Dato for udgivelse
09 okt 2006 12:27
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
06 sep 2006 09:39
SKM-nummer
SKM2006.609.HR
Myndighed
Højesteret
Sagsnummer
2. afdeling, 379/2005
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Domstolsprøvelse, udeblivelse, lægeerklæring, selvstændig, påstand
Resumé

Udeblivelse fra domsforhandlingen uden dokumentation for lovligt forfald førte til udeblivelsesdom. Lægeerklæringer fremlagt før og efter tidspunktet for domsforhandlingen var ikke tilstrækkelig dokumentation.

Reference(r)

Retsplejeloven § 360, stk. 1

Retsplejeloven § 362

Henvisning
Processuelle regler 2006-3 I.1.1

Parter

A
(selv)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Lars Apostoli)

Afsagt af høesteretsdommerne

Wendler Pedersen, Poul Sørensen, Per Walsøe, Asbjørn Jensen og Jon Stokholm.

I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 23. afdeling den 12. august 2005.

Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens § 387.

Påstande

Appellanten, A, har påstået sagen hjemvist til Østre Landsret.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Anbringender

A har anført, at Østre Landsret har begået en sagsbehandlingsfejl, idet landsretten burde have indhentet yderligere dokumentation for hans sygdom og ikke på det foreliggende grundlag anset ham for udeblevet fra domsforhandlingen uden lovligt forfald.

Supplerende sagsfremstilling

Den i dommen gengivne telefaxskrivelse af 8. august 2005 angiver følgende som afsenderadresse:

"A

...

Romania"

og angiver følgende sted og dato:

"..., Romania d. 08. August 2005"

Ved telefaxskrivelse af 21. september 2005 udfærdiget på samme måde anmodede A landsretten om at genoptage sagen og vedlagde to lægeerklæringer fra læge KK. Disse erklæringer er fremlagt for Højesteret.

Læge KKs erklæring af 31. august 2005 lyder således:

"A er min patient og det har han været igennem flere år og han konsulterer mig i forbindelse med sine besøg i Danmark. Sidste konsultation var den 08.08.2005 og efterfølgende ny konsultation den 12.08.2005. Den 08.08. drejede det sig om akut sygdom som har givet anledning til videre udredning ved hjælp af diverse undersøgelser som patienten skal igennem de kommende uger. Samtidig vil jeg gøre opmærksom på at en lægeerklæring bliver afgivet under strafansvar og jeg vil under ingen omstændigheder udarbejde en sådan uden at have et vidtgående kendskab til patienten."

Læge Kks erklæring med en håndskrevet rettelse af dateringen til "02.09.05" lyder således:

"A er min patient og det har han været igennem flere år og han konsulterer mig i forbindelse med sine besøg i Danmark. Sidste konsultation var den 08.08.2005 og efterfølgende ny konsultation den 12.08.2005. Den 08.08. drejede det sig om akut urinvejsinfektion som giver udtalt svie og ubehag ved vandladning. Dette har givet anledning til videre udredning ved hjælp af diverse undersøgelser, intravenøs urografi (kontrastundersøgelse af nyrer og urinveje) og blodprøver som patienten skal have foretaget de kommende uger."

Af Østre Landsrets 23. afdelings retsbog for den 19. september 2005 fremgår bl.a.:

"Der fremlagdes lægeerklæringer af 31. august 2005 fra sagsøgers læge KK, hvoraf fremgår, at A den 8. august 2005 var i konsultation vedrørende akut sygdom. Der fremlagdes endvidere skrivelse af 2. september 2005 fra A med anmodning om, at sagen genoptages.

Retten besluttede at genoptage sagen for så vidt angår den del af dommen, der giver Skatteministeriet medhold i den selvstændige påstand, jf. retsplejelovens § 367, stk. 1, 1. pkt.

For så vidt angår de af A nedlagte påstande bemærkede landsretten, at der ikke i retsplejelovens § 367 er hjemmel til at genoptage den del af sagen, der ikke er omfattet af Skatteministeriets påstande til selvstændig dom, det vil sige vedrørende skatteåret 1994. Påkendelse heraf kan ske ved indgivelse af ny stævning til landsretten, idet det bemærkes, at landsretten ikke herved har taget stilling til, hvorvidt søgsmålsfristen i skattestyrelseslovens § 31, stk. 3, er til hinder herfor.

Anfægtelse af dommen kan i øvrigt ske ved anke inden ankefristens udløb, jf. retsplejelovens § 369, stk. 1, og stk. 2. Ankefristen fra landsret til Højesteret er 8 uger fra dommens afsigelse, jf. retsplejelovens § 372.

Retten besluttede at udsætte genoptagelsessagen til den 1. oktober 2005 på As tilkendegivelse af, hvorvidt han ønsker at anke dommen, idet landsretten i så fald vil udsætte genoptagelsessagen herpå."

Højesterets begrundelse og resultat

Tre dommere - Wendler Pedersen, Poul Sørensen og Jon Stokholm - udtaler:

Af de grunde, der er anført af landsretten, og idet A heller ikke for Højesteret har godtgjort, at han på grund af sygdom var ude af stand til at møde i landsretten ved domsforhandlingen, stemmer vi for at stadfæste dommen.

Dommerne Per Walsøe og Asbjørn Jensen udtaler:

Lægeerklæringen af 8. august 2005 er stilet til landsretten, og i erklæringen attesterer lægen, at A på grund af sygdom ikke kan give møde i landsretten, og at A vil være sygemeldt i ca. 1 uge.

En sådan lægeerklæring udstedt til retten, om at den pågældende person ikke kan give møde i retten på grund af sygdom med angivelse af varigheden af sygdommen, må - hvis der ikke foreligger helt særlige omstændigheder - efter vores opfattelse normalt give grund til at formode, at udeblivelsen skyldes lovligt forfald.

Under de foreliggende omstændigheder finder vi herefter, at det er en fejl ved sagsbehandlingen, at landsretten ikke har givet A en kort frist til at tilvejebringe en uddybende dokumentation, der kunne give retten grundlag for at vurdere, om sygdommen var til hinder for, at han kunne give møde.

Under hensyn til, at de supplerende erklæringer af 31 . august og 2. september 2005, som A har fremlagt, heller ikke efter vores opfattelse godtgør, at A var ude af stand til at give møde ved domsforhandlingen, stemmer også vi for at stadfæste dommen.

Højesteret stadfæster herefter dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal A betale 15.000 kr. til Skatteministeriet.

De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse. Sagsomkostningsbeløbene forrentes efter rentelovens § 8 a.