A A/S klager for indkomståret 1996 over, at de stedlige skattemyndigheder ikke har godkendt udgifter til revisorbistand i forbindelse med skattesag.

Det er oplyst, at selskabet i indkomståret 1996 har afholdt i alt 57.250 kr. til bistand i skattesag. Udgiften kan specificeres som følger:

47.250 kr.:Andel af faktura fra revisionsfirma 5. juli 1996 på i alt 97.725 kr. ekskl. moms, punkt "assistance vedrørende skattesag for koncernen omfattende mødedeltagelse og korrespondance med skattemyndigheder og de involverede parter."

5.000 kr.:Andel af faktura fra revisionsfirma af 7. november 1996 på i alt 35.000 kr. ekskl. moms, vedrører "assistance vedrørende egentlig skatterådgivning vedrørende verserende skattesag."

5.000 kr.:Yderligere andel af faktura fra revisionsfirma af 7. november 1996 på i alt 35.000 kr. ekskl. moms, vedrørende "assistance vedrørende egentlig skatterådgivning vedrørende verserende skattesag."

De stedlige skattemyndigheder har ikke anset selskabet for berettiget til fradrag for udgiften til bistand i skattesag, idet sådanne udgifter iflg. § 2 i omkostningsdækningsloven ikke er fradragsberettigede. Det er skattemyndighedernes opfattelse, at den manglende fradragsret gælder for enhver form for bistand, når blot bistanden har tilknytning til en skattesag.

Skattemyndighederne har til støtte herfor henvist til Skatteministeriets cirkulære nr. 90 af 24. maj 1994. Af cirkulærets punkt 5 fremgår, at den manglende fradragsret ikke kun gælder i tilskudsberettigede klagesager, men også i sager for den kommunale ligningsmyndighed og øvrige skatteansættende myndigheder. Derimod gælder fradragsbegrænsningen ikke almindelig skatterådgivning og udgifter til udarbejdelse af selvangivelse, der kan fradrages, hvis der er hjemmel dertil i statsskatteloven. På baggrund af ovenstående har myndighederne vurderet, at der i nærværende sag er tale om kyndig bistand i en skattesag, da det forhold, at der er rejst en skattesag, har været årsagen og anledningen til udgiftens afholdelse.

Skattemyndighederne har bemærket, at bestemmelsen i omkostningsdækningslovens § 2 fra og med januar 1997 er overflyttet til ligningslovens § 7 Q, stk. 2, med en helt ændret ordlyd.

Selskabets revisor har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at fradrag for udgift til bistand i skattesag på 57.250 kr. godkendes. Subsidiært er nedlagt påstand om, at der skal godkendes fradrag for et lavere beløb ud fra Landsskatterettens skøn. Revisoren har anført, at selskabet har afholdt udgiften som følge af henvendelsen fra den kommunale skatteforvaltning, der senere resulterede i en ændring af skatteansættelsen for 1996 den 5. december 1995. Udgiften vedrører fremskaffelse af fakta, behandling heraf samt mødedeltagelse og korrespondance med skattemyndighederne.

Revisoren har henvist til cirkulære om omkostningsdækning af udgifter til sagkyndig bistand i skattesager, cirkulære nr. 90 af 24. maj 1994. I cirkulærets punkt 1.4 er anført, at skattesagen – for at være tilskudsberettiget – efter sin art skal kunne indbringes for Landsskatteretten, og at der skal være tale om en sag mellem en skattemyndighed og en fysisk eller juridisk person.

Der er endvidere af revisor henvist til, at det af cirkulærets punkt 5.2. fremgår, at fradragsbegrænsningen ikke omfatter udgifter til almindelig skatterådgivning eller til udfærdigelse af selvangivelse, ligesom det tilføjes, at det vil bero af en fortolkning af de almindelige regler om fradrag for driftsomkostninger om sådanne udgifter kan fradrages.

Det er på denne baggrund revisorens opfattelse, at cirkulærets anvisninger klart indikerer, at der foreligger skattemæssigt fradrag for en række udgifter til skattespørgsmål. Denne fradragsret støttes således direkte på statsskattelovens § 6 a, og er ikke omfattet af fradragsbegrænsningen i omkostningsdækningslovens § 2.

Revisoren har videre henvist til, at det ikke i omkostningsdækningsloven er defineret, hvad der dels skal forstås ved en "skattesag" dels "bistand". I forlængelse heraf er anført, at når der i relation til "skatteopkald" fra skattemyndighederne udføres hjælp til en virksomhed – f.eks. fra et revisionsfirma – vil assistancen oftest svare til, hvad virksomhedens bogholdere eller lignende er i stand til at udsende eller dokumentere over for skattemyndighederne. Udgifterne til en sådan assistance findes således at være fradragsberettigede, uanset om virksomhederne har betalt et revisionsfirma for assistancen.

Endvidere er af revisor henvist til "Skatteretten III" p. 646-47 (Engholm Jacobsen m.fl.) hvoraf fremgår, at visse udgifter under en skattesag til uddybning, supplering eller klargørelse af regnskabet, i princippet kan siges at vedrøre eller være led i den tilbørlige regnskabsudarbejdelse m.v. Endvidere er henvist til bemærkningerne til lovændringen i forbindelse med ophævelsen af omkostningsdækningsloven og overførslen af fradragsbegrænsningen til ligningslovens § 7 Q, herunder at fradragsbegrænsningen typisk kun har virkning i sager, hvor den kommunale skattemyndighed foretager en skatteansættelse, der fraviger det selvangivne. Yderligere er henvist til, at det af forslag L267 vedrørende omkostningsdækningsloven i skatte- og afgiftssager fremsat den 5. april 2000 i bemærkningerne er forudsat, at der allerede i dag kan fratrækkes udgifter i tilknytning til en skattesag. Revisoren finder på den baggrund, at de udgifter der i den konkrete sag er afholdt indtil den af skatteforvaltningen foretagne ændring i december 1995, ikke kan anses som bistandsudgifter i en skattesag, og at disse udgifter derfor er at anse som fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6 a.

Landsskatteretten skal udtale:

Udgifter til revisorbistand kan fradrages, såfremt bistanden vedrører erhvervelsen af indtægter, som skal medregnes ved indkomstopgørelsen eller afholdelsen af udgifter, som kan fradrages ved indkomstopgørelsen, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Såfremt bistanden vedrører rene formuedispositioner eller formuesfæren/indtægtskilden, kan udgifterne ikke fradrages. Udgifter til udarbejdelse af en erhvervsvirksomheds regnskab og opstilling af årsregnskab, herunder udfyldelse af virksomhedsskemaer, er fradragsberettigede. Derimod må udgifter til udarbejdelse af skatteyderens personlige indkomstopgørelse m.v. anses for privatudgifter, som ikke er fradragsberettigede.

I henhold til omkostningsdækningslovens § 2 kan udgifter til bistand i skattesager ikke fradrages ved indkomstopgørelsen.

Landsskatteretten kan ikke tilslutte sig revisorens opfattelse af, at der først kan tales om bistandsudgifter i en skattesag efter at den kommunale skattemyndighed har foretaget skatteansættelsen, og at alle bistandsudgifter indtil dette tidspunkt er fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6 a. Retten skal herved bemærke, at skattesagen i relation til den kommunale skatteforvaltning er slut, når skatteansættelsen er foretaget, og at der herefter ikke i relation til denne myndighed normalt vil fremkomme yderligere bistandsudgifter.

Retten finder, at den af selskabet afholdte udgift til revisorbistand, som primært er afholdt forud for skatteforvaltningens ændring den 5. december 1995, i det væsentligste, når henses til fakturaernes ordlyd, vedrører udgift til assistance ved mødedeltagelse, ført korrespondance samt førte drøftelser i forbindelse med skattesagen. Da retten ikke finder grundlag for at udøve et skøn over eventuelt fradragsberettigede udgifter på basis af den foretagne revisoruddybning ca. 3 år efter arbejdets udførelse vil den påklagede ansættelse herefter være at stadfæste.