Forord Afgift af øl fremgår af lovbekendtgørelse nr. 565 af 3. august 1998 om afgift af øl, vin og frugtvin m.m. med senere ændringer.

Afgiften af øl blev indført i 1891. Den nuværende øl- og vinafgiftslov - lov nr. 1015 af 19. december 1992 - trådte i kraft den 1. januar 1993 og indeholdt bl.a. en tilpasning til EUs bestemmelser, idet afgiften er omfattet af de harmoniserede punktafgifter, se A.15.

Den 1. oktober 2004 blev ølafgiften omlagt fra en afgift efter en trinvis afgiftsskala på 5 klasser (indbrygning i pct. Plato) til en glidende afgiftsskala efter det faktiske alkoholindhold, jf. lov nr. 1217 af 27. december 2003 (L86).

Der er i medfør af loven udstedt bekendtgørelse nr. 563 af 19. juni 2001 om sikkerhedsstillelse, lister over EU-handel og registreringsoplysninger efter lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m. I vejledningen omtales denne som bekendtgørelsen eller bek.

Lovændringer mv.Der er inden for de senere år sket følgende lovændringer mv.:

Lov nr. Dato Ændring

565

03.08.1998 Lovbekendtgørelse

380

02.06.1999 Myndigheders adgang til privat ejendom uden retskendelse

165

15.03.2000 Opkrævningsloven

1029

22.11.2000 Afskaffelse af hæftestraf
1217 27.12.2003  Omlægning af ølafgiftssatsen.