Klagen skyldes, at skattecentret kun har godkendt omkostningsgodtgørelse med 50 % af halvdelen af det fakturerede beløb, da B Erhvervsrådgivning v/C (herefter repræsentanten) har udstedt en kreditnota til klageren på 50 % af det fakturerede beløb.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten ændrer skattecentrets afgørelse, hvorefter klageren er berettiget til omkostningsgodtgørelse med 50 % af i alt 10.725 kr. (ekskl. moms).

Sagens oplysninger

Repræsentanten bistod klageren i en klage til skatteankenævnet vedrørende skattemyndighedens ændring af klagerens skatteansættelse. Af skatteankenævnets udtalelse om, i hvilket omfang klageren fik medhold i sin klage fremgår, at klageren ikke fik fuldt medhold eller medhold i overvejende grad.

Repræsentanten ansøgte herefter på vegne af klageren om omkostningsgodtgørelse med 50 % af i alt 10.725 kr. (ekskl. moms).

Af faktura dateret den 6. juli 2005 udstedt af repræsentanten til klageren fremgår, at det fakturerede beløb dækker over 8 ¼ time á 1.300 kr. (ekskl. moms). Endvidere fremgår bl.a. følgende:

"(...)

Tilskud til sagens førelse er ydet af C, B Erhvervsrådgivning, med kr. 5.362

Stillingtagen:

B Erhvervsrådgivning

Har på grundlag af en konkret

Bedømmelse ydet et tilskud på.......................%

Af sagens udgifter.

Nemlig.........................................................kr..

Dato:                  _____________________

                                           C"

Med håndskrift er der tilføjet, at tilskuddets størrelse er på 50 % af sagens udgifter, 5.362 kr. Endvidere er fakturaen med håndskrift påført datoen 6. juli 2005 og underskrevet af C.

Repræsentanten har den 6. juli 2005 endvidere udstedt en kreditnota til klageren vedrørende ovennævnte faktura på 5.362 kr.

Skattecentret traf den 28. november 2005 afgørelse vedrørende klagerens ansøgning om omkostningsgodtgørelse. Afgørelsen blev senere yderligere begrundet i et brev fra skattecentret til repræsentanten dateret den 21. april 2006.

I brev af 6. januar 2006 til skattecentret fremsendte repræsentanten bl.a. i udfyldt stand ToldSkats blanket til indberetning om tilskud/omkostningsgodtgørelse til dækning af udgifter til sagkyndig bistand mv., jf. skattekontrollovens § 7 H. Af denne blanket fremgår det, at B Erhvervsrådgivning har ydet klageren et tilskud på 5.362 kr.

Af B Erhvervsrådgivnings driftsregnskab for indkomståret 2005 fremgår det, at virksomheden havde en samlet omsætning på 4.438.372 kr.

Af virksomhedens samlede omsætning var 104.375 kr. indvundet ved førelse af skattesager. En kontospecifikation for konto 1020 Skattesager udskrevet fra virksomhedens bogføringssystem viser, at denne omsætning består af 9 fakturaer, herunder den til klageren udstedte faktura. Der er ikke bogført nogen kreditnotaer på denne konto.

Endvidere fremgår det af driftsregnskabet, at virksomheden har haft andre kapitaludgifter for i alt 59.971 kr. Af disse kapitaludgifter udgør 32.387 kr. udstedte kreditnotaer, herunder den til klageren udstedte kreditnota. Kapitaludgifterne er bogført over virksomhedens egenkapital.

Skattecentrets afgørelse af 28. november 2005

Skattecentret har godkendt omkostningsgodtgørelse med 50 % af 5.363 kr., svarende til 2.681,50 kr.

Skattecentret har reduceret godtgørelsesbeløbet med den af repræsentanten udstedte kreditnota, der ikke kan sidestilles med et tredjemandstilskud, jf. ligningslovens § 7 Q.

En rådgivers nedslag i den normale faktureringspris - det kalde sig dekort, rabat, tilskud, kulancemæssig nedslag eller lignende - kan normalt ikke sidestilles med tredjemandstilskud, jf. ligningslovens § 7 Q.

Et nedslag, som reducerer den normale faktureringspris, er normalt ikke udtryk for at rådgiver har en særskilt retlig interesse i sagens førelse.

En godkendelse af det princip, som gøres gældende af repræsentanten i denne sag, om en bruttoberegning af fakturaprisen og en kvalificering af nedsættelsen af denne bruttopris som et tilskud, vil føre til en udvidelse af anvendelsesområdet for omkostningsgodtgørelse, som det ikke er godtgjort, at lovgiver har tilsigtet.

Klagerens påstand og argumenter

Repræsentanten har fremsat påstand om, at skattecentret skal anerkende, at det ydede tilskud anses for at være et tredjemandstilskud, der ikke reducerer det godtgørelsesberettigede beløb, således at klageren er berettiget til omkostningsgodtgørelse med 50 % af 10.725 kr. (ekskl. moms).

B Erhvervsrådgivning sorterer organisatorisk på landbrugsområdet under organisationen B Landbrug.

Organisationen har besluttet, at der i skattesager, hvis indhold og afgørelse har fremtidig rådgivningsværdi, bør ydes et tilskud til sagens førelse, idet professionsniveauet, for så vidt angår den skatteretlige rådgivning til organisationens kunder i øvrigt, dermed fremtidigt forbedres. Dette er tilfældet i den foreliggende sag.

Af samme grund må det anerkendes, at B Erhvervsrådgivning har en retlig interesse i sagens førelse.

Faktureringen af klageren har fulgt den måde, hvorpå der normalt faktureres. Tilskuddet er ikke et nedslag i den normale fakturapris, men et egentligt tilskud til sagens førelse og tilskuddet er i overensstemmelse hermed indberettet til SKAT, jf. skattekontrollovens § 7 H.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Af skatteforvaltningslovens § 54, stk. 2, fremgår følgende:

"De godtgørelsesberettigede udgifter reduceres med:

1. Tilkendte sagsomkostninger
2. Offentlig retshjælp
3. Afgiftstilsvar, der kan fradrages som indgående moms efter lov om merværdiafgift

      (momsloven)."

Skatteforvaltningslovens § 54, stk. 2, er en direkte videreførelse af den tidligere skattestyrelseslovs § 33 C, stk. 2. Denne bestemmelse fik sin nuværende formulering ved lov nr. 464 af 31. maj 2000, fremsat som lovforslag nr. 267 af 5. april 2000. Af lovforslagets bemærkninger til bestemmelsen fremgår bl.a. følgende:

"Forslaget går ud på, at beregningen af omkostningsgodtgørelsen ikke skal reduceres med andre godtgjorte udgifter end eventuelle tilkendte sagsomkostninger og offentlig retshjælp, jf. nr. 1 og nr. 2. Dette har sammenhæng med forslaget under § 2 om muligheden for, at tredjemand kan yde et skattefrit tilskud til den godtgørelsesberettigede."

Af ligningslovens § 7 Q, stk. 1 og stk. 2, fremgår følgende:

"Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:

1) Godtgørelse efter skatteforvaltningslovens § 52 samt renter efter samme lovs § 57, stk. 2 og 5.

2) Beløb, som betales til en godtgørelsesberettiget person efter skatteforvaltningslovens kapitel 19 til dækning af dennes udgifter til sagkyndig bistand m.v. Det gælder dog ikke, i det omfang beløbet med tillæg af omkostningsgodtgørelsen og andre godtgjorte udgifter overstiger personens samlede udgifter til sagkyndig bistand m.v. i sagen, eller i det omfang beløbet ikke må anses for ydet som følge af yderens retlige interesse i sagen.

Stk. 2. Beløb, som er nævnt i stk. 1, nr. 2, kan ikke fradrages i den skattepligtige indkomst, medmindre yderen er en fond eller forening m.v., der efter lovgivningens almindelige regler har fradrag for udlodninger eller uddelinger. Ydes beløbet som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om personligt arbejde i øvrigt til dækning af modtagerens udgifter til sagkyndig bistand m.v., og fradrager arbejdsgiveren m.v. beløbet i sin skattepligtige indkomst, medregnes beløbet til modtagerens skattepligtige indkomst."

Ligningslovens § 7 Q blev ligeledes indført ved lov nr. 464 af 31. maj 2000, fremsat som lovforslag nr. 267 af 5. april 2000. Af lovforslagets bemærkninger til bestemmelsen fremgår bl.a. følgende:

"Efter de gældende regler skal tilskud fra almennyttige fonde til dækning af udgifter, der er tilskudsberettigede efter skattestyrelseslovens § 33 B, ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Et sådant tilskud fragår efter den gældende omkostningsdækningsordning i beregningsgrundlaget for omkostningsdækning, jf. skattestyrelseslovens § 33 B, stk. 2.

Efter forslaget kan alle, herunder også almennyttige fonde, men også andre fysiske og juridiske personer, som f.eks. sammenslutninger, faglige foreninger og interesseorganisationer samt arbejdsgivere som udgangspunkt yde et skattefrit tilskud til den godtgørelsesberettigede til dækning af dennes udgifter til sagkyndig bistand m.v.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til bestemmelsen i § 7 Q, stk. 2, hvorefter det tilskud, som en sådan tredjemand vil kunne yde, som udgangspunkt ikke er fradragsberettiget hos denne, jf. dog nærmere bemærkningerne til denne bestemmelse nedenfor.

Endvidere skal forslaget ses i sammenhæng med forslaget til bestemmelsen i skattestyrelseslovens § 33 C, stk. 2, hvoraf det fremgår, at det foreslåede tilskud fra tredjemand ikke reducerer de godtgørelsesberettigede udgifter."

Af skattekontrollovens § 7 H, stk. 1, fremgår følgende:

"Fysiske eller juridiske personer, som har ydet et beløb til dækning af en persons udgifter til sagkyndig bistand m.v., jf. ligningslovens § 7 Q, stk. 1, nr. 2, skal ved ydelsen af beløbet oplyse told- og skatteforvaltningen om beløbets størrelse og modtagerens identitet."

Det forhold, at repræsentanten har ydet den bistand, der ansøges om omkostningsgodtgørelse for, medfører ikke, at han ikke kan yde et skattefrit tilskud til klageren til udgifterne til denne bistand.

Den af repræsentanten til klageren udstedte kreditnota må i den konkrete situation sidestilles med et for modtageren skattefrit tilskud, der ikke reducerer beregningsgrundlaget for omkostningsgodtgørelsen.

Der er herved lagt særlig vægt på, at repræsentanten efter det foreliggende ikke har fratrukket det ydede tilskud i sin indkomstopgørelse. Repræsentanten har dokumenteret, at den udstedte kreditnota er bogført på en kapitalkonto over egenkapitalen i B Erhvervsrådgivning og ikke har reduceret omsætningen, hvorved der indirekte ville være opnået fradrag for den udstedte kreditnota.

Endvidere er der lagt vagt på, at repræsentanten til den lokale told- og skatteforvaltning har indberettet størrelsen af det ydede tilskud samt modtagerens identitet i overensstemmelse med skattekontrollovens § 7 H.

Det forhold, at tilskuddet er ydet i form af udstedelse af en kreditnota, frem for i form af en check, kontanter eller andet, kan i den konkrete situation ikke føre til et andet resultat.

Den påklagede afgørelse ændres derfor, hvorefter klageren er berettiget til omkostningsgodtgørelse med 50 % af i alt 10.725 kr.