Dokumentets dato
18 Nov 2002
Dato for offentliggørelse
18 Nov 2002 14:53
Cirkulærets nummer
2002-32
Ansvarlig fagkontor
Ret; Proces
Sagsnummer
99/02-090-00063
Overordnede emner
Straf + Skat + Afgift
Redaktionelle noter

Ophævet.

Link til Retsinformation: http://www.retsinfo.dk/_GETDOC_/ACCN/C20020013109-regl

Told- og Skattestyrelsens cirkulære nr. 86 af 16. juni 2000 (TSS-cirkulære 2000-15) om behandling af skatte- og afgiftsstraffesager - indhentelse af oplysninger hos tredjemand ophæves.

Told- og Skattestyrelsen meddeler herefter følgende vedrørende indhentelse af oplysninger hos tredjemand:

Oplysninger kan indhentes fra tredjemand, der ikke selv er mistænkt, på grundlag af skattekontrollovens bestemmelser, så længe der ikke er indledt strafferetlig efterforskning hos politiet.

Indhentelse af oplysninger hos tredjemand efter anmodning fra en udenlandsk myndighed i medfør af dobbeltbeskatningsoverenskomst eller anden international aftale kan ske på grundlag af skattekontrollovens bestemmelser, så længe der ikke i udlandet er indledt en strafferetlig efterforskning, hvor udenlandske myndigheder har rejst, hvad der i Danmark svarer til en sigtelse.

Uanset denne ændring skal behandlingen af straffesager stadig fremmes, således at overgang til politimæssig efterforskning ikke forsinkes unødigt.

 

Ole Kjær

/Michael Bjørn Hansen