A) Indledning

Den hidtidige praksis

1. Efter den tidligere bestemmelse i momslovens § 13, stk.1, nr. 5, var "sportsaktiviteter og -arrangementer, herunder arrangementer, hvortil er knyttet spil på totalisator eller på anden lignende måde" fritaget for moms.

I 1995 traf Momsnævnet afgørelse om, at der ved afgørelsen af den momsmæssige behandling af salg af adgang til at udøve sportsaktiviteter skulle lægges vægt på, om virksomheden blev drevet erhvervsmæssigt. Dette indebar, at erhvervsmæssig salg af adgang til at udøve sportsaktiviteter ikke var undtaget fra momspligten. Afgørelsen er offentliggjort i TfS 1995, 275 den 10. april 1995.

Momsnævnets afgørelse fik konsekvenser for motionscentre og andre virksomheder, der driver erhvervsmæssig udlejning af sportsfaciliteter, f.eks. udlejning af bowling-, kegle-, golf- og tennisbaner samt svømmebade, jf. Told- og Skattestyrelsens kommentar i TfS 1995, 511.

Østre landsrets dom af 26. januar 2000

2. Ved Østre Landsrets dom af 26. januar 2000, offentliggjort i TfS 2000, 161, fik to bowlingcentre, der blev drevet erhvervsmæssigt, medhold i, at de var fritaget for moms efter den hidtidige bestemmelse i momslovens § 13, stk. 1, nr. 5, om sportsaktiviteter.

Med dommen er det fastslået, at momsopkrævningen i perioden fra Momsnævnets praksisændring i 1995 er sket med urette.

Ændring af momslovens § 13, stk. 1, nr. 5

3. Momsloven er med virkning fra den 24. marts 2000 ændret, således at det nu fremgår af lovens § 13, stk. 1, nr. 5, at fritagelsen kun omfatter virksomheder, der ikke drives med gevinst for øje. Erhvervsmæssigt salg af sportsaktiviteter er herefter momspligtige.

Hvem kan fremsætte krav om tilbagebetaling

4. Udgangspunktet er, at virksomheder, der efter den tidligere praksis uberettiget har betalt moms af sportsaktiviteter, kan anmode ToldCSkat om tilbagebetaling af for meget indbetalt moms.

Det følger af de almindelige obligationsretlige regler om tilbagesøgning af pengekrav, at det er den, der har betalt for meget, der kan gøre tilbagebetalingskravet gældende. Da forbrugerne, herunder idrætsforeninger m.fl., ikke har betalt noget momsbeløb til staten, kan tilbagebetalingskravet ikke rejses af dem. Om forbrugerne kan kræve en del af den betalte pris tilbage fra deres leverandør, er et civilretligt spørgsmål, der beror på forholdet mellem forbrugeren og leverandøren.

5. Det beror på et konkret skøn, om en aktivitet kan anses for sport/idræt eller underholdning/forlystelse. Af Momsvejledningen 2000, afsnit D.11.5, fremgår blandt andet, at der ved vurderingen af, hvad der kan anses for sportsaktiviteter, kan lægges vægt på, om den pågældende klub eller forening, hvori aktiviteten udøves, er tilknyttet Dansk Idræts Forbund (DIF) eller Danske Gymnastik- eller Idrætsforeninger(DGI) eller tilsvarende sports- eller idrætsforbund. Under-holdnings- og forlystelsesaktiviteter er ikke omfattet af momsfritagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 5.

Overvæltning

6. På grund af momsens generelle karakter og beregningsgrundlag overvæltes moms erfaringsmæssigt fuldt ud på næste omsætningsled - i sidste instans på forbrugerne. Dette er forudsætningsvis tiltrådt af Højesteret i UfR 1994.430 H, UfR 1994.450 H og UfR 1997.1171H.

Der kan således ikke ske tilbagebetaling, hvis den for meget betalte moms er overvæltet på virksomhedens kunder og/eller brugere. Dette skyldes, at den afgiftspligtige skal kompenseres for sit tab, men ikke skal beriges ved en tilbagebetaling.

7. I hvilket omfang moms på sportsaktiviteter må anses for overvæltet afhænger af virksomhedens prisfastsættelse og/eller konkurrencesituation. En virksomhed kan have været i en situation, hvor den ikke har fået dækning for momsen, enten fordi virksomheden på grund af konkurrencesituationen ikke har kunnet indregne momsen i sine priser, eller fordi virksomheden nok har indregnet moms i priserne, men har lidt et omsætningstab på grund af konkurrencesituationen. For at der kan ske tilbagebetaling af det indbetalte momsbeløb, vil det i begge situationer være afgørende, at momsopkrævningen har medført en ikke uvæsentlig forringelse af virksomhedens konkurrencesituation.

B) Tilbagebetaling af moms på salg af sportsaktiviteter i form af udlejning af bowlingbaner

8. Efter grundige undersøgelser af de momspligtige bowlingcentres konkurrencesituation har Skatteministeriet truffet beslutning om generelt at imødekomme krav om tilbagebetaling af den ulovligt opkrævede moms. Skatteministeriet vil således for bowlingcentrenes vedkommende ikke gøre tilbagebetalingen betinget af, at det i hvert enkelt tilfælde undersøges, om momsen helt eller delvist må anses for overvæltet på næste omsætningsled. Ministeriet har ved denne beslutning blandt andet lagt vægt på bowlingcentrenes særlige konkurrencesituation, herunder især den betydelige konkurrence fra helt tilsvarende momsfrie bowlingcentre, og på misforholdet mellem de ressourcer, som individuelle undersøgelser af overvæltningsspørgsmålet ville kræve, og de resultater, som man kan forvente af sådanne undersøgelser.

Anmodning om tilbagebetaling

9. Et bowlingcenters anmodning om tilbagebetaling skal indeholde oplysninger om virksomhedens navn, adresse, og CVR-nr.

Endvidere skal anmodningen indeholde oplysninger om, hvilke sportsaktiviteter, der udbydes og har været udbudt, herunder oplysning om eventuelle øvrige aktiviteter og ydelser.

Specifikation af kravet

10. Bowlingcentret skal specificere kravet på tilbagebetaling af moms for hver enkelt momsperiode.

Bowlingcentret skal oplyse momsindbetalingstidspunktet for hver enkelt momsperiode af hensyn til beregningen af rentegodtgørelse.

Der kan alene medtages krav i opgørelsen, der vedrører moms på sportsaktiviteter. Der kan således ikke ske tilbagebetaling af moms for så vidt angår momspligtige aktiviteter som bespisning, bar, salg af udstyr m.v. Ligeledes kan moms af omsætningen på aktiviteter som automater, reklameindtægter m.v. ikke medregnes i opgørelsen af kravet. Er der tale om sammensatte ydelser som for eksempel bespisningsydelser i tilknytning til en sportsaktivitet, kan kravet kun omfatte moms af den del af vederlaget, der kan henføres til sportsaktiviteten.

Er der fastsat særskilte priser for de enkelte ydelser skal opdelingen ske på baggrund heraf. Er dette ikke tilfældet må opdelingen ske på baggrund af et skøn.

I kravet skal endvidere fradrages de besparelser, som virksomheden har opnået på grund af den urigtige afgiftsmæssige behandling. Dette indebærer, at købsmoms, moms af reguleringsforpligtelser, lønsumsafgift, energiafgifter og andre afgifter, der påhviler ikke-momspligtige virksomheder, skal fratrækkes i kravet.

Dokumentation

11. Bowlingcentret skal dokumentere opgørelsen af tilbagebetalingskravet gennem relevant regnskabsmateriale og andet bilagsmateriale, som efter virksomhedens opfattelse kan dokumentere kravet.

C) Tilbagebetaling af moms på salg af andre sportsaktiviteter

12. Skatteministeriet har som følge af Østre Landsrets dom af 26. januar 2000, taget bekræftende til genmæle i en retssag ved Vestre Landsret. Retssagen drejede sig om et fitness træningscenter, der erhvervsmæssigt solgte adgang til udøvelse af sportsaktiviteter.

13. Fitness-centre og andre virksomheder, der erhvervsmæssigt har solgt sportsaktiviteter, og som uberettiget er blevet opkrævet moms som følge af Momsnævnets afgørelse fra 1995 opfordres herved til, at anmelde krav på tilbagebetaling af moms overfor ToldCSkat.

14. Der vil ske en individuel vurdering af, hvorvidt der er sket hel eller delvis overvæltningen af momsen på forbrugere/kunder i forbindelse med behandlingen af hver enkelt anmodning om tilbagebetaling af moms.

15. Ved behandlingen af indkomne anmodninger om tilbagebetaling af moms vil ToldCSkat være opmærksom på, om der for bestemte grupper af tilbagebetalingskrav måtte vise sig at gælde samme forhold som for bowlingcentrenes tilbagebetalingskrav. Hvis dette måtte være tilfældet, vil Skatteministeriet også for sådanne grupper af tilbagebetalingskrav overveje, om der bør ske tilbagebetaling, uden at det i hvert enkelt tilfælde undersøges, om momsen helt eller delvis må anses for overvæltet på næste omsætningsled.

Opgørelse af kravet - andre sportsaktiviteter

16. En virksomhed, som nævnt under pkt. 13, skal vedlægge anmodning om tilbagebetaling følgende oplysninger:

Oplysninger om virksomhedens navn adresse, og CVR-nummer (tidl. SE-nr.), samt oplysning om sportsaktivitetens beliggenhed.

Oplysninger om, hvilke sportsaktiviteter, der udbydes og har været udbudt, herunder oplysning om eventuelle øvrige aktiviteter og ydelser.

Oplysninger om hvordan virksomheden forholdt sig ved praksisændringen i 1995, i det omfang virksomheden bestod på dette tidspunkt.

Oplysninger om prispolitik og priskalkulationer i den periode tilbagebetalingskravet vedrører.

Oplysninger om konkurrencesituationen, herunder navne på og beliggenhed for de konkurrerende virksomheder, som virksomheden mener, har hindret den i at overvælte momsen på kunderne.

Oplysninger om de konkurrenters priser, som indgik i virksomhedens prisfastsættelse. Virksomheden skal i den udstrækning det er muligt sandsynliggøre, at de pågældende oplysninger faktisk indgik i prisfastsættelsen.

Specifikation af kravet

17. Virksomheden skal foretage den samme specifikation og dokumentation af kravet som nævnt under pkt. 10 og 11.

D) Forrentning, forældelse, skat m.v.

Forrentning

18. En virksomheds tilbagebetalingskrav skal forrentes efter cirkulære nr. 157 af 14.oktober 1987 om forrentning af visse tilbagebetalingskrav (rentecirkulæret).

Vedrører tilbagebetalingen et beløb, som er indbetalt efter påkrav fra en myndighed, forrentes beløbet efter rentecirkulærets punkt 7 fra indbetalingsdagen til udbetalingsdagen. Ved påkrav forstås de tilfælde, hvor indbetalingen er sket, efter at en myndighed har tilkendegivet over for indbetaleren, at der efter myndighedernes opfattelse foreligger indbetalingspligt.

Told- og Skattestyrelsen anser Momsnævnets afgørelse offentliggjort i TfS 1995, 275 den 10. april 1995 om, at der ved afgørelsen af den momsmæssige behandling af salg af adgang til at udøve sportsaktiviteter skulle lægges vægt på, om virksomheden blev drevet erhvervsmæssigt, som en tilkendegivelse af, at der efter myndighedernes opfattelse foreligger pligt til at indbetale moms af salg af adgang til at udøve sportsaktiviteter.

Hvis tilbagebetalingen vedrører beløb, som ikke er indbetalt efter påkrav fra en myndighed, forrentes beløbet efter rentecirkulærets punkt 8 fra månedsdagen for told- og skatteregionens modtagelse af en anmodning om tilbagebetaling.

19. Forrentningen af tilbagebetalingskrav er skattepligtig indkomst i henhold til statsskattelovens § 4, litra e.

Forældelse

20. Kravet på tilbagebetaling af moms er omfattet af § 1, nr. 6 i lov om forældelse af visse fordringer (1908-loven), hvorefter den 5-årige forældelse finder anvendelse på betalinger ydet i urigtig formening om skyld. Forældelsesfristen løber fra tidspunktet for indbetalingen af den moms, der søges tilbagebetalt.

21. Told- og Skattestyrelsen har i TfS 2000,581, 795 og 968 meddelt, at forældelsesfristen er suspenderet at regne fra den 21. juli 2000 og indtil en frist, der fastsættes i dette cirkulære. Fristen fastsættes til 31. december 2001.

Suspension af forældelsesfristen gælder for krav på tilbagebetaling af moms, der er betalt til myndighederne i perioden fra den 21. juli 1995 og frem til ændringen af momsloven.

Såfremt virksomhedens tilbagebetalingskrav rejses senest den 31. december 2001 opretholdes den tidligere meddelte suspension af forældelsen.

Rejses kravet efter den 31. december 2001, er ToldCSkat indforstået med, at anse forældelsen for afbrudt fra det tidspunkt, hvor kravet fremsættes over for ToldCSkat.

Suspensionen og den forældelsesafbrydende virkning af krav rejst efter den 31, december 2001 ophører 3 måneder efter, at der er truffet endelig afgørelse i sagen. For at fastholde forældelsesafbrydelsen skal virksomhederne inden 3 måneder fra datoen for den endelige afgørelse indlede retslige skridt mod skattemyndighederne.

Skat og arbejdsmarkedsbidrag af tilbagebetalingsbeløb

22. Når udgiften til betaling af moms af sportsaktiviteter er fratrukket ved opgørelsen af virksomhedens skattepligtige indkomst, skal de foretagne fradrag nedsættes med det/de tilbagebetalte momsbeløb, dvs. indkomsten skal forhøjes med det/de tilbagebetalte beløb, jf. Ligningsvejledningen 2000 E.B.2.5 og A.H.2.

I disse tilfælde skal virksomhederne endvidere forhøje bidragsgrundlaget i henhold til arbejdsmarkedsfondslovens § 10.

23. Udgangspunktet er, at der skal ske beskatning i det indkomstår, hvor der er opstået en retlig forpligtelse for myndighederne til at tilbagebetale beløbet.

Virksomhederne kan dog anmode told- og skatteregionerne om genoptagelse af de tidligere års skatteansættelser med henblik på forhøjelse af indkomsten med de tilbagebetalte momsbeløb, som kan henføres til de enkelte indkomstår, jf. ligningsvejledningen 1999 E.B.2.5. Det er en forudsætning for anmodningen, at genoptagelsen ikke vedrører tilbagebetalingskrav, som er forældet i henhold til 1908-loven, jf. cirkulærets pkt. 20 og 21.

Kompetence og klageregler

24. Direktøren for Told- og Skattestyrelsen har efter § 2, stk. 3 i bekendtgørelse nr. 1107 af 13. december 2000 (sagsudlægningsbekendtgørelsen) henlagt afgørelsen vedrørende tilbagebetaling af moms i henhold til dette cirkulære til Told- og Skatteregion København. Der henvises til TSS cirk. nr. 2001-13.

25. Anmodning om tilbagebetaling af moms vedlagt dokumentation, skal fremsendes til Told- og Skatteregion København, Tagensvej 135, 2200 København N.

26. Told- og Skatteregion Københavns afgørelse kan, for så vidt der ikke er klageadgang til Landsskatteretten påklages til Told- og Skattestyrelsen, jf. § 18 i sagsudlægningsbekendtgørelsen. Fristen er, for så vidt andet ikke er bestemt, 3 måneder, jf. § 16 i sagsudlægningsbekendtgørelsen.

27. Spørgsmål vedrørende beskatning af de tilbagebetalte afgifter behandles af den skatteansættende myndighed, jf. skattestyrelseslovens § 12 A for juridiske personer. Dennes afgørelse kan påklages til Landsskatteretten, jf. skattestyrelseslovens § 23, stk. 1, nr. 1. I øvrigt finder reglerne i skattestyrelseslovens kap. 3 og 3 A anvendelse.

28. Spørgsmål vedrørende beskatning af de tilbagebetalte afgifter behandles af den kommunale skattemyndighed, jf. skattestyrelseslovens § 2, nr. 1, for fysiske personer. Dennes afgørelse kan påklages til skatteankenævnet, jf. skattestyrelseslovens § 21. I øvrigt finder reglerne i skattestyrelseslovens kap. 3 og 3 A anvendelse.

 

Ole Kjær

/Else Veggerby