PBL § 53 A gælder for pensionsordninger m.v., uanset om de er oprettet i Danmark eller udlandet og omfatter derfor også ordninger oprettet af danskere, der aldrig har været udlandsdanskere.

Der er ikke fradragsret eller bortseelsesret for indbetalinger til ordninger omfattet af bestemmelsen, hvilket modsvares af, at udbetalinger er skattefri, jf. PBL § 53 A, stk. 2 og stk. 5. Foretages der indbetalinger til en ordning omfattet af PBL § 53 A af en arbejdsgiver eller en tidligere arbejdsgiver, skal præmien/bidraget medregnes i arbejdstagerens skattepligtige indkomst, jf. PBL § 53 A, stk. 2, 2. pkt.

Ved en tilføjelse til PBL § 53 A, stk. 2, er det på tilsvarende vis sikret, at indbetalinger fra en udsendt medarbejders arbejdsgiver til en pensionsordning for den udsendte medarbejders ægtefælle m.fl. skal medregnes ved opgørelsen af ægtefællens m.fl´s skattepligtige indkomst (og således ikke ved opgørelsen af den udsendte medarbejders skattepligtige indkomst), forudsat at de beskrevne betingelser er opfyldt.

Er den medfølgende ægtefælle skattemæssigt hjemmehørende i udlandet, og er den udsendte medarbejders arbejdsgiver dansk, anses pensionsbidraget fra dansk side for værende indkomst omfattet af OECD-modeloverenskomstens artikel 15 (privat arbejdsgiver) eller 19 (offentlig arbejdsgiver) for den udsendte medarbejder. Hvorvidt bopælslandet anser pensionsbidraget for skattepligtigt, og i givet fald hos hvilken ægtefælle, afhænger af bopælslandets lovgivning.

Det løbende afkast af de omfattede ordninger er som udgangspunkt indkomstskattepligtigt som kapitalindkomst, jf. PBL § 53 A, stk. 3, samt PSL § 4, stk. 1, nr. 15, se endvidere nedenfor.

Hvilke ordninger Følgende ordninger er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1:

  • livsforsikring, der ikke omfattes af kapitel 1,
  • livsforsikring, der opfylder betingelserne i kapitel 1, men hvor forsikringens ejer ved ordningens oprettelse har givet afkald på beskatning efter reglerne i afsnit I,
  • pensionskasseordning, der ikke omfattes af kapitel 1,
  • pensionskasseordning, der opfylder betingelserne i kapitel 1, men hvor den pensionsberettigede ved ordningens oprettelse har givet afkald på beskatning efter reglerne i afsnit 1, 
  • syge- og ulykkesforsikring, der ejes af den forsikrede, og
  • livsforsikring eller pensionskasseordning, som er stillet som sikkerhed for en direktørpensionsordning.

Det bemærkes, at rene risikoforsikringer er omfattet af den nye bestemmelse. Rene risikoforsikringer er livsforsikringer, som alene kan komme til udbetaling ved den forsikredes død, invaliditet eller livstruende sygdom, i en forud aftalt periode, der senest skal udløbe første policedag efter forsikredes fyldte 80. år. Som en særregel skal der ikke ske afkastbeskatning af rene risikoforsikringer, jf. PBL § 53 A, stk. 4.

Bestemmelsen omfatter endvidere både livsforsikringer med løbende udbetalinger og kapitallivsforsikringer, herunder rateforsikring og arverente, hvor forsikringssummen/ydelserne udbetales i levende live, f.eks. ved opnåelse af en bestemt alder eller ved indgåelse af ægteskab.

Der kan dog ikke gives afkald på beskatning efter afsnit I ved oprettelsen af en pensionsordning, hvis pensionsordningen modtager statsstøtte. Ved pensionsordninger, der modtager statsstøtte, forstås pensionsordninger oprettet i institutioner, hvis drift, herunder løn- og pensionsbetaling for de ansatte, er fuldt eller delvist statsligt finansieret.

Endvidere omfatter bestemmelsen pensionsordninger, der formelt er organiseret som selvstændige pensionskasser, men hvor finansieringen er fuldt eller delvist statsligt, og hvor staten derfor har godkendt ordningens nærmere indhold. En pensionsordning anses derimod ikke for at modtage statsstøtte, fordi staten i sin egenskab af arbejdsgiver indbetaler pensionsbidrag vedrørende en af sine ansatte til ordningen.

Som eksempel på en pensionsordning, som finansieres ved statsstøtte, kan nævnes Pensionsfonden af 1951 for lærere, bibliotekarer m.fl. tilknyttet det danske mindretals skole- og biblioteksvæsen i Sydslesvig.      

At en dansk forsikring eller pensionskasseordning ikke er omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel I,  kan f.eks. skyldes, at der er aftalt udbetaling før det fyldte 60. år, eller at indsættelse af begunstigede ikke opfylder betingelsen i PBL § 5, stk. 2. 

I SKM2001.159.LSR fandt Landsskatteretten, at udbetaling fra den frivillige dagpengesikring ikke var skattefri efter pensionsbeskatningslovens § 53 A. Denne regel måtte antages kun at angå ordninger oprettet i private forsikringsselskaber o.lign. og ikke en offentligt administreret ordning som den omhandlede frivillige dagpengesikring.

En direktørpensionsordning vil være omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, hvis der er stillet en livsforsikring m.v. til sikkerhed for pensionstilsagnet til direktøren eller dennes efterladte, jf. lov nr. 1388 af 20. december 2004. En ordning er ligeledes omfattet, hvis der er oprettet en garantiforsikring eller lign. med direktøren som berettiget til ydelser fra forsikringen som sikkerhed for et tilsvarende løfte om pension. Ordningen anses i så fald ikke skattemæssigt for uafdækket. Ændringen har virkning for sikkerhedsstillelse m.v., der sker den 7. oktober 2004 eller senere, og for præmier eller bidrag, der indbetales den 7. oktober 2004 eller senere, samt afkast heraf.

Ligningsrådet har i SKM2006.639.SR fastslået, at en tysk pensionsordning, som er en bidragsdefineret men uafdækket pensionsordning, der overfor den nu fratrådte medarbejder er sikret ved en særskilt udtaget og fuldt indbetalt forsikring, ikke er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A men derimod af statsskatteloven. Den fratrådte medarbejder var ikke direktør i firmaet.

En landmands tegning af vikarforsikring var ikke omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, jf. SKM2003.187.LR. Udgiften var derfor fradragsberettiget, se afsnit A.C.2.1.

I SKM2005.523.LSR fandt Landsskatteretten, at bidrag til tyske livsforsikringer med kapitalpension ikke var fradragsberettiget efter reglerne i pensionsbeskatningsloven. Landsskatteretten mente samtidig ikke, at reglerne var i strid med EU-retten.