatter ikke leverancer til det til repræsentationen knyttede personales private forbrug, men kun forbrug vedr. repræsentationschefens bolig.

Elfremstilling og kraftvarme § 8, stk. 2Der ydes afgiftsfrihed for naturgas, der anvendes til fremstilling af elektricitet, når der skal betales elafgift af den fremstillede elektricitet efter elafgiftsloven.

Hvis der ikke betales elafgift af den fremstillede elektricitet, skal der i stedet betales afgift af den anvendte gas til elfremstilling efter motorbrændstofsatsen. Dette gælder for elektricitet, der fremstilles på elproduktionsanlæg uden samproduktion med varme. Hvis elektriciteten produceres på stationære motorer i kraftvarmeværker, skal der betales afgift efter fyringssatsen af hele forbruget, se F.4.1.  

REGLER FRA OG MED 1. JANUAR 2010

Ved lov nr. 527 af 12. juni 2009 (Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love) er der bl.a. sket en afgiftsmæssig ligestilling af central og decentral kraftvarme. Loven er en del af Skattereformen (Forårspakke 2.0).

Den afgiftsmæssige ligestilling af central og decentral kraftvarme indebærer, at centrale kraftvarmeværker skal anvende de samme regler for fordeling af brændsel mellem el- og varmefremstilling som decentrale kraftvarmeværker. Fordelingen af brændsel til el- og varmefremstilling skal enten baseres på en fast varmevirkningsgrad (v-formel 1,25) eller en fast el-virkningsgrad (e-formel 0,65).

I afsnittet Gældende ret, 2.4.1.4, i lovforslag nr. L 207, der lå til grund for lov nr. 527, er der en omtale af kraftvarmeværkers eget forbrug af el med eksempler på den afgiftsmæssige stilling for enkelte typer af el-forbrug. Det er bl.a. anført, at der er afgiftsfrihed for el, der direkte anvendes ved fremstilling og distribution af el. Der er derudover elforbrug, som ikke kan henføres fuldt ud til hverken el-fremstilling eller varmefremstilling (fælles el-forbrug). Endvidere beskrives, at der ved fordeling af fælles el-forbrug anvendes samme fordelingsnøgle som ved fordeling af brændsel mellem el- og varmeproduktion.

Regler pr. 1. januar 2010 for brændsel til el- og varmeproduktion

Nedenfor er gengivet lovgrundlaget for brændsel til el- og varmeproduktion, jf. bl.a. gasafgiftslovens § 8, stk. 2:

Gasafgiftslovens § 8, stk. 2
"Der ydes afgiftsfritagelse eller -godtgørelse af varer, der medgår til fremstilling af elektricitet i kraftværker og kraft-varme-værker omfattet af bilag 1 og i andre kraftværker og kraft-varme-værker, når der skal betales afgift efter lov om afgift af elektricitet. Andelen af varer til fremstilling af elektricitet ved kraft-varme-produktion beregnes enten som det samlede forbrug af varer fratrukket kraft-varme-produktionen divideret med 1,25, idet der dog højst kan opnås friholdelse for afgift efter denne lov svarende til elektricitetsproduktionen divideret med 0,35, eller som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede mængde elektricitet divideret med 0,65 og på den anden side det totale energiindhold i de indfyrede brændsler. Den metode, som virksomhederne vælger, skal benyttes i hele kalenderåret. Hvis energiindholdet i brændsler ikke kan dokumenteres, anvendes energiindholdet som anført i denne bestemmelse. Virksomheder, der foretager opgørelse af energiindholdet i brændsler efter faktisk brændværdi, skal konstatere eller verificere brændværdien og på forlangende fremvise dokumentation herfor over for told- og skatteforvaltningen. Den producerede varme skal måles. Endvidere skal al den producerede elektricitet måles. Energiindholdet udgør:

*) Ændret fra 19,7 MJ/Nm³ til 23,3 MJ/Nm³ ved lov nr. 722 af 25. juni 2010, der trådte i kraft den 27. juni 2010.  

Tilsvarende bestemmelser findes i kulafgiftslovens § 7, stk. 1, og i mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 2.

Centrale kraftvarmeværker skal fra 1. januar 2010 enten anvende en fast varmevirkningsgrad (v-formel 1,25) eller en fast el-virkningsgrad (e-formel 0,65). I forbindelse med V-formel 1,25 kan værket dog højst opnå afgiftsfrihed for brændsel svarende til elproduktionen divideret med 0,35.

Fra 1. januar 2010 må centrale kraftvarmeværker således ikke længere anvende det hidtidige grundlag/de hidtidige regler for fordeling af brændsel mellem el- og varmeproduktion. Værker, som havde en varmekontrakt pr. 1. juli 1998, må således ikke længere lægge denne kontrakt til grund. Andre centrale værker må ikke længere anvende varmevirkningsgraderne 2,0 eller 1,19. Endelig må værker, der har fået tilladelse til at anvende et referenceværk, ikke længere lægge dette til grund.

Ophævet er endvidere den såkaldte pro rata-metode (forholdsmæssig fordeling af brændsel på baggrund af el- og varmeproduktionen) og elvirkningsgrad 0,90 (e-formel 0,90). Pro rata-metoden og e-formel 0,90 har kun kunnet anvendes af decentrale kraftvarmeværker.   

Endvidere er følgende indsat i lovbestemmelsen:

• Hvis energiindholdet i brændsler ikke kan dokumenteres, anvendes energiindholdet, der er nævnt i fx gasafgiftslovens § 8, stk. 2. Værker, der foretager opgørelse af energiindholdet i brændsler efter faktisk brændværdi, skal kunne dokumentere brændværdien og på forlangende fremvise dokumentation herfor over for SKAT.
• Den producerede varme skal måles.
• Den producerede el skal måles.

Grundlæggende er der således fortsat afgiftsfrihed for afgiftspligtige brændsler, der medgår til fremstilling af el, når der betales afgift af den producerede el efter elafgiftsloven.

Uændret er endvidere, at den opgørelsesmetode (v-formel 1,25 eller e-formel 0,65), som værkerne vælger, skal anvendes i hele kalenderåret. Det vil sige, at metoden skal vælges forud for begyndelsen af det pågældende kalenderår. I praksis vil det sige, at virksomhederne skal vælge metode senest ved fordelingen af brændslet mellem el- og varmefremstilling for januar måned.

Nyhedsbrev

Den 21. december 2009 er der offentliggjort et nyhedsbrev med titlen Kraftvarme - ens afgiftsregler for centrale og decentrale kraftvarmeværker.

Nyhedsbrevet indeholder en overordnet samlet beskrivelse af afgiftsreglerne pr. 1. januar 2010 for centrale og decentrale kraftvarmeværker.

Begrebet kraftvarmeværker dækker i nyhedsbrevet både over kraft- og kraftvarmeværker.

Nyhedsbrevet beskriver bl.a. reglerne om fordeling af brændsel mellem el- og varmefremstilling (opgørelse af afgiftsgrundlaget) og dermed reglerne for, hvor stor en del af brændselsforbruget, som medgår henholdsvis til el- og til varmefremstilling.

Derudover beskrives afgiftsreglerne for eget forbrug af varme og el i kraftvarmeværker.

Der henvises i øvrigt til nyhedsbrevet.

►Lov nr. 1564 af 21. december 2010 - nye brændselsfordelingsnøgler pr. 1. juli 2011◄

Ved lov nr. 1564 af 21. december 2010 er der sket en ændring af brændselsfordelingsreglerne på kraftvarmeområdet. V-formel 1,25 er ændret til 1,20 og E-formel 0,65 er ændret til 0,67.

Dette indebærer, at en større mængde brændsel henføres til produktion af varme og tilsvarende en mindre mængde brændsel henføres til produktion af elektricitet.

Udtrykt på en anden måde skal der for hver GJ varme, der fremstilles i kraftvarmeanlægget, betales afgift af en brændselsmængde på i størrelsesordenen 0,833 GJ ved brug af V-formel 1,20.

For at opretholde balancen i forhold til afgiften på kraftvarme er der også sket en ændring af beregningen af afgiften på affaldsbaseret varme, beløbsgrænsen for afgiftslempelse på fjernvarme og reguleringssatserne for nyttiggjort overskudsvarme fra varme produceret på en industrivirksomheds eget kraftvarmeanlæg.

De nye brændselsfordelingsnøgler skal anvendes fra den 1. juli 2011.

►Landsskatteretskendelse og Østre Landsrets dom vedr. eget forbrug af varme◄

Landsskatteretten har, jf. SKM2008.665.LSR, truffet afgørelse i en sag om godtgørelse af energiafgift af energi forbrugt til stilstandsvarme og tankopvarmning. Energiforbruget blev anvendt i spids- og reservelastvarmecentraler, der supplerer den fjernvarme, der tilføres fjernvarmenettet. Energiforbruget blev anset for at indgå som et integreret og væsentligt led i selskabets produktion og levering af fjernvarme. Selskabet kunne derfor ikke få godtgjort energiafgifterne.

►Sagen blev indbragt til Landsretten, hvor Østre Landsret i sin dom af 21. september 2010 fandt, at energiforbruget, der blev registreret særskilt, ikke kunne anses for anvendt til fremstilling af varme, som leveres fra virksomheden. Landsretten anså dermed energiforbruget for anvendt til procesformål. Virksomheden havde således krav på tilbagebetaling af afgift efter mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 2, og de tilsvarende bestemmelser i elafgiftsloven, kulafgiftsloven og gasafgiftsloven. Dommen er offentliggjort på SKM2010.705.ØLR.◄

►Der vil blive offentliggjort et styresignal i relation til landsretsdommen.◄

REGLER INDTIL 1. JANUAR 2010

Indtil 1. januar 2010 var der forskellige regler for fordeling af energiforbruget mellem elproduktion og varmeproduktion i centrale kraftvarmeværker (værker omfattet af bilag 1 til gasafgiftsloven) og i decentrale kraftvarmeværker, herunder industrielle kraftvarmeværker. De nærmere regler herom fremgår af naturgasafgiftslovens § 8, stk. 2.

Reglerne for fordeling af brændsel mellem el- og varmefremstilling i naturgasafgiftslovens § 8, stk. 2, mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 2 og kulafgiftslovens § 7, stk. 1 er parallelle. Tilsvarende gælder for CO2-afgiften af det anvendte brændsel, jf. CO2-afgiftslovens § 7, stk. 1.

Centrale kraftvarmeværker

Reglerne for centrale kraftvarmeværker er senest ændret ved lov nr. 390 af 2. juni 1999, der trådte i kraft den 1. juli 1999. Ændringerne ved lov nr. 390 blev gennemført for at sikre hjemmel til fritagelse af brændsel til elproduktion efter elliberaliseringen.

Den 20. august 1998 blev der - på baggrund af den dagældende lovgivning - udstedt et TSS cirkulære 1998-20 (Cirkulære nr. 148 af 20. august 1998) om centrale kraftvarmeværkers opgørelse og fordeling af brændselsforbrug. I cirkulæret skete bl.a. en præcisering af placeringen af kraftvarmefordelen i afgiftsmæssig henseende. Endvidere blev der i cirkulæret angivet en udfyldende fortolkning om afgiftsbetalingen i en situation, hvor den producerede elektricitet blev afsat til udefra givne priser, - bl.a. om muligheden for at anvende et referenceværk.

Cirkulærets ordlyd er gengivet i F.2.5.

Landsretten - centrale kraftvarmeværker - kraftvarmefordelen

Vestre Landsret afsagde den 7. marts 2002, jf. SKM2002.335.VLR, dom i en sag vedrørende den afgiftsmæssige betydning af de centrale kraftvarmeværkers deling af kraftvarmefordelen mellem el- og varmesiden og lovligheden af cirkulære nr. 148 af 20. august 1998, der præciserer fortolkningen af afgiftsreglerne i relation til spørgsmålet om kraftvarmefordelen. Landsretsdommen blev indbragt for Højesteret. Der henvises i øvrigt til F.2.5.

Højesteret - centrale kraftvarmeværker - kraftvarmefordelen

Højesteret afsagde den 19. februar 2004, jf. SKM2004.144.HR, dom i ovennævnte sag vedrørende de centrale kraftvarmeværkers deling af kraftvarmefordelen. Der henvises i øvrigt til F.2.5.

Decentrale og industrielle kraftvarmeværker

Naturgasafgiftsloven (§ 8, stk. 2), mineralolieafgiftsloven (§ 9, stk. 2) og kulafgiftslovens (§ 7, stk. 1) har fra 1. januar 1996 indeholdt 2 metoder til fordeling af brændsel mellem el- og varmefremstilling i decentrale og industrielle kraftvarmeværker.

Pro rata-reglen

Den ene metode omfatter en pro-rata-fordeling, hvorefter forbruget af brændsel til elfremstilling beregnes som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede el og på den anden side summen af energiindholdet i den fremstillede el og den fremstillede mængde varme.

Elvirkningsgrad 0,90

Med den anden metode kan de decentrale og industrielle kraftvarmeværker beregne den andel af det samlede forbrug af brændsel, som er medgået til fremstilling af el, som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede el divideret med 0,9 og på den anden side det totale energiindhold i de indfyrede brændsler.

Lov nr. 393 - kraftvarme

Ved lov nr. 393 af 6. juni 2002 (ændret kraftvarmebeskatning, lettelser til erhvervslivet m.m.) skete der med virkning fra 1. juli 2002 en ændring af reglerne i naturgasafgiftslovens § 8, stk. 2, mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 2 og kulafgiftslovens § 7, stk. 1 om afgiftsfritagelse for brændsel til elfremstilling i decentrale og industrielle kraftvarmeværker.

Der blev herved indført nedenstående 2 metoder til fordeling af brændsel mellem el- og varmefremstilling baseret på varmevirkningsgrad 1,25 og elvirkningsgrad 0,65.

Varmevirkningsgrad 1,25

Værker, der anvender denne metode, skal beregne den andel, der er medgået til fremstilling af el, som det samlede forbrug af afgiftspligtige varer fratrukket en brøk, hvor tælleren består af varmen produceret på kraftvarmeanlægget, og hvor nævneren består af tallet 1,25.

Udtrykt på en anden måde skal der for hver GJ varme, der fremstilles i kraftvarmeanlægget - dvs. varme der fremstilles ved samproduktion af el og varme - betales afgift af 0,8 GJ brændsel. Denne metode kaldes også varmevirkningsgradsmetoden, v=1,25 (1/0,8=1,25).

Bestemmelsen indebærer, at der betales afgift af en brændselsmængde, der svarer til varmeproduktionen på værket delt med 1,25.

Værker, der anvender denne metode, kan dog højst opnå afgiftsfrihed for brændsel svarende til elproduktionen divideret med 0,35. Udtrykt på en anden måde kan der for hver kWh produceret el højst opnås afgiftsfrihed for en brændselsmængde på 2,857 kWh brændsel.

Elvirkningsgrad 0,65

Værker, der anvender denne metode, skal beregne fritagelsen som en brøk, hvor tælleren består af energiindholdet i den fremstillede mængde el divideret med 0,65, og hvor nævneren består af det totale energiindhold i de indfyrede brændsler. Metoden kaldes også elvirkningsgradsmetoden, e = 0,65.

Udtrykt på en anden måde, kan der for hver kWh el, der fremstilles i kraftvarmeanlægget, opnås afgiftsfrihed for en brændselsmængde på 1,538 kWh brændsel.

Bestemmelsen indebærer, at der betales afgift af hele brændselsforbruget reduceret med en brændselsmængde, der svarer til den fremstillede mængde el delt med 0,65.

Samtidig med indførelsen af denne metode bortfaldt den daværende regel i gasafgiftslovens § 31, stk. 5, hvorefter værkerne kunne anvende den fordeling, der følger af kontrakten indgået mellem gasleverandøren og værket.

Valg af metode

Kraftvarmeværkerne skal for hvert kalenderår vælge en af opgørelsesmetoderne, som skal anvendes ved fordeling af brændselsforbruget for et helt kalenderår.

Der er dermed kun mulighed for at skifte metode pr. 1. januar. Der kan således ikke skiftes opgørelsesmetode i løbet af kalenderåret.

For perioden fra 1. juli 2002 og til 31. december 2002 kunne værkerne vælge en af metoderne, der skulle anvendes resten af 2002.

AFGIFTSFRI LEVERANCER AF NATURGAS TIL ELPRODUKTION

Naturgasafgiftslovens § 8, stk. 3, giver mulighed for afgiftsfri leverancer af naturgas til elfremstilling fra et gasselskab registreret efter gasafgiftsloven til kraftvarmeværker, der ikke er registreret efter gasafgiftsloven.

Bestemmelsen indebærer grundlæggende også, at naturgasselskabers leverancer af naturgas til varmefremstilling til kraftvarmeværker, der ikke er registreret efter gasafgiftsloven, skal ske med afgift.

Ordningen om afgiftsfri levering af naturgas til elfremstilling forudsætter, at der er indgået en nærmere aftale om administrationen af ordningen mellem naturgasselskabet og kraftvarmeværket. Der skal være dokumentation for opgørelsesgrundlaget og for den foretagne opgørelse/fordeling af brændsel mellem el- og varmefremstilling hos både naturgasselskabet og hos kraftvarmeværket.

►Kraft- og kraftvarmeværker/elproducenter, der er registreret efter gasafgiftsloven og CO₂-afgiftsloven, kan få gassen leveret uden afgift, dvs. uden energiafgift, CO₂-afgift og afgift på andre klimagasser end CO₂ (metanafgift). Det samme gælder ◄►øvrige virksomheder, der er registreret efter de pågældende love (forbrugsregistrerede virksomheder, der anvender gas til procesformål).◄

►Ikke-kvoteomfattede elproducenter, der ikke er registreret efter gasafgiftsloven og CO₂-afgiftsloven, kan få leveret naturgas til elfremstilling uden gasafgift. Elproducenten/værket kan derimod ikke få gassen leveret naturgas til elfremstilling uden ◄►CO₂-afgift. Det bemærkes, at adgangen til at få leveret gas uden CO₂-afgift ophørte pr. 1. januar 2010 som en konsekvens af, at de ikke-kvoteomfattede elproducenter ikke længere har adgang til afgiftsfrihed for gas, der anvendes til ◄►elfremstilling.◄

Landsskatteretten har den 24. marts 2006 afsagt kendelse i en sag om afgift af naturgas anvendt til stilstandsvarme i hjælpedampkedel i forbindelse med produktion af elektricitet. Kendelsen er offentliggjort i SKM2006.298.LSR. Landsskatteretten fastslog, at kraftvarmeværket var berettiget til godtgørelse af energiafgifterne vedrørende energiforbruget anvendt til stilstandsvarme i forbindelse med produktion af elektricitet. Ved beregningen af den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtig gas i hjælpedampkedlen, som er medgået til fremstilling af elektricitet, skal selskabet anvende en pro rata fordeling, jfr. gasafgiftslovens § 8, stk. 2 og kuldioxidafgiftslovens § 7, stk. 1, nr. 2

INDFØRSEL I BRÆNDSTOFTANKE, § 13, STK. 2

Der skal ikke betales afgift af gas, der medbringes fra udlandet til brug i køretøjets og specialcontaineres normale brændstoftank som brændstof eller drivmiddel for køleanlæg o.l. under transporten