Opkrævning af indkomstskat til staten, virksomhedsskat, konjunkturudligningsskat, indkomstudligningsskat, kommunal indkomstskat, ejendomsværdiskat samt kirkeskat sker for personer i overensstemmelse med reglerne i afsnit V i KSL. Derimod sker opkrævning af udbytteskat af aktieudbytte mv. efter reglerne i afsnit VI i KSL. Endelig opkræves royaltyskat af royalty for personer mv., som er skattepligtige efter KSL § 2, stk. 1, litra i, efter reglerne i KSL § 65 C. Herudover er der i opkrævningsloven fastsat regler for virksomheders m.v. afregning af skatter og afgifter m.v. Disse regler er nærmere beskrevet i vejledningen 'Indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag'.
 
Indkomstskat til staten, virksomhedsskat, konjunkturudligningsskat, kommunal indkomstskat, ejendomsværdiskat samt kirkeskat betales i løbet af indkomståret med foreløbige beløb. Dette sker enten ved indeholdelse i A-indkomst efter reglerne i KSL §§ 43-49, ved indeholdelse i aktieudbytte mv. efter reglerne i KSL §§ 65-67 eller ved betaling ved 'skattebillet' i henhold til KSL §§ 50-51A, det vil sige betaling som B-skat i op til 10 rater efter KSL § 58.
 
For personer, der anvender et andet indkomstår end kalenderåret, betales de foreløbige beløb for et givet indkomstår i løbet af det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for.
 
Foreløbige beløb, der betales ved indeholdelse efter reglerne i KSL §§ 43-49, benævnes "A-skat", og foreløbige beløb, der betales i henhold til skattebillet, benævnes "B-skat". Skattepligtig indkomst, hvori A-skat skal indeholdes, benævnes "A-indkomst". Skattepligtig indkomst, hvori der hverken skal indeholdes A-skat eller den i KSL afsnit VI omhandlede udbytteskat eller royaltyskat, benævnes "B-indkomst".
 
De foreløbige skattebeløb skal for den enkelte skattepligtige så vidt muligt svare til de skatter, der beregnes efter kalenderårets udløb, jf. KSL § 42. Det således beregnede beløb benævnes "slutskat".