1. Skatte-, told- og afgiftslovgivningen indeholder bestemmelser om, at skatteministeren i forskelligt omfang kan bestemme, hvilken myndighed, der skal træffe afgørelse efter loven, og om adgangen til at klage administrativt over disse afgørelser, herunder om at en sådan afgørelse ikke kan påklages.
Bestemmelserne er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 520 af 25. juni 2002 om myndighedsinddeling og sagsudlægning (sagsudlægningsbekendtgørelsen).
2. Efter sagsudlægningsbekendtgørelsens § 6, stk. 3 kan direktøren for Told- og Skattestyrelsen i de i § 6, stk. 1 og 2 nævnte tilfælde, dvs. tilfælde, hvor kompetencen i 1. instans ligger hos de regionale told- og skattemyndigheder, respektive Københavns eller Frederiksberg kommuner, bemyndige en enkelt eller enkelte regionale told- og skattemyndigheder til at træffe afgørelse i 1. instans vedrørende alle sager på et bestemt område (dekoncentreret opgavevaretagelse).
3. Direktøren for Told- og Skattestyrelsen har efter § 6, stk. 3, i sagsudlægningsbekendtgørelsen henlagt afgørelsen i følgende sagstyper til følgende told- og skatteregioner og toldcentre:
- Afgørelser om fritagelse for boafgift for almenvelgørende institutioner mv. efter boafgiftsloven, § 3, stk. 2, træffes af ToldSkat Nordsjælland-Bornholdm. ToldSkat Nordsjælland-Bornholm træffer endvidere afgørelse i sager om optagelse i kommende cirkulærer om almengørende eller på anden måde almennyttige fonde, foreninger, stiftelser, institutioner mv. samt religiøse samfund som er godkendt i henhold til boafgiftslovens § 3, stk. 2, ligesom myndigheden foretager den løbende kontrol med, at betingelserne for optagelse på listen fortsat er til stede.
- Afgørelser i forbindelse med administrationen af kulbrinteopkrævningsloven, § 2, stk. 2, træffes af ToldSkat Vestjylland. Bemyndigelsen omfatter registrering af de skattepligtige, information og vejledning, arbejdsgiverkontrolfunktioner samt forberedelse af Ligningsrådssager. Endvidere opkrævning af indeholdt skat i henhold til kulbrinteskattelovens § 21, stk. 2 og stk. 4. For så vidt angår indkomstansættelse bemyndiges ToldSkat Vestjylland til at træffe afgørelse i 1. instans. Denne bemyndigelse gælder ikke sager, der vedrører principielle spørgsmål og sager, hvor der ikke er skabt fast praksis.
- Afgørelser i forbindelse med opkrævning af afgift af udbyttedeling (medarbejderobligationer), jf. ligningsloven, § 7 A, stk. 1 nr. 3 og og stk. 6, træffes af ToldSkat Sydsjælland.
- Afgørelser om godkendelse af foreninger, fonde, stiftelser, institutioner mv. efter ligningsloven, § 8 A, stk. 2, 1. pkt. og § 12, stk. 3, træffes af ToldSkat Nordsjælland-Bornholm. ToldSkat Nordsjælland-Bornholm forestår ligeledes kontrollen med de godkendte foreninger mv.
- Afgørelser i forbindelse med opkrævning af afgift af frigivne lejeforhøjelsesbeløb fra Grundejernes Investeringsfond, jf. ligningsloven, § 14 C, træffes af ToldSkat Sydsjælland.
- Afgørelser om tilbagebetaling af afgift i henhold til 8. og 13. momsdirektiv efter momsloven, § 45, stk. 1 og stk. 3-4, træffes af ToldSkat Sydjylland.
- Afgørelser i forbindelse med opkrævning af afgift efter reglerne i pensionsbeskatningslovens afsnit I og II, jf. lovens § 38 (afgiftsafregningen)* træffes af ToldSkat Sydsjælland. ToldSkat Sydsjælland træffer endvidere afgørelser efter pensionsbeskatningslovens § 40 A og § 41, stk. 5-6, jf. bek. nr. 326 af 10. maj 2001, §§ 38-43.
*Afgørelser i første instans efter pensionsbeskatningslovens § 14 A, § 18 A, stk. 3, § 25, § 28, § 29, § 29 A, § 29 B, § 29 C, § 30, § 31, § 42, stk. 2, § 49 A, stk. 2 og 5 som led i tilsynet med pensionsinstitutternes afgiftsberegning efter pensionsbeskatningslovens § 38 træffes af den regonale told- og skattemyndighed. Afgørelsen træffes af den regionale told- og skattemyndighed, hvor den afgiftspligtige har bopæl på tidspunktet for afgiftspligtens indtræden eller, hvis bopælen her i landet var opgivet på dette tidspunkt, af den regionale told- og skattemyndighed, hvor den, der har indbetalt afgiften, har forretningssted. Samme regionale told- og skattemyndighed påkender ligeledes klager over pensionsinstituttets afgiftsberegning efter pensionsbeskatningslovens § 38, jf. lovens § 39, stk. 2. Såfremt ToldSkat Sydsjælland finder, at der i forbindelse med pensionsinstitutternes m.v. afregning af afgift efter pensionsbeskatningslovens § 38 til regionen skal foretages korrektioner, der kræver en egentlig ændring af afgiftsgrundlaget eller den anvendte afgiftssats, orienteres den kompetente regionale told- og skattemyndighed (jf. ovenfor) herom. ToldSkat Sydsjælland orienterer endvidere den kompetente regionale told- og skattemyndighed, (jf. ovenfor) om indbetaling af afgift, efter pensionsbeskatningslovens § 18 A, stk. 3, der skal bruges til dækning af ældre års skatter, jf. bek. nr. 326 af 10. maj 2001, §§ 18 og 19.
- Afgørelser i forbindelse med opkrævning af afgift efter realrenteafgiftsloven træffes af ToldSkat Sydsjælland.
- Afgørelser i forbindelse med opkrævning af skat efter pensionsafkastbeskatningsloven, jf. lovens § 30, træffes af ToldSkat Sydsjælland.
- Afgørelser i forbindelse med administrationen af skattekontrolloven, § 11 A, stk. 6-7, § 11 B, stk. 6-7 og § 11 C, stk. 5-6, træffes af ToldSkat Sydjylland.
- Afgørelser om afgiftsgodtgørelser efter tinglysningsafgiftslovens § 24, træffes af ToldSkat SydsjællandTold- og Skatteregion Høje Taastrup.
- Afgørelser om dispensation efter sømandsfradragsloven, § 5, stk. 1, træffes af ToldSkat København.
- Afgørelser om told- og afgiftsfrihed for varer til internationale organisationer, institutioner og de dertil knyttede personer, jf. toldloven, § 2, stk. 1, jf. Rådsforordning nr. 918/83 af 28. marts 1983 om fritagelse for import- og eksportafgifter, i henhold til konkrete aftaler med de pågældende internationale organisationer og institutioner og toldloven, § 4, nr. 3 samt moms-, punktafgifts- og miljøafgiftslovgivningen, træffes af ToldSkat København. Undtaget herfra er afgørelser om told- og afgiftsfrihed for varer til NATO-hovedkvarterer og -personel, udenlandske militære NATO-styrker på øvelser samt til udenlandske officerer på udveksling, herunder personel ved det multinationale hovedkvarter i Nordsjælland (SHIR-BRIG), der træffes af ToldSkat Østjylland.
- Afgørelser om told- og afgiftsfrihed for motorkøretøjer til internationale organisationer, institutioner og de dertil knyttede personer, jf. toldloven, § 2, stk. 1, jf. Rådsforordning nr. 918/83 af 28. marts 1983 om fritagelse for import- og eksportafgifter, i henhold til konkrete aftaler med de pågældende internationale organisationer og institutioner og toldloven, § 4, nr. 3 samt moms-, punktafgifts- og miljøafgiftslovgivningen, træffes af ToldSkat Sydsjælland. Undtaget herfra er afgørelser om told- og afgiftsfrihed for motorkøretøjer til NATO-hovedkvarterer og -personel samt til udenlandske officerer på udveksling, herunder personel ved det multinationale hovedkvarter i Nordsjælland (SHIRBRIG), der træffes af ToldSkat Østjylland.
- Afgørelser om told- og afgiftsfrihed for motorkøretøjer til diplomatiske og konsulære repræsentationer og de dertil knyttede personer, jf. toldloven, § 2, stk. 1, jf. Rådsforordning nr. 918/83 af 28. marts 1983 om fritagelse for import- og eksportafgifter, lov om diplomatiske forbindelser, lov om konsulære forbindelser, og toldloven, § 4, nr 1. og 2., samt moms-, punktafgifts- og miljøafgiftslovgivningen, træffes af ToldSkat Sydsjælland.
- Afgørelser om depositum for registreringsafgift af udenlandske køretøjer, jf. registreringsafgiftsloven, jf. cirkulære nr. 139 af 19. juni 1991 om vurdering af motorkøretøjer mv., hvor henvendelsen fra udlandet ikke kan henføres til én bestemt region, træffes af ToldSkat Sydsjælland.
- Afgørelser i forbindelse med administration af standardpriser for fabriksnye køretøjer, jf. registreringsafgiftsloven, træffes af ToldSkat Sydsjælland.
- Afgørelser om optagelse af køretøjer på last- og varevognsfortegnelsen, herunder fortegnelsen over autocampere, jf. registreringsafgiftsloven, træffes af ToldSkat Sydsjælland.
- Afgørelser i forbindelse med administrationen af lov nr. 956 af 25. november 1994 om vejbenyttelsesafgift træffes af ToldSkat Nordjylland.
- Afgørelser om krav på tilbagebetaling af moms af sportsaktiviteter træffes af ToldSkat København.
- Afgørelser i forbindelse med modtagelse af angivelse og afgiftsbetaling mv. efter ligningslovens § 28 A, stk. 3, jf. § 28 B, stk. 1, og Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 298 af 30. april 2001 (aktieaflønningsordningen) træffes af ToldSkat Nordsjælland-Bornholm. Det bemærkes samtidig, at de regionale told- og skattemyndigheder i øvrigt forestår kontrollen og opkrævningen på området og træffer afgørelse vedrørende værdiansættelsen af overdragne aktier mv. og om, hvorvidt overdragelsen er omfattet af ligningslovens § 28 A.
- Afgørelser om inddrivelse af restancer for det offentlige, som nævnt i skrivelse af 28. juni 1991 om samling af restanceinddrivelse og finansforvaltning i Hypotekbanken (i Retsinformation nr. 12225) og cirkulæreskrivelse nr. 198 af 15. december 1999 om inddrivelse af statslige restancer i Finansstyrelsen træffes af ToldSkat København.
- Afgørelser om godtgørelse af afgifter af fremmed staters herværende honorære konsulers indkøb i det omfang de indkøbte varer og ydelser anvendes fuldt ud i forbindelse med den konsulære tjeneste, jf. momslovens § 45, stk. 2, 2. pkt., træffes af ToldSkat København*.
*Retningslinjerne for godtgørelse af afgifter til honorære konsuler er beskrevet i Momsvejledning 2002, afsnit K.1.2.
- Afgørelser efter momslovens § 66 om særordningen for tredjelandsvirksomheder, der leverer elektroniske tjenesteydelser til ikke afgiftspligtige personer inden for EU træffes af ToldSkat Sydjylland.
- Afgørelser efter momslovens § 47, stk. 3, om registrering af virksomheder, der ikke er registreret ved en fiskalrepræsentants hjemregion, træffes af ToldSkat Sydjylland.
4. Regionernes og toldcentrenes afgørelse kan, for så vidt der ikke er klageadgang til Landsskatteretten, påklages til Told- og Skattestyrelsen, jf. § 22 i sagsudlægningsbekendtgørelsen.
Fristen for klage er, for så vidt andet ikke er bestemt, 3 måneder, jf. § 20 i sagsudlægningsbekendtgørelsen.