Dato for udgivelse | 14 Nov 2002 14:23 |
SKM-nummer | SKM2002.572.TSS |
Myndighed | Told- og Skattestyrelsen |
Sagsnummer | 99/02-4325-00052 |
Dokument type | Meddelelse |
Overordnede emner | Skat |
Overemner-emner | Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning |
Emneord | Konsolideringsfradrag |
Resumé | Told- og Skattestyrelsen oplyser, at konsolideringsfradraget efter fondsbeskatningslovens § 5, stk. 3, for indkomståret 2003 udgør 3,5 pct. af formuen. |
Reference(r) | Fondsbeskatningsloven § 5, stk. 3 Fondsbeskatningsloven § 9, stk. 1 Ligningsvejledningen 2001 S.H.23.4 |
Foreninger, der er skattepligtige efter Fondsbeskatningslovens § 1, nr. 2 og 3, kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst foretage fradrag for hensættelser til konsolidering af foreningsformuen, jf. lovens §§ 5, stk. 3, hhv. 9, stk. 1.
Fradraget kan højst udgøre en andel af foreningsformuen svarende til den procent, hvormed reguleringstallet for indkomståret efter personskattelovens § 20 er ændret i forhold til reguleringstallet for det foregående indkomstår. Procenten beregnes med én decimal.
For indkomståret 2003 er reguleringstallet 155,4. For indkomståret 2002 var reguleringstallet 150,1.
Konsolideringsfradraget for indkomståret 2003 kan herefter højst udgøre 3,5 pct. af foreningsformuen.