Dato for udgivelse
07 Nov 2002 10:53
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
1. maj 2002
SKM-nummer
SKM2002.556.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
7. afdeling, B-1114-01
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat + Inddrivelse
Overemner-emner
Inddrivelse + Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Selskabstømning, bruttoafregning, almindeligt erstatningsansvar, ansvarsfordeling
Resumé

En sælger af et overskudsselskab og en bank, der havde medvirket som pengeinstitut for både sælger og køber i en selvfinansieret selskabsoverdragelse, blev, da selskabet blev tømt for midler i forbindelse med overdragelsen, af byretten dømt til efter de almindelige erstatningsregler solidarisk at dække skattemyndighedernes tab incl. almindelig procesrente. I det indbyrdes forhold fordeltes ansvaret i overensstemmelse med fordelingen i Thrane-sagen (TfS 1999.897 H ), således at sælger bar sin egen berigelse medens erstatningsbeløbet derudover blev fordelt med halvdelen til hver. Landsretten stadfæstede dommen over for banken, der havde anket til frifindelse. Det blev ikke tillagt betydning, at selskabets midler først blev overført fra selskabets konto ca. 2 uger efter købesummens betaling.

Reference(r)

Anpartsselskabsloven § 84 (dagældende)

Parter

F1-Bank Bank A/S
(Advokat Niels Boysen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Rasmus Anberg)

Afsagt af landsretsdommerne

Elisabeth Mejnertz, Kurt Rasmussen og Preben Veng (kst.)

Retten i Aalborg, 11. afdeling, har den 1. maj 2001 afsagt dom i 1. instans (BS 11-2211/99).

Påstande

For landsretten har appellanten, F1-Bank A/S, gentaget sin påstand for byretten om frifindelse.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Af en indberetning sendt den 7. juni 1994 fra F1-Bank til Finanstilsynet fremgår bl.a., at der før de handler, hvor RP var involveret, blev fulgt en procedure, hvorefter "... købsaftalerne enten er indleveret eller fax'et til F1-Bank forinden transaktionerne har fundet sted".

Procedure

Parterne har i det væsentlige gentaget deres procedure, således som denne er gengivet i dommen.

Appellanten har yderligere gjort gældende, at F1-Bank ikke vidste eller burde vide, at der var tale om salg af et selskab, at der ikke i forbindelse med overdragelsen blev aftalt samtidig udveksling af selskabets midler og købesummen for selskabet, samt at appellanten - såfremt det lægges til grund, at der var aftalt samtidig udveksling - hverken vidste eller burde vide dette.

Indstævnte har bestridt appellantens nye anbringender for landsretten.

Landsrettens begrundelse og resultat

Appellanten var pengeinstitut for både køber og sælger. Da handelen blev effektueret, var selskabets midler allerede overført til selskabets nyoprettede konto hos appellanten.

Sammenholdt med pkt. 3.1, 3.2, 4.1 og 8.2 i købsaftalen af 21. juni 1991, tiltrædes det herefter, at der var aftalt samtidig udveksling af købesummen og selskabets midler. Det forhold, at selskabets midler først blev fjernet fra selskabets konto ca. 2 uger efter købesummens betaling, kan ikke føre til nogen anden vurdering heraf. Selskabet blev derfor overtaget i strid med forbudet mod selvfinansiering, jf. den dagældende anpartsselskabslov § 84.

Af et bilag til den indberetning, som appellanten sendte til Finanstilsynet den 18. marts 1994, fremgår bl.a., at RP - med tilhørende selskaber - før den 31. juli 1991 havde benyttet appellanten som pengeinstitut i forbindelse med selskabshandler i 7 tilfælde. Det fremgår af bemærkningerne i appellantens indberetning af 7. juni 1994 ligeledes til Finanstilsynet, at købsaftalerne blev indleveret eller fax'et til appellanten, forinden transaktionen fandt sted. Dette støttes af As forklaring om, at han vist nok sendte kopi af aftalen vedrørende salget til appellanten. Landsretten lægger herefter til grund, at appellanten sad inde med sådanne oplysninger, at appellanten indså eller burde have indset, at købet skete ved ulovlig selvfinansiering, og at der herved opstod en betydelig risiko for, at selskabets kreditorer, herunder skattevæsenet, ville lidt tab. Da appellanten intet gjorde for at afværge denne risiko, har appellanten på uforsvarlig måde tilsidesat skattevæsenets interesser, og det tiltrædes derfor, at appellanten er erstatningsansvarlig.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

T h i   k e n d e s  f o r  r e t

Byrettens dom stadfæstes.

Sagens omkostninger for landsretten skal appellanten, F1-Bank A/S, betale til indstævnte med 20.000 kr.

Det idømte skal betales inden 14 dage.