åben Vis oversigt med domme, kendelser og afgørelser, som Skatteforvaltningen har valgt ikke at indarbejde i vejledningens tekst. Vi gør opmærksom på, at materialet i denne oversigt ikke nødvendigvis er udtryk for gældende ret.

For ejendomme, hvor hverken byggeretsværdiprincippet, etagearealprincippet eller hektarprincippet finder anvendelse, ansættes grundværdien efter kvadratmeterprincippet. Kvadratmeterprincippet kan anvendes for alle grunde uanset plantype.

Efter kvadratmeterprincippet stiger grundværdien proportionalt med grundens areal. En større grund vil således alt andet lige få beregnet en højere grundværdi end en mindre.

En køber af en ubebygget grund vil imidlertid i nogle tilfælde ikke betale lige så meget for de sidste kvadratmeter som for de første. Ved grundværdiberegningen kan dette komme til udtryk ved anvendelse af forskellige kvadratmeterpriser.