Dato for udgivelse
7. november 2001
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
14. juni 2001
SKM-nummer
SKM2001.502.HR
Myndighed
Højesteret
Sagsnummer
I 532/1999
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat + Inddrivelse
Overemner-emner
SKAT internt
Emneord
Selskabstømning, objektiv hæftelse, "nettoafregning", selvfinansiering, ambi, forældelse
Resumé

Højesteret pålagde i medfør af den dagældende anpartsselskabslovs § 84, stk. 5 sælgerne, der som led i selvfinansieringen ved salget af et overskudsselskab overførte forskellen mellem selskabets midler og købesummen til køber ("nettoafregning"), hæftelse for de tabte selskabsskatter incl. selskabsskatterenter samt for omkostningerne ved konkursens indtræden og boets behandling, jf. konkurslovens § 93, nr. 1 og 2 og rimelige omkostninger ved likvidationen af selskabet og retsafgift, jf. § 94, nr. 3 og 4. Hæftelsesbeløbet blev dog reduceret med differencen mellem boets indtægter (tilbagebetalt ambi) og skatten af denne konkursindkomst. Konkursboets krav var ikke forældet, idet forældelsesfristen måtte anses for afbrudt ved sælgernes modtagelse af en telefaxstævning, der den følgende dag blev fulgt op af en originalstævning.

Reference(r)

Anpartsselskabsloven § 84 (dagældende)
Konkursloven § 93
Konkursloven § 94

 

Parter:
A1 og A2 (advokat Lars Junge)
mod
Anpartsselskabet SI under konkurs (kammeradvokaten ved advokat Sune Fugleholm)

Afsagt af dommerne:Hermann, Poul Sørensen, Per Walsøe, Børge Dahl og Jytte Scharling

I tidligere instans er afsagt dom af Vestre Landsrets 9. afdeling den 19. november 1999.

Appellanterne, A1 og A2, har gentaget deres påstande.

Indstævnte, Anpartsselskabet SI under konkurs, har nedlagt følgende påstande:

Principalt:
1. Appellanterne tilpligtes at anerkende, at de - inden for maksimum for hæftelsen efter den dagældende anpartsselskabslovs § 84, stk. 4 - er forpligtet til in solidum at betale 4.882.967 kr. med tillæg af rente 0,6% pr. påbegyndt måned af 2.669.016 kr. fra den i. august 1999 samt at betale boets omkostninger ved konkursens indtræden og boets behandling, jf. konkurslovens § 93, nr. 1 og 2, og rimelige omkostninger ved likvidationen af Anpartsselskabet SI påbegyndt ultimo 1993 og retsafgift, jf. konkurslovens § 94, nr. 3 og 4, alt med fradrag af differencen mellem boets indtægter og de boet påhvilende skattebetalinger af konkursindkomsten.

2. Appellanterne tilpligtes at anerkende, at de - inden for maksimum for hæftelsen efter den dagældende anpartsselskabslovs § 84, stk. 4 - in solidum hæfter for kreditorkrav ud over de af i. led omfattede, for så vidt sådanne krav anerkendes i konkursboet af skifteretten.

Subsidiært:
Som den principale påstand, idet 2. led dog udvides som følger:

2. Appellanterne tilpligtes at anerkende, at de - inden for maksimum for hæftelsen efter den dagældende anpartsselskabslovs § 84, stk. 4 - in solidum hæfter for kreditorkrav ud over de af i. led omfattede, for så vidt sådanne krav anerkendes i konkursboet af skifteretten, og af domstolene henføres til selskabets tab efter den dagældende anpartsselskabslovs § 84, stk. 5.

Mere subsidiært:
Appellanterne tilpligtes in solidum til det indstævnte konkursbo at betale 2.669.016 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg.

Konkursboet har om ændringen af 1. led i boets principale påstand anført, at der nu direkte i påstanden er taget højde for, at konkursboet har modtaget tilbagebetaling af ambi. Det er fortsat ikke hverken konkursboets eller Skatteministeriets ønske, at appellanterne skal betale mere til boet end det, der er nødvendigt, for at boet fuldt ud kan dække samtlige anmeldte kreditorkrav. Derfor er der i det beløb, som appellanterne efter den principale og den subsidiære påstand skal betale, foretaget fradrag for boets nettoindtægt som følge af tilbagebetalingen af ambi. Boet er som følge af den omtalte tilbagebetaling blevet skattepligtigt, og boets nettoindtægt er derfor differencen mellem de tilbagebetalte ambi-beløb med tillæg af indvundne renter m.v. og de skattebetalinger, som konkursindkomsten udløser.

Til brug for Højesteret er der tilvejebragt yderligere oplysninger og afgivet nye forklaringer.

Det er oplyst, at der ikke er anmeldt andre krav i konkursboet end kravet på skyldig selskabsskat.

Højesterets bemærkninger:Efter det oplyste om kontakten mellem kammeradvokaten og konkursboets kurator finder Højesteret det ubetænkeligt at lægge til grund, at kammeradvokaten udtog stævningen i sagen efter bemyndigelse fra kurator. Højesteret tiltræder allerede derfor, at afvisningspåstanden ikke er taget til følge.

Efter overdragelsesaftalen af 4. juli 1991 blev selskabet solgt med en balance på godt 16 mio. kr. for en købesum på godt 14 mio. kr. Selskabets aktiver skulle ifølge aftalens punkt 3.2. alene bestå af likvide midler og bankindskud og bestod i alt væsentligt i et tilgodehavende hos sælgerne. Købesummen skulle ifølge aftalens punkt 5.1. betales til sælgerne senest pr. 4. juli 1991, men som anført af landsretten blev handlen i overensstemmelse med købers og revisionsfirmaets tidligere forslag i stedet gennemført ved, at sælgerne udstedte en check på differencen mellem selskabets aktiver og købesummen til køber, hvorefter sælgerne blev fyldestgjort for købesummen ved modregning i selskabets tilgodehavende hos dem. Højesteret tiltræder, at sælgerne herved som anpartshavere i selskabet stillede dettes midler til rådighed for køberen i forbindelse med dennes erhvervelse af anparterne i selskabet, og at de derfor - da tilbageførsel efter den dagældende anpartsselskabslovs § 84, stk. 4, nu § 49, stk. 4, fra køber er udelukket - hæfter for selskabets tab i medfør af § 84, stk. 5, jf. stk. 2.

Da der på det tidspunkt, hvor overtrædelsen af § 84, stk. 2, fandt sted, efter selskabets særegne karakter - et overskudsselskab med likvider som eneste aktiv og en skattegæld som eneste passiv - ikke var andre beskyttelsesværdige selskabsinteresser end skattevæsenets kreditorinteresse, må det tab, som sælgerne hæfter. for, opgøres på denne baggrund. Det tiltrædes af de grunde, der er anført af landsretten, at det opgjorte skattekrav med renter gyldigt påhviler selskabet, og at skattevæsenet ikke havde pligt til at foretage modregning. I hvert fald som sagen er forelagt, hæfter sælgerne herefter over for konkursboet for det opgjorte beløb på 4.882.967 kr. med rentetillæg og boomkostninger som principalt påstået. Der kan derimod ikke gives konkursboet medhold i det generelt formulerede 2. led af boets principale påstand, og der foreligger heller ikke i sagen oplysninger, som kan give grundlag for i denne sag at tage 2. led af boets subsidiære påstand til følge.

Af de grunde, der er anført af landsretten, tiltræder Højesteret, at der ikke er indtrådt forældelse.

Højesteret afsiger herefter dom i overensstemmelse med første led i konkursboets principale påstand.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t:Appellanterne, A1 og A2, skal anerkende, at de - inden for maksimum for hæftelse efter den dagældende anpartsselskabslovs § 84, stk. 4 - er forpligtet til in solidum at betale 4.882.967 kr. med tillæg af rente 0,6% pr. påbegyndt måned af 2.669.016 kr. fra den 1. august 1999 samt at betale boets omkostninger ved konkursens indtræden og boets behandling, jf. konkurslovens § 93, nr. 1 og 2, og rimelige omkostninger ved likvidationen af Anpartsselskabet SI påbegyndt ultimo 1993 og retsafgift, jf. konkurslovens § 94, nr. 3 og 4, alt med fradrag af differencen mellem boets indtægter og de boet påhvilende skattebetalinger af konkursindkomsten.

I sagsomkostninger for Højesteret skal appellanterne in solidum betale 200.000 kr. til indstævnte, Anpartsselskabet SI under konkurs.

De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse.