Oversigten medtager automatisk ny lovgivning, domme, afgørelser, meddelelser mv., der er offentliggjort efter redaktionens afslutning. Vejledningsteksten tager derfor ikke højde for disse juridiske nyheder. Medtagelsen på listen er ikke udtryk for, at der er taget stilling til eventuel præjudikatsværdi eller lignende. Det bemærkes, at der kan være nyheder fra de seneste 2 uger, som endnu ikke vil kunne ses i oversigten. |
--- Afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv. (offentliggjort efter 1. februar 2010) --- |
SKM2010.458.VLR | Advokat og revisorudgifter - periodisering - forundersøgelse - køb af aktieselskab - rette omkostningsbærer (19. juli 2010) |
|
Udgifter til advokat- og revisorbistand er fradragsberettigede i det år, hvor arbejdet udføres, og regning kan udskrives. Det kan dog også accepteres, at udgifter, der er afsat til færdiggørelse af årsregnskabet, fradrages i det indkomstår, udgiften vedrører. Der kan ikke vilkårligt skiftes princip fra år til år.
I overensstemmelse med ovenstående kan udgifter til advokatbistand vedrørende almindeligt forekommende forhold under en virksomheds drift, f.eks. inkasso af forretningsdebitorer samt udgifter til revision af regnskab og opstilling af årsopgørelse fradrages ved indkomstopgørelsen.
Udgifter ved overdragelse af ejendom eller virksomhed kan fratrækkes i det omfang, fortjeneste eller tab i forbindelse hermed vedrører indkomsten. Ved overdragelse af en virksomhed vil der normalt blive tale om en forholdsmæssig fordeling på de aktiver, der indgår i handelen.
►Udgifter til advokat og revisor, som er afholdt i forbindelse med etablering af en erhvervsvirksomhed eller udvidelse af en bestående erhvervsvirksomhed, var tidligere omfattet af LL § 8 J. Denne er nu nyaffattet således, at der ikke er fradrag for udgifter til rådgivning vedrørende investering i aktier m.v., såfremt formålet med aktierhvervelsen er hel eller delvis at erhverve et eller flere selskaber for at deltage i ledelsen og driften heraf. Dette indebærer, at LL § 8 J fra og med indkomståret 2010 ikke længere hjemler adgang til fradrag for udgifter ved etablering eller udvidelse af erhvervsvirksomhed. Se nærmere herom i afsnittene fra E.A.2.1.4 til E.A.2.1.4.2, herunder også om en overgangsregel, såfremt etablering eller udvidelse finder sted i indkomståret 2010.◄