Dato for udgivelse
22 Jun 2006 16:07
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
22 Jun 2006 12:30
SKM-nummer
SKM2006.418.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
05-015527
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Minoritetsaktiepost, handelsværdi 19. maj 1993, aktieavancebeskatning, omsættelighedsbegrænsning
Resumé

Syns- og skønsmanden havde vurderet handelsværdien af minoritetsaktieposterne i en række forskellige afståelsessituationer, hvorfor det var overladt til Skatterådet at sammenfatte de forskellige situationer og på denne baggrund foretage en helhedsvurdering af handelsværdien af minoritetsaktieposterne.

Skatterådet fandt efter en konkret vurdering ikke grundlag for at differentiere handelsværdien af A- og B-aktier i B A/S. Efter et samlet skøn over de forskellige afståelsessituationer, fandtes kursen passende at kunne fastsættes til 1.125.

Reference(r)
Lov nr. 421 af 25. juni 1993 § 19, stk. 3
Spørgsmål

  1. Kan handelsværdien pr. 19. maj 1993 af aktierne i A A/S (nu ændret til B A/S) ansættes til kurs 1.760?
  1. Hvis Skatterådet ikke kan besvare spørgsmål 1 bekræftende, bedes Skatterådet oplyse til hvilken kurs handelsværdien af B A/S' aktier da kan fastsættes pr. 19. maj 1993.

Svar

  1. Nej.
  1. Den 19. maj 1993 var aktiernes handelsværdi kurs 1.125.
Beskrivelse af de faktiske forhold

B A/S var den 19. maj 1993 et familieejet selskab med en aktiekapital på nom. kr. 2.500.000, der bestod af 500.000 stk. A-aktier og 2.000.000 stk. B-aktier.

Af selskabets vedtægter dateret 15. november 1988 fremgår at hvert A-aktiebeløb på 100 kr. giver én stemme og at hvert B-aktiebeløb på 100 kr. giver en tiendedel stemme (§ 15). A-aktierne udgør således 20 % af den samlede aktiekapital, og repræsenterer ca. 71,4 % af det samlede antal stemmer. Ved udvidelse af aktiekapitalen skal nye A-aktier tilbydes aktionærerne indbyrdes i

forhold til de dem tilhørende ældre A-aktiebeløb, mens B-aktier tilsvarende skal tilbydes til B-aktionærerne. (§ 8).

Herudover har ingen aktier særlige rettigheder (§ 3 i.f.).

Af vedtægternes § 3 fremgår, at såvel A- som B-aktierne er ikke-omsætningspapirer.

Til vedtagelse af beslutninger om ændringer af vedtægterne eller selskabets opløsning eller sammenslutning med et andet selskab kræves 2/3 majoritet (§ 16).

Af vedtægternes §§ 4 - 6 fremgår i øvrigt, at

- aktiers overgang til en aktionærs livsarvinger og tilbage igen frit kan finde sted

- ingen aktionær derudover er berettiget til uden bestyrelsens samtykke at afhænde sine aktier med mindre han forinden har tilbudt at sælge de pågældende aktier til bestyrelsen på de øvrige aktionærers vegne

- ingen aktie kan overdrages til en person, et firma eller et selskab, der direkte eller indirekte driver eller er interesseret i en med selskabet konkurrerende virksomhed

- ingen aktie ved gave, retsforfølgning, ægtefælleskifte eller pantsætning kan overgå til ny ejer, uden at samme regler er iagttaget

- der ikke derudover gælder indskrænkning i aktiernes frie omsættelighed

- selskabets bestyrelse på de øvrige aktionærers vegne er berettiget til at fordre sig en aktie tiltransporteret, når den inddrages under dødsboskifte, konkurs, akkord, likvidation eller gøres til genstand for udlæg

- ingen aktie derudover er undergivet indløsningspligt

- aktieejeren i alle tilfælde, hvor bestyrelsen gør brug af retten til på de øvrige aktionærers vegne at købe en aktie skal vederlægges kontant for aktiens indre værdi, således som denne kan beregnes på grundlag af tallene i det på den sidste før indløsningen afholdte ordinære generalforsamling aflagte og godkendte årsregnskab, idet der tages hensyn til goodwill og reserver på ejendom, maskiner og inventar m.v., men med fradrag af de skatter - pålignede såvel som ikke pålignede - der hviler på selskabet på grundlag af det senest afsluttede regnskab. Goodwill ansættes til et beløb, som kan beregnes på grundlag af Statsskattedirektoratets cirkulære 1988-17, punkterne 2 og 3.  

Der er ikke udarbejdet en aktionæroverenskomst.

Virksomhedens udvikling i perioden inden 19/5 1993

Selskabets repræsentant har oplyst, at A A/S (nu B A/S) pr. 19/5 1993 var i en udviklingsfase omkring nye avancerede produkter, og at eftertiden har vist, at denne satsning har båret frugt.

Virksomhedens havde i årene 1989 og 1990 besluttet, at virksomheden skulle udvide sig kraftigt indenfor virksomhedens speciale.

Det blev besluttet at udvide såvel markedsområde som markedsandel, og der blev pr. 1. november 1989 ansat en projektleder, der blev ansvarlig for et nyt produktprogram.

I 1991 blev nye produkter udviklet, og der blev samtidig arbejdet intenst på udviklingen af øvrige produkter.

I januar 1992 blev de nye produkter udstillet på en faglig udstilling.

I 1992 indførte virksomheden svejserrobotteknik og forbedringer på design. Nogle af produkterne blev gennem forenklinger til 2 hovedtyper. Denne ændring tog tid, og de nye produkter blev først salgsklare i sidste halvår af 1993.

I januar 1994 fik virksomheden tildelt en pris, som gives for det produkt, der af et fagligt udvalg anses værende årets top.

I årene 1990-1993 blev markedsområderne udvidet med lande som Liberia, Bahrain, Taiwan, Malaysia, Polen, Tjekkiet og Letland. Hertil kommer, at nogle lidt "slumrende markeder", virkelig begyndte at "vågne".

Af nedenstående opstilling fremgår selskabets udvikling i perioden 1991/92 - 1996/97.

År

Oms. mill. kr.

Eksportandel i %

Nettooverskud - mill. kr.

1991/92

24,1

72,2

0,3

1992/93

25,7

79,5

0,9

1993/94

32,8

82,9

0,7

1994/95

38,6

81,9

3,1

1995/96

52,7

84,5

4,9

1996/97

55,9

86,3

6,9

Virksomhedens produkter opnåede fra primo 90'erne rosende omtale i diverse artikler fra såvel danske som udenlandske fagblade.

B A/S realiserede i regnskabsåret 2001/02 et overskud efter skat på kr. 8.389.582, og selskabets egenkapital pr. 31/10 2000 udgjorde kr. 27.850.022.

Der har efter det oplyste ikke på noget tidspunkt i første halvdel af 90'erne været realitetsdrøftelser om salg af virksomheden.

Aktiernes fordeling

Rådgiver skat har oplyst, at fordelingen af aktierne i selskabet pr. 19. maj 1993 var som følger:

A-aktier

B-aktier

X

223.000

652.000

Xx

120.000

Xx

120.000

X

73.000

292.000

X

54.000

Xx

36.000

Xx

36.000

Xx

36.000

Xx

36.000

Xx

36.000

Xx

36.000

X

2.800

Xx

16.100

66.300

Xx

15.100

67.300

Xx

16.000

66.400

X

50.000

92.000

Xx

8.000

Xx

50.000

Xx

50.000

X

49.000

21.000

Xx

35.000

Xx

35.000

Xx

35.000

Xx

35.000

Xx

35.000

A A/S

1.000

4.000

i alt

500.000

2.000.000

De med X angivne personer er søskende, og navnene umiddelbart under hver af disse (Xx) er deres børn.

Stedfundne handler/kursberegninger

En statsaut. revisor har den 27. september 1996 beregnet værdien af aktierne efter vedtægternes § 6 til 21.030.664 kr. den 19. maj 1993. Udgangspunktet er egenkapitalen ifølge regnskabet pr. 31. oktober 1992. Goodwill er beregnet til 0 kr. Ejendommen er værdiansat til ejendomsværdien den 1. januar 1993. Der er ikke foretaget reguleringer vedrørende maskiner, inventar, udviklingsomkostninger, ikke bogførte patentrettigheder m.v.

En tidligere aktionær i A A/S afhændede den 13/10 1998 sin aktieportefølje på nominelt kr. 365.000 (heraf kr. 73.000 A-aktier) i A A/S til det udstedende selskab til kurs 1971,3534. Der var tale om en handel mellem ikke interesseforbundne parter.  Handlen er enkeltstående, og der er handlet betydelig over indre værdi.

Ifølge vedtægtsberegningerne for 1997 og 1998 - som er de regnskaber, der ligger nærmest handelstidspunktet - udgjorde aktiernes kurs henholdsvis 2.674 og 2.258. Aktionæren har således måtte sælge sine aktier til under den kurs, som han i henhold til vedtægterne var berettiget til, såfremt selskabet havde været parat til at betale prisen. Dette var selskabet imidlertid ikke, idet man ikke ønskede, at et køb af aktierne til den vedtægtsbestemte kurs skulle udløse krav fra de øvrige aktionærer om tilsvarende handler.

Aktionærerne i A A/S ombyttede i 1999 deres aktier i selskabet med aktier i et nystiftet holdingselskab.

I den forbindelse blev anskaffelsessummen for A A/S aktier værdiansat efter retningslinier afgivet af kommunen.

Rådgiver anmodede ved brev af 25. juli 2003 på vegne af minoritetsaktionærerne Ligningsrådet om bindende forhåndsbesked vedr. værdien af disses aktier.

I anmodningen opgjorde rådgiver med henvisning til B A/S' historiske regnskabsmateriale mv. fra årene 1987-1993 aktiekursen den 19. maj 1993 til 1.250. Den angivne kurs var beregnet som følger:

Værdi pr. 19/5 1993                                                                           

Egenkapital ifølge regnskab pr. 31/10 1992

18.291.824

Merværdier:

Resultat for perioden 30/10 1992 - 19/5 1993

745.634

Ikke aktiverede projektomkostninger

3.454.965

Merudgifter reklame mv.

898.109

Patenter

5.695.100

Avance varelager

4.469.038

Goodwill

3.986.553

I alt

18.503.764

Skat heraf       (34%)

6.291.280

12.212.484

Reguleret egenkapital i alt

31.249.942

Aktiekapital

2.500.000

Beregnet kurs

1.250

Syn og Skøn

Der har i sagen været udmeldt syn og skøn, idet syns- og skønsmændene blev anmodet om at besvare følgende spørgsmål:

  1. Hvad var handelsværdien af hele aktiekapitalen i selskabet A A/S (nu ændret til B A/S) ved samlet salg pr. 19. maj 1993?
  2. Kunne det anses for realistisk at der pr. 19. maj 1993 skete et samlet salg af hele aktiekapitalen i selskabet?
  3. Hvad er handelsværdien af de minoritetsaktionærerne tilhørende aktieposter pr. 19. maj 1993, når der tages hensyn til de vedtægtsmæssige omsætningsbegrænsninger?
  4. Hvad var handelsværdien af de minoritetsaktionærerne tilhørende aktieposter pr. 19. maj 1993, når der ikke tages hensyn til de vedtægtsmæssige omsætningsbegrænsninger?

Syns- og skønsmændene bemærker indledningsvist, at der efter deres opfattelse:

"ikke eksisterer en objektiv korrekt handelsværdi af aktierne i B A/S. Forskellige forhold, som eksempelvis en given købers interesse i at købe de pågældende aktier og sælgerens behov for og interesse i at sælge aktierne samt parternes faktiske viden og ikke mindst forventninger til fremtiden er blandt de forhold, der spiller ind på værdiansættelsen, når handelsværdien fastlægges i en konkret handel mellem uafhængige parter."

Til besvarelse af spørgsmål 1 anføres bl.a.: "B A/S var den 19. maj 1993 en af de to største virksomheder i Danmark indenfor produktudvikling. Produktionen er højt udviklet og præget af automatisering og egenfremstilling af forme og visse maskiner. Omsætningen er fordelt med over 50 % i Skandinavien og resten fordelt på næsten 30 andre eksportmarkeder.

Vi vurderer at en køber af B A/S kunne øge salget uden for Skandinavien. Herudover kunne en køber efter vores opfattelse øge salget af egne produkter, såfremt køberens produktsortiment endnu ikke var introduceret på det skandinaviske marked.

Potentielle købere ville derfor formentlig være udenlandske virksomheder som ønskede et brohoved i Skandinavien og/eller udenlandske eller danske virksomheder, som ønskede et nyt produktområde.

Vi vurderer, at der i 1993 ville komme flere seriøse købere på banen, såfremt B A/S blev sat til salg internationalt."

Efter syns- og skønsmændenes vurdering udgjorde handelsværdien af hele aktiekapitalen i B A/S ved et samlet salg den 19. maj 1993 40 - 44 mio. kr.

Til spørgsmål 2 oplyser syns- og skønsmændene, at et salg af hele aktiekapitalen i selskabet var en realistisk mulighed den 19. maj 1993.

Ved besvarelse af spørgsmål 3 oplyser syns- og skønsmændene, at når overdragelsen sker til en kurs, der kan beregnes efter vedtægternes § 6, så kan handelsværdien af alle aktier opgøres til 24.528.000 kr. Denne værdi svarer til den i 1996 foretagne beregning af den statsaut. revisor, idet der til denne lægges en yderligere værdi af den faste ejendom, således som denne under syns- og skønsforretningen er vurderet af en statsaut. ejendomsmægler. Syns- og skønsmændene fastsætter herefter en værdi af de enkelte minoritetsaktionærers aktieposter, ca. svarende til kurs 981 for såvel A-aktier som for B-aktier.

ToldSkat-regionen blev efter syns- og skønssagens afslutning opmærksom på, at syns- og skønsmændene ved besvarelsen af spørgsmål 3 alene har fastlagt den værdi af aktierne, der ville være gældende, hvis forkøbsretten blev bragt i anvendelse, hvorimod der ikke var svaret på, hvad værdien ville være på markedet, hvis forkøbsretten ikke ønskedes anvendt. Ved mail af 28. september 2005 foreslog regionen derfor spørger, at der på ny rettedes henvendelse til syns- og skønsmændene med henblik på afklaring af forholdet.

Spørger meddelte ved mail af 25. oktober 2005, at der efter hans opfattelse var givet svar på det stillede spørgsmål, der var så klart formuleret at syns- og skønsmændene næppe kunne have misforstået det. Da spørger samtidig vurderede at svaret på spørgsmål 3 er underordnet i forhold til fastsættelsen af kursen for minoritetsaktionærer og da en genåbning af syns- og skønssagen måtte formodes at forsinke sagen, ønskede forespørger ikke spørgsmålet forelagt for syns- og skønsmændene.

Ved besvarelsen af spørgsmål 4 anføres følgende:

"Hvis ikke vedtægternes bestemmelser om omsættelighedsbegrænsninger eksisterede og aktierne i alle situationer kunne sælges frit, udgør værdien af de enkelte aktieposter efter vores opfattelse de beløb, der er anført nedenfor. Besvarelsen af dette spørgsmål er behæftet med en del usikkerhed, idet spørgsmålet rummer utallige scenarier. Vores vurdering er derfor fastsat ud fra en sammenvejning af forskellige scenarier.

Det bemærkes, at værdien af en minoritetspost, der sælges isoleret, er mindre end en forholdsmæssig andel af værdien af alle aktierne ved et samlet salg af

disse. Dette skyldes, at køberen af en minoritetsaktiepost ikke får bestemmende indflydelse i selskabet. A-aktierne har en højere værdi end B-aktierne, idet A-aktierne giver én stemme pr. 100 kr. aktier, mens B-aktierne kun giver én tiendedel stemme pr. 100 kr. aktie."

Syns- og skønsmændene fastsætter herefter en skønnet værdi af de enkelte aktionærers aktieposter. Ved værdiansættelsen er for A-aktiers vedkommende anvendt en kurs på ca. 2.333 og for B-aktiers vedkommende på ca. 466.

Rådgiver har ved brev af 2. juni 2005 med henvisning til den fremkomne syns- og skønserklæring omformuleret det tidligere fremsendte spørgsmål, således at den kurs Ligningsrådet anmodes om stillingtagen til ændres fra den oprindeligt foreslåede kurs 1250 til kurs 1760, og således at der i spørgsmål 2 nu anmodes om angivelse af en alternativ kurs, hvis spørgsmål 1 besvares benægtende.

Spørgers repræsentant har i sin oprindelige forespørgsel anført, at praksis - såvel som Ligningsvejledningen, afsnit S.G.3.4.2 - fastslår entydigt, at værdiansættelse af unoterede aktier pr. 19/5 1993 i første række sker på basis af oplysninger om stedfundne handler, fremsatte købs- og salgstilbud og sagkyndige vurderinger.

Anvendelse af skematiske regler - de tidligere skattekursregler og Lignings-rådets nye vejledende anvisning for værdiansættelse af unoterede aktier - sker alene i tilfælde, hvor der ikke findes andet grundlag.

I det foreliggende tilfælde findes forsigtigt foretagne beregninger af selskabets merværdier baseret på selskabets historiske regnskabsmateriale, samt materiale om virksomhedens produkter fra årene 1991-1994. Endvidere er der oplysninger om en stedfunden handel med de omhandlende aktier (i 1998), som bekræfter den beregnede kurs.

Vedtægterne indeholder ikke bestemmelser om køberet, men alene en bestemmelse om forkøbsret for de øvrige aktionærer, hvilken forkøbsret endvidere ikke giver mulighed for køb til favørpris, idet forkøbsretten (kun) kan udnyttes til en pris svarende til indre værdi tillagt goodwill.

Det er spørgers vurdering, at aktiernes handelsværdi ved en samlet overdragelse er væsentlig højere end den kurs medaktionærerne kunne købe til ved udnyttelse af deres forkøbsret. Værdiansættelsen af aktierne pr. 19/5 1993 bør skulle derfor ske under hensyntagen til denne merværdi, jf. Højesterets præmisser i TfS 2000.560.

Det er på denne baggrund spørgers opfattelse, at bestemmelsen i vedtægterne er uden betydning for værdiansættelsen af aktierne pr. 19/5 1993.

Selve værdiansættelsen må baseres på oplysningerne om selskabets merværdier pr. 19/5 1993. Baseret på disse oplysninger kan handelsværdien forsigtigt ansættes til kurs 1.250. Eftertiden har vist, at de forventninger som selskabets ejere allerede før 19/5 1993 havde til virksomhedens patenter og deres udnyttelsesmuligheder i allerhøjeste grad er blevet indfriet. Selskabet får først nettooverskud af betydelig størrelse i årene 1994/95 og fremover, men det skyldes primært de betydelige udviklingsomkostninger, som selskabet har afholdt i årene 1989-1993.

Spørger har ikke suppleret sin argumentation i forbindelse med omformuleringen af spørgsmål 1. Den nu foreslåede kurs svarer til en ligelig fordeling mellem alle aktionærer i selskabet under forudsætning af et samlet salg af virksomheden for en købesum på i alt kr. 44 mio. Dvs. en fordeling uafhængigt af status som minoritets- eller majoritetsaktionær og uafhængigt af, om der besiddes A-aktier eller B-aktier.

Det kommunale skattesamarbejde har som skatteansættende myndighed indstillet at A-aktierne godkendes med ikke over kurs 1.000 og B-aktierne godkendes med ikke over kurs 978 alle pr. 19. maj 1993. Der er efter forvaltningens opfattelse intet konkret, der kan sætte A-aktiernes værdi til kurs 2.333 og B-aktiernes værdi kurs 978 skønnes at være i overkanten.

ToldSkat-regionen bemærker
Ved lov nr. 421 af 25/6 1993 blev aktieavancebeskatningsloven ændret bl.a. således, at fortjeneste ved afståelse af visse mindretalsaktier 3 år eller mere efter erhvervelsen, der tidligere ikke havde været skattepligtig, nu skulle medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

I lovens § 19, stk. 3, 1. pkt., bestemmes, at visse mindretalsaktionærer, som ved en afståelse den 18/5 1993 ikke ville have været skattepligtige, ved opgørelse af fortjeneste eller tab ved en senere afståelse kan "anvende aktiernes handelsværdi den 19/5 1993 i stedet for anskaffelsessummen".

I lovforslagets bemærkninger til bestemmelsen hedder det bl.a. (Folketingstidende 1992/93, tillæg A, sp. 9541): Som aktiernes handelsværdi kan for unoterede aktiers vedkommende anvendes aktiernes formueskattepligtige værdi (skattekursen) den 19/5 1993. Hvis den skattepligtige f.eks. ved en uvildig, sagkyndig vurdering godtgør, at aktiernes handelsværdi er en anden, lægges denne til grund.

Højesteret udtalte i TfS 2000.560 H, at

- "aktiernes handelsværdi" må forstås som handelsværdien af den enkelte aktionærs aktier

- der ikke i lovens ordlyd eller forarbejder er holdepunkter for, at man i alle tilfælde skal se bort fra begrænsninger i aktiernes omsættelighed, herunder pligt til indløsning, i henhold til aktionæroverenskomst eller vedtægter, og at lovens formål tilsiger, at der kan tages hensyn hertil ved værdiansættelsen

- afgørelsen af, hvilken betydning sådanne begrænsninger skal have ved ansættelse af handelsværdien efter § 19, stk. 3, beror på en konkret vurdering, hvor der tages hensyn til, at der efter bestemmelsens formål alene skal ske beskatning af gevinster vedrørende perioden efter den 19/5 1993, og til, at værdiansættelsen skal ske uden sigte på en bestemt af flere mulige afståelsessituationer. Mulighederne for den enkelte aktionærs salg til en højere kurs, herunder ved et samlet salg af alle aktionærers aktier, kan således indgå i vurderingen, medmindre sådanne muligheder den 18/5 1993 måtte anses for urealistiske.

Der forelå i sagen en aktionæroverenskomst mellem selskabets fem aktionærer, der tillagde de øvrige aktionærer ret til, såfremt en aktionær opsagde sit ansættelsesforhold eller i øvrigt ønskede at afhænde sine aktier, en ret til at købe aktierne til en - i forhold til selskabets indtjeningsevne - favorabel kurs. Ved afståelse efter disse regler ville aktionærerne således ikke kunne realisere den merværdi, der var en følge af virksomhedens indtjeningsevne.

Højesteret bemærkede, at en afhændelse til nedsat kurs beregnet i henhold til aktionæroverenskomsten ikke var pligtig for aktionæren, som efter kursfastsættelsen kunne opgive salget, og at begrænsningerne ifølge aktionæroverenskomsten angik alene afhændelse og f.eks. ikke omfattede aktieovergang til ægtefælle eller livsarvinger. De øvrige aktionærer kunne endvidere undlade at købe, hvilket ville åbne mulighed for salg uden prisbegrænsning, og den enkelte aktionær kunne desuden realisere visse merværdier, der var en følge af virksomhedens indtjeningsevne, ved deling af egenkapitalen ved aktionærens 55. år. Merværdierne kunne endelig realiseres uden begrænsning ved aktionærernes samlede salg af aktier eller efter selskabets salg af virksomheden.

På baggrund af omsættelighedsbegrænsningens formål og de alternative muligheder for afståelse uden begrænsning, som aktionærerne kunne have en fælles interesse i at gennemføre, lagde Højesteret til grund, at det den 18/5 1993 ikke var urealistisk for den enkelte aktionær at påregne, at aktierne - eventuelt på et senere tidspunkt - ville kunne afstås uden begrænsninger, og Højesteret fandt herefter, at begrænsningerne i aktiernes omsættelighed ikke skulle medføre, at der skulle ses bort fra de merværdier, der var dokumenteret ved den fremlagte skønserklæring.

Det følger efter ToldSkat-regionens opfattelse ikke af dommen, at værdiansættelsen af unoterede aktier skal ske med udgangspunkt i den salgssum, der kunne indvindes ved et samlet salg af alle aktier, hvis et sådant samlet salg måtte anses for realistisk den 19. maj 1993. Derimod fremgår det af dommen, at selv om den enkelte aktionær - pga. omsætningsbegrænsninger - umiddelbart er afskåret fra ved et frit salg at realisere den merværdi, der følger af selskabets indtjeningsevne, så kan der ikke ses bort fra denne merværdi, hvis det efter en konkret vurdering må antages, at han har en realistisk mulighed for på anden vis at realisere denne. Værdiansættelsen skal ske uden sigte på en bestemt af flere mulige afståelsessituationer, således at den enkelte aktionærs mulighed for salg til en højere kurs, herunder ved et samlet salg af alle aktionærers aktier, kan indgå i vurderingen, medmindre sådanne muligheder den 18/5 1993 måtte anses for urealistiske.

Hvis der ikke foreligger begrænsninger i den enkelte minoritetsaktionærs mulighed for at disponere over sine aktier, vil markedskursen som udgangspunkt blive fastsat under hensyntagen til samtlige relevante forhold, herunder mulighederne for et senere samlet salg af virksomheden. De - mere eller mindre realistiske - forventninger om et samlet salg indgår således i markedets prisfastsættelse, og markedskursen skal således anvendes som handelsværdi, uden hensyntagen til, at der ville kunne realiseres en højere kurs ved et samlet salg af virksomheden.

En omsættelighedsbegrænsning i form af en forkøbsret til markedskurs har pr. definition ingen indflydelse på kursen ved afståelse af aktierne, hvorfor der ikke skal korrigeres for de merværdier, der ville kunne fremkomme ved et samlet salg, selv om kursen ved et samlet salg ville være væsentligt højere.

Der henvises tillige til Landsrettens afgørelse i SKM2003.117.LSR (TfS 2003.287), hvor retten udtalte, at der ved bedømmelsen af handelsværdien af minoritetsaktieposter den 19. maj 1993 måtte tages udgangspunkt i handelsværdien af den enkelte aktionærs aktier, hvilken værdi ifølge de supplerende syns- og skønserklæringer var forskellig fra værdien af aktierne ved et samlet salg af hele aktiekapitalen, ligesom værdien af A-aktierne var højere end værdien af B-aktierne. Endvidere bemærkedes, at det ikke var godtgjort, at værdien pr. 19. maj 1993 af den enkelte aktionærs aktier oversteg syns- og skønsmændenes vurdering, som ikke var kunstigt lavt beregnede kurser uafhængig af merværdien i selskaber. Handelsværdien blev herefter ansat i overensstemmelse med syns- og skønsmændenes vurdering af minoritetsaktieposterne.

Det er på denne baggrund ToldSkat-regionens opfattelse, at handelsværdien af aktierne må fastsættes på baggrund af en konkret vurdering af alle de forhold, der har betydning for værdien af den enkelte aktiepost, og at denne vurdering skal tage udgangspunkt i den værdi, der kan opnås ved salg til tredjemand i det omfang denne kurs ikke - på grund af særlige begrænsninger fx vedr. omsætteligheden eller værdiansættelsesmetode - er kunstigt lav. Navnlig skal værdiansættelsen, jf. den ovenfor anførte Højesteretsdom, ske uden sigte på en bestemt af flere mulige afståelsessituationer, og dermed heller ikke med sigte på samlet salg.

Det fremgår af syns- og skønserklæringen, at den samlede værdi af de omhandlede minoritetsaktieposter på et frit marked uden omsætningsbegrænsninger udgør kr. 9.992.000. Som nævnt ovenfor indeholder denne værdiansættelse markedets vurdering af mulighederne for at realisere merværdier ved et samlet salg.

ToldSkat-regionen finder ikke, at de indsatte omsætningsbegrænsninger kan antages i væsentligt omfang at forøge den samlede værdi af minoritetsaktierne.

Vurdering af A-aktierne

A-aktierne er ikke tillagt særlige udbytterettigheder og aktionærerne vil ved likvidation eller et samlet salg alene modtage vederlag svarende til den nominelle andel af aktiekapitalen. Det fremgår af syns- og skønserklæringen, at kursen på A-aktierne ved et frit salg uden tilstedeværelsen af vedtægternes omsætningsbegrænsninger antages at udgøre ca. 2.333. 2 forhold begrænser den frie omsættelighed, nemlig forbuddet mod salg til konkurrenter og de øvrige aktionærers forkøbsret. Det fremgår af erklæringen, at de øvrige aktionærer har ret til at købe aktierne til kurs 981, og forkøbsretten udgør således en faktor, der begrænser aktionærernes mulighed for at realisere de værdier, som selskabets indtjeningsevne tilsiger.

ToldSkat-regionen finder på denne baggrund ikke, at kursen på aktierne kan fastsættes til kurs 981, idet aktionærernes mulighed for at realisere værdierne på anden måde, end ved salg til medaktionærerne bør inddrages. I den forbindelse har særligt muligheden for et senere samlet salg af selskabet betydning, idet syns- og skønsmændene vurderer at et samlet salg af selskabet i 1993 måtte fremstå som en realistisk mulighed.

Det fremgår af erklæringerne at kursen på aktierne ved et samlet salg af selskabet ville udgøre mellem 1600 og 1760. Der er dog ikke oplyst om aktuelle eller konkrete planer om et samlet salg i 1993.

ToldSkat-regionen finder på den baggrund, at kursen på A-aktierne kan fastsættes til 1.300.

Vurderingen af B-aktierne

Indledningsvist bemærkes, at ToldSkat-regionen for besvarelsen lægger til grund, at syns- og skønsmændenes besvarelse af spørgsmål 3 skal forstås således, at den kurs, der skal anvendes, hvis den vedtægtsmæssige forkøbsret udøves, kan opgøres til ca. 981, hvorimod der ikke i besvarelsen er taget stilling til, hvad aktierne må formodes at kunne indbringe på markedet, hvis forkøbsretten ikke ønskes udnyttet. Dette synes at fremgå af den indledende beskrivelse af vedtægternes normering af forkøbsretten, der efterfølges af følgende:

"Når overdragelsen sker til den kurs, der kan beregnes efter vedtægternes § 6, fastsætter vi værdien af alle aktier til 24.528.000 kr."

Den nævnte værdi deles herefter næsten ligeligt ud på samtlige aktier i selskabet. Den anvendte kurs ses dog at variere i hvert fald fra kurs 975 (xx´s B-aktier) til kurs 1.000 (x´s A-aktier), uden at det helt fremgår, om afvigelserne alene skyldes afrunding. Den samlede værdi af de vurderede aktier nom kr. 1.238.000 udgør 12.142.000 svarende til en gennemsnitlig kurs på ca. 981.

Den nævnte konklusion støttes ligeledes af det forhold, at aktiernes handelsværdi ifølge erklæringens besvarelse af spørgsmål 4 uden omsætningsmæssige begrænsninger alene udgør ca. kurs 466. Dertil kommer at vedtægterne indeholder en begrænsning af de mulige købere.

Det er ToldSkat-regionen opfattelse, at hvis kursen i det fri marked uden omsætningsbegrænsning må antages at være 466, så kan det forhold, at køberkredsen begrænses og at aktionærer tildeles en gensidig forkøbsret til en væsentlig højere kurs, ikke forøge værdien af aktierne til kurs 981.

Det forhold at en aktionær i 1998 måtte sælge sine aktier (der oven i købet indeholdt en ikke helt uvæsentlig post A-aktier (nominelt 73.000 kr.)) til ca. 20 % under den vedtægtsmæssigt opgjorte værdi, fordi de øvrige aktionærer ikke ønskede at udnytte forkøbsretten, peger efter regionens opfattelse i samme retning. Der er ikke oplyst om forhold i de mellemliggende år, der kan begrunde en så radikal ændring i forholdet mellem handelsværdien og den værdi, der kunne beregnes efter vedtægternes § 6.

Det fremgår som nævnt af erklæringen, at kursen på aktierne i et frit marked udgjorde ca. kurs 466. Den vedtægtsmæssige forkøbsretskurs er væsentlig højere, og forkøbsretten kan således ikke antages - i forhold til B-aktionærerne - at udgøre en begrænsning i deres mulighed for at opnå en kurs på markedet, der afspejlede aktiernes værdi. Den angivne kurs kan således naturligt danne udgangskurs for vurderingen, idet muligheden for et samlet salg af selskabet med deraf følgende adgang til at opnå kurs 1.600-1.760 vil være indregnet i markedets vurdering af aktieposten. Det synes heraf at fremgå, at det efter syns- og skønsmændenes opfattelse ikke for en køber var realistisk at påregne et samlet salg af selskabet.

De vedtægtsmæssige omsætningsbegrænsninger, der ved besvarelsen af spørgsmål 4 er set bort fra, udgøres som ovenfor nævnt dels af en begrænsning af køberkredsen (hvilket må formodes at påvirke kursen i negativ retning) og dels af bestemmelsen om gensidig forkøbsret.

Den gensidige forkøbsret må dog i forhold til B-aktionærerne tillægges en vis værdi, idet den forhindrer A-aktionærerne i at realisere en del af den - betydelige - merværdi, der er knyttet til A-aktierne alene som følge af den forøgede stemmevægt.

Henset hertil findes kursen på B-aktierne at kunne fastsættes til 700.

Såfremt kursen på A-aktier sættes til 1.300 og kursen på B-aktier til 700 udgør den samlede værdi af de omfattede minoritetsaktier lidt over 10 mio. kr., hvilket er beskedent mere end den værdi aktierne ifølge syns- og skønsmændene vil have uden omsætningsbegrænsninger.

Afslutningsvis bemærkes, at hvis syns- og skønserklæringens svar på spørgsmål 3 skal forstås således, at de der angivne værdier udgør den kurs minoritetsaktionærerne kan opnå på markedet, hvis de øvrige aktionærer ikke ønsker at benytte sig at forkøbsretten, så finder regionen at de i spørgsmål 3 angivne værdier må lægges til grund som kursværdien af aktieposterne pr. 19. maj 1993. Svaret på spørgsmål 2 skal i så fald ændres så aktierne vurderes i overensstemmelse hermed. Der er herved lagt vægt på, at den samlede værdi af de vurderede aktieposter med omsætningsbegrænsninger er højere end den værdi, der ifølge erklæringens svar på spørgsmål 4 ville gælde uden omsætningsbegrænsning. Omsætningsbegrænsningen udgør således ikke et element, der forhindrer aktionærerne i at tage del i de merværdier, der følger af selskabets indtjeningsevne, men derimod et element, der forøger aktiernes værdi.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Rådgiver har haft ovenstående til udtalelse.

Rådgiver har ingen bemærkninger til sagsfremstillingen.

Det er fortsat rådgivers opfattelse, at værdien af aktierne pr. 19/5 1993 må ligge lige i underkanten af 40-44 mio. kr., og at det i det konkrete tilfælde ikke giver mening at skelne mellem A- og B-aktier, når der er tale om et samlet salg.

Såvel det kommunale skattesamarbejde som ToldSkat-regionen skyder efter rådgivers vurdering langt under den reelle kurs, når der tages udgangspunkt i, at syns- og skønsmændene har vurderet, at et samlet salg pr. 19/5 1993 ikke var urealistisk.

Rådgiver har efterfølgende haft SKATs nedenstående indstilling og begrundelse til udtalelse. Rådgiver har ingen bemærkninger hertil.

SKATs indstilling og begrundelse

SKAT, Hovedcentret bemærker, at afgørelsen af hvilken betydning omsættelighedsbegrænsninger skal have ved ansættelsen af handelsværdien, ifølge Højesteret beror på en konkret vurdering.

Højesteret understregede i præmisserne til TfS 2000.560 H, at værdiansættelsen skal ske uden sigte på en bestemt af flere mulige afståelsessituationer, og at mulighederne for den enkelte aktionærs salg til en højere kurs, herunder ved et samlet salg af alle aktionærers aktier, kan indgå i vurderingen, medmindre sådanne muligheder må anses for urealistiske.

På denne baggrund er det SKAT, Hovedcentrets opfattelse, at såfremt et samlet salg af aktierne var en realistisk mulighed den 19. maj 1993, kan denne mulighed tages i betragtning ved værdiansættelsen.

Syns- og skønsmændene har udtalt, at et samlet salg af aktierne var en realistisk afståelsesmulighed den 19. maj 1993.

Det er endvidere SKAT, Hovedcentrets opfattelse, at såfremt et samlet salg af aktierne tillige var den eneste realistiske afståelsesmulighed den 19. maj 1993, ville kursen for en minoritetsaktiepost ved et sådant salg være afgørende for handelsværdien af en minoritetsaktiepost. Jo mere nært forestående et samlet salg af aktierne var, jo mere ville handelsværdien af en minoritetsaktiepost nærme sig handelsværdien af en minoritetsaktiepost ved et samlet salg af aktierne.

Da der ikke i første halvdel af 90'erne var realitetsdrøftelser om salg af virksomheden, er der imidlertid ikke holdepunkter for at antage, at et samlet salg var den eneste realistiske afståelsesmulighed den 19. maj 1993.

Rådgiver har ikke sandsynliggjort, at et samlet salg var den eneste realistiske afståelsesmulighed den 19. maj 1993, men rådgiver gør alligevel gældende, at handelsværdien for en minoritetsaktiepost skal fastsættes på grundlag af en værdi lige i underkanten af kursen ved et samlet salg.

Rådgiver forstår tilsyneladende Højesteret derhen, at selvom et samlet salg af aktierne ikke var en særlig sandsynlig afståelsesmulighed den 19. maj 1993 skal denne afståelsesmulighed alligevel tillægges afgørende betydning ved fastsættelsen af handelsværdien af en minoritetsaktiepost, når blot et samlet salg af aktierne dog ikke fremstod som urealistisk.

Dette er i strid med Højesterets præmisser om, at værdiansættelsen skal ske uden sigte på en bestemt af flere mulige afståelsessituationer, jf. f.eks. SKM2002.578.LSR, SKM2003.117.LSR og SKM2003.533.VLR.

På denne baggrund har SKAT, Hovedcentret sammenfattet de mulige afståelsessituationer den 19. maj 1993 som følger.

A-aktierne

Ifølge skønserklæringen ville kursen på A-aktierne ved et frit salg være 2.333. Den realistiske mulighed for at afstå aktierne ved et senere samlet salg af selskabet, må formodes at være indregnet i kursen ved et frit salg, idet et frit salg netop baserer sig på alle realistiske afståelsesmuligheder, herunder et senere samlet salg.

Imidlertid var der i vedtægterne et forbud mod salg til konkurrenter og en forkøbsret for de øvrige aktionærer til kurs 981.

En A-aktionær måtte således formodes ikke at kunne afstå sine aktier til kurs 2.333, idet de andre aktionærer i denne situation ville udnytte deres forkøbsret og erhverve aktien til kurs 981.

Dog var der bl.a. en realistisk mulighed for at undgå dette ved at afstå aktierne ved et senere samlet salg af selskabet, hvorved en A-aktionær ville kunne opnå en kurs på mellem 1600 og 1760.

Da der ikke er oplyst om aktuelle eller konkrete planer om et samlet salg i 1993, fremstod denne mulighed dog som mindre sandsynlig.

På baggrund af den for A-aktionærerne den 19. maj 1993 mindst gunstige afståelsesmulighed for salg under iagttagelse af forkøbsretten, dvs. til kurs 981, den realistiske - men ikke særlig sandsynlige - mulighed for afståelse ved et samlet salg samt under hensyn til mulighederne for bl.a. afståelse uden at de andre aktionærer udnyttede deres forkøbsret, dvs. afståelse til kurs 2.333, ændring af vedtægterne eller udnyttelse af forkøbsretten i forhold til andre A-aktionærer, kan SKAT, Hovedcentret tilslutte sig ToldSkat-regionens indstilling og begrundelse, hvorefter handelsværdien for en A-aktie var 1.300 den 19. maj 1993.

B-aktierne

Ifølge skønserklæringen ville kursen på B-aktierne ved et frit salg være 466. Den realistiske mulighed for at afstå aktierne ved et senere samlet salg af selskabet, må ligesom for A-aktiernes vedkommende formodes at være indregnet i kursen ved et frit salg, idet et frit salg netop baserer sig på alle realistiske afståelsesmuligheder, herunder et senere samlet salg.

Imidlertid var der i vedtægterne et forbud mod salg til konkurrenter og en forkøbsret for de øvrige aktionærer til kurs 981.

Modsat A-aktionærerne måtte en B-aktionær imidlertid formodes at kunne afstå sine aktier til kurs 466, idet de andre aktionærer i denne situation ikke ville udnytte deres forkøbsret og erhverve aktien til kurs 981.

Selvom forkøbsretten i forhold til de øvrige B-aktionærer ikke var en fordel, var forkøbsretten dog en fordel i forhold til de mere værdifulde A-aktier, idet alle aktionærerne, herunder B-aktionærerne, måtte forventes at udnytte deres forkøbsret, såfremt der blev sat A-aktier til salg.

Således havde forkøbsretten en værdiskabende betydning for B-aktionærerne i forhold til et frit salg uden denne forkøbsret.

På baggrund af B-aktionærernes mulighed for et frit salg til kurs 466 samt bl.a.  mulighederne for at udnytte forkøbsretten til at erhverve A-aktier til kurs 981, kan SKAT, Hovedcentret tilslutte sig ToldSkat-regionens indstilling og begrundelse, hvorefter handelsværdien for en B-aktie var 700 den 19. maj 1993.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Syns- og skønsmanden har vurderet handelsværdien af minoritetsaktieposterne i en række forskellige afståelsessituationer, hvorfor det er overladt til Skatterådet at sammenfatte de forskellige situationer og på denne baggrund foretage en helhedsvurdering af handelsværdien af minoritetsaktieposterne.

Skatterådet finder efter en konkret vurdering ikke grundlag for at differentiere handelsværdien af A- og B-aktier i B A/S. Efter et samlet skøn over de forskellige afståelsessituationer, findes kursen passende at kunne fastsættes til 1.125.

Svaret kan lægges til grund ved de løbende skatteansættelser frem til den dato, der ligger 5 år efter svarets afgivelse.