| Rejsegodtgørelse, der udbetales efter reglerne i LL § 9 A, kan udbetales skattefrit, jf. LL § 9, stk. 5. Der skal endvidere ikke betales AM-bidrag og SP-bidrag, da der ikke er tale om vederlag for beskæftigelse. De nærmere regler og satserne for ►2004◄ fremgår tillige af ►TSS-cirkulære 2003-42◄ .
Det er forudsat, at godtgørelsen udbetales på grundlag af det faktiske antal rejsedage. Der kan alene udbetales rejsegodtgørelse (kost-, 25 pct.- og /eller logigodtgørelse) for rejse med overnatning.
Beløb, der udbetales som skattefri rejsegodtgørelse, skal ikke dække lønmodtagerens/bestyrelsesmedlemmets udgifter til befordring. Sådanne udgifter forudsættes dækket direkte af arbejdsgiveren/hvervgiveren som udlæg efter regning (f.eks. udgifter til taxa, tog eller fly) eller ved udbetaling af godtgørelse for benyttelse af egen bil/motorcykel, cykel, knallert eller EU-knallert til erhvervsmæssig kørsel, jf. ovenfor i afsnit B.1.7.1.2.
Om fradragsmuligheder, hvor der er udbetalt godtgørelse beregnet med et lavere beløb end standardsatserne, eller der slet ikke er udbetalt nogen godtgørelse, se LL § 9 A, stk. 7, samt LV A.F.1.1 og A.F.1.1.1.1.
Det påhviler arbejdsgiveren/hvervgiveren at sikre, at der ikke udbetales skattefri godtgørelse til personer, som ikke opfylder betingelserne, jf. afsnit H.3 samt bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse, nr. 173 af 13. marts 2000. Hvis arbejdsgiveren/hvervgiveren udbetaler godtgørelse uden at foretage den i førnævnte bekendtgørelse fastsatte kontrol, bliver godtgørelsen skattepligtig som personlig indkomst for den pågældende modtager. Der skal derfor indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag af beløbet, jf. KSL § 43, stk. 1, AMFL § 8, stk. 1, litra a, og ATP-lovens § 17 f, stk. 1. Lønmodtageren/bestyrelsesmedlemmet har i stedet mulighed for at foretage et ligningsmæssigt fradrag i den skattepligtige indkomst efter reglerne i LL § 9 A, stk. 7 og 9.
RejsebegrebetDet er i LL § 9 A defineret, hvornår der skattemæssigt er tale om en rejse, og denne definition er desuden refereret i ►TSS-cirkulære 2003-42◄ , pkt. 1.1.
Der kan således kun udbetales skattefri rejsegodtgørelse til en lønmodtager, når denne påføres merudgifter, fordi:
- lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopælen og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl, eller
- arbejdsgiveren midlertidigt udsender den pågældende til et andet arbejdssted end lønmodtagerens sædvanlige arbejdsplads, når dette medfører, at lønmodtageren ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.
Rejsedefinitionen forudsætter således, at det er nødvendigt at overnatte uden for den sædvanlige bopæl. Det indebærer, at der ikke kan udbetales skattefri godtgørelse for rejser uden overnatning, de såkaldte "éndagsrejser", men eventuelle udgifter til kost og småfornødenheder på sådanne rejser rejser kan dog dækkes som udlæg efter regning.
Det er endvidere en betingelse for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse, at rejsen varer mindst 24 timer.
Om forståelsen af begrebet "midlertidigt arbejdssted" vedrørende fiskeres fradrag efter LL § 9 A se SKM2003.294.TSS. ►Se endvidere om begrebet i forbindelse med ansættelse på prøve, der efterfølges af fast ansættelse, SKM2003.453.LSR. En sygeplejerske, der var bosiddende på en ø, havde fået arbejde på et hospital på fastlandet, således at der var 3 måneders prøvetid og herefter var arbejdet fast. Da arbejdet- bortset fra de 3 måneders prøvetid- var fast, kunne der alene ske fradrag for rejseudgifter for 3-måneders-perioden.◄
Som nævnt ovenfor i afsnit B.1.7.1.1 gælder reglerne om skattefri rejsegodtgørelse også for såvel lønnede som ulønnede medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lign.
12 måneders-reglen ved kostgodtgørelseDer er en tidsgrænse for, hvor længe en arbejdsplads kan anses for midlertidig m.h.t. udbetaling af skattefri godtgørelse med standardsatserne for kostudgifter, jf. LL § 9 A, stk. 5.
Man kan kun få skattefri kostgodtgørelse med standardsatserne i de første 12 måneder af en rejse.
Tidsbegrænsningen på 12 måneder gælder dog ikke, når arbejdsstedet flyttes over en strækning på mindst 8 km i takt med arbejdets udførelse eller færdiggørelse. En ny 12 måneders periode påbegyndes, når der foretages et arbejdsstedsskifte.
Et arbejdsstedsskifte anses for foretaget:
- når der for samme arbejdsgiver i samme arbejdsprojekt skiftes til en ny arbejdsplads mindst 8 km ad normal transportvej fra den tidligere arbejdsplads, selvom lønmodtageren arbejder for den samme arbejdsgiver i det samme arbejdsprojekt,
- når der for samme arbejdsgiver skiftes til et andet arbejdsprojekt, eller
- når lønmodtageren bliver ansat hos en ny arbejdsgiver, selvom lønmodtageren arbejder i det samme arbejdsprojekt som før.
20 dages-reglen ved tilbagevenden til tidligere arbejdsstedDer påbegyndes en ny 12 måneders-periode ved tilbagevenden til et tidligere, midlertidigt arbejdssted.
Hvis tilbagevenden til det tidligere, midlertidige arbejdssted ikke var upåregnelig for lønmodtageren, er det dog en betingelse for påbegyndelse af en ny 12 måneders-periode, at der er forløbet mindst 20 arbejdsdage, siden lønmodtageren sidst arbejdede på det tidligere arbejdssted. Se LL § 9 A, stk. 5 og 6, ►TSS-cirkulære 2003-42◄ , pkt. 1.2.1.2.1., og LV A.B.1.7.1.2.1.
Ingen 12 måneders-regel ved logigodtgørelseTidsbegrænsningen på 12 måneder, der gælder for udbetaling af skattefri kostgodtgørelse med standardsatserne, gælder ikke for udbetaling af skattefri logigodtgørelse. Logigodtgørelse kan derfor udbetales med standardsatserne, så længe en arbejdsplads er midlertidig, jf. rejsebegrebet ovenfor.
Hvornår og hvor længe en arbejdsplads kan anses for midlertidig, må afgøres konkret ud fra en vurdering af lønmodtagerens eller f. eks. bestyrelsesmedlemmets ansættelses- og/eller arbejdsforhold. |