Oversigten medtager automatisk ny lovgivning, domme, afgørelser, meddelelser mv., der er offentliggjort efter redaktionens afslutning. Vejledningsteksten tager derfor ikke højde for disse juridiske nyheder. Medtagelsen på listen er ikke udtryk for, at der er taget stilling til eventuel præjudikatsværdi eller lignende. Det bemærkes, at der kan være nyheder fra de seneste 2 uger, som endnu ikke vil kunne ses i oversigten. |
--- Afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv. (offentliggjort efter 8. august 2012) --- |
SKM2012.501.SR | Ejendomsavance - familieforhold - tilbagekøbsklausul (10. september 2012) |
|
Rettigheder og forpligtelser, der knytter sig til en fast ejendom, kan øve væsentlig indflydelse på ejendommens værdi. Det gælder, hvad enten rettighederne henholdsvis forpligtelserne er stiftet ved offentlig regulering eller ved privat aftale.
Ifølge omtrent ligelydende bestemmelser i VUL § 10, stk. 1 og 2, og VUL § 13, stk. 2 og 3, skal der ved ansættelsen af ejendomsværdi og grundværdi tages hensyn til rettigheder og byrder af offentligretlig karakter. Fremdeles skal der tages hensyn til privatretlige servitutter, der er pålagt en ejendom til fordel for en anden ejendom, såvel ved vurderingen af den herskende som af den tjenende ejendom.
I øvrigt bortses der ved vurderingen fra rettigheder og forpligtelser af privatretlig karakter. Ejes bygningerne på en grund af en anden end grundens ejer, og der således foreligger to selvstændige ejendomme, skal der dog tages hensyn til kontraktsforholdet mellem parterne ved ansættelsen af ejendommenes ejendomsværdi, jf. VUL § 11.