Almindelig pris
§ 8, stk. 1 Den afgiftspligtige værdi for et nyt køretøj er dets almindelige pris, inkl. moms, men ekskl. registreringsafgift, ved salg til bruger her i landet på registreringstidspunktet. I den afgiftspligtige værdi af nye køretøjer indregnes altid mindst 9 pct. forhandleravance. Den afgiftspligtige værdi må ikke indeholde negativ importøravance.

Ved køretøjets almindelige pris forstås den pris, som en bruger generelt må forventes at skulle betale for et køretøj af samme mærke og model eller et tilsvarende køretøj. 

Er der for et nyt køretøj anmeldt en (vejledende) pris ved salg til bruger - standardpris - anvendes denne pris som udgangspunkt som køretøjets afgiftspligtige værdi. Er der ikke anmeldt en sådan pris, ansættes den afgiftspligtige værdi ved vurdering af køretøjet.

Hvis ToldSkat konstaterer, at elementer, herunder avance, som indgår i beregningen af den afgiftspligtige værdi, overflyttes eller faktureres, så de ikke længere omfattes af den afgiftspligtige værdi, kan de transaktioner, hvor den pågældende overflytning eller omfakturering er konstateret, tilsidesættes i relation til afgiften. Bestemmelsen har til formål at forhindre, at en del af den afgiftspligtige avance fjernes fra afgiftsgrundlaget, og i stedet lægges på ekstraudstyr eller indgår i forbindelse med ibyttetagning af kundens brugte bil. 

Overflytning af en del af et køretøjs almindelige pris til en forhøjet forhandleravance (ud over minimumskravet på 9 pct.), er en disposition, som kan tilsidesættes. En sådan tilsidesættelse vil medføre et krav om efterbetaling af registreringsafgift. Det gælder eksempelvis også i de tilfælde, hvor den forhøjede avance er fjernet i forbindelse med ibyttetagning af en kundes bil eller salg af forhandlerleveret ekstraudstyr til overpris. 

Udstyr
§ 8, stk. 3Til den afgiftspligtige værdi medregnes værdien af alt udstyr, som indgår i leverancen af et køretøj, selv om monteringen af udstyret først sker efter køretøjets registrering, respektive berigtigelse over for den regionale told- og skattemyndighed. Bestemmelsen omfatter således også betalingen for brugte udstyrsgenstande, som leveres med nye køretøjer.  

Til den afgiftspligtige værdi medregnes endvidere værdien af alt udstyr, som leveres med køretøjet, eller hvortil køretøjet er indrettet, eller som i færdsels- og motorlovgivningen er påbudt som betingelse for køretøjets registrering og lovlige brug, selv om disse genstande mangler. Bestemmelserne skal forhindre, at automobilforhandlere ved beskatning af nye køretøjer afmonterer fabriksmonteret udstyr af den omhandlede art.  

Udstyr mv., der ikke medregnes
§ 8, stk. 3-5 Der kan ses bort fra betalingen for følgende udstyr mv., der indgår i handelen:

• Radioapparater, også fabriksmonterede, dog højst for et beløb på 1.000 kr.
• Sædvanligt ekstraudstyr og arbejdsydelser, der naturligt efterspørges ved køb af nye køretøjer, er fritaget for afgift, selv om det leveres samtidig med et nyt køretøj.
• Leverings- og finansieringsomkostninger efter nærmere fastsatte regler.

• ekstraudstyret eller arbejdsydelsen leveres af forhandleren efter særskilt aftale mellem forhandleren og køberen af det nye køretøj, og
• montering eller udførelse af arbejdet i øvrigt på køretøjet ikke foretages af fabrikations- eller importørvirksomheden.

Fritaget for afgift er således udstyr, der supplerer et køretøjs standardudstyr, fx advarselstrekant, barnestol, bilradio, måtter, sædeovertræk og tyverialarm, eller som erstatter originalt monteret eller leveret udstyr, fx ved ombytning af standardmonteret bilradio eller af fælge og dæk.

Til den afgiftspligtige værdi medregnes heller ikke betaling for sidevogne til motorcykler. Det er en betingelse, at sidevognen utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport og ikke benyttes til persontransport.

Fritaget for afgift er endvidere på de anførte betingelser sådanne arbejdsydelser, som forhandleren udfører eller lader en specialvirksomhed udføre på et nyt køretøj, fx supplerende rustbeskyttelse eller montering af anhængertræk, sidevinduer (i varebiler) og skydetag.

Fritagelsesbestemmelsen om ekstraudstyr omfatter også særlige garantiordninger for et nyt køretøj eller for udførte arbejder på dette, så længe garantien ikke ydes af fabrikations- eller importørvirksomheden.

Udstyr mv., som efter de nævnte regler kan holdes uden for afgiftsberegningen, skal anføres særskilt i købekontrakten.

Blokeringsfri bremser § 8, stk. 7For nye køretøjer, der er forsynet med blokeringsfri bremser, nedsættes den afgiftspligtige værdi med 4.165 kr.

Sikkerhedspuder
§ 4, stk. 5 og § 8, stk. 7 For nye køretøjer, der er forsynet med sikkerhedspuder, nedsættes den afgiftspligtige værdi med 1.280 kr. pr. pude for indtil 4 puder. For nye køretøjer uden sikkerhedspude forhøjes den afgiftspligtige værdi med 7.450 kr., og for køretøjer, der er forsynet med kun én sikkerhedspude, forhøjes den afgiftspligtige værdi med 3.725 kr. For varebiler, der registreres efter reglerne for 30 pct. afgift, er der dog ikke noget tillæg for manglende sikkerhedspuder.

ESP-system § 8, stk. 7 For nye personbiler (herunder busser (§5a, stk.1, nr. 2), autocampere, hyrevogne og sygetransportkøretøjer) forsynet med elektronisk stabiliseringsprogram (ESP-system), der kan bremse bilens hjul individuelt med henblik på at stabilisere bilen, nedsættes den afgiftspligtige værdi med 2.600 kr. i 2005.

Gebyr af blyakkumulatorer
§ 8, stk. 6 Ved fastsættelse af den afgiftspligtige værdi til beregning af registreringsafgift kan der ses bort fra gebyr af køretøjets blyakkumulator. Gebyret udgør:

Moms af gebyret kan også holdes uden for den afgiftspligtige værdi.

Leveringsomkostninger
§ 8, stk. 5 Ved fastsættelse af den afgiftspligtige værdi til beregning af registreringsafgift af et nyt køretøj kan der ses bort fra betalingen af de med leveringen forbundne udgifter til køretøjets forsendelse og registrering, dog højst med følgende beløb, der er uden moms:

For andre motorkøretøjer kan de nævnte udgifter også holdes uden for den afgiftspligtige værdi mod fornøden dokumentation.

Der kan endvidere ses bort fra de af justitsministeren fastsatte nummerpladegebyrer, herunder også betaling for ønskenummerplader. Moms af leveringsomkostninger og nummerpladegebyr kan også holdes uden for den afgiftspligtige værdi.

Satserne for afgiftsfri leveringsomkostninger omfatter følgende:

• udgifter, som er forbundet med køretøjets forsendelse fra importør til forhandler eller køber,
• udgifter til kontrol og afprøvning af køretøjet med henblik på forhandlerens attestation af justitsministeriets typeattest,  
• udgifter, som direkte vedrører forhandlerens indregistrering af køretøjet, herunder udgifter til afhentning og montering af nummerplader, og
• gebyr for syn, afgift af prøveskilte samt løn- og benzinudgifter i forbindelse med indregistreringssyn.

Ved overskridelse af de fastsatte satser og gebyrer skal der betales registreringsafgift af overskridelsens fulde beløb, indbefattet moms. Overskridelser betragtes som et tillæg til køretøjets grundpris (standardprisen), som i denne sammenhæng ikke indeholder registreringsafgift. Udgifter for arbejdsydelser, som må afholdes for at bringe et i øvrigt færdigfremstillet køretøj i køreklar og registreringsklar stand, kan ikke henregnes til begrebet leveringsomkostninger. Klargøringsudgifter skal være indregnet i køretøjets standardpris.

Finansieringsomkostninger Sædvanlige renter og tillæg, som er betaling for købekontraktens finansiering, kan holdes uden for den afgiftspligtige værdi. Forsikringsselskabernes gebyr for notering af panthaverdeklaration for køretøjer solgt på kredit betragtes som sædvanligt tillæg i denne forbindelse.

Hårde hvidevarer og teleteknisk udstyr til campingbiler Køretøjers indretning og udstyr til ophold og beboelse kan ikke gå ind under betegnelsen sædvanligt ekstraudstyr og som sådant holdes uden for afgiftsberegningen. Der skal beregnes afgift af alt udstyr, som er nødvendigt for at opnå denne særlige anvendelse af et nyt køretøj. Der kan dog ved afgiftsberigtigelse af campingbiler (autocampere og motorhomes) ses bort fra sædvanlige udgifter til køretøjernes forsyning med hårde hvidevarer som komfur, ovn og køleskab. Der kan også ses bort fra udgiften til særligt teleteknisk udstyr som TV-apparat, båndspiller o.l. Udstyr af omhandlede art, der efter sin konstruktion fremtræder som hørende til campingbilens faste installationer, skal dog indgå i afgiftsberegningen efter de almindelige regler. Det drejer sig eksempelvis om en integreret køkkensektion, som foruden til madlavning også er indrettet til at levere kabinevarme og varmt brugsvand.

Særligt udstyr til erhvervskøretøjerSædvanlige udgifter til levering og montering af udstyr, som er nødvendigt eller foreskrevet af hensyn til brugen af et køretøj som skolevogn eller som hyrevogn eller sygebil, kan holdes uden for afgiftsberegningen. Fritaget for afgift er således skolepedaler mv. og - for hyrevogne - taxameter, kontrolapparat, radiotelefonanlæg, adskillelse mellem førersæde og passagerrum og cykelstativ. Fritaget for afgift er endvidere fartskrivere, som efter justitsministeriets bestemmelser skal monteres i større køretøjer. Reglerne gælder dog ikke for udstyr af omhandlede art, der indgår i standardprisen for et nyt køretøj. Sædvanlige udgifter til påmaling af vægtoplysninger og andre oplysninger, som er foreskrevet i færdselslovgivningen mv., kan holdes uden for den afgiftspligtige værdi.

Udstyr til personer med varigt nedsat funktionsevne Sædvanlige udgifter til levering og montering af særlige indretninger, som er nødvendige eller foreskrevet af hensyn til førerens handicap, kan holdes uden for afgiftsberegningen.

Reglerne omfatter kun særligt udstyr til personer med varigt nedsat funktionsevne, og det vil sige, at almindeligt biludstyr og almindelig indretning af biler, der indkøbes til brug for personer med varigt nedsat funktionsevne , ikke kan fritages for afgift med henvisning til disse regler. Det er ikke tilstrækkeligt, at udstyret eller indretningen i det konkrete tilfælde er foreskrevet af hensyn til førerens varigt nedsatte funktionsevne. Leverancer fra forhandlervirksomheden af almindeligt biludstyr fritages for afgift efter reglerne om ekstraudstyr, hvis betingelserne herfor er til stede. Der skal dog ikke beregnes registreringsafgift af betalingen for særskilt monteret servostyringsudstyr, som en invalidebil forsynes med efter krav fra politiet, og som afmonteres ved køretøjets overgang til anden anvendelse. Der skal heller ikke betales afgift af særskilte udgifter til ekstra isolering, beklædning og varmeanlæg i varebiler, når køretøjet indkøbes til personer med varigt nedsat funktionsevne efter bevilling fra de sociale myndigheder.

For hyrevogne og sygebiler til erhvervsmæssig befordring af handicappede kan sædvanlige udgifter til levering og montering af fx liftanordring og skinner mv. til kørestole, som er nødvendigt af hensyn til passagerernes handicap, holdes uden for afgiftsberegningen. Der kan ses bort fra udgiften til forhøjet tag og dør, når gængse køretøjer ombygges til erhvervsmæssig befordring af handicappede.

Fradrag i afgiftenFor nye biler, der er forsynet med de nedenfor angivne trafiksikkerhedsfremmende udstyrsgenstande, nedsættes afgiften med følgende beløb:

Det er en betingelse for fradraget i afgiften, at de nævnte udstyrsgenstande er monteret af fabrikations- eller importørvirksomheden.

Afgørelse fra Landsskatteretten Landsskatteretten har tiltrådt, at en autoriseret importør af biler har afgiftsberigtiget 162 køretøjer således, at der i beregningen er indregnet en forhandleravance, der opfyldte kravene til mindsteforhandleravance og derudover en importøravance på 0, jf. RGAL § 8, stk. 1 og § 9, stk. 2

For de omhandlede 162 biler var der anmeldt en standardpris med en positiv importøravance.

Efter det foreliggende har LSR lagt til grund som ubestridt, at selskabet ved afgiftsberegningerne for de omhandlede 162 motorkøretøjer har indregnet en forhandleravance, der opfyldte kravet om mindsteforhandleravance, og derudover en importøravance på 0. Retten finder således, at det må anses for godtgjort, at selskabets opgørelser af den afgiftspligtige værdi  er foretaget i overensstemmelse med reglerne i § 8, stk. 1.

Retten finder videre, at bestemmelsen i § 9, stk. 1, 1. pkt. ikke er til hinder for, at selskabet har foretaget afgiftsberegningerne på dette grundlag, da det må anses for godtgjort, at den lavere pris indeholder de elementer, som efter § 8, stk. 1 og 3, indgår i den afgiftspligtige værdi, jf. herved § 9, stk. 2, 3. pkt.

Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 27. november 2001 offentliggjort ved SKM2002.38.LSR, jf TSS-cirkulære 2002-22 af 9. juli 2002.

Landsskatteretten har ved efterfølgende kendelser truffet afgørelse om, at der ikke i registreringsafgiftsloven stilles krav om fordeling af den lovpligtige samlede mindsteavance mellem importørvirksomheden og forhandlervirksomheden, når køretøjerne sælges til en pris, der svarer til den anmeldte pris efter standardprissystemet, jf. registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1, om køretøjets almindelige pris.

Det betyder, at såvel importører som forhandlere kan afgiftsberigtige et køretøj til mindstebeskatningsprisen, hvilket vil sige importørens indkøbsprisen tillagt den gældende mindsteforhandleravance (for tiden 9 pct.). Dette gælder ikke alene køretøjer til eget brug, men også ved salg til forbrugere/slutbrugere. I sidstnævnte tilfælde forudsætter afgiftsberigtigelsen til den lavere værdi, at køretøjet rent faktisk også sælges til en pris, der svarer til grundlaget for afgiftsberigtigelsen. Der henvises til SKM 2003.101.TSS og SKM2003.128.TSS.

Retsforlig
►Af registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1, fremgår bl.a., at såfremt told- og skattemyndighederne konstaterer, at elementer, herunder avance, som indgår i beregningen af den afgiftspligtige værdi, overflyttes eller faktureres, så de ikke længere omfattes af den afgiftspligtige værdi, kan de transaktioner, hvor den pågældende overflytning eller omfakturering er konstateret, tilsidesættes i relation til afgiften.◄

Ved et indenretligt forlig i Vestre Landsret er det fastslået, at det er ToldSkat, der har bevisbyrden for, at der er sket overflytning af afgiftspligtig avance på den fabriksnye bil til en forhøjet ikke-afgiftspligtig avance på den ibyttetagne brugte bil.

I den aktuelle sag var slutsedlerne alene udfyldt med forskelsbeløbet mellem den solgte (nye) og den brugte ibyttetagne bil (byttesummen). Der var ikke grundlag for at opkræve registreringsafgift på baggrund af standardpriserne for bilerne, idet landsretten ikke fandt, at ToldSkat havde løftet bevisbyrden for overflytningen af avance. Det var således ikke bevist, at kunderne inden handlens endelige indgåelse ikke var orienteret om, at prisen for den bil, der blev taget i bytte, i det endelige salgsdokument ville blive beregnet med udgangspunkt i den aftalte byttesum og en pris lavere end standardprisen for den fabriksnye bil. Der henvises til SKM2005.14.VLR og SKM2005.15.TSS.