Afgiftsperiode, § 4
Virksomheden skal foretage opgørelse af den afgiftspligtige mængde for hver måned (kalendermåned), dvs. den mængde, som virksomheden skal betale energiafgift af.

Den afgiftspligtige mængde skal opgøres særskilt for de forskellige afgiftspligtige vareområder.

Registrerede oplagshavere kan benytte én af to metoder, nemlig udleveringsmetoden eller forbrugsmetoden.

Forbrugs-
registrerede virksomheder
og registrerede mellemhandlere af varme

Regler om opgørelse af den afgiftspligtige mængde (nettoafgift) for forbrugsregistrerede virksomheder og den afgiftspligtige mængde for mellemhandlere af varme er beskrevet i nyhedsbrev af september 2004 (Energiafgifter - Forbrugsregistrering - Opgørelse af nettoafgift af gas, el og varme og opgørelse af afgiftsindholdet i varme).  

Der vil ved en senere ajourføring ske den fornødne tilretning af Punktafgiftsvejledningen.

Forbrugs-
registrering -
Justering juni 2008 (decentralt/
industrielt kulfyret kraftvarmeværk)
Værket kan ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde fradrage kul, som er anvendt til at fremstille varme, der er leveret til virksomheder, der er forbrugsregistreret for varme.

Eksempel på opgørelse af den samlede afgiftsbelastning (2009-satser anvendt) for værkets produktion af varme. Værket har valgt at betale kulafgift efter vægt i stedet for efter brændværdi:

Forbrug af kul til at fremstille varme opgjort efter "kraftvarmereglerne", der gælder for decentrale/industrielle kraftvarmeværker

 

180 t                    

Energiafgift af kulforbrug til varmefremstilling

180 t x 1501,8 kr.

 

270.324 kr.

CO2-afgift af kulforbrug til varmefremstilling

180 t x 225,7 kr.

40.626 kr.

 

Afgiftsindholdet i varmeleverancerne fra værket skal fordeles forholdsmæssigt/lineært på alle varmeaftagere, der er tilsluttet forsyningsnettet. Fordelingen skal ske på grundlag af størrelsen af varmegrundlaget. Værket skal mindst en gang årligt foretage en endelig opgørelse af afgiftsindholdet for varmeleverancer indenfor forsyningsnettet herunder regulere for nettabet, der også skal fordeles lineært.

Grundlaget for at opgøre afgiften, som værket selv skal angive og betale, er afgiftsbelastningen for den varme, som værket har fremstillet i afgiftsperioden. I opgørelsen kan fradrages afgiften af leverancer af varme, der er omfattet af en forbrugsregistrering.

Nettabet i forsyningsnettet skal fordeles forholdsmæssigt mellem varmeaftagerne. Dette gælder uanset, om der anvendes afregningsmålere, som måler forbruget af varme hos forbrugeren i varmeenergienheder, fx i GJ (varmeenergimålere), eller om der anvendes afregningsmålere, som måler forbruget i m3 (volumenmålere).

Som nettab skal regnes med det lavest konstaterede nettab i de seneste 3 varmeår. Ved udgangen af et varmeår, hvor der er sket aflæsning af varmeforbruget hos samtlige varmekunder, der er tilsluttet varmeforsyningsnettet, opgøres det faktiske nettab i varmeåret.

Værket kan ud fra administrative og forenklingsmæssige hensyn vælge at undlade at regulere, når der kun er tale om mindre differencer mellem den anvendte faktor og det endeligt opgjorte nettab for hele varmeåret. Afvigelser på op til ca. 1 procentpoint kan umiddelbart anses for en mindre difference.

Eksempel på afgiftsopgørelse for en afgiftsperiode ved varmeenergimåling:

 Varmeleverance ab værk  

5.700 GJ

- Nettab: fx 4 pct.

4 pct. af 5.700 GJ 

228 GJ

Varmeleverance i alt
efter fradrag af nettab

(5.700 - 228) GJ

5.472 GJ 

- Varmeleverancer til
forbrugsregistrerede
virksomheder ifølge måling
 

4.000 GJ

Varmeleverancer til ikke-
afgiftsregistrerede varmeaftagere

(5.472 - 4.000) GJ

1.472 GJ

Energi-/gasafgiftsbelastning

 

265.554 kr.

CO2-afgiftsbelastning

 

39.906 kr.

Energi-/gasafgiftsbelast-
ning pr. GJ varme

270.324 kr./5.472 GJ

49,40 kr./GJ

CO2-afgiftsbelasning
pr. GJ varme

40.626 kr./5.472 GJ 

7,42 kr./GJ