1. Told- og Skattestyrelsen har, senest i Ligningsvejledningen 2000 afsnit E.B.2.6.7, givet udtryk for, at udgifter som følge af serviceforpligtelser anses for løbende driftsudgifter, der fratrækkes i det år, hvor de afholdes. Derfor kunne der, i de tilfælde hvor sælgeren påtog sig en mere vidtgående forpligtelse end egentlig garanti, der rakte ud over indkomståret, ikke foretages hensættelse til en sådan forpligtelse.

2. Landsskatteretten afsagde den 19. juli 2001 en kendelse, hvorefter der i et konkret tilfælde kunne godkendes hensættelser til serviceforpligtelser på linie med praksis vedrørende hensættelser til imødegåelse af garantiforpligtelser, idet der var tale om betydelige udgifter, som med sikkerhed blev aktualiseret. Udgiften til serviceforligtelserne var inkluderet i hovedydelsen. Afgørelsen er offentliggjort i SKM2001.372.LSR.

3. Told- og Skattestyrelsen kan tilslutte sig Landsskatterettens kendelse.

Der kan således foretages hensættelser til serviceforpligtelser, der rækker ud over indkomståret, som sælger har påtaget sig i forbindelse med salget af hovedydelsen, og hvor udgiften til serviceforpligtelsen er inkluderet i hovedydelsen.

Dette gælder dog kun hvis:

• Der i praksis har vist sig at være nogen risiko, og
• de beløb, der skal udredes som følge af serviceforpligtelsen, ikke er uvæsentlige.

Praksis for hvornår disse 2 betingelser må anses for opfyldt er den samme som ved garantiforpligtelser.

Ligningsvejledningen 2001 er i afsnit E.B.2.6.7 rettet i overensstemmelse hermed.

4. I tilfælde hvor vederlaget for serviceforpligtelsen ikke er inkluderet i hovedydelsen, men er opgjort selvstændigt, er der ikke sket ændring af praksis. Her gælder praksis som anført i TfS 1995, 462, stadig.

5. I henhold til skattestyrelseslovens § 34, stk. 2, kan der ske genoptagelse, hvis anmodning herom fremsættes inden 3 år fra udløbet af det pågældende indkomstår. Er den skattepligtiges indkomstår ikke sammenfaldende med kalenderåret, regnes fristen fra udløbet af det år, som indkomståret træder i stedet for, jf. skattestyrelseslovens § 34, stk. 5.

6. Hvis fristen i skattestyrelseslovens § 34, stk. 2, er udløbet, kan der i henhold til skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 7, endvidere efter anmodning ske ekstraordinær genoptagelse fra og med det indkomstår, der har været til prøvelse, eller fra og med det indkomstår, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet 5 år forud for underkendelse af praksis. Det vil i det pågældende tilfælde sige for skatteansættelser for indkomståret 1996 eller senere indkomstår, hvor genoptagelse ikke kan ske efter punkt 5.

Ekstraordinær genoptagelse kan dog kun ske, hvis den indebærer en indkomstændring på mindst 5.000 kr. for det enkelte indkomstår, jf. skattestyrelseslovens § 35, stk. 2.

Anmodning om ekstraordinær genoptagelse skal fremsættes under iagttagelse af fristbestemmelsen i skattestyrelseslovens § 35, stk. 3, det vil sige inden rimelig tid efter det tidspunkt, hvor den skattepligtige har erhvervet kendskab til de omstændigheder, der begrunder genoptagelsen. Hvad der forstås ved rimelig tid beror på en konkret vurdering, men det vil normalt være 6 måneder, jf. cirkulære nr. 116 af 1. juli 1999, punkt 4.3.

7. Anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne efter punkt 5-6 skal indgives til den skatteansættende myndighed, jf. skattestyrelseslovens § 35, stk. 4.

8. Cirkulæret bortfalder med udgangen af 2002.

Ole Kjær

/Kim Lohse