Skatteministeriet blev spurgt, om der kunne ske fravigelse af kravet om båndlæggelse af afståelsesprovenu i forbindelse med, at der skete tvangsindløsning af et stort antal medarbejderes medarbejderaktier i et børsnoteret selskab, der efter gældende praksis skulle have været båndlagt.

Efter ligningslovens § 7 A kan en medarbejderaktieordning kun godkendes skattemæssigt, hvis rådigheden over aktierne indskrænkes (båndlæggelse) i en nærmere angiven periode (5 eller 7 år).

Efter praksis omfatter båndlæggelsen ud over selve aktierne også fondsaktier, provenu ved afståelse af aktieret, tegningsret og nytegnede aktier, når disse erhvervelser vedrører de båndlagte aktier. Afstås eller ombyttes medarbejderaktier under båndlæggelsen, f.eks. i forbindelse med en skattepligtig fusion eller ved tvangsindløsning, skal afståelsesprovenuet eller de modtagne aktier efter gældende praksis båndlægges på uændrede vilkår i den resterende båndlæggelsesperiode.

Aktieavancebeskatningslovens almindelige regler finder anvendelse ved afståelsen eller ombytningen.

En tvangsindløsning af medarbejderaktier i henhold til aktieselskabslovens § 20 b anses således for en afståelse af aktier, der er omfattet af reglerne i aktieavancebeskatningsloven.

Tvangsindløsningen i den konkrete sag var foretaget af en ny aktionær, der havde erhvervet mere end ni tiendedele af aktierne i det børsnoterede selskab, jf. aktieselskabslovens § 20 b.

Medarbejderaktionærerne havde således ikke selv truffet beslutning om overdragelse af aktierne.

Da der var tale om tvangsindløsning af aktier hos et stort antal medarbejdere, der ikke var omfattet af ledelseskredsen i det pågældende selskab, og selskabet var børsnoteret, fandt Skatteministeriet, at der ikke var noget til hinder for, at man i den konkrete sag tillod, at afståelsesprovenuet ved tvangsindløsningen kunne udbetales til medarbejderne.

Skatteministeriet tilføjede, at aktieavancebeskatningslovens almindelige regler finder anvendelse ved tvangsindløsningen af aktierne.