Dato for udgivelse
01 Nov 2002 08:16
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
16. oktober 2002
SKM-nummer
SKM2002.548.HR
Myndighed
Højesteret
Sagsnummer
1. afdeling, 26/2001
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Inddrivelse
Overemner-emner
Inddrivelse
Emneord
Erstatningsansvar, tilsyn, betalingsstandsning, advokat
Resumé

Sagen vedrørte, hvorvidt en advokat havde handlet ansvarspådragende i forbindelse med sit hverv som beskikket tilsyn under en betalingsstandsning.

Formålet med betalingsstandsningen var i løbet af nogle måneder at optjene et overskud, som kunne danne grundlag for et akkordforslag. Efter ca. 5 måneder kunne det konstateres, at driften under betalingsstandsningen havde resulteret i et mindre underskud. Som følge af manglende midler dertil opgav tilsynet at lade udarbejde status pr. betalingsstandsningsdagen samt årsregnskab.

Tilsynet blev desuden baseret på gennemgang af løbende kontoudtog fra et pengeinstitut samt gennemgang af månedsregnskaber, der var udfærdiget af selskabets daglige ledelse. Højesteret anfører, at tilsynet ved generelt at vælge en så lidt indgående kontrol med selskabet under betalingsstandsningen tilvejebragte en situation, hvor enhver konkret tilkendegivelse til tilsynet om, at den daglige ledelse ikke sørgede for betalingen af væsentlige skyldige beløb måtte følges grundigt op, og at tilsvarende opfølgning måtte ske, hvis en simpel sammenholdelse af regnskabsmaterialet med kontoudtogene tydede på, at den daglige ledelse ikke sørgede for betaling af væsentlige skyldige beløb.

Højesteret lægger til grund, at tilsynet i efteråret 1995 modtog oplysninger, som viste, at væsentlige skyldige beløb ikke blev betalt til ToldSkat til forfaldstid. På den baggrund finder Højesteret, at tilsynet handlede ansvarspådragende ved ikke i løbet af 1995 at have taget skridt til salg af virksomheden eller at indstille til skifteretten, at betalingsstandsningen skulle ophøre.

Højesteret fastslår, at ToldSkat ikke havde udvist egen skyld. Der var heller ikke grundlag for at opgøre tabet på anden vis end påstået af ToldSkat, og som det var lagt til grund ved konkursboets prøvelse af fordringer.

Reference(r)

Konkursloven § 15, stk. 2 
Konkursloven § 16 d

Parter

Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen
(kammeradvokaten ved advokat Finn Mejnertsen)

mod

advokat A
(advokat Morten Samuelsson)

Tidligere instanser: Københavns Byret dom af 11. juni 1998 og Østre Landsrets dom af 18. april 2000, 5. afdeling.

Afsagt af Højesteretsdommerne

Hermann, Poul Sørensen, Peter Blok, Jørgen Nørgaard og Thomas Rørdam.

Appellanten, Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen, har for Højesteret principalt nedlagt påstand om, at indstævnte, advokat A, skal betale 210.512 kr. med procesrente af 258.319 kr. fra den 24. april 1997 til den 2. maj 2002 og af 210.512 kr. fra den 2. maj 2002.

Subsidiært har Skatteministeriet påstået A dømt til at betale 174.799 kr. med procesrente af 214.496 kr. fra den 24. april 1997 til den 2. maj 2002 og af 174.799 kr. fra den 2. maj 2002.

A har nedlagt påstand om stadfæstelse af landsrettens dom.

Skatteministeriets principale påstand fremkommer således:

A-skat og arbejdsmarkedsbidrag:

 

September 1995:

42.012,00 kr.

Oktober 1995:

1.811,00 kr.

Juni 1996 

 
 (A-skat af feriepengebetalinger vedrørende udbetalt løn til timelønnede medarbejdere i perioden fra den 1. april 1996 til virksomhedens ophør):

                          

10.021,00 kr.

 

Moms:

 

Januar-marts 1996:

132.314,00 kr.

April 1996:

16.976,00 kr.

Maj 1996:

  55.185,00 kr.

 

Restancer i alt:

258.319,00 kr.

 

Modtaget dividende den 2. maj 2002, 18,507 % heraf:

 -47.807,00 kr.

 

Samlet krav:

210.512,00 kr.

Den subsidiære påstand er opgjort således:

A-skat og arbejdsmarkedsbidrag:

 

Juni 1996

 
 A-skat af feriepengebetalingervedrørende udbetalt løn til timelønnede medarbejdere i perioden fra den 1. april 1996 til virksomhedens ophør):

 10.021,00 kr.

                                                             

Moms:

 

Januar-marts 1996: 

132.314,00 kr.

April 1996: 

16.976,00 kr.

Maj 1996: 

  55.185,00 kr.

 

Restancer i alt: 

214.496,00 kr.

 

Modtaget dividende den 2. maj 2002, 18,507 % heraf:

-39.697,00 kr.

 

Samlet krav: 

174.799,00 kr.

Forklaringer

Til brug for Højesteret er der tilvejebragt yderligere oplysninger og afgivet nye forklaringer.

Betalingsstandsningsforløbet

As instruks af 16. juni 1995 til ledelsen af H-Gruppen ApS / restaurant H1 under betalingsstandsning har følgende ordlyd:

"Anmeldelser og virkning af betalingsstandsning:

Selskabet har den 14. juni 1995 standset sine betalinger og anmeldt dette til Skifteretten, som har beskikket mig som tilsynsførende.

Dette indebærer, at det over for leverandører og andre skal oplyses, at virksomheden er under betalingsstandsning, hvilket har den virkning, at ledelsen fortsat kan disponere, men alle væsentlige dispositioner skal på forhånd godkendes af mig som tilsyn.

Gæld:

Al gæld, som vedrører leverancer og andre ydelser til virksomheden fra tiden før den 14. juni 1995 er at betragte som gammel gæld, der under ingen omstændigheder må betales. Dette gælder uanset hvordan gælden er opstået, og uanset hvem der er kreditor (leverandører, det offentlige etc.).

Det bemærkes særskilt, at dette også gælder A-skat og moms, hvis der måtte være udbetalt løn inden betalingsstandsningen, som der ikke er afregnet A-skat for endnu.

Der må heller ikke foretages betaling af telefon, el, vand og jeg vil her sørge for, at der foretages en skæringsopgørelse, idet der naturligvis skal betales for det forbrug, der er efter betalingsstandsningsdagen.

Ingen driftsmidler må udleveres fra virksomheden, hvilket også gælder, hvis de er købt på købekontrakt eller med ejendomsforbehold.

Husleje skal betales til normal forfaldstid.

Varekøb:

Alle vareindkøb betales kontant. Varekøb, der går ud over det til driften af restauranten nødvendige, må ikke foretages uden samtykke.

Medarbejdere:

Der udbetales løn på sædvanlig vis ved lønperioden afregnes A-skat.

Der foretages ikke foreløbig ændringer i medarbejderstaben, og de ansattes krav på løn i betalingsstandsningsperioden betales til normal forfaldstid. Tilsynet skal omgående have besked, hvis ledelsen forventer, at der til lønudbetaling ikke vil være tilstrækkeligt til at dække bruttolønnen.

Bankkonto:

Der er oprettet en ny konto i Den Danske Bank. På denne konto skal alle kontante midler og alle indbetalinger til virksomheden indsættes.

Fogedforretninger:

Søges der gennemført fogedforretning mod virksomheden eller fremkommer der stævninger, skal jeg omgående underrettes.

Ansvar:

Uanset betalingsstandsningen er det fortsat ledelsen, der forestår driften af virksomheden, og det er også ledelsens ansvar, at nærværende instruks overholdes af virksomhedens medarbejdere."

Den 20. juni 1995 udsendte A Kreditorcirkulære nr. 1, hvori blandt andet følgende er anført:

"Baggrunden for betalingsstandsningen er, at der efter åbningen af en konkurrent i Roskilde er realiseret en omsætning, som er på under halvdelen af det, som den var før det pågældende diskoteque åbnede. Trods omkostningsbesparelser i form af lukning på mindre søgte dage, har det ikke været muligt at gennemføre så store besparelser, at den oparbejdede gæld kunne afvikles, hvorfor det har været nødvendigt at standse betalingerne.

Virksomheden har fået en fortovsplads på ...., og det forventes på den baggrund, at driften i juni, juli og august vil give et betydeligt overskud. Formålet med betalingsstandsningen er med baggrund i dette forventede overskud at søge en akkord med kreditorerne og på den baggrund skabe tilstrækkelig ro om virksomheden til, at et salg eventuelt kan gennemføres."

Efter et budget, udarbejdet af selskabets ledelse, forventedes i juni, juli og august 1995 et resultat før renter og afskrivninger på henholdsvis 0 kr., 136.000 kr. og 64.000 kr.

Ifølge saldobalance for H1 for september 1995, udskrevet den 7. november 1995, var der pr. 30. september 1996 [1995.red] som nettoresultat for hele betalingsstandsningsperioden opnået et overskud på ca. 100.000 kr., og i saldobalance for oktober og november 1995, udskrevet den 14. december 1995, blev nettoresultatet for hele betalingsstandsningsperioden pr. 30. september 1995 [(retteligt "30. november", red.]opgjort til et underskud på ca. 11.500 kr. Ifølge opgørelse fra virksomhedens ledelse var der pr. 31. december 1995 et overskud for hele betalingsstandsningsperioden på 108.000 kr.

Skifteretten fastsatte en frist for betalingsstandsningen til den 22. september 1995. Fristen blev senere forlænget til den 22. december 1995, 20. marts 1996, 22. april 1996 og den 18. juni 1996.

Ved skrivelse af 21. november 1995 rettede A henvendelse til selskabets revisor med forespørgsel om, hvad det ville koste at få udarbejdet årsregnskab for selskabet for regnskabsåret 1994/1995 samt akkordbalance. Henvendelsen blev besvaret den 12. december 1995 med, at det ville koste henholdsvis ca. 22.000 kr. + moms og ca. 23.000 kr. + moms.

Årsregnskab for regnskabsåret 1. maj 1994 - 30. april 1995, som skulle indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest den 31. oktober 1995, blev ikke udarbejdet, og den 16. februar 1996 anmodede styrelsen skifteretten om at tvangsopløse selskabet.

Ved Kreditorcirkulære nr. 7 af 31. maj 1996 orienterede A kreditorerne om, at der nu var indgået aftale om salg af H1 betinget af, at der ikke fremkom indsigelser fra kreditorerne.

Om salgsforhandlingerne m.v. er følgende oplyst i kreditorcirkulæret:

"Virksomheden var ifølge vurdering udarbejdet af statsaut. ejendomsmægler KH vurderet til 1,6 mill. kroner incl. good-will, inventar, løsøre m.v. Da H-Gruppen ApS til sikkerhed for sit engagement med Sparekassen Nordjylland A/S har lagt et løsøreejerpantebrev stor 2,0 mill. kroner med pant i ovennævnte inventar, løsøre og good-will, er Sparekassen Nordjylland A/S således berettiget til at modtage købesummen, såfremt denne lå under 2,0 mill. kroner. Det har medført, af forhandlingerne om salg af H1 er pågået mellem køber og Sparekassen Nordjylland A/S.

Køber H1 ApS under stiftelse ved bl.a. VF har således med Sparekassen Nordjylland A/S opnået enighed om en købesum på 1,6 mill. kroner således, at Sparekassen Nordjylland A/S herved opgiver det med H-Gruppen ApS oprettede løsøreejerpantebrev og herefter anmelder sin restfordring i henhold til dette stort kr. 400.000,00 som simpelt krav i boet."

Da indsigelser ikke fremkom fra kreditorerne, blev salget gennemført, og selskabet blev den 18. juni 1996 taget under konkursbehandling.

Moms:

Den 25. juli 1995 meddelte Told- og Skatteregionen A følgende:

"Af hensyn til, at skatte- og afgiftskrav, som opstår efter betalingsstandsningsdagen, opnår fortrinsberettiget stilling i et eventuelt konkurs- eller akkordbo, jf. konkurslovens § 94, stk. 2, skal man bede Dem foranledige, at momstilsvaret for følgende perioder snarest meddeles regionen:

01 06 - 14 06 95 = § 97 krav

14 06 - 30 06 95 = § 94 krav,

idet det forudsættes, at sidstnævnte periode straks indbetales!

Desuden bedes det oplyst, hvorledes A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for juni måned 1995 fordeler sig på § 94 krav og 97 krav. A-skat er redegjort med 24.767 kr., og arbejdsmarkedsbidrag er redegjort med 6.323 kr. Begge beløb er indbetalt.

...

Det forudsættes, at De som beskikket tilsyn godkender den fortsatte drift af virksomheden i betalingsstandsningsperioden, herunder påser at angivelses- og afregningsregler overholdes!

Regionen bedes underrettet straks, såfremt der sker væsentlige ændringer vedrørende tilsynets bedømmelse af virksomhedens fortsatte drift eller skyldnerens mulighed for at gennemføre en betalingsordning."

I anledning af denne henvendelse anmodede A ved skrivelse af 3. august 1995 selskabet om en opgørelse.

Skyldig moms for perioden fra den 14. juni til den 30. juni 1995 blev først betalt den 12. september 1995 sammen med momsen for juli 1995, efter at selskabets ledelse den 15. august 1995 havde rekvireret forskelligt materiale til brug for opgørelsen hos A, som sendte materialet den 30. august 1995.

Momsen for august 1995 blev betalt den 25. september 1995, mens momsen for september 1995, 63.453 kr., ikke er blevet betalt.

Momsen for oktober, november og december 1995 blev betalt henholdsvis den 5. december 1995, den 18. januar 1996 og den 7. maj 1996 efter rykkere fra Told- og Skatteregionen. Momsen for januar-maj 1996 er ikke blevet betalt.

Ved skrivelse af 18. april 1996 meddelte Told- og Skatteregionen A følgende:

"...

Endvidere finder regionen det betænkeligt, at der i betalingsstandsningsperioden er afgiftsperioder (moms), hvor der ikke er indsendt angivelser eller betaling!

Der er tale om følgende afgiftsperioder, (idet det skal nævnes, at virksomheden har måneden som afgiftsperiode på grund af kreditbegrænsning):

December måned 1995, januar og februar måned 1996.

Det beskikkede tilsyn bedes drage omsorg, at det straks bringes i orden!

Når disse forhold er bragt på plads, vil regionen være indstillet på at realitetsbehandle et evt. forslag til en kreditorordning."

Af den tidligere nævnte saldobalance for oktober og november 1995 fremgår, at der ikke er betalt moms i disse måneder."

Skatter m.v.:

Den 10. oktober 1995 blev der fra selskabets konto overført 42.012 kr. til betaling af A-skat for september og 25.521,97 kr. til betaling af feriepenge, ligesom en check på 31.250 kr. blev debiteret kontoen. De tre beløb blev imidlertid tilbageført den 12. oktober 1995 på grund af manglende dækning.

Den 13. oktober 1995 skrev A følgende til selskabets ledelse:

"Fra Den Danske Bank har jeg fået oplyst, at den i banken værende konto har underskud på kr. 10.399,76 pr. 12. ds., idet banken i første omgang har afvist beløb på kr. 42.012,00 og kr. 25.501,97. Der indestod den 12. ds. kr. 88.364,21, hvilket beløb skulle anvendes til betaling af de ovennævnte afviste beløb.

Herudover har jeg fået oplyst, at check stor kr. 31.250,00 er afvist, idet der således ikke var dækning på kontoen. Checken var udstedt til Unibank i Brabrand, og såfremt checken skulle hæves på kontoen, ville underskuddet således udgøre kr. 10.399,76.

Det er med nogen undren, at jeg nu må konstatere ovennævnte likviditetsproblem, idet De i Deres seneste opgørelse af 15. september d.å. angav, at der i perioden 15. juni - 31. august d.å. var realiseret et overskud på kr. 50.000,00, samt at De havde forventning om, at september måned ville indbringe et acceptabelt overskud.

På baggrund af dette må jeg nu kræve, at De inden torsdag, den 19. oktober d.å. fremsender en til dato fuldt a jourført EDB-bogholderi udskrift, således at det kan konstateres, hvad årsagen til ovennævnte likviditetsproblemer er.

Til brug for Deres udarbejdelse af dette bogholderimateriale vedlægges de seneste opgørelser fra Den Danske Bank i kopi.

Til Deres orientering kan det oplyses, at jeg den 29. september d.å. har modtaget kr. 1.937,73 fra ATP som kompensation for april kvartal, og at jeg den 3. ds. har modtaget kr. 15.608,36 retur vedrørende for meget indbetalt Koda-afgift. Herudover er der den 5. ds. betalt husleje med kr. 70.000,00. Der foreligger herefter ikke yderligere dispositioner fra min side, som ikke fremgår af de vedlagte kontoudtog.

I relation til selvangivelsen går jeg ud fra, at De kan tiltræde skattevæsenets ansættelse jfr. min skrivelse af 9. ds., idet jeg intet har hørt fra Dem i denne anledning. Er dette mod forventning ikke tilfældet, bedes De hurtigst muligt indsende vedlagte selvangivelse i udfyldt stand til skattevæsenet. De bedes endvidere redegøre for, hvad beløbet kr. 31.250,00 sendt til Unibank i Brabrand dækker over.

Såfremt jeg ikke har modtaget ovennævnte bogholderimateriale inden den 19., er det min opfattelse, at der må indgives konkursbegæring mod selskabet, idet dettes likviditet herefter må antages at være for ringe til at gennemføre en ordning med kreditorerne eller blot fortsætte driften med overskud.

Såfremt De har spørgsmål til ovenstående, er De velkommen til at kontakte mig."

Supplerende forklaringer

Advokat BC har yderligere forklaret bl.a., at man af resultatopgørelserne og bankkontoudtogene delvist kunne følge med i, om ToldSkat blev betalt. Han kunne ikke af kontoudtogene se, om ToldSkat var blevet betalt, medmindre han rettede henvendelse til banken for at få opklaret, til hvem beløbene var udbetalt. Man kunne i resultatopgørelsen følge med i gældsudviklingen til ToldSkat, idet driftsresultatet var positivt, hvorfor man kunne slutte sig til, at gælden til ToldSkat var blevet betalt. Man kunne eksempelvis konstatere, at lønudgiften på 970.000 kr. var betalt, og i denne post var også A-skatten medregnet. Kontrollen med lønudbetalingerne forudsatte, at A-skat heraf blev betalt den følgende måned, jf. instruksen, men man kunne ikke tjekke, om skatten faktisk blev betalt. Man kunne kontrollere, om der skete noget usædvanligt. Han vidste, at september måneds A-skat på ca. 42.000 kr. ikke blev betalt, idet banken havde skrevet til ham herom. Han skrev herefter til bestyreren af diskoteket den 13. oktober 1995. Kontoudtogene blev automatisk tilsendt kontoret i den følgende uge, således at den forudgående uges posteringer på det tidspunkt var tilgængelige. Han kan ikke huske, om han var klar over, at beløbet vedrørte A-skat. Han kontrollerede ikke efterfølgende, om A-skatten blev betalt, idet han havde skrevet til ledelsen herom, og idet der var penge nok til at betale beløbet. Foreholdt, at heller ikke momsen for 1. kvartal i 1996 blev betalt, har han forklaret, at hvis tilsynet havde vidst, at hverken denne post eller den nævnte A-skat var blevet betalt, havde tilsynet kunnet indse, at der måtte være underskud på kontoen. Ledelsen lå dog inde med en stor kontantbeholdning; og man kunne derfor ikke med sikkerhed gennemskue, om der var det ovenfor nævnte underskud på kontoen. Årsregnskabet blev ikke bestilt udarbejdet hos revisor, idet der ikke var midler hertil. Tilsynet kunne konstatere, at der pr. 30. september 1995 var et overskud på 104.000 kr., at der pr. 30. november var et overskud på 29.000 kr., og at der pr. 31. december var et overskud på 108.000 kr. Pr. 28. februar 1996 var overskuddet på 65.000 kr. og pr. 31. marts 36.000 kr. Det var ikke meningen, at man af resultatopgørelserne skulle kunne se, om gældsposterne var betalt. Man skulle alene kunne konstatere, om driften gav overskud. Ifølge instruksen skulle udgifter betales kontant, og derfor skulle der ikke være nogen gæld. Hvis bestyreren stiftede gæld, kunne det alligevel ikke ses af resultatoversigterne. Han orienterede sig i bankkontoudtogene, men han foretog ikke afstemning af posterne på kontoudtogene. Det opfattede han ikke som sin opgave. Hvis han havde opdaget, at bestyreren havde svigtet hans tillid, havde han rettet henvendelse til skifteretten og søgt betalingsstandsningen ophævet. I de boer, han efterfølgende har ført tilsyn med, har han ikke skullet afstemme og kontrollere de enkelte poster. Hvis tilsynet medio februar havde vidst, at der var et tilsvar til ToldSkat, ville det have gjort, som det senere gjorde i april måned. Han mener ikke, at der påhvilede tilsynet en pligt til at udarbejde status og balance for perioden. Han er enig i, at det til brug for konstatering af, om der er tale om ny eller gammel gæld, er relevant at få udarbejdet en balance pr. skæringsdagen i et betalingsstandsningsbo.

Advokat A har yderligere forklaret bl.a., at man skulle sammenholde resultatoversigterne og bankkontoudtogene, hvorved man kunne konstatere, om der var større divergenser. Man skulle dog være opmærksom på periodeforskydningerne. Foreholdt, at moms og A-skat ikke blev betalt den 31. december 1995, har han forklaret, at det var i orden, så længe det beløb, der indestod på kontoen med tillæg af kassebeholdningen, var lig med gældsposten. Skyldig moms og A-skat fremgik ikke af kontoudtogene, men dette gav ikke anledning til overvejelser, så længe det beløb, der indestod på kontoen med tillæg af kassebeholdningen var lig med gældsposten. Anpartshaverne RF og NH udarbejdede et budget, da firmaet trådte i betalingsstandsning. H1 var .... "gamle" diskotek. I et nyopført butikscenter blev der imidlertid oprettet et nyt diskotek, hvorefter kunderne svigtede H1. I de forudgående år havde H1 foretaget store investeringer, men da kundegrundlaget svigtede, blev det vanskeligere at få forretningen til at give overskud. Dertil kom, at den bygning, hvor H1 boede til leje, var blevet solgt til en investor til en meget høj pris, der kun kunne finansieres ved at lade huslejen for H1 stige. Der var dog omkring betalingsstandsningstidspunktet sket ændringer, så tendensen for diskoteket var opadgående, bl.a. fordi kunderne var på vej tilbage. Herefter, og da det lykkedes tilsynet for betalingsstandsningsboet at få nedsat huslejen til 14.000 kr. mdl., troede man på, at underskuddet kunne vendes til et overskud. Dertil kom, at H1 var placeret centralt i ...., hvor der også var givet tilladelse til udendørs servering. Tilliden til RF, der var uddannet bankmand, var stor. Tilsynet kontrollerede ikke efterfølgende, om budgettet var overholdt. Opgørelsen pr. skæringsdatoen danner grundlag for den senere kreditorordning, men den er mindre relevant i betalingsstandsningsperioden, idet der ikke i perioden blev realiseret aktiver. Der opstod ikke nye aktiver og/eller passiver i perioden bortset fra indeståendet i Danske Bank. Advokatkontorets praksis i betalingsstandsningsboer er ikke efterfølgende blevet ændret. Hvis der havde været pligt til at afstemme udgiftsposterne, havde han kunnet se, at disse ikke var blevet betalt. Der var ikke penge til at betale en revisor. Det havde dog været ønskeligt, om en revisor havde kunnet udarbejde årsregnskab især under hensyn til årsregnskabsreglerne og deraf følgende risiko for tvangsopløsning. Det var imidlertid ikke bydende nødvendigt at få udarbejdet en akkordbalance. Der var ikke penge til det, og dertil kom, at det var deres hensigt at se, om virksomheden "kunne gå". Man kunne af udskrifterne se, at der var overskud på kontoen. Der var heller ikke beløb på udgiftskontoen, der antydede, at de burde ophæve betalingsstandsningen. Man havde via budgettet overblik over de daglige udgifter.

Højesterets bemærkninger

Formålet med H-Gruppen ApS' betalingsstandsning den 14. juni 1995 var i løbet af nogle måneder at optjene et overskud, som kunne danne grundlag for et akkordforslag. Det budgetterede overskud på 200.000 kr. for månederne juni-august 1995 blev imidlertid langt fra opnået, og ved modtagelsen i december 1995 af saldobalancen pr. 30. november kunne det konstateres, at driften i perioden fra 15. juni til 30. november havde resulteret i et mindre underskud.

Som følge af, at der ikke var midler hertil, opgav A i december 1995 at lade udarbejde status pr. betalingsstandsningsdagen og regnskab for det seneste regnskabsår (1. maj 1994 til 30. april 1995), selv om en åbningsstatus måtte anses for en forudsætning for opnåelse af akkord, og selv om manglende udarbejdelse af årsregnskab måtte forventes at føre til en anmodning fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om tvangsopløsning af selskabet, således som det også skete den 16. februar 1996.

Ved etableringen af betalingsstandsningen valgte A at basere sit tilsyn på gennemgang af dels løbende kontoudtog fra det pengeinstitut, i hvilket der var oprettet en særlig konto for selskabet under betalingsstandsning, dels månedsregnskaber udfærdiget af selskabets daglige ledelse. Tanken var, at et overskud ifølge regnskaberne ville vise, at man var på vej mod at skabe grundlag for en akkord, idet det blev lagt til grund som selvfølgeligt, at den daglige ledelse sørgede for rettidig betaling af alle skyldige beløb, herunder skatter og afgifter.

A foranledigede som anført ikke udarbejdet en status pr. betalingsstandsningsdagen, og han involverede i det hele taget ikke selskabets revisor i betalingsstandsningen. Der blev ikke tilvejebragt egentlige drifts- og likviditetsbudgetter.

Ved generelt at vælge en så lidt indgående kontrol med selskabet under betalingsstandsning tilvejebragte A en situation, hvor enhver konkret tilkendegivelse til tilsynet om, at den daglige ledelse ikke sørgede for betaling af væsentlige skyldige beløb, måtte følges grundigt op. En tilsvarende opfølgning måtte ske, hvis en simpel sammenholdelse af regnskabsmaterialet med kontoudtogene tydede på, at den daglige ledelse ikke sørgede for betaling af væsentlige skyldige beløb.

Den 12. eller 13. oktober 1995 blev tilsynet orienteret af pengeinstituttet om, at bl.a. A-skatten for september måned -42.012 kr. med forfaldsdato den 10. oktober 1995 ikke var blevet betalt på grund af manglende dækning. I skrivelse af 13. oktober 1995 til selskabets daglige ledelse påtalte tilsynet forholdet, men kontrollerede ikke, heller ikke gennem kontoudtogene, om beløbet blev betalt - hvad det ikke blev.

A modtog fra Told- og Skatteregionen gentagne skrivelser om foreløbig fastsættelse af moms og blev herigennem gjort opmærksom på, at selskabet ikke angav og afregnede moms rettidigt.

Af saldobalancen for september 1995, som blev udskrevet den 7. november 1995, fremgik det, at der for september 1995 var et momstilsvar på 63.453 kr. At dette momstilsvar, som skulle betales senest den 15. oktober 1995, ikke blev berigtiget i perioden 1. oktober - 30. november 1995, fremgik af saldobalancen for denne periode, som blev udskrevet den 14. december 1995.

Efter det anførte finder Højesteret, at A i løbet af 1995 burde have indset, at videreførelse af betalingsstandsningen var formålsløs, og at der bestod en nærliggende risiko for, at fortsættelse af driften ville medføre yderligere gæld til ToldSkat.

Højesteret finder på denne baggrund,at A har handlet uforsvarligt ved ikke i løbet af 1995 at have taget skridt til et salg af virksomheden som det, der blev gennemført i maj 1996, eller indstillet til skifteretten, at betalingsstandsningen ophørte. A er derfor erstatningsansvarlig for det tab, der er påført Skatteministeriet vedrørende restancer opstået ved virksomhedens fortsatte drift i tiden efter den 31. december 1995.

Højesteret finder ikke grundlag for at fastslå, at Told- og Skatteregionen har udvist egen skyld. Der er heller ikke grundlag for nogen anden størrelsesmæssig opgørelse af momskravet end den, der er indeholdt i Skatteministeriets påstande, og som blev lagt til grund ved konkursboets behandling.

Højesteret tager herefter Skatteministeriets subsidiære påstand til følge.

T h i   k e n d e s  f o r  r e t

Indstævnte, advokat A, skal til appellanten, Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen, betale 174.799 kr. med procesrente af 214.496 kr. fra den 24. april 1997 til den 2. maj 2002 og af 174.799 kr. fra den 2. maj 2002.

I sagsomkostninger for byret, landsret og Højesteret skal indstævnte betale 100.000 kr. til appellanten.

De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse.