Med virkning fra 1. januar 1995 er tekstanmærkning nr. 51 til finanslovens § 38 ophævet.
Dette medfører, at der ikke kan indrømmes skattefritagelse med fuld exemption til udsendte bistandsarbejdere m.v. efter denne dato.
I Lov om ændring af Ligningsloven (Lov nr. 1115 af 21. december 1994 om Beskatning af lønarbejde i udlandet mv.) og Lov om ændring af visse skattelove (Lov nr. 312 af 17. maj 1995 om International beskatning) er der imidlertid visse overgangsbestemmelser.
Det gælder bl.a. for udsendte bistandsarbejdere, at såfremt deres kontrakt med DANIDA eller anden tilsvarende organisation er indgået før 1. januar 1995, kan der fortsat indrømmes skattefritagelse med fuld exemption efter den tidligere tekstanmærkning.