Tidligere instans:

København Byrets dom af 15. marts 2000

Afsagt af dommerne:

Kallehauge, Arne Brandt og Gerd Sinding (kst.)

Parternes påstande

Københavns Byrets 4C. afd. dom af 15. marts 2000 (BS 4C-4936/98) er anket af F1 ApS med påstand som for byretten om, at Skatteministeriet dømmes til at betale 3.567.036 kr. opkrævet som arbejdsmarkedsbidrag for årene 1988 - 1991 med tillæg af sædvanlig procesrente af de kvartalsvis opkrævede arbejdsmarkedsbidrag fra appellantens betaling heraf til tilbagebetaling sker.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Forklaringer

Der er ikke under ankesagens behandling i landsretten afgivet forklaringer.

Sagen angår

Appellanten har til brug for ankesagen bl.a. fremlagt:

"OPSTILLING

over forskellen mellem den økonomiske udgangsposition for den opskæringsvirksomhed, der påbegynder opskæring af bagfjerdinger virksomheden selv har produceret ved slagtning af dyr og den økonomiske situation for den opskæringsvirksomhed, der påbegynder opskæring af bagfjerdinger importeret til Danmark, ved indregning af virkningen af bortfaldet af arbejdsgiverafgifter og indførsel af ambi.

* * *

Det lægges til grund, at anskaffelsesprisen for en bagfjerding for begge aktører er den samme kr. 1.560,00, jf. bilag 10.

For den virksomhed, der skaffede sig bagfjerdinger ved selv at købe dyr i Danmark og opskære disse, medførte bortfaldet af arbejdsgiverafgifter en besparelse på ca. 5 % af de lønomkostninger ved slagtningen, der kan henregnes til bagfjerdingerne.

	Slagteløn for ét dyr	kr.	232,00
	fordeles på to forfjerdinger	kr.	58,00
	og to bagfjerdinger med	kr.	174,00
	da bagfjerdinger er 3 x dyrere end forfjerdinger
		kr.	232,00
	dvs. slagteløn for én bagfjerding 1/2 x 174,00 =	kr.	87,00
	besparelse ved bortfald af arbejdsafgifter 5 % heraf =	kr.	4,35
	Importørens købspris for én bagfjerding	kr.	1.560,00
	Ambi 2 1/2 % heraf:	kr.	3,90

Konklusion:

for den danske virksomhed, der skaffede sig bagfjerdinger ved at købe dyr i Danmark og slagte disse, medførte bortfaldet af arbejdsgiverafgifterne således en besparelse, der oversteg udgiften ved ambien, hvilket forklarer de uændrede priser, medens ambien for importøren medførte en direkte omkostningsforøgelse med ambien uden tilsvarende reduktion af lønomkostningerne."

Indstævnte har her overfor i et støttebilag anført følgende beregninger:

	"Besparelse pr. medarbejder ved omlægningen:	kr. 10.300,-
	Gennemsnitlig besparelse for virksomheder ved omlægningen, UfR 1994, side 430,... og UfR 1994, side 450,...	5 %
	Ambi	2,5 %
	Besparelse ved omlægning hvis lønomkostninger udgør 100 % (5 %-2,5 %):	2,5 %
	Besparelse ved omlægning hvis lønomkostninger udgør 50 % (5 %/2-2,5 %):	0 %
	Meromkostning ved omlægning for F2 K/S når lønandelen til slagteprocessen udgør 5 % (2,5 %x1/10)	0,25 %
	F2 har således fået dækning for 0,25 % mindre af den betalte ambi end konkurrenterne."

Parternes argumenter

Parterne har i det væsentlige gentaget deres procedure for byretten.

Appellanten har navnlig henvist til de synspunkter, der blev lagt til grund af Højesteret i afgørelsen, gengivet i UfR 1994 s. 830 (Bose-dommen) sammenholdt til dels med Højesterets dom, gengivet i UfR 1994 s. 430 (Denkavit-dommen).

Begrundelse og konklusion

Det tiltrædes, at ambi blev opkrævet i strid med art. 33 i 6. momsdirektiv, og at ambi skal tilbagebetales, medmindre den må anses for overvæltet på senere omsætningsled.

Det tiltrædes endvidere, at ambi, der ligesom moms er en generel afgift, som blev beregnet af virksomhedens momsgrundlag på et marked med fri prisdannelse ud fra en isoleret betragtning i almindelighed vil blive overvæltet fuldt ud på senere omsætningsled i sidste instans på forbrugerne på samme måde som moms.

Ved den konkrete bedømmelse af, om en bestemt virksomhed, her appellantens virksomhed, bestående af F1 ApS og F2 K/S, som ubestridt skal bedømmes under eet, må antages at have overvæltet de opkrævede ambibeløb på deres aftagere, kan retten ikke tage udgangspunkt alene i en isoleret betragtning af ambiens virkninger, men må i det hele vurdere på hvilken måde afgiftsomlægningen påvirkede appellantens konkurrencesituation. For en importvirksomhed som appellantens må der herved lægges særlig vægt, dels på den konkurrencesituation, som appellanten befandt sig i, dels på den andel af produktionsomkostningerne, som lønudgifterne udgjorde af produkternes værdi.

Appellantens produkter var opskæringer af oksekød hidrørende fra oksebagfjerdinger, som i alt væsentligt blev importeret her til Danmark.

Appellanten, hvis krav om tilbagebetaling først blev rejst i maj 1997 umiddelbart inden forældelsesfristens udløb, har ikke kunnet fremlægge oplysninger om de priser, som appellanten beregnede sig i ambiperioden. Der har således ikke kunnet foretages nogen form for sammenligninger mellem appellanten og appellantens konkurrenters priser.

Når lønandelen af oksekøds samlede produktionsværdi ifølge appellantens beregninger udgjorde ca. 14 %, heraf 6 % som lønandel ved opskæring af oksebagfjerdinge og ifølge indstævnte mellem 9 og 5 %, kan produktionen som sådan ikke anses som løntung. Da kompensationen som følge af afskaffelse af arbejdsgiverafgifter m.v. svarede til ca. 5 % af lønomkostningerne har ikke blot lønandelen i sig selv været beskeden, men det har også den forringelse i konkurrencesituationen, som appellanten har været udsat for.

Selvom markedet for oksekød i Danmark i alt væsentligt blev dækket af ikke importeret oksekød, kan afgiftsomlægningen herefter ikke antages at have forringet appellantens konkurrencesituation i et omfang, der kan tillægges betydning. Da de foreliggende øvrige oplysninger, herunder om selskabets regnskaber heller ikke kan føre til et andet resultat, må appellanten anses for at have overvæltet ambien på salgsprisen til selskabets aftagere af oksekød.

Derfor stadfæstes dommen.

Thi kendes for ret:

Den indankede dom stadfæstes.

Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til modparten hverken for by- eller landsret.