Straks efter, at skifteretten har åbnet forhandling om tvangsakkord, indrykker skifteretten bekendtgørelse herom i Statstidende, jf. ovf. i H.4.3.5. Bekendtgørelsen skal blandt andet indeholde opfordring til kreditorerne om at anmelde krav over for skifteretten. Anmeldelsen foretages efter tilsvarende regler, som gælder for anmeldelse i konkursboer. Krav vil ofte være anmeldt over for den advokat, der bistår skyldner.
Anmeldelsespligten(SKM2006.540.SKAT)Snitfladen mellem skattecentrene, specialcentrene, Inddrivelsescentret og Hovedcentret
Anmeldelser af krav foretages
- af specialcentret, i det område virksomheden er registreret, både for så vidt angår krav, der er til inddrivelse i Inddrivelsescentret og krav der er til inddrivelse i skattecentret.
Specialcentret orienterer Inddrivelsescentret om, at der er åbnet forhandling om tvangsakkord og anmoder Inddrivelsescentret om, at fremsende en opgørelse af evt. krav, der er til inddrivelse ved Inddrivelsescentret
Anmeldelse af krav, der er under opkrævning i en kommune eller en anden opkrævningsmyndighed, skal anmeldes i tvangsakkordsagen af opkrævningsmyndigheden.
Det er specialcentret, i det område, hvor virksomheden er registreret, der varetager restanceinddrivelses-myndighedens interesser og opgaver under behandlingen af tvangsakkorden. For så vidt angår restanceinddrivelsesmyndighedens opgaver i forbindelse med tvangsakkordforhandlingerne henvises der til Inddrivelsesvejledningens afsnit H.4, og det administrationsgrundlag der er beskrevet heri.
Det forudsættes dog, at Inddrivelsescentret, skattecenter og specialcenter samarbejder om og koordinerer restanceinddrivelsesmyndighedens holdning til, hvorvidt
- restanceinddrivelsesmyndigheden skal tiltræde tvangsakkordforslaget., således at restanceinddrivelsesmyndigheden fremstår som en enhed i disse sager.
Specialcentret skal sende en indstilling til Hovedcentret, hvis en afgørelse under akkordforhandlingen eller afgørelsen om tvangsakkordens stadfæstelse skal kæres til domstolene.
Dividende vil blive betalt som et samlet beløb til specialcentret, hvorfor der efterfølgende skal ske tværfirmakodepostering overfor Inddrivelsescentret. Anmeldelsen fra RIM udfærdiges i to eksemplarer, hvoraf det ene skal tilbagesendes med påtegning om den skete anmeldelse.
Endvidere bør der i anmeldelsen tages forbehold for, at kravet vil kunne blive ændret som følge af reguleringer mv. Se om vigtigheden af et fyldestgørende forbehold Højesterets dom i UfR 2001, 1023/2 HD, der er gengivet i H.4.7.2.
Der bør evt. også tages et modregningsforbehold, jf. H.4.7.3.
Der skal endelig i anmeldelsen gøres opmærksom på, at RIM ikke hermed har tiltrådt tvangsakkordforslaget, medmindre RIM efter de foreliggende oplysninger kan tiltræde ordningen på anmeldelsestidspunktet.
I anmeldelsen opgøres kravene som beskrevet i de følgende afsnit.
|