Ved afgørelsen af, om betingelsen for bopæl er opfyldt lægges der vægt på, om den pågældende ved at etablere husstand, leje sig bolig eller ved andre foranstaltninger har tilkendegivet, at vedkommende har til hensigt at have hjemsted her i landet.

I praksis vil statuering af bopæl efter kildeskattelovens bestemmelser være afhængig af, om den pågældende person har rådighed over en helårsbolig her i landet. Udgangspunktet er, at en sådan rådighed vil være en nødvendig og samtidig en tilstrækkelig betingelse til at statuere bopæl. Skatterådet har i et bindende svar SKM2006.212.SR præciseret, at den omstændighed, at der er givet dispensation for bopælspligten, medfører ikke, at personen ikke anses for at have bopæl til rådighed i Danmark, jf. KSL § 1, stk. 1, nr. 1. De konkrete omstændigheder kan dog, specielt i en fraflytningssituation, være af en sådan art, at afgørelsen af, om der foreligger bopæl, må foretages efter en samlet bedømmelse, se nærmere under afsnit D.A.1.1.2.

Det er de faktiske boligforhold, der er afgørende, mens mere formelle kriterier - f.eks. til- eller framelding til folkeregistret og ansøgning om opholdstilladelse - ikke spiller nogen selvstændig rolle, se f. eks. LSRM 1981, 99 , og skd. 1983.65.170 ØLD.

I SKM2005.97.LSR blev en fodboldspiller anset for skattepligtig af et "sign on fee", idet den fulde skattepligt til Danmark indtrådte fra det tidspunkt, han påbegyndte sit arbejde her uanset, at han først senere fik rådighed over en helårsbolig. Landsskatteretten udtalte, at bopælsbegrebet ikke forudsætter, at den pågældende fra starten af sit ophold har rådighed over en helårsbolig. Vestre landsret SKM2007.78.VLR fandt ikke, at fodboldspilleren havde bopæl i Danmark, da han underskrev kontrakten, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Derimod fandt landsretten, at fodboldspilleren ved sin ankomst til Danmark umiddelbart før kontraktens underskrivelse - påbegyndte et sammenhængende ophold i Danmark i et tidsrum af mindst 6 måneder, og dette ophold kunne ikke anses for afbrudt som følge af de kortvarige ophold i England med henblik på afvikling. Fodboldspilleren blev derfor fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, ved ankomsten til Danmark forud for kontraktens underskrivelse.

►Indgås der aftale om "sign on fee" ved kontraktsunderskrivelse i udlandet, inden der påbegyndes ophold eller sker udøvelse af arbejdsaktivitet i Danmark indtræder der først fuld eller begrænset skattepligt af "sign on fee'et" til Danmark, når varigt ophold i Danmark påbegyndes eller arbejdet påbegyndes for arbejdsgiveren i Danmark. Det lægges herved til grund, at kontraktsunderskriveren ved underskrivelsen påtager sig en forpligtelse til at påbegynde en ansættelse hos sin nye arbejdsgiver og at "sign on fee'et" derfor ikke kan være betaling for andet end netop underskriverens tilsagn om udførelse af et personligt arbejde i tjenesteforhold i kontraktsperioden. Sker der derfor udbetaling af "sign on fee" før påbegyndelse af arbejdsaktiviteten i Danmark, må udbetalingen anses for forskud på løn, hvilket indebærer, at udbetaleren skal indeholde A-skat i medfør af KSL § 46. Der henvises til SKM2007.370.SKAT◄

Dobbeltdomicil Har en person bolig såvel her i landet som i udlandet, må det afgøres hvilken af disse boliger, der betragtes som det egentlige hjemsted. Følgende momenter vil især indgå i vurderingen:

• hvor opholder familien sig, hvis personen har en sådan,
• hvor har personen truffet de mest omfattende foranstaltninger til sit underhold, eller
• hvor opholder personen sig længst eller hyppigst .

Det her anførte svarer i vidt omfang til bestemmelserne i de af Danmark indgåede DBO'er vedrørende "skattemæssigt hjemsted", samt til artikel 4 i OECD's Modelkonvention, jf. afsnit D.D.2.