Klagen vedrører, at der ikke er indrømmet fradrag for udgift til MPH-uddannelseskursus.

Det fremgår af sagen, at klageren er uddannet læge og siden 1993 har været ansat som 1. reservelæge ved Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik på X hospital.

Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik er en specialafdeling på X hospital, der varetager det lægelige speciale Arbejdsmedicin. Man foretager udredning af arbejds- og miljømedicinske årsager til sygdom med henblik på forebyggelse, samt uddannelse af læger, der er under uddannelse til speciallæger i arbejds- og samfundsmedicin. Klinikken foretager patientundersøgelser og forskning med henblik på forebyggelse af sygdomme, hvor årsagen helt eller delvist skyldes arbejdsmiljø. Til disse undersøgelser benyttes epidemiologiske undersøgelsesmetoder samt informationer om befolkningens sundhedstilstand, herunder biologiske, fysiske, kemiske, psykologiske og sociale påvirkninger. Desuden anvendes kendskab til metoder til forebyggelse og sundhedsfremme, sundheds- og sygdomsbegreber, sundheds- og sygdomsopfattelser, årsagsbegrebet, sundhedstilstand og udvikling i befolkningsgrupper, interventionsmetoder og metoder til beskrivelse og analyse af befolkningens sundhedstilstand, sygelighed og funktionsevne.

Klagerens daglige arbejdsopgaver har bestået i udredning og diagnosticering af sygdom, vurdering af årsagssammenhænge mellem påvirkninger fra arbejdsmiljø og udvikling af sygdom eller symptomer og forslag til forebyggelse og sundhedsfremme. Klageren undersøger enkelte patienter eller grupper af patienter med samme arbejdsforhold samt foretager arbejdspladsvurderinger. Litteratursøgning og fortolkning af forskningsresultater indgår i arbejdsopgaverne.

Klageren har endvidere siden 1993 været ansat i en deltidsstilling som undervisningsassistent i arbejds- og miljømedicin ved X Universitet. Ansættelsen omfatter undervisning af lægestuderende på 8. semester i arbejds- og miljømedicin. Desuden har klageren undervist ergo- og fysioterapeutstuderende i arbejdsmedicin.

Klageren har erhvervet autorisation som læge den 30. juni 1982. Følgende fremgår af studiestrukturen for medicinstudiet:

”Første del omfatter de basale medicinske fag, såsom kemi, cellebiologi og psykologi og løber over 1 år.

Anden del løber over 1½ år og omhandler dels de integrerede organkurser i anatomi, biokemi fysiologi og paraklinik, dels metodefagene; statistik, epidemiologi, videnskabsteori, og sociologi, som ligger op til den opgave, som skrives i løbet af del to. På denne del gives tillige en introduktion til hospitalsverdenen i form af kursus i kliniske færdigheder og kommunikation som følges op af et klinisk grundkursus, hvor den studerende oplever hospitalsverdenen indefra.

De resterende 2½ år, dvs. tredje og fjerde del, indeholder den kliniske og parakliniske del af lægeuddannelsen. Den kliniske undervisning foregår dels i form af deltagelse i arbejdet på hospitalsafdelinger i det storkøbenhavnske område, hvor den praktiske oplæring af de studerende foregår samtidig med, at de studerende modtager undervisning i de forskellige specialers arbejdsområder.

De opgaver, som de studerende vil udføre, vil typisk være optagelse af sygejournaler og træning i genkendelse af sygdomsmønstre, som giver den enkelte student en teknik til at stille diagnose-, undersøgelses- og behandlingsforslag. Den kliniske undervisning har også form af mere struktureret undervisning, som forelæsninger og ”klinikker” med patientdemonstration eller cases. På hver afdeling er der tilknyttet en tutor, som fungerer som personlig vejleder for holdet.

Den kliniske del er opdelt i to dele, del tre og fire. Del tre omhandler selve grunduddannelsen indenfor medicin og kirurgi og er nomineret til to år. I løbet af de to år er studenten dels på 26 ugers ophold på et hospital, dels undervises i fag som farmakologi, mikrobiologi m.m.

Fjerde og sidste del beskæftiger sig med den mere specialeorienterede del af grunduddannelsen. Det er her der undervises i psykiatri, retsmedicin, børnesygdomme osv.”

Klageren har den 21. oktober 1997 gennemført uddannelsen som speciallæge i arbejdsmedicin og samfundsmedicin med speciale i arbejdsmedicin.

Under uddannelsen har klageren gennemgået følgende delkurser:

Epidemiologi/statistik I

Forvaltning/sundhedsøkonomi/organisations- og ledelsesteori I

Forebyggelse

Kommunikation

Arbejdsmedicin

Arbejdsskadeforsikring/revalidering/førtidspension I

Medicinsk sociologi I

Miljømedicin II

Epidemiologi/statistik II

Derudover har klageren deltaget i følgende kurser:

Kvalitative forskningsmetoder, gennemgået i 1993

Ph.d.-kursus i sundhedsvidenskab, Modul 3: Epidemiologisk forskning, gennemgået i 1994

Spørgeskemaundersøgelse på ph.d. uddannelsesniveau, gennemgået i 1995

Klageren har i 1998 haft orlov og uddannelsesorlov og deltaget i Master of Public Health uddannelsen (herefter MPH-uddannelsen) under Åben Uddannelse ved Y Universitet. Uddannelsen MPH er en tværfaglig uddannelse. Formålet med uddannelsen er at give de studerende en videregående uddannelse i folkesundhedsvidenskab for derved at kvalificere dem til selvstændigt og på videnskabeligt grundlag at medvirke til at forbedre befolkningens sundhedstilstand gennem igangsættelse af, deltagelse i og evaluering af forebyggende sundhedsfremmende programmer om befolkningens sundhed samt deltagelse i planlægning og ledelse af sundheds- og socialvæsenet.

Uddannelsen udbydes ved Københavns Universitet og Århus Universitet i samarbejde med Odense Universitet med et omfang, der svarer til 1½ års studenterårsværk. Uddannelsen er tilrettelagt med 1 års undervisning på fuld tid og 1 års projektarbejde (et halvt årsværk).

MPH-uddannelsen er tilrettelagt for studerende, der har gennemgået en videregående samfundsfaglig, sundhedsfaglig eller anden relevant uddannelse på mindst bachelorniveau, samt dokumenteret videreuddannelse og opnået relevant erhvervserfaring svarende til mindst to års fuldtidsarbejde.

De MPH-studerende undervises af forskere fra universitetet og andre uddannelsesinstitutioner, og de studerende arbejder ud fra den videnskabelige tankegang (problemstilling, hypoteser, indsamling af data, resultater, diskussion).

MPH-uddannelsen består af kvalifikationsmoduler, der omfatter basale sundheds- og samfundsfag, et introduktionsmodul der omfatter indføring i grundlæggende hovedtemaer i folkesundhedsvidenskab, 4 fællesmoduler omfattende ”Forskningsmetoder”, ”levevilkår og sundhed”, ”organisation, ledelse og økonomi i sundheds- og socialvæsenet” samt ”forebyggelse og sundhedsfremme” og 5 valgfrie specialmoduler f.eks. ”miljø og sundhed” eller ”international sundhed og katastrofebistand” og ”Organisation, ledelse og økonomi i sundheds- og socialvæsenet”, hvoraf vælges ét. Sidst indeholder uddannelsen udarbejdelse af en rapport på 50 sider, hvor de studerende under vejledning enten selv har gennemført et empirisk projekt eller har indsamlet og bearbejdet eksisterende videnskabelige undersøgelser. Rapporten kan udfærdiges af en eller flere i samarbejde og skal ikke forsvares.

De teoretiske fag afsluttes med eksamen. Ved fuldført studium erhverves titlen MPH.

Klageren har deltaget i følgende:

Introduktionsmodul (1 uges varighed)

Kvalifikationsmodul (4 ugers varighed)

Modul 1: Forskningsmetoder (6 ugers varighed)

Modul 2: Levevilkår og sundhed (6 ugers varighed)

Modul 3: Organisation, ledelse og økonomi i sundheds- og socialvæsenet (6 ugers varighed)

Valgfrit specialmodul: Organisation, ledelse og økonomi i sundheds- og socialvæsenet (11 ugers varighed)

En uge svarer til 15-20 timers undervisning.

Klageren har ikke deltaget i fællesmodulet ”Forebyggelse og sundhedsfremme” og har heller ikke skrevet masterafhandling. Klageren har derfor heller ikke erhvervet titlen MPH.

Det fremgår endvidere af sagen, at der for hele MPH-uddannelsen opkræves et beløb på 90.000 kr., beløbet erlægges i 4 rater af 22.500 kr. Deltagelse i enkeltfag koster 15.000 kr. pr. fag. Klageren har fremlagt kvitteringer vedrørende deltagerbetaling for forår og efterår 1998. Begge kvitteringer er på 22.500 kr.

Klagerens specialeforening har i sit efteruddannelsesprogram omtalt MPH-uddannelsen som en ”kategori 1”-aktivitet. Det vil sige, at uddannelsen i relation til erhvervelse, vedligeholdelse og udvikling af lægefaglig ekspertise sidestilles med deltagelse i videnskabelige kongresser og kurser med arbejds- og miljømedicinsk relevans.

Klagerens arbejdsgiver har den 6. september 2001 afgivet følgende udtalelse:

”A deltog i 1998 under orlov på kurser i uddannelsen til Master of Public Health i Y (MPH). MPH-uddannelsen indeholder en række metodefag, som anvendes i det daglige arbejde på en Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik og derfor anbefales som ajourføring af kompetencen. I 1998 havde afdelingen ingen kursusbudget, men midler måtte søges eksternt. På den baggrund kunne afdelingen i 1998 ikke bidrage med økonomisk støtte til den pågældende kursusdeltagelse.”

De stedlige skattemyndigheder har nægtet klageren fradrag for kursusudgifterne.

Til støtte herfor har de stedlige skattemyndigheder anført, at det kursus, som klageren har deltaget i, har været en kvalificerende og kompetencegivende uddannelse på et højt fagligt niveau.

De stedlige skattemyndigheder har lagt vægt på uddannelsens længde sammenholdt med aflæggelsen af speciale, og mener at disse forhold tilsammen indebærer, at MPH-uddannelsen ikke alene ajourfører og vedligeholder klagerens faglige viden, men tillige udvider klagerens vidensområde således, at der er tale om videreuddannelse.

De stedlige skattemyndigheder har endvidere lagt vægt på, at klagerens arbejdsgiver ikke har ønsket at yde tilskud til uddannelsen.

Klageren har påstået fradrag for hele kursusudgiften.

Til støtte herfor har klageren bl.a. anført, at kurset ikke har givet hende større kompetence eller mulighed for anden ansættelse.

Klageren har anført, at kurset anbefales af hendes specialeforening, og at hele kursusafgiften på 90.000 kr. samt fuld løn under et helt MPH-uddannelsesforløb på 2 år i andre dele af landet betales af arbejdsgiver. Endvidere er klageren blevet opfordret til at deltage i relevante kurser, men X hospital har grundet manglende midler ikke haft mulighed for at betale for disse kurser. Klageren har dog opnået at få orlov uden løn under deltagelse i MPH-uddannelsen, hvilket er usædvanligt.

Klageren har endvidere anført, at kurset ikke er af længere varighed, men alene svarer til længden af et speciallægekursus på ca. 18 uger, som klageren tidligere har deltaget i. Det er fremhævet, at hun ikke har erhvervet et speciale under MPH-uddannelsen, da arbejdsgiveren ikke fandt det relevant at give orlov til dette.

Endelig har klageren anført, at hendes speciallægeforening og MPH er langt i en forhandling om at lade de udvalgte dele af MPH-uddannelsen, som klageren har deltaget i, indgå som en væsentlig del af den teoretiske del af speciallægekurset, som klageren allerede har deltaget i. Kursets varighed forventes at blive 16-18 uger, og de deltagende læger vil både få kursusudgiften betalt og løn under kurset.

Landsskatteretten finder, at klagerens deltagelse i det omhandlede MPH-kursus ikke kan anses for at gå ud over rammerne for ajourføring og vedligeholdelse af hendes tidligere erhvervede uddannelse. Der er herved henset til de på kurserne omhandlede emner sammenholdt med den af klageren erhvervede speciallægeuddannelse i arbejdsmedicin. Der er endvidere henset til, at kurserne ved MPH-uddannelsen anbefales af speciallægeforeningen som en relevant efteruddannelsesmulighed inden for dette felt.

Retten finder videre, at kurserne har en sådan konkret og direkte tilknytning til klagerens indkomsterhvervelse som 1. reservelæge ved Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik på X hospital, at udgifterne hertil kan anses for fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a og ligningslovens § 9, stk. 1. Der er herved henset til, at klageren har haft orlov og uddannelsesorlov i forbindelse med deltagelsen i kursusforløbet og det oplyste om, at arbejdspladsens kursusmidler var begrænsede.

Den påklagede ansættelse vil herefter være at nedsætte med 45.000 kr. – 4.000 kr., eller 41.000 kr., jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, a, og ligningslovens § 9, stk. 1.