Dato for udgivelse
09 jun 2006 11:26
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
27 feb 2006 13:21
SKM-nummer
SKM2006.371.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
2-7-1803-1213
Dokument type
Kendelse
Overordnede emner
Ejendomsvurdering
Overemner-emner
Ejendomsvurdering, ejendomsværdiskat og ejendomsavancebeskatning
Emneord
Opgørelse, erstatningsbeløb, stormskadebetaling
Resumé
Da det beløb, der anvendtes til genopførelse af driftsbygninger i forbindelse med stormskade, var mindre end den modtagne erstatningssum, skulle der ske beskatning af det overskydende beløb efter afskrivningslovens § 24, stk. 5, i det omfang beløbet oversteg bygningernes nedskrevne værdi på tidspunktet for skadens indtræden.
Reference(r)

Afskrivningsloven § 24, stk. 3 og 5
Ejendomsavancebeskatningsloven § 10, stk. 3

Klagen til Landsskatteretten skyldes, at der ikke er enighed om hvorledes erstatningsbeløb i forbindelse med stormskadebetaling, skal opgøres.

Landsskatterettens afgørelse

Selvangivet modtaget erstatningsbeløb

37.926 kr.

Ansat af Skattenævnet

628.936 kr.

Sagens oplysninger

Klageren fik den 3. december 1999 stormbeskadiget sin landbrugsejendom, og har i den forbindelse modtaget en stormskadeerstatning vedrørende ejendommens driftsbygninger på 1.239.316 kr. Klageren har anvendt 473.133 kr. på delvis genopførelse af de skadelidte driftsbygninger. Genopførelsen blev afsluttet i 2002.

Klageren har i indkomståret selvangivet følgende vedrørende afskrivningsgrundlaget på driftsbygningerne således:

Afskrivningsgrundlag for driftsbygning

109.525 kr.

Foretagen afskrivning

42.140 kr.

Den nedskrevne værdi

67.385 kr.

Klageren har med henvisning til afskrivningslovens § 24 og ejendomsavancebeskatningslovens § 10, stk. 3 foretaget følgende skattemæssige opgørelse vedrørende erstatningen;

Erstatningssum

1.239.316 kr.

Genopførelse mv.

-473.113 kr.

Forskelsbeløb

766.203 kr.

Forskelsbeløb, der fragår i afskrivningsgrundlaget, eller beskattes

af afskrivningslovens § 24, stk. 5 (§ 10, stk. 3, 4. pkt.)

- 109.525 kr.

Resterende forskelsbeløb, der fradrages i ejendommens anskaffelsessum

i det indkomstår, hvori skaden sker, jf. § 10, stk. 3

656.678 kr.

Klageren har opgjort ejendommens anskaffelsessum således:

Vurdering 1/1 1993

2.200.000 kr.

Heraf stuehus

- 480.000 kr.

Heraf anvendt i 1997

- 17.000 kr.

Anskaffelsessum i alt

1.703.000 kr.

Der bliver intet beløb til beskatning, jf. § 10, stk. 3., 3. pkt.

Afskrivningslovens § 24, stk. 5.

Afskrivningsgrundlag (ejendommen er anskaffet i 1957)

109.385 kr.

- forskelsbeløb (jf. § 24, stk. 5, 1. pkt.)

- 109.525 kr.

0

Ved salg af ejendommen anses beløbet som en foretagen afskrivning ved opgørelse af genvundne afskrivninger eller tab, jf. afskrivningslovens § 24, stk. 5. 2. pkt.

Nedskreven værdi på tidspunktet for skadens indtræden

67.385 kr.

Forskelsbeløb, der beskattes jf. § 24, stk. 5

- 109.525 kr.

42.140 kr.

For personer medregnes 90 % af den overskydende del

37.926 kr.

Klageren oplyser, at der i indkomståret er selvangivet 656.678 kr. som negativ investering. Dette beløb skal indgå i den ejendomsavanceopgørelse, der skal udarbejdes når ejendommen sælges. De genvundne afskrivninger indgår i indkomstopgørelsen for 2002 med kr. 37.926 kr.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har anset den skattepligtige andel af modtaget erstatningsbeløb for at udgøre 628.936 kr. Beløbet er opgjort således:

Udbetalt erstatning

1.239.316 kr.

Anvendt til genopbygning

-473.113 kr.

Forskelsbeløb

766.203 kr.

Forskelsbeløb, der fragår i afskrivningsgrundlaget

109.525 kr.

Resterende forskelsbeløb

656.678 kr.

Afskrivningsgrundlaget - oprindeligt afskrivningsgrundlag

109.525 kr.

nedskrivning, jf. afskrivningslovens § 24, stk. 5

- 109.525 kr.

Nyt afskrivningsgrundlag

0 kr.

Nedskrevne værdi

67.385 kr.

Forskelsbeløb

109.525 kr.

Overskydende del af forskelsbeløb, der er skattepligtig,

jf. § 24, stk. 5, 3 pkt.

42.140 kr.

Samlet skattepligtig forskelsbeløb (565.678 kr. + 42.140 kr.)               

698.818 kr.

For personer medregnes 90 %, afskrivningslovens § 24, stk. 5

628.936 kr

Den del af forskelsbeløbet, der ikke forlods kan afskrives i afskrivningsgrundlaget, og som ikke beskattes som genvundne afskrivninger, skal fradrages i ejendommens anskaffelsessum på tidspunktet for skadens indtræden. jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 10, stk. 3.

Anskaffelsessummen skal forstås som den faktiske anskaffelsessum for den pågældende bygning. Ikke som anskaffelsessummen for den samlede ejendom, inklusiv jord, og ikke ejendommens fiktive anskaffelsessum beregnet i forhold til ejendomsværdiskattelovens §§ 4 og 5.

Den udbetalte erstatning vedrører de afskrivningsberettigede driftsbygninger. Det er således i driftsbygningernes anskaffelsessum, der kan foretages fradrag. Afskrivningsgrundlaget må i sagens natur anses for at modsvare den faktiske anskaffelsessum. Skatteankenævnet anser således ejendommens anskaffelsessum for at udgøre 109.525 kr. Der er herefter ikke grundlag for at overføre et større beløb til modregning i ejendommens anskaffelsesværdi.

Klagerens påstand og argumenter

Da politikerne i folketinget 1997-1998, 2. samling udarbejdede en ny afskrivningslov og ændrede ejendomsavancebeskatningsloven, var formålet med afskrivningslovens § 24 og ejendomsavancebeskatningslovens § 10, at der med succession blev mulighed for at udskyde beskatning efter afskrivningslovens og ejendomsavancebeskatningslovens regler ved modtagelse af en erstatnings- eller forsikringssum ved en skade, til det tidspunkt, hvor ejendommen sælges.

Klageren og repræsentanten er ikke enig med skatteankenævnet i, at anskaffelsessummen for driftsbygningerne anses for at modsvare det oprindelige afskrivningsgrundlag på kr. 109.525 kr. I ejendomsavancebeskatningslovens § 10, stk. 3 anvendes udtrykket ejendommens anskaffelsessum, hvilket må anses for at være hele ejendommens anskaffelsessum. I en delsalgssituation er driftsbygningernes anskaffelsessum = driftsbygningernes nedskrevne værdi ultimo 1992, da ejendommen er erhvervet før den 19. maj 1003. Endvidere mener man ikke, at Skatteankenævnets opgørelse er foretaget i henhold til afskrivningslovens § 24 og ejendomsavancebeskatningslovens § 10.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landskatteretten kan konstatere at klageren har modtaget en stormskadeerstatning på 1.239.316 kr. og har foretaget delvis genopførelse af afskrivningsberettiget bygning for kr. 473.133 kr. Dette medfører, at klageren er omfattet af reglerne i afskrivningslovens § 24 samt ejendomsavancebeskatningslovens § 10.

Endvidere kan Landsskatteretten konstatere, at klageren ved genopførsel af den skadede driftsbygning har anvendt et beløb der er mindre end det udbetalte erstatningsbeløb. Klageren er derfor omfattet af reglerne i afskrivningslovens § 24, stk. 5 og ejendomsavancebeskatningslovens § 10, stk. 3.

Af afskrivningslovens 24, stk. 5 fremgår:

"Er det beløb, der anvendes til genopførelse mv. mindre end forsikrings - eller erstatningssummen, fragår forskelsbeløbet i afskrivningsgrundlaget efter stk. 3. Overstiger forskelsbeløbet den nedskrevne værdi på tidspunktet for skadens indtræden, medregnes det i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori genopførelsen senest skal være sket, jf. stk. 1 nr. 1. For personer medregnes dog kun 90 % af den overskydende del i forskelsbeløbet."

Af ejendomsavancebeskatningslovens § 10, stk. 3 fremgår

"Er det beløb, der anvendes til genopførelse m.v. mindre end forsikrings- eller erstatningssummen fradrages forskelsbeløbet i ejendommens anskaffelsessum i det indkomstår hvori skadens sker. Der kan dog højst fradrages et beløb svarende til ejendommens anskaffelsessum på tidspunktet for skadens indtræden. Et overskydende beløb beskattes i det indkomstår, hvori genopførelsen senest skal være sket, jf. stk. 1 nr. 2 og stk. 2. Forskelsbeløb, der fragår i afskrivningsgrundlaget eller beskattes efter afskrivningslovens § 24, stk. 5 påvirker ikke ejendommens anskaffelsessum, jf. dog § 5, stk. 4 - 8."

Da det direkte af ordlyden i afskrivningslovens § 24, stk. 3 pkt., fremgår, at overskydende beløb, der overstiger den nedskrevne værdi på tidspunktet for skadens indtræden, medregnes i den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori genopførelsen senest skal være sket, finder Landsskatteretten, at der skal ske beskatning af det overskydende beløb, der er udbetalt fra forsikringsselskabet. Landskatteretten er af den opfattelse, at dette er i overensstemmelse med ordlyden i ejendomsavancebeskatningslovens § 10, stk. 3, sidste punktum, der fastslår, at forskelsbeløb, der beskattes efter afskrivningslovens § 24, stk. 5, ikke påvirker ejendommens anskaffelsessum.

Klageren er derfor, i medfør af afskrivningslovens § 24, skattepligtig med 90 % af 698.818 kr., der er opgjort som erstatningsudbetalingen på 1.239.316 kr., med fradrag af det til genopførelsen anvendte beløb, 473.133 kr., og det beløb, der fragår i afskrivningsgrundlaget, 67.385 (den nedskrevne værdi). Da det skattepligtige erstatningsbeløb således udgør 628.936 kr. der svarer til Skatteankenævnets afgørelse, vil denne være at stadfæste.