Overskydende skat er defineret i SEL § 29 B, stk. 5. Efter denne bestemmelse er den overskydende skat det beløb, hvormed indkomstskatten måtte være mindre end summen af ordinære acontoskatter med tillæg af eventuel udbytteskat, jf. kildeskattelovens § 67, stk. 2, reguleret for tillæg efter § 29 B, stk. 6, og af eventuelle frivillige acontobetalinger, ligeledes reguleret for tillæg efter § 29 B, stk. 6. Overskydende skat tilbagebetales med tillæg af procentgodtgørelse jf SEL § 29 B stk. 5. Der sker modregning af eventuel skyldig acontoskat m.v. inden udbetaling.