I lov om social pension er samlet samtlige regler om social pension. Ydelserne falder i 2 hovedgrupper: folkepension og førtidspension.

BeskatningstidspunktSociale pensioner beskattes i udbetalingsåret, selv om pensionen tilkendes med tilbagevirkende kraft for tidligere år, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 19. Vedrørende betingelserne for at tillade en eventuel tilbagefordeling af pensionsindtægter m.v. vedrørende tidligere indkomstår, se afsnit A.B.1.1. Told- og Skattestyrelsen har offentliggjort en meddelelse om den skattemæssige behandling ved omkonteringer i forbindelse med pensionsansøgninger, se TOLDSKAT Nyt 1993.14.656 (TfS 1993, 390 TSS).