Udtrykket "skatteansættelse" er anvendt som en samlebetegnelse for såvel ansættelsen af indkomst og ejerboligværdi som for den skatteberegning, der skal foretages på grundlag af sådanne ansættelser. En ændret beregning af kirkeskat som følge nye oplysninger om medlemsskab af Folkekirken er derimod ikke omfattet af begrebet skatteansættelse, således at skattestyrelseslovens frister ikke har betydning i sådanne tilfælde, hvor de almindelige formueretlige forældelsesfrister finder anvendelse.Kompetencen til at tage stilling til formueretlig forældelse for skatter ligger hos kommunalbestyrelsen med klageadgang til den regionale told- og skattemyndighed, jf. sageudlægningsbekendtgørelsens § 11, nr. 2, jf. § 21, stk. 1, nr. 2.
Skattestyrelseslovens regler om frister for skattemyndighedernes foretagelse eller ændring af skatteansættelser, henholdsvis om frister for de skattepligtiges anmodning om genoptagelse findes i SSL § 34 og § 35, som ændret ved lov nr. 410 af 2. juni 2003. Disse regler, herunder ikrafttrædelse og virkning, er beskrevet i G.1.1. De inden lov nr. 410 af 2. juni 2003 gældende bestemmelser i SSL §§ 34 og 35 finder fortsat anvendelse i et nærmere bestemt omfang, dog kun for indkomstår fra og med 1997, se nedenfor afsnit G.3, G.3.1 og G.3.2. Som en undtagelse herfra gælder dog, at den inden lov nr. 410 af 2. juni 2003 gældende SSL § 35, stk. 1, nr. 7, der omhandler genoptagelse i forbindelse med Landsskatterettens og domstolenes underkendelse af hidtidig praksis, også finder anvendelse for indkomstår inden 1997, jf. G.3.2.1. Ansættelsesfristerne for indkomstårene 1990-1996 er fortsat reguleret i de ophævede bestemmelser i den inden den 1. juli 1999 gældende skattestyrelseslovs §§ 4 og 35, der fortsat finder anvendelse i et nærmere bestemt omfang, jf. G.1.1 og G.3 om virkning og G.3.1.2 og G.3.2.2. om indholdet af de dagældende regler. Vedrørende indkomstår inden 1990 henvises til G.3.2.3.
Skattestyrelseslovens fristregler regulerer ikke initiativforpligtelsen vedrørende afledte ansættelsesændringer hos andre skattepligtige end den, hvis ansættelse er blevet ændret. En sådan ændring af en tredjemands ansættelse kan være en følge af en ansættelsesændring foranlediget af såvel myndighederne som af en skattepligtig. Da skattemyndighederne er forpligtet til at foretage korrekte ansættelser, vil der være pligt til at foranledige, at der gennemføres konsekvensændringer hos tredjemand i det omfang de foreliggende oplysninger muliggør dette, og forudsat skattestyrelseslovens fristregler ikke er til hinder for ændringerne af tredjemands ansættelse.