Skatteankenævnets kompetenceSkatteankenævnets kompetence er opregnet i SFL § 5, stk. 1, nr. 1 - 9. Skatteankenævnet afgør således klager over SKATs afgørelser, herunder sager om genoptagelse af sådanne afgørelser, vedrørende fysiske personer og dødsboer om:

1) Forskudsregistrering af indkomst.

2) Ansættelse af indkomstskat.

Begrebet ansættelse af indkomstskat omfatter opgørelse af enhver form for skat, der opgøres på grundlag af indkomst. Begrebet omfatter pensionsafkastbeskatning, arbejdsmarkedsbidrag, kirkeskat og gaveafgift. Begrebet omfatter ikke boafgift, ejendomsværdiskat og afgift efter pensionsbeskatningsloven.

3) Bindende svar efter kapitel 8, for så vidt angår spørgsmål som nævnt i nr. 1,2 og 4-7.

4) Ansættelse af underskud eller tab, der kun kan modregnes i skattepligtig indkomst fra kilder af samme art, som underskuddet eller tabet vedrører.

5) Ansættelse af ejendomsværdiskat.

6) Beregning af passivposter efter boafgiftslovens § 13 a, der ikke vedrører værdiansættelse efter boafgiftslovens § 12.

7) Beregning af passivposter efter kildeskattelovens § 33 D.

8) Ansættelse af anskaffelsessummer m.v. opgjort efter skattekontrollovens § 3 C, stk. 8, 11 og 13, for fysiske personer og dødsboer.

9) Behandling af anmodninger efter skattekontrollovens § 3 C, stk. 3, 4. pkt., stk. 5, stk. 11, 5. pkt., og stk. 13, 4. pkt., for fysiske personer og dødsboer.

Det fremgår af SFL § 5, stk. 2, at afgørelser, der kan påklages til skatteankenævnet efter stk. 1, nr. 2-9, efter klagerens valg, i stedet kan påklages til Landsskatteretten efter SFL § 11, stk. 1, nr. 1.

Stedlig kompetence vedrørende skatteankenævnUdgangspunktet er, at klagen indgives til det nævn, i hvis kreds klageren havde bopæl ved udløbet af det klagebehandlede indkomstår henholdsvis på dødstidspunktet, jf. forretningsordenens § 1, stk. 2 Herfra gælder 5 undtagelser:

1) Klage over forskudsregistrering indgives til det nævn, hvor klageren havde bopæl på det tidspunkt, hvor den påklagede forskudsregistrering blev foretaget.

2) Klage over en ansættelse om begrænset skattepligtig indgives til det nævn, hvor indkomstkilden var beliggende ved udløbet af det klagebehandle indkosmtår, henholdsvis skattepligtens ophør.

3) Klage over en ansættelse, der udspringer af salg af et aktiv,og hvor aftalen er bindende for både køber og sælger, skal indgives til det nævn, hvor sælger havde bopæl på tidspunktet for salg af aktivet.

4) Klage over bindende svar, der vedrører en disposition i et indkomstår, der ikke er afsluttet på klagetidspunktet, skal indgives til det skatteankenævn, hvor klageren havde bopæl på tidspunktet for indgivelse af anmodningen om bindende svar.

5) Klage over en ansættelse af gaveafgift indgives til det nævn, hvor gavegiere havde bopæl på tidspunktet for gaveoverdragelsen.

Det fremgår af forretningsordenens § 1, stk. 3, at Skatteministeren, eller den denne bemyndiger hertil, kan bestemme, at en klage skal behandles i et andet nævn, hvis et andet nævn behandler klagerens sager i andre indkomstår om samme spørgsmål, eller grundlaget for en klagesag i overvejende grad kan henføres til en anden nævnskreds, eller hvis der i øvrigt er tvivl om, hvilket nævn, der skal behandle sagen.

Det fremgår af forretningsordenens § 1, stk. 4, at hvis en afgørelse ved domstolene eller ved Landsskatteretten betyder, at et spørgsmål på ny skal behandles af et nævn, skal spørgsmålet behandles af et andet nævn end det, der første gang behandlede spørgsmålet. Skatteministeren, eller den denne bemyndiger hertil, bestemmer, hvilket andet nævn, der skal behandle sagen. 

Vurderingsankenævnets kompetenceVurderingsankenævnene afgør i henhold til SFL § 8 klager over SKATs afgørelser efter:

1) Lov om vurdering af landets faste ejendomme.

2) Ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, nr. 3.

Det fremgår af forretningsorden for vurderingsankenævn, jf. bekendtgørelse nr. 608 af 14. juni 2006, § 1, stk. 2, at klage over en ejendomsvurdering kan indgives af ejeren af den faste ejendom og af andre, der har en væsentlig, direkte retlig interesse i vurderingens resultat, jef. skatteforvaltningslovens § 38, stk. 1. Klagen behandles af det vurdringsankenævn, i hvis kreds ejendommen er beliggende. Klagen indsendes gennem told- og skatteforvaltningen.

Det fremgår videre af forretningsordenens § 1, stk. 3, at hvis en afgørelse ved domstolene eller Landsskatteretten betyder, at et spørgsmål på ny skal behandles af et nævn, skal spørgsmålet behandles af et andet nævn end det, der første gang behandlede spørgsmålet. Skatteministeren, eller den denne bemyndiger hertil, bestemmer, hvilket nævn, der skal behandle sagen.

Landsskatterettens kompetenceLandsskatteretten afgør, medmindre andet er bestemt af skatteministeren efter § 14, stk. 2, klager over:

1) SKATs afgørelser, bortset fra afgørelser om forskudsregistrering som nævnt i § 5, stk. 1, nr. 1.

2) Skatterådets afgørelser.

3) Skatteankenævnenes afgørelser efter § 5, stk. 1, nr. 2-7.

4) Vurderingsankenævnenes afgørelser.

Landsskatteretten afgør herudover sager, som skatteministeren har indbragt for Landsskatteretten efter § 40, stk. 2. Endelig afgør Landsskatteretten sager, som efter anden lovgivning er henlagt til Landsskatterettens afgørelse.

Skatteministeren fastsætter regler om klage i særlige sagstyperI henhold til SFL § 14, stk. 2, har skatteministeren hjemmel til at fastsætte regler om retten til at klage over SKATs afgørelser.

Bemyndigelsen er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1036 af 25. oktober 2005. Af bekendtgørelsens § 1, stk. 1, fremgår det, at afgørelser truffet af SKAT om ansættelse af personale og andre personalesager ikke kan påklages til anden administrativ myndighed. Det fremgår dog af bekendtgørelsens § 1, stk. 2, at afgørelser truffet af SKAT i disciplinærsager kan påklages til Skatteministeriet. Videre fremgår det, at andre personalesager, hvor der er truffet afgørelse om uansøgt afsked, samt sager om aktindsigt i ansættelses- og personalesager kan påklages til Skatteministeriet. Bekendtgørelse nr. 1036 er ændret ved bekendtgørelse nr. 360 af 24. april 2006. Ændringen vedrører § 2 i bekendtgørelse nr. 1036. Det fremgår herefter af § 2, at klage til Skatteministeriet over told- og skatteforvaltningens afgørelser, jf. § 1, stk. 2, med undtagelse af klage over afgørelser om aktindsigt, skal være modtaget i Skatteministeriet senest 3 måneder fra modtagelsen af den afgørelse, der klages over.

Bemyndigelsen er endvidere udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1029 af 24. oktober 2005. Af bekendtgørelsens § 1 fremgår det, at SKAT bemyndiges til at træffe afgørelser efter dobbeltbeskatningsoverenskomster som "den kompetente myndighed". Af bekendtgørelsens § 2 fremgår det, at afgørelser truffet efter § 1 ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.

Endelig er bemyndigelsen i SFL § 14, stk. 2, udnyttet ved bekendtgørelse nr. 711 af 26. juni 2006. Heraf fremgår det, at SKATs stillingtagen til spørgsmål om sagsbehandling ikke kan påklages til Skatteministeriet, jf. bekendtgørelsens § 1, 1. pkt. Told- og skatteforvaltningens afgørelser om aktindsigt i sager om sådanne spørgsmål kan dog påklages til Skatteministeriet, jf. bekendtgørelsens § 1, 2. pkt. Bekendtgørelsen træder i kraft 1. juli 2006. Med hensyn til klage over afgørelser om aktindsigt henvises endvidere til SKM2006.596.SKAT, jf. nedenfor afsnit H.1.1.